Valget mellem gulvvarme og radiatorer er en af de vigtigste beslutninger ved både nybyggeri og renovering. Begge systemer har deres berettigelse – men hvilket er optimalt i netop din situation? I denne artikel sammenligner vi de tekniske grundlag, ydelsesdata og typiske anvendelser – med fokus på danske forhold, bygningsregler og varmepumper.

De tekniske grundprincipper

Gulvvarme efter EN 1264

Gulvvarme er en fladevarme, hvor varmerør ligger i eller under gulvkonstruktionen. Varmeoverførslen sker primært ved stråling (ca. 60 %) og konvektion (ca. 40 %).

I Danmark dimensioneres gulvvarme typisk efter den europæiske standard EN 1264 (gulvvarmesystemer), som også anvendes i tyske DIN EN 1264. Principperne er de samme.

Parameter	Typisk værdi efter EN 1264
Norm-fremløbstemperatur	35°C
Norm-returløbstemperatur	30°C
Norm-rumtemperatur	20°C
Norm-overtemperatur	12,5 K
Typisk norme­ffekt	75 W/m² (vådsystem)
Maks. overfladetemperatur (opholdszone)	29°C
Maks. effekt opholdszone	~100 W/m²
Maks. effekt randzone	~175 W/m²

Radiatorer efter EN 442

Konventionelle radiatorer (plade-, sektions- og rør­radiatorer) afgiver varme hovedsageligt ved konvektion (70–80 %) og delvist ved stråling (20–30 %).

I Danmark anvendes den europæiske standard EN 442 for radiatorers varmeeffekt.

Parameter	Typisk værdi efter EN 442
Norm-fremløbstemperatur	75°C
Norm-returløbstemperatur	65°C
Norm-rumtemperatur	20°C
Norm-overtemperatur	50 K
Typisk norme­ffekt	2.650 W/m² (type 22)
Radiatoreksponent	1,30–1,35

Ydelsesadfærd i sammenligning

Temperatur–effekt-diagrammet

Det afgørende spørgsmål er: Hvor meget varmeeffekt leverer systemet ved en given fremløbstemperatur?

Fremløbstemperatur	Gulvvarme	Type‑22‑radiator
35°C	75 W/m² (100 %)	~140 W/m² (5 %)
40°C	95 W/m²	~230 W/m² (9 %)
45°C	100 W/m² (maks.)	~350 W/m² (13 %)
50°C	100 W/m² (maks.)	~500 W/m² (19 %)
55°C	100 W/m² (maks.)	~690 W/m² (26 %)
65°C	–	~1.100 W/m² (42 %)
75°C	–	2.650 W/m² (100 %)

Hvorfor opfører gulvvarme sig sådan?

Gulvvarme har en fysisk øvre grænse:

1. Maksimal overfladetemperatur: I opholdszonen må gulvoverfladen maksimalt være ca. 29°C (komfort og sundhed). Dette følger både af EN 1264 og danske komfortanbefalinger.
2. Varmeledning gennem gulvkonstruktionen: Selv ved højere fremløbstemperaturer begrænses varmeafgivelsen af den maksimale overfladetemperatur.
3. Næsten lineær sammenhæng: I det tilladte område stiger effekten næsten lineært med overtemperaturen (eksponent ≈ 1,0).

Radiatorernes eksponentielle adfærd

Radiatorer har en tydeligt ikke‑lineær karakteristik:

• Eksponent n = 1,30–1,35: Effekten falder mere end proportionalt ved lavere temperaturer.
• Ved 55/45°C (ΔT = 30 K) leverer en radiator kun ca. 26 % af sin norme­ffekt.
• Ved 45/35°C (ΔT = 20 K) kun ca. 13 % af norme­effekten.

