Du har fået lavet en varmebelastningsberegning efter DS/EN 12831 – men hvad betyder alle tallene egentlig? Denne artikel gennemgår alle resultater i detaljer: fra rumoversigten og det årlige varmebehov til konkrete forslag til energirenovering.

Vores varmebelastnings-beregner giver dig ikke kun den normbaserede varmebelastning, men også praktiske ekstraoplysninger til planlægning af dit varmeanlæg.

Overblik over resultatvisningen

Efter beregningen får du først en kompakt sammenfatning af alle vigtige nøgletal:

Resultatoversigten viser alle rum med deres varmebelastning og radiator-dækning

De vigtigste nøgletal kort fortalt

Nøgletal	Symbol	Betydning
Norm-udetemperatur	θe	Koldeste dimensionerende udetemperatur på stedet (fra klimadata)
Qtrans	Transmissionsvarmetab	Varme, der forsvinder gennem bygningsdele
Qvent	Ventilationsvarmetab	Varme, der tabes via luftskifte/infiltration
Qheiz,R	Rumvarmebelastning (sum)	Til dimensionering af radiatorer (100 % ventilation)
Qheiz,G	Bygningsvarmebelastning	Til dimensionering af varmekilden (kedel/varmepumpe)**

Rumvarmebelastning vs. bygningsvarmebelastning

En vigtig forskel, som ofte misforstås:

Type varmebelastning	Beregning	Anvendelse
Rumvarmebelastning	Transmission + 100 % ventilation	Dimensionering af radiatorer pr. rum
Bygningsvarmebelastning	Transmission + 50 % ventilation	Dimensionering af varmekilden

Sådan læser du rumtabellen

For hvert rum vises følgende værdier:

Kolonne	Betydning
ts	Ønsket indetemperatur (fx 20 °C i opholdsrum)
ΔT	Temperaturforskel (inde minus ude)
Qtr	Transmissionsvarmetab for rummet
QV	Ventilationsvarmetab for rummet
QR	Samlet rumvarmebelastning
Nødvendig effekt	Krævet radiator-/varmefladeeffekt
Installeret effekt	Faktisk installeret radiatoreffekt
Forskel	Over-/underdækning i watt

Kolonnen “Forskel” viser med det samme, om dine radiatorer er tilstrækkeligt dimensioneret:

• Grønne værdier (+): Radiatoren leverer mere end nødvendigt
• Røde værdier (-): Radiatoren er underdimensioneret

Detaljerede resultater: Bygningsniveau

Til en mere dybdegående analyse kan du åbne de detaljerede resultater:

Bygningsoversigten opdeler alle varmetab efter kategori

Bygningsdata

Nøgletal	Betydning
Netto volumen	Opvarmet luftvolumen i m³
Opvarmet nettoetageareal	Areal af alle opvarmede rum

Varmetab gennem transmission

Transmissionsvarmetab opdeles efter, hvor varmen forsvinder hen:

Tabvej	Beskrivelse	Typisk andel
Mod udeluft	Gennem ydervægge, vinduer, tag	60–80 %
Mod jord	Gennem terrændæk, kælderydervægge	15–25 %
Mod uopvarmede rum	Mod kælder, loft, nabolejlighed mv.	5–15 %

Varmetab gennem ventilation

Værdi	Betydning
Sum (100 %)	Til rumopvarmning/dimensionering af radiatorer
Sum (rumvist, 50 %)	Til bygningsvarmebelastning/dimensionering af varmekilde

Detaljerede resultater: Rumniveau

Hvert rum kan analyseres særskilt – med alle tilhørende bygningsdele og deres varmetab:

Opdeling af varmetab pr. bygningsdel i stuen

Bygningsdelstabellen i detaljer

For hver bygningsdel vises:

Kolonne	Forklaring
Kategori	Væg, gulv, loft, vindue, dør
Bygningsdeltype	Konkrete konstruktionstyper fra kataloget
Orientering	Verdenshjørne (N, Ø, S, V) eller "-" for indvendig
Brutto	Samlet areal af bygningsdelen
Fradrag	Fradragsarealer (fx vinduer i en væg)
Netto	Effektivt areal til beregning
U-værdi	Varmegennemgangskoefficient i W/(m²·K)
Kuldebro ΔU	Tillæg for kuldebroer
Korrigeret U-værdi	U-værdi + ΔU
ΔT (K)	Temperaturforskel
Varmetab	Resulterende tab i kW

Sådan tolker du U-værdier

U-værdien er det vigtigste nøgletal for en bygningsdels isoleringsniveau. I Danmark beregnes og dokumenteres U-værdier efter DS/EN ISO 6946 og relaterede standarder, og kravene fremgår af Bygningsreglementet (BR18).

