Indledning: Hvordan tilsluttes batteriet?

I de foregående artikler er der blevet gået i dybden med energilagringssystemer. Ét vigtigt spørgsmål mangler dog stadig: Hvordan integreres teknikken optimalt i huset?

Når et batterilager skal indgå i et solcelleanlæg, findes der grundlæggende to koncepter:

• AC-koblede systemer (vekselstrøm)
• DC-koblede systemer (jævnstrøm)

Dette afsnit forklarer begge topologier med deres fordele og ulemper – med fokus på forholdene i Danmark.

AC-koblede solcelleanlæg

I vekselstrømskoblede systemer (AC-system) er vekselretteren placeret direkte efter solcellemodulerne og forsyner husets elinstallation direkte med vekselstrøm.

Opbygning

Solcellemoduler (DC)
    ↓
Vekselretter (DC→AC)
    ↓
Husinstallation (AC) ←→ Batteri + laderegulator
    ↓
Offentligt elnet

Funktionsprincip

1. Vekselretteren omdanner straks modulernes jævnstrøm til vekselstrøm
2. Batteriet med tilhørende ladeelektronik tilsluttes efter vekselretteren
3. Batteriet forsynes med vekselstrøm
4. Ved opladning omdannes AC igen til DC
5. Ved afladning omdannes DC igen til AC

Energien mellem solcellemoduler og batteri udveksles via vekselstrøm.

Fordele ved AC-kobling

AC-kobling giver især store fordele ved eksisterende anlæg:

Fordel	Forklaring
Let eftermontering	Batteri kan installeres senere uden større indgreb i solcelleanlægget
Uafhængig af producent	Forskellige fabrikater kan kombineres
Fleksibel placering	Batteri kan stå et andet sted end vekselretteren
Moden teknologi	Velafprøvede standardkomponenter
Skalerbarhed	Relativt enkel udvidelse af batterikapacitet

Ulemper ved AC-kobling

Fleksibiliteten har en pris – især på effektiviteten:

Ulempe	Forklaring
Flere omformninger	DC→AC→DC→AC = tab i hvert trin
Lavere virkningsgrad	Typisk 85–90 % roundtrip
Flere komponenter	Separat batterivekselretter nødvendig
Højere anlægspris	Mere hardware og mere montagearbejde
Mere kompleks installation	Mere kabelføring og flere tilslutningspunkter

Typisk virkningsgrad

Ved AC-kobling opstår der tab ved hver omformning:

• Solcellemoduler → vekselretter: ~97 %
• Vekselretter → batterilader: ~97 %
• Batteri opladning/afladning: ~95 %
• Batteri → vekselretter: ~97 %

Samlet roundtrip: ~85–90 %

DC-koblede solcelleanlæg

I jævnstrømskoblede systemer (DC-system) tilsluttes vekselretter og batteri parallelt direkte efter solcellemodulerne.

Opbygning

Solcellemoduler (DC)
    ↓
DC-DC-konverter
    ├── Batteri (DC)
    └── Vekselretter (DC→AC)
            ↓
        Husinstallation (AC)
            ↓
        Offentligt elnet

Funktionsprincip

1. Begge komponenter forsynes direkte med jævnstrøm
2. Batteriet kan bruge DC direkte til opladning
3. Jævnstrømmen omdannes først til vekselstrøm til sidst
4. Færre omformningstrin = højere virkningsgrad

Energien mellem solcelleanlæg og batteri udveksles via jævnstrøm.