Egnethed til varmepumper

Årsvirkningsgrad og fremløbstemperatur

Effektiviteten af en varmepumpe (ofte angivet som årsvirkningsgrad eller SCOP/JAZ) afhænger stærkt af fremløbstemperaturen. For danske luft‑til‑vand‑varmepumper ses typisk:

Fremløbstemperatur	JAZ (luft‑vand‑VP)	Elforbrug
35°C	4,5–5,0	Meget lavt
45°C	3,5–4,0	Lavt
55°C	2,8–3,2	Mellem
65°C	2,2–2,6	Højt

Gulvvarme = ideel partner til varmepumper

Fordel	Forklaring
Lav fremløbstemperatur	35–40°C er normalt tilstrækkeligt
Høj JAZ	Eludgifter kan være op til ca. 40 % lavere
Stor varmelagringsmasse	Estrichen giver bufferkapacitet
Langsom reaktion	Matcher varmepumpens drift og start/stop
Jævn varmefordeling	Mindre træk og færre konvektionsstrømme

Radiatorer med varmepumpe

Moderne, stort dimensionerede radiatorer kan også fungere godt sammen med varmepumper:

Forudsætning	Anbefaling
Radiatortype	Type 22 eller helst type 33
Dimensionering	1,5–2× beregnet varmetab
Fremløbstemperatur	Maks. 55°C, helst omkring 45°C
Hydraulisk indregulering	Absolut nødvendig

Fordele og ulemper i overblik

Gulvvarme

Gulvvarme udmærker sig ved lav fremløbstemperatur på kun 35–40°C, hvilket gør systemet til en ideel partner for varmepumper. Varmen fordeles jævnt i rummet uden synlige varmeflader – det giver fri møblering og er samtidig hygiejnisk, fordi der er mindre støvopvirvling end ved kraftig konvektion. Den behagelige strålingsvarme opleves af mange som særlig komfortabel.

Til gengæld reagerer systemet langsomt – der går timer snarere end minutter, før en temperaturændring mærkes tydeligt. Investeringsomkostningerne ligger væsentligt over radiatorer, og installationen kræver typisk 5–10 cm opbygning i gulvet. Reparationer er mere omfattende, fordi rørene ligger skjult i konstruktionen. Ikke alle gulvbelægninger er lige velegnede (tykke tæpper dæmper varmeafgivelsen), og den fysiske effektgrænse på ca. 100 W/m² kan være en udfordring i dårligt isolerede ældre bygninger, der ikke er energirenoveret.

Konventionelle radiatorer

Radiatorer reagerer hurtigt – varmen kan mærkes inden for få minutter. De lavere investeringsomkostninger og den enkle eftermontering gør dem attraktive ved renovering. Ved behov kan man opnå høj effekttæthed, og reparation eller udskiftning er ukompliceret. Alle typer gulvbelægning kan anvendes uafhængigt af radiatorerne.

Ulempen er, at konventionelle radiatorer typisk kræver højere fremløbstemperaturer på 55–75°C, hvilket reducerer varmepumpens effektivitet markant. Varmefordelingen i rummet bliver mere ujævn (varmt oppe, køligere nede), og konvektionen hvirvler støv op. Radiatorerne er synlige og kan begrænse møbleringen. Radiatoreksponenten på 1,30–1,35 betyder desuden, at effekten falder mere end proportionalt ved lave temperaturer.

Anbefalet anvendelse

Nybyggeri med varmepumpe

I nybyggeri er gulvvarme klart førstevalg, fordi det giver varmepumpen de bedste betingelser og højeste effektivitet. En undtagelse er badeværelset, hvor en supplerende håndklædetørrer ofte er en god idé – både til varme håndklæder og til hurtig opvarmning efter udluftning. I sjældent brugte rum som gæsteværelser kan en radiator være mere praktisk, hvis man ønsker hurtig opvarmning ved behov.

Renovering med varmepumpe

Ved renovering afhænger anbefalingen af udgangspunktet: Er de eksisterende radiatorer allerede rigeligt dimensioneret, kan de ofte bevares – men en grundig hydraulisk indregulering er så obligatorisk. Underdimensionerede radiatorer bør udskiftes til større typer (f.eks. fra type 11 til type 33). Hvis gulvkonstruktionen alligevel skal udskiftes, kan det være oplagt at eftermontere gulvvarme. I badeværelser er en kombination af gulvvarme og håndklædetørrer ofte den bedste løsning. Ved meget høje varmetab over ca. 100 W/m² – typisk i uisolerede eller kun let renoverede ældre huse – er radiatorer eller en hybridløsning ofte uundgåelig.

