En varmetabsberegning er meget mere end blot et tal til dimensionering af varmeanlægget – den er et røntgenbillede af din bygning. De detaljerede resultater viser præcist, hvor varmen forsvinder, og hvor renoveringstiltag vil have størst effekt. I denne artikel ser vi på, hvordan du omsætter anbefalingerne fra varmetabsberegningen til konkrete tiltag efter danske forhold.

Bemærk om standarder:
I Tyskland henvises ofte til DIN EN 12831 (varmetabsberegning) og GEG. I Danmark anvendes samme EU‑grundlag, men med dansk implementering:

• Varmetabsberegning udføres typisk efter DS/EN 12831-1 og i praksis ofte integreret i SBi-anvisning 213/239 og beregningskernen i Be18/Be22.
• U‑værdier beregnes efter DS/EN ISO 6946 (samme grundstandard som i Tyskland).
• Krav til bygningers energiramme og komponentkrav findes i Bygningsreglementet (BR18).
• Krav til varmepumper og andre tekniske installationer følger bl.a. Ecodesign/energimærkning og danske vejledninger fra Energistyrelsen.

Forstå bygningens klimaskærm

Varmen slipper ud på tre måder

Tabstype	Typisk andel	Hovedårsager
Transmission	70–85%	Ydervægge, vinduer, tag, gulv mod jord/kælder
Ventilation	15–25%	Luftskifte, utætheder
Kuldebroer	5–15%	Samlinger, gennemføringer

Varmetabsberegningen opdeler disse tab detaljeret – det er grundlaget for enhver renoveringsplan.

U-værdien som nøgletal

Varmetransmissionskoefficienten (U-værdi) beskriver, hvor meget varme der strømmer gennem en bygningsdel:

Q = U × A × ΔT

Symbol	Betydning	Enhed
Q	Varmeeffekttab	Watt (W)
U	U-værdi	W/(m²·K)
A	Areal	m²
ΔT	Temperaturforskel	Kelvin (K)

Typiske U-værdier for bygningsdele

Nedenfor er typiske intervaller for danske bygninger. BR18 arbejder både med energirammer og komponentkrav – værdierne i midterkolonnen svarer omtrent til maksimale U‑værdier ved renovering efter BR18, mens “Passivhus” er et ambitiøst lavenerginiveau.

Bygningsdel	Uisoleret/ældre byggeri	Ca. krav ved renovering (BR18)	Passivhus-niveau
Ydervæg	1,0–1,8	≤ 0,30 W/(m²·K)	≤ 0,15
Tag/øverste etagedæk	0,6–1,2	≤ 0,15–0,20	≤ 0,10–0,15
Etagedæk mod kælder/jord	0,8–1,5	≤ 0,30	≤ 0,15
Vinduer (inkl. ramme)	2,5–3,5	≤ 1,30 (Uw)	≤ 0,80
Yderdør	2,5–4,0	≤ 1,80	≤ 0,80

Note: De præcise krav afhænger af bygningskategori og omfanget af renoveringen. Se BR18, kapitel om energiforbrug, samt Energistyrelsens vejledninger.

Identificér svagheder

Varmetabsberegningen som diagnoseværktøj

Ud fra den bygningsdelsvise opdeling kan du direkte aflæse:

1. Hvilke bygningsdele giver de største tab?
2. Hvor langt ligger U‑værdierne fra niveauet i BR18/et moderne lavenergihus?
3. Hvor er besparelsespotentialet størst?

Prioritering efter tabets andel

Tabets andel	Prioritet	Typiske bygningsdele
> 30%	Meget høj	Ydervægge (stor flade)
15–30%	Høj	Vinduer, tag
5–15%	Middel	Etagedæk mod kælder, døre
< 5%	Lav	Enkelte kuldebroer

Eksempel: Tabfordeling i et ældre hus

Bygningsdel	Areal	U-værdi	Tab	Andel
Ydervæg	150 m²	1,2	6.300 W	42%
Vinduer	30 m²	2,8	2.940 W	20%
Tag	80 m²	0,8	2.240 W	15%
Etagedæk mod kælder	80 m²	0,9	2.160 W	14%
Ventilation	-	-	1.350 W	9%
I alt	-	-	15.000 W	100%

Renoveringsforslag i PV-Calor varmetabsberegneren

Vores varmetabsberegner analyserer automatisk optimeringspotentialet for hver bygningsdelsgruppe. I den tyske version sker det op mod GEG 2024; i en dansk kontekst kan du tænke på det som en sammenligning med niveauet i BR18 og et moderne lavenergihus.