U-værdi	Vurdering	Eksempel
< 0,20	Meget god	Passivhus-/lavenergivæg
0,20–0,30	God	Nyt byggeri efter BR18 lavenerginiveau
0,30–0,50	Acceptabel	Renoveret ældre bygning
0,50–1,00	Middel	Urenoveret ældre bygning
> 1,00	Dårlig	Uisoleret ydervæg

Årsforløb for varmebehov

Ud over norm-varmebelastningen (for den koldeste dimensionerende dag) beregner værktøjet også det årlige varmebehov – altså hvor meget energi du faktisk har brug for til opvarmning over et helt år:

Årligt varmebehov og elforbrug til varmepumpe baseret på klimadata

De vigtigste års-nøgletal

Nøgletal	Betydning
Samlet varmebehov	Årlig sum i kWh/år
Elforbrug til varmepumpe	Overslag ved typisk årsvirkningsgrad (SCOP/JAZ)
Gennemsnitligt dagsbehov	Gennemsnitligt varmebehov pr. dag
Maksimal timeeffekt	Spidsbelastning (svarer omtrent til norm-varmebelastningen)
Antal varmetimer pr. år	Timer med varmebehov
Gennemsnitlig varmeeffekt	Middel effekt under varmeperioder

Diagrammer for årsforløb

Timeopløst varmebehov over året og månedlig fordeling

Det øverste diagram viser:

• Grønt areal: Varmebehov i kW
• Blå linje: Udetemperatur i °C

Det nederste diagram viser den månedlige fordeling af varmebehovet:

• Januar/februar: Højeste behov
• Juni–august: Næsten intet varmebehov
• Overgangsperioder: Varierende behov

Hvorfor er det årlige varmebehov vigtigt?

Anvendelse	Fordel
Økonomi	Beregning af årlige varmeudgifter
Varmepumpe-dimensionering	Størrelsesvalg og vurdering af SCOP/JAZ
Kobling til solceller/solvarme	Vurdering af solenergiens dækningsgrad
Sammenligning	Før-/efter-sammenligning ved renovering

Renoveringsforslag

På baggrund af dine registrerede bygningsdele analyserer beregneren automatisk optimeringspotentialet i forhold til de danske minimumskrav i Bygningsreglementet (BR18) ved ombygning og udskiftning af bygningsdele.

Automatisk analyse af besparelsespotentiale i forhold til gældende danske krav

Samlet potentiale

Nøgletal	Betydning
Samlet energibesparelse	Mulig årlig besparelse i kWh
Samlet reduktion af varmebelastning	Mulig reduktion af norm-varmebelastning i kW
Reference-temperatur	Norm-udetemperatur på stedet

Potentiale fordelt på bygningsdele

For hver bygningsdelsgruppe (ydervæg, tag/loft, vinduer, terrændæk/kælderdæk) viser analysen:

Værdi	Beskrivelse
Areal	Samlet areal for bygningsdelsgruppen
U-værdi NUVÆRENDE	Aktuel gennemsnitlig U-værdi
U-værdi MÅL (BR18)	Typisk krav i BR18 ved renovering/udskiftning
Energibesparelse	Årlig besparelse ved opgradering til kravniveau
Reduktion af varmebelastning	Reduktion af norm-varmebelastning

Typiske besparelsespotentialer

De typiske forbedringer nedenfor ligger på niveau med eller bedre end BR18-krav ved renovering og svarer godt til danske forhold:

Tiltag	U-værdi før	U-værdi efter	Besparelse
Efterisolering af ydervæg	1,0 W/(m²·K)	0,24 W/(m²·K)	60–70 %
Efterisolering af loft/tag	0,8 W/(m²·K)	0,20 W/(m²·K)	70–75 %
Udskiftning af vinduer	2,8 W/(m²·K)	1,10 W/(m²·K) eller bedre	55–65 %
Isolering af kælderloft/terrændæk	0,8 W/(m²·K)	0,25 W/(m²·K)	65–70 %

Optimering af radiatorer

En særlig praktisk funktion er den automatiske radiatoranalyse:

Intelligent radiatoroptimering med konkrete forslag til udskiftning

2-trins-analysen

Algoritmen gennemgår to optimeringsstrategier:

1. Opgradering til maksimal ydelse: Samme bygningslængde/højde, men radiator med højere ydelse (flere plader/konvektorer)
2. Downsizing hvor muligt: Mindre radiator i rum med stor overdimensionering