Fordele ved DC-kobling

Den direkte DC-forbindelse giver især effektivitetsmæssige fordele:

Fordel	Forklaring
Højere virkningsgrad	Færre omformningstab
Færre komponenter	Én central vekselretter/hybridløsning
Lavere driftsomkostninger	Mindre energitab over anlæggets levetid
Bedre effektivitet	Typisk 92–95 % roundtrip
Hurtigere opladning	Direkte DC-vej til batteriet

Ulemper ved DC-kobling

Den højere effektivitet opnås på bekostning af visse begrænsninger:

Ulempe	Forklaring
Mere bundet til producent	Komponenter kommer ofte fra samme leverandør
Ikke velegnet til enkel eftermontering	Systemet skal planlægges samlet fra start
Mere krævende projektering	DC-dimensionering og -sikkerhed kræver omhu
Begrænsede kabellængder	DC-strenge bør holdes relativt korte
Mindre fleksibilitet	Sværere at udvide eller ændre senere

Typisk virkningsgrad

Ved DC-kobling er der færre omformningstrin:

• Solcellemoduler → DC-DC-konverter: ~98 %
• Batteri opladning/afladning: ~95 %
• DC → vekselretter → AC: ~97 %

Samlet roundtrip: ~92–95 %

Direkte sammenligning

For at gøre valget mellem AC- og DC-kobling lettere, stilles de to koncepter direkte op mod hinanden:

Kriterium	AC-kobling	DC-kobling
Virkningsgrad	85–90 %	92–95 %
Eftermontering	Let	Vanskelig
Fleksibilitet	Høj	Begrænset
Startomkostning	Højere	Lavere
Langsigtede omkostninger	Højere (pga. tab)	Lavere
Kompleksitet	Flere komponenter	Færre komponenter
Valg af producent	Meget frit	Ofte mere låst

Hybridvekselretteren: Det bedste fra begge verdener

Moderne hybridvekselrettere opløser den skarpe opdeling mellem AC- og DC-kobling.

Koncept

I systemer med hybridvekselretter samles alle funktioner i ét centralt apparat:

• Integreret MPPT til solcellemodulerne
• DC-DC-konverter til batteriet
• Vekselretter til husets elinstallation
• Intelligent energistyring

Fordele ved hybridkonceptet

Når alle funktioner er integreret i én enhed, kombineres de bedste egenskaber fra begge verdener:

Fordel	Forklaring
Optimal virkningsgrad	Systemet vælger intelligent den mest effektive AC- eller DC-vej
Kompakt løsning	Ét apparat i stedet for flere separate
Let installation	Mindre kabelføring og færre tilslutninger
God indbyrdes tilpasning	Alle komponenter er designet til at arbejde sammen

Energistyring: Anlæggets hjerne

Uanset topologi er energistyringssystemet (EMS) afgørende. Det fungerer som anlæggets hjerne.

De fire kerneopgaver

1. Laststyring

EMS’et registrerer:

• Aktuelt elforbrug i huset
• Tilgængelig effekt fra solcelleanlægget
• Beslutter, hvornår hvilke forbrugere skal forsynes

Eksempel: Strømtunge apparater som opvaskemaskine eller elbil-lader bør så vidt muligt køre om dagen, når solcelleanlægget producerer overskud.

2. Nettilslutning og eksport

Når batteriet er fuldt, og egetforbruget er dækket:

• Overskudsproduktion sendes ud på det offentlige elnet
• I Danmark afregnes dette typisk via en elhandelsaftale eller nettomålerordning afhængigt af anlægstype
• Klimamæssigt positivt: Mere vedvarende energi i elnettet

3. Batteristyring

EMS’et afgør, hvornår batteriet:

• Oplades (når der er soloverskud)
• Aflades (når forbruget er større end produktionen)
• Skånes (fx hvis elprisen i nettet er lav, og det ikke kan betale sig at aflade)

Hovedmål: Altid at have en passende energireserve til rådighed.

4. Smart home-integration

Et godt EMS:

• Kan integreres i husets øvrige smart home-systemer
• Registrerer forbruget fra de vigtigste apparater
• Kan styre udvalgte forbrugere automatisk
• Optimerer samspillet løbende ud fra forbrug, vejrprognoser og elpriser (hvis tilgængeligt)

Fordele ved et EMS

Et velfungerende energistyringssystem giver mærkbare driftsfordele:

Fordel	Forklaring
Højere egenforbrug	Større andel af solstrømmen bruges i huset
Lavere elregning	Mindre køb af strøm fra nettet
Længere batterilevetid	Optimerede lade-/afladeprofiler
Mere komfort	Automatiseret styring af forbrugere
Overblik	Produktions- og forbrugsdata samlet ét sted

Hvilken topologi til hvem?