Hybridløsninger

I mange danske boliger er en kombination af begge systemer det bedste kompromis. I stue og køkken giver gulvvarme en behagelig grundvarme. Badeværelset har fordel af kombinationen gulvvarme + håndklædetørrer. I soveværelset er gulvvarme ofte tilstrækkelig, eventuelt suppleret med en lille radiator. I rum som kontor eller arbejdsværelse, hvor hurtig reaktion er vigtig, egner radiatorer sig bedre. Og gæsteværelset, der kun bruges lejlighedsvis, kan opvarmes hurtigt og behovsstyret med en radiator.

Beregning i varmetabs‑beregneren

Korrekt indtastning af gulvvarme

I vores varmetabs‑beregner kan du registrere gulvvarme som varmeafgiver:

Parameter	Betydning
Type	Gulvvarme vådsystem/tørbyg
Rumlængde	Længden af det opvarmede rum
Rumbredde	Bredden af det opvarmede rum
Fradragsareal	Areal under faste skabe mv. (ikke opvarmet)

Ydelsessammenligning ved forskellige temperaturer

System	Ved 35/30/20°C	Ved 45/35/20°C	Ved 55/45/20°C
Gulvvarme vådsystem (16 m²)	1.200 W	1.600 W (maks.)	1.600 W (maks.)
Type 22 (1,6 m × 0,5 m)	112 W	275 W	525 W
Type 33 (1,6 m × 0,5 m)	154 W	378 W	722 W

Optimeringshenvisninger

For rum med gulvvarme viser vores varmetabs‑beregner:

• ✅ Ingen udskiftningsforslag – fladevarme er allerede optimalt til lavtemperatur
• ✅ Info om maksimal effekt – de fysiske grænser indregnes
• ✅ Advarsel ved overbelastning – hvis varmetabet >100 W/m²

Økonomisk vurdering

Investeringsomkostninger

(Prisniveauer er vejledende og kan variere i Danmark afhængigt af entreprenør, materialer og region.)

System	Omkostning pr. m²	For 120 m² bolig
Gulvvarme vådsystem	50–80 €/m²	6.000–9.600 €
Gulvvarme tørbyg	70–120 €/m²	8.400–14.400 €
Radiatorer (type 22)	25–40 €/m² varmetab	3.000–4.800 €
Radiatorer (type 33)	35–55 €/m² varmetab	4.200–6.600 €

(Beløb i euro kan omregnes til danske kroner efter gældende kurs; danske tilbud vil typisk blive givet i kr./m².)

Driftsomkostninger med varmepumpe

System	Fremløbstemperatur	JAZ	Årlige eludgifter*
Gulvvarme	35°C	4,5	~900 €
Gulvvarme	40°C	4,0	~1.000 €
Radiatorer (optimeret)	45°C	3,7	~1.080 €
Radiatorer (standard)	55°C	3,0	~1.330 €
Radiatorer (ældre anlæg)	65°C	2,4	~1.670 €

*Forudsætning: 12.000 kWh årligt varmebehov, elpris 0,30 €/kWh.

Danske regler, standarder og tilskud – hvad betyder de for valget?

Bygningsreglement og energikrav

I Danmark reguleres energiforhold af Bygningsreglementet (BR18). Det fastsætter bl.a.:

• Maksimalt samlet energiforbrug for nye bygninger (kWh/m²/år).
• Krav til isolering og U‑værdier for ydervægge, tag, gulv og vinduer.
• Krav om lavtemperaturvarme i nye bygninger, så installationen er egnet til f.eks. varmepumper og fjernvarme.

U‑værdier og varmetab beregnes efter de europæiske standarder EN ISO 6946 (konstruktioner) og EN ISO 10077 (vinduer), som er implementeret i Danmark gennem SBi‑anvisninger og BR18’s vejledninger.

Varmebehov og dimensionering af varmeanlæg kan beregnes efter EN 12831 (varmetabsberegning), som også ligger til grund for mange danske beregningsværktøjer.