Systemmæssige konsekvenser

Nøgletal	Betydning
Aktuel fremløbstemperatur	Nuværende systemtemperatur
Mulig ny fremløbstemperatur	Opnåelig efter optimering
Energibesparelse	Procentvis besparelse pga. lavere temperaturer og bedre regulering
Årligt varmebehov aktuelt	Før optimering
Årligt varmebehov optimeret	Efter optimering (inkl. bedre varmepumpevirkningsgrad, hvis relevant)

Rum-for-rum-analyse

For hvert rum viser analysen:

NUVÆRENDE	OPTIMERET
Aktuel radiatortype	Anbefalet radiatortype
Aktuelle mål	Nye mål (hvis ændret)
Varmeeffekt ved systemtemperatur	Ny varmeeffekt
Dækningsgrad (< 100 % = underforsynet)	Ny dækningsgrad (≥ 100 %)

Omkostninger til udskiftning angiver et groft overslag over investeringen.

Forstå dækningsgrad

Dækningsgrad	Vurdering	Anbefaling
< 80 %	Kritisk underforsynet	Radiatorudskiftning er påkrævet
80–99 %	Let underforsynet	Udskiftning anbefales
100–120 %	Optimal	Ingen ændring nødvendig
> 120 %	Overdimensioneret	Mulighed for mindre radiator og/eller lavere fremløb

Hvad gør du med resultaterne?

Ved nybyggeri eller udskiftning af varmeanlæg

1. Dimensionér varmekilden: Brug bygningsvarmebelastningen Q_heiz,G
   I Danmark anvendes dette bl.a. ved projektering efter DS/EN 12831 og i energirammeberegningen efter BR18.
2. Dimensionér radiatorer/gulvvarme: Brug rumvarmebelastningerne Q_R pr. rum
3. Planlæg evt. buffertank: Ved varmepumper kan en vis overdimensionering og driftsstrategi gøre buffertank relevant

Ved planlægning af energirenovering

1. Find svage led: Bygningsdele med høje U-værdier og store arealer
2. Prioritér tiltag: Efter besparelsespotentiale og komfortforbedring
3. Vurder økonomi: Sammenhold årlig besparelse med investeringsomkostning
4. Udnyt danske støtteordninger:
   I Danmark kan du bl.a. undersøge:
   • Bygningspuljen (Energistyrelsen), når den er åben, til fx varmepumper og isolering i helårsboliger
   • Afkoblingsordningen for skrotning af olie- og gasfyr i visse områder
   • Lokale/kommunale tilskud eller kampagner til energirenovering
     Støtteordninger ændrer sig løbende, så tjek altid de aktuelle regler på sparenergi.dk eller hos din kommune.

Ved problemer med radiatorer og komfort

1. Underforsynede rum: Udskift radiatorer efter optimeringsforslaget
2. Sænk fremløbstemperaturen: Hvis alle rum er tydeligt overforsynet, kan du ofte reducere fremløbstemperaturen og spare energi
3. Gennemfør hydraulisk indregulering: Efter ændringer i anlægget bør der udføres indregulering for at sikre korrekt fordeling – i Danmark er dette et krav i mange tilfælde efter BR18 ved større ændringer på varmeanlæg.

Energimærkning, standarder og regler i dansk kontekst

I Danmark hænger varmebelastningsberegningen tæt sammen med:

• Bygningsreglementet (BR18): Fastlægger krav til energiramme, U-værdier, tæthed, installationer mv. for både nybyggeri og renovering.
• Energimærkning af bygninger:
  • Obligatorisk ved salg og udlejning af bygninger samt for større bygninger.
  • Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G) og indeholder konkrete forslag til rentable energiforbedringer.
• Standarder for varmepumper og anlæg:
  • Dimensionering og dokumentation sker typisk efter europæiske standarder som EN 14825 (SCOP), EN 14511 (COP) og EN 12102 (støj).
  • I praksis anvendes også danske vejledninger og SBi-anvisninger til projektering og dokumentation.

Resultaterne fra varmebelastningsberegningen kan derfor bruges direkte som input til energiramme- og energimærkeberegninger samt til dokumentation over for myndigheder og energikonsulenter.

Konklusion

Prøv det nu: Til varmebelastnings-beregneren

Relaterede artikler

• Vejledning til varmebelastningsberegning
• Varmepumpe-nøgletal: COP og SCOP/JAZ

Kilder

• DS/EN 12831-1: Energetisk vurdering af bygninger – Metode til beregning af norm-varmebelastning
• DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmemodstand og varmegennemgangskoefficient
• Bygningsreglementet BR18, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
• SBi-anvisninger om energiberegninger og varmeinstallationer