Automatisk analyse af besparelsespotentiale i forhold til moderne standarder

Analysen i detaljer

For hver bygningsdelsgruppe viser beregneren:

Nøgletal	Beskrivelse
Areal	Samlet areal for bygningsdelsgruppen
U-værdi NUVÆRENDE (gns.)	Aktuel gennemsnitlig U‑værdi
U-værdi MÅL	Mål-U‑værdi (f.eks. BR18-renoveringsniveau eller lavenerginiveau)
Energibesparelse	Årlig besparelse i kWh/år
Reduktion af varmetabseffekt	Reduktion af norm-varmetab i kW

Samlet potentiale

Toplinjen opsummerer det samlede besparelsespotentiale:

• Samlet energibesparelse: Mulig årlig besparelse ved gennemførelse af alle tiltag
• Samlet reduktion af varmetabseffekt: Mulig reduktion af dimensionerende varmetab
• Graddage (Heating Degree Days): Klimagrundlag for beregningen

De vigtigste renoveringstiltag

1. Isolering af ydervægge

Ydervæggen er ofte den største kilde til varmetab.

Isoleringssystemer sammenlignet:

System	Isoleringstykkelse	U-værdi efter	Pris/m² (typisk niveau)
Udvendig facadeisolering (ETICS/”pudset facade”)	14–20 cm	0,18–0,24	900–1.400 kr.
Ventileret/let facade (forhængt)	16–24 cm	0,15–0,20	1.400–2.100 kr.
Indvendig isolering	6–10 cm	0,35–0,50	600–1.000 kr.
Kerneisolering (hulmur)	4–8 cm	0,30–0,40	200–400 kr.

(Prisniveauer er typiske danske overslag inkl. moms, ekskl. særlige forhold – konkrete tilbud kan afvige.)

Fordele ved ydervægisolering:

• Størst besparelsespotentiale (ofte 25–35% af varmeforbruget)
• Bedre komfort (varmere indvendige overflader)
• Beskyttelse af konstruktionen mod fugt og frost

Vigtige forhold:

• Planlæg vinduesdetaljer og sålbænke omhyggeligt
• Vælg tilstrækkelig isoleringstykkelse (engangsomkostning!)
• Tjek lokalplan, bevaringsværdier og evt. fredning

2. Tagisolering / øverste etagedæk

Varm luft stiger til vejrs – et dårligt isoleret tag er en stor energisluger.

Muligheder:

Løsning	Anvendelse	U-værdi	Pris
Isolering mellem spær	Udnyttet tagetage	0,18–0,24	400–600 kr./m²
Isolering over spær (”koldt loft” eller ved tagomlægning)	Ved tagrenovering	0,14–0,18	1.100–1.800 kr./m²
Isolering af øverste etagedæk	Uopvarmet loftsrum	0,14–0,20	250–450 kr./m²

Særligt om øverste etagedæk:

• Meget billig tiltag med høj effekt
• Ofte egnet som gør-det-selv, hvis adgangsforhold tillader det
• I Danmark stiller BR18 krav om efterisolering ved større ombygninger; ved almindeligt ejerskifte er der ikke automatisk pligt, men energimærkningsrapporten vil typisk anbefale det

3. Isolering af etagedæk mod kælder

Kolde gulve i stueetagen? Etagedækket mod kælder er ofte synderen.

Løsning	Isoleringstykkelse	U-værdi	Pris
Isolering på underside af dæk	8–12 cm	0,25–0,30	250–400 kr./m²
Isolering på overside (gulvopbygning)	3–6 cm	0,40–0,50	400–700 kr./m²

Fordele:

• Enkel at udføre, hvis kælderen er tilgængelig
• Mærkbar komfortforbedring (varmere gulve)
• Forholdsvis lav investering

4. Udskiftning af vinduer

Gamle vinduer er ofte de største enkeltstående svagheder:

Vinduestype	Uw-værdi	g-værdi	Pris
Enkeltlagsglas	5,0–5,5	0,85	-
Ældre termorude	2,5–3,0	0,75	-
2-lags energirude	1,1–1,3	0,60	2.200–3.300 kr./m²
3-lags energirude	0,6–0,9	0,50	3.000–4.500 kr./m²

Vigtigt ved vinduesudskiftning:

• Vær opmærksom på g‑værdien (solindfald/varmetilskud)
• Tag hensyn til rammeandel og montage (kuldebroer ved false)
• Overvej facadeisolering samtidig, så vinduer kan flyttes ud i isoleringslaget

5. Lufttæthed og kuldebroer

Ofte undervurderet, men vigtigt:

Tiltag	Besparelsespotentiale	Pris
Isolering af gamle rullekasser/overliggere	1–3%	400–1.100 kr./stk.
Nye tætningslister i vinduer/døre	1–2%	75–225 kr./vindue
Isolering bag radiator-nicher	0,5–1%	225–450 kr./niche
Isolering af varme- og brugsvandsrør	2–5%	75–150 kr./m

Økonomi og prioritering

Forhold mellem omkostning og gevinst

Tiltag	Besparelse	Omkostning	Tilbagebetalingstid (typisk)
Isolering af øverste etagedæk	10–15%	250–450 kr./m²	3–6 år
Isolering af etagedæk mod kælder	5–10%	250–400 kr./m²	5–8 år
Ydervægisolering	20–35%	900–1.400 kr./m²	12–20 år
Vinduesudskiftning	10–15%	3.000–4.500 kr./m²	15–25 år
Tagisolering (ved tagrenovering)	15–25%	750–1.500 kr./m²	10–15 år

(Tilbagebetalingstider afhænger af energipris, tilskud og konkrete forhold.)

Prioriteringsmatrix

Kriterium	Højeste prioritet	Middel prioritet	Lav prioritet
Besparelsespotentiale	> 20%	10–20%	< 10%
Tilbagebetalingstid	< 8 år	8–15 år	> 15 år
Komfortgevinst	Høj	Middel	Lav
Alligevel nødvendig	Ja	Delvist	Nej

Den rigtige rækkefølge

Anbefalet renoveringsrækkefølge:

1. Øverste etagedæk / tag

   • Billigt, stor effekt, hurtig tilbagebetaling

2. Etagedæk mod kælder

   • Billigt, tydelig komfortforbedring

3. Ydervægge + vinduer (samtidigt!)

   • Størst potentiale, men dyrt
   • Særligt relevant ved planlagt facaderenovering

4. Ventilationsanlæg

   • Vigtigt efter forbedret lufttæthed
   • Varmegenvinding giver yderligere besparelser

Krav ved renovering efter BR18

Betingede komponentkrav

Det tyske GEG 2024 opstiller U‑værdikrav, når man alligevel renoverer. I Danmark er princippet tilsvarende i BR18: når du udskifter eller ændrer en bygningsdel væsentligt, skal den bringes op på et vist niveau.

Typiske danske komponentkrav ved renovering (orienterende):

Bygningsdel	Typisk max. U-værdi ved renovering (BR18)	Udløsende arbejde
Ydervæg	≤ 0,30 W/(m²·K)	Efterisolering/ny opbygning af større del af væggen
Tag/loft	≤ 0,15–0,20 W/(m²·K)	Tagomlægning eller ny loftkonstruktion
Øverste etagedæk mod uopvarmet rum	≤ 0,15–0,20 W/(m²·K)	Ny isolering eller væsentlig ændring
Vinduer	≤ 1,30 W/(m²·K) (Uw)	Udskiftning af vinduer
Yderdør	≤ 1,80 W/(m²·K)	Udskiftning af dør

Vigtigt: De præcise krav og undtagelser fremgår af BR18 og tilhørende vejledninger. En rådgiver eller energikonsulent kan hjælpe med at afklare kravene i det konkrete projekt.

Undtagelser

• Fredede eller bevaringsværdige bygninger, hvor kravene ikke kan opfyldes uden at ødelægge bygningens karakter
• Når det kan dokumenteres, at tiltaget er åbenbart uøkonomisk (typisk via beregning)
• Tekniske begrænsninger (fx fugtproblemer ved indvendig isolering)

Tilskud og støtteordninger i Danmark 2025

I Tyskland omtales BEG, BAFA og KfW. I Danmark er billedet anderledes og ændrer sig løbende. Nedenfor er de vigtigste ordninger, som – pr. 2024/2025 – typisk er relevante for boligejere. Tjek altid de aktuelle vilkår hos Energistyrelsen og Skat.

1. Varmepumper og udfasning af olie/gas

Bygningspuljen / Varmepumpepuljen
Energistyrelsen har de senere år udbudt puljer til bl.a. varmepumper og energirenovering. Ordningernes navn og indhold kan ændre sig (Bygningspulje, Varmepumpepulje m.fl.), men typisk gælder:

Tiltag	Typisk tilskudsniveau	Hovedbetingelser (eksempler)
Installation af luft-vand eller væske-vand varmepumpe	Ca. 17.000–27.000 kr. afhængigt af type og hus	Helårsbolig, erstatning af olie-, gas- eller elvarme, godkendt installatør, energimærke eller beregning kan kræves
Fjernelse af olietank	Mindre tilskud i visse ordninger	Skal kombineres med ny, mere energieffektiv opvarmning

Standarder for varmepumper:
I Danmark anvendes EU’s Ecodesign- og energimærkningskrav (f.eks. for SCOP, lydniveau mv.) samt vejledninger fra Energistyrelsen. Der findes ikke en direkte pendant til de tyske VDI 4650/4645, men dimensionering og dokumentation sker typisk efter DS/EN 14825, DS/EN 14511 og nationale vejledninger.