Standarder for varmepumper og varmeanlæg

Hvor man i Tyskland ofte henviser til VDI‑retningslinjer (f.eks. VDI 4645), anvendes i Danmark primært:

• EN 14511 / EN 14825 for varmepumpers ydelse og SCOP.
• DS/EN‑standarder for dimensionering og installation af varmeanlæg.
• Branchevejledninger fra f.eks. Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Fjernvarme og Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

I praksis betyder det, at dimensionering af gulvvarme og radiatorer bør ske med udgangspunkt i EN 1264, EN 442 og en varmetabsberegning efter EN 12831 – uanset om bygningen står i Danmark eller Tyskland.

Energimærkning og dokumentation

I Danmark gælder energimærkningsordningen for bygninger, administreret af Energistyrelsen:

• Energimærke er lovpligtigt ved salg eller udlejning af bygninger over 60 m².
• Mærket viser bygningens energiforbrug (A2020 til G) og anbefaler forbedringer, f.eks. efterisolering, varmepumpe og lavtemperaturvarme (gulvvarme eller store radiatorer).
• For nye bygninger skal energirammen dokumenteres, typisk via beregning i programmer som Be18.

Valget mellem gulvvarme og radiatorer påvirker ikke energimærket direkte, men lav fremløbstemperatur og høj varmepumpeeffektivitet forbedrer det samlede energiforbrug og dermed mærket.

Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark

I modsætning til Tyskland (BAFA, KfW) håndteres danske tilskud via nationale puljer og energiselskaber. Ordninger ændres løbende, så aktuelle vilkår bør altid tjekkes hos Energistyrelsen.

Typiske ordninger (status 2024/2025):

• Varmepumpepuljen

  • Tilskud til installation af luft‑til‑vand‑ og væske‑til‑vand‑varmepumper i helårsboliger, typisk ved udfasning af olie‑ eller gasfyr.
  • Krav om godkendt installatør og varmepumpe på Energistyrelsens positivliste.
  • Tilskudsbeløb har typisk ligget i størrelsesordenen 15.000–25.000 kr. afhængigt af type og bolig.

• Bygningspuljen / energirenovering

  • Tidligere puljer har givet støtte til isolering, vinduesudskiftning, gulvopbygning m.m.
  • Gulvvarme i sig selv støttes normalt ikke, men indgår ofte som del af en samlet energirenovering, hvor forbedret isolering og lavtemperaturvarme gør varmepumpe mere attraktiv.

• Skrotningsordninger og lokale tiltag

  • Enkelte kommuner og forsyningsselskaber tilbyder ekstra støtte til udfasning af olie‑ og gasfyr eller tilslutning til fjernvarme.
  • Disse kan indirekte påvirke valget mellem gulvvarme og radiatorer, fordi fjernvarmeselskaber ofte anbefaler lavtemperaturinstallationer.

• Skattemæssige forhold

  • Håndværkerudgifter til energiforbedringer kan i perioder være omfattet af håndværkerfradrag (servicefradrag), afhængigt af gældende lovgivning.

I praksis:
Hvis du planlægger at skifte til varmepumpe og samtidig overvejer gulvvarme, er det vigtigt at koordinere projektet med gældende tilskudsordninger. I Danmark er der ikke direkte tilskud til selve gulvvarmen, men til varmepumpen og til energirenovering, som gør lavtemperatursystemer mere rentable.

Konklusion

Prøv det nu: Til varmetabs‑beregneren med gulvvarme‑beregning

Relaterede artikler

• Radiatoroptimering: Effektiv opvarmning med korrekt dimensionering
• Sådan forstår du resultaterne af varmetabs‑beregningen
• U‑værdi forklaret: Forstå varmetransmissionskoefficienten

Kilder

• EN 1264-1 til 1264-5: Rumfladeintegrerede varme- og kølesystemer (implementeret i Danmark som DS/EN 1264)
• EN 442: Radiatorer – varmeeffekt (DS/EN 442)
• EN 12831-1: Varmetabsberegning til dimensionering af varmeanlæg (anvendt i Danmark i bl.a. Be18‑beregninger)
• Vejledninger fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger om lavtemperaturvarme og varmepumper
• Energistyrelsen: Bygningsreglement BR18, energimærkning og tilskudsordninger for varmepumper og energirenovering