AC-kobling anbefales typisk til:

• Eksisterende solcelleanlæg uden batteri (eftermontering)
• Ønske om maksimal fleksibilitet i valg og udskiftning af komponenter
• Blandet udstyr fra flere producenter i forvejen
• Stor afstand mellem batteri og eksisterende vekselretter

DC-kobling anbefales typisk til:

• Nye anlæg, hvor batteri tænkes ind fra starten
• Når maksimal effektivitet er vigtig
• Når man foretrækker ”alt fra én leverandør”
• Hvor korte DC-kabler er realistiske (fx teknikrum tæt på tagflade)

Hybridvekselretter anbefales typisk til:

• Nye anlæg i de fleste størrelser
• Når der ønskes enkel installation og kompakt løsning
• Når høj effektivitet og god styring er i fokus
• Når man ønsker en fremtidssikret løsning, der kan udvides med fx elbil, varmepumpe eller ekstra batteri

Kort om danske regler, standarder og støtteordninger

Selve valget mellem AC- og DC-kobling ændrer ikke de overordnede krav i Danmark, men det er relevant at kende rammerne:

• Bygningsreglement: Nye bygninger og større renoveringer skal opfylde energikravene i det gældende bygningsreglement (BR18 og efterfølgende opdateringer), herunder krav til klimaskærm, installationer og samlet energiramme.
• Standarder: Dimensionering og sikkerhed for solcelleanlæg og batterier tager udgangspunkt i europæiske standarder som fx EN 62446 (PV-anlæg), EN 62109 (sikkerhed for effektelektronik) og de danske implementeringer af disse.
• Energimærkning: Bygninger over en vis størrelse og ved salg/udlejning skal have et gyldigt energimærke efter den danske energimærkningsordning, administreret af Energistyrelsen. Solcelleanlæg og batterier kan forbedre energimærket, men selve mærkningsmetoden er fælles uanset AC- eller DC-topologi.
• Støtteordninger: Der findes løbende puljer og støtteprogrammer til energirenovering, varmepumper og i perioder også til solceller og lagring. I Danmark håndteres disse typisk via Energistyrelsen (fx Bygningspuljen, tidligere håndværkerfradrag m.m.) og enkelte kommunale/regionale initiativer. Kravene kan omfatte dokumenteret energibesparelse, anvendelse af godkendte installatører og overholdelse af gældende standarder.

For et konkret projekt bør man altid tjekke de aktuelle regler og tilskudsmuligheder på Energistyrelsens og Skattestyrelsens hjemmesider, da ordninger og satser ændres løbende.

Konklusion

Alle dele i denne serie

1. Fra frølår til batterier: Hvordan fungerer et energilager? – Grundlæggende viden
2. Lithium vs. bly: Hvilken batteritype til solcelleanlæg? – Teknologisammenligning
3. Effektelektronik: Vekselrettere og DC-DC-konvertere – Strømomformning
4. Allrounderen: Hybridvekselretteren – Alt i én enhed
5. AC eller DC? Systemtopologier til solcelleanlæg – Du er her

---

Læs mere

Forstå solcelleanlæg: Fra foton til volt: Hvordan virker en solcelle?, Opbygning af et solcelleanlæg, AC/DC ved vekselrettere, Batterilagring forklaret, Nøgletal-glossar

Varmepumper: Hvordan fungerer en varmepumpe?, Typer af varmepumper sammenlignet

Batterilagring: Batteriteknologier i sammenligning, Powerstations forklaret, Markedsanalyse 2025

Kilder

• Powmr: DC-coupled vs AC-coupled
• Grünes Haus: AC oder DC PV-Speicher
• Zolar: AC/DC Stromspeicher Unterschiede
• HTW Berlin: Effizienzleitfaden für PV-Speichersysteme