2. Isolering og øvrig energirenovering

Direkte statslige tilskud til isolering, vinduer mv. har varieret over tid. I perioder har Bygningspuljen givet tilskud til fx:

• Efterisolering af tag, ydervægge og gulve
• Udskiftning til energivinduer
• Etablering af balanceret ventilation med varmegenvinding

Typisk tilskudsniveau har ligget omkring 15–30% af investeringen, dog med loft pr. bolig og krav om dokumenteret energibesparelse.

I 2025 kan ordningerne være omlagt til mere målrettede programmer (fx for lavindkomsthusstande eller bestemte områder). Tjek altid:

• sparenergi.dk (Energistyrelsen)
• Kommunale eller regionale puljer (nogle kommuner har egne støtteordninger)

3. Solceller og vedvarende energi

Solcelleanlæg og batteri
Der er ikke længere generelle anlægstilskud som tidligere, men økonomien understøttes via:

• Nettomåler-/afregningsordninger (timebaseret nettoafregning)
• Mulighed for at sælge overskudsstrøm til elhandelsselskab
• Evt. lokale støtteordninger i boligforeninger eller landsbyordninger

4. Skattefradrag og finansiering

Håndværkerfradrag (servicefradrag) har tidligere kunnet bruges til visse energiforbedringer, men ordningen har ændret sig flere gange. Pr. 2024/2025 er fokus primært på serviceydelser – tjek de aktuelle regler på skat.dk.

Andre muligheder:

• Grønne realkreditlån/energirenoveringslån fra banker og realkreditinstitutter med bedre vilkår for energiforbedringer
• Kommunale låneordninger i enkelte kommuner

I Danmark findes ikke en direkte pendant til KfW/BEG, men kombinationen af statslige puljer, energiselskabernes tidligere spareindsats (nu udfaset/omlagt) og grønne lån spiller en lignende rolle.

Typiske generelle krav til tilskud

1. Ansøgning før arbejdet påbegyndes
2. Brug af autoriseret/faguddannet installatør eller entreprenør
3. Dokumentation for energibesparelse (fx via energimærke, beregning eller standardværdier)
4. Overholdelse af tekniske minimumskrav (U‑værdier, SCOP, virkningsgrader mv.)

Fra beregning til gennemførelse

Trin-for-trin

1. Udfør varmetabsberegning

   • Bygningsdelsvis analyse
   • Registrér og dokumentér U‑værdier

2. Identificér svagheder

   • Bygningsdele med størst tab
   • Afvigelse fra BR18-niveau eller ønsket lavenerginiveau

3. Udarbejd renoveringsplan

   • Prioritér tiltag efter økonomi, komfort og tekniske muligheder
   • Planlæg en trinvis gennemførelse

4. Vurder økonomi

   • Indhent tilbud
   • Indregn mulige tilskud og finansiering
   • Beregn tilbagebetalingstid

5. Søg tilskud

   • Involver evt. energikonsulent eller rådgiver
   • Indsend ansøgninger, før arbejdet starter

6. Gennemfør renoveringen

   • Vælg erfarne fagfolk
   • Følg op på kvalitet (tæthed, kuldebroer, fugtforhold)

Efter renoveringen

• Lav en ny varmetabsberegning
• Tilpas varmeanlægget (ofte kan effektbehovet reduceres markant – vigtigt ved varmepumpe)
• Udfør hydraulisk indregulering på varmeanlægget
• Følg op på forbruget (monitorering af varme og el) for at se, om besparelserne realiseres

Konklusion

Beregn dit potentiale nu: Til varmetabsberegneren med renoveringsanalyse

Relaterede artikler

• Forstå resultaterne af varmetabsberegningen
• Radiatoroptimering til varmepumper
• Vejledning til varmetabsberegning

Kilder

• Bygningsreglementet BR18, kapitel om energiforbrug
• DS/EN 12831-1: Varmetabsberegning
• DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter – varmeisolering – beregning af varmemodstand og varmegennemgangskoefficient
• Energistyrelsen: sparenergi.dk – vejledninger om energirenovering og tilskud
• SBi-anvisninger om energiberegning og efterisolering af eksisterende bygninger