Balkonkraftværker & små batterilagre
Balkonkraftværker gør det nemt at komme i gang med egen elproduktion i mindre skala. Her får du overblik over montering, danske regler og små batteriløsninger. Med powerstations som mobil lagringsløsning bliver det også enkelt at gemme solstrømmen til senere brug.
Powerstations: Alt-i-én-løsningen
Schweizerkniven til balkonkraftværker: opbygning, komponenter og integration.
Læs Powerstations: Alt-i-én-løsningen til solcelleanlæg →Marked & købsrådgivning
Markedsledere, prisudvikling og købsanbefalinger til batterilagre og powerstations.
Læs Markedsanalyse 2025: Batterilagring og powerstations →Teknologiske grundbegreber
LFP, NMC, bly-syre og solid state-batterier – hvilken teknologi passer til hvilket behov?
Læs Batteriteknologier sammenlignet: Lithium, bly og faststof →Lovgivning og regler i Danmark (2025)
For balkonkraftværker og små solcelleanlæg i Danmark gælder følgende hovedpunkter. Reglerne er ikke identiske med de tyske, men funktionelt svarer de til de samme temaer: maksimal effekt, tilslutning og registrering.
| Regel / område | Typiske danske krav (vejledende) |
|---|---|
| Maks. vekselrettereffekt til egenforbrug | Op til ca. 600–800 W AC pr. installation anses typisk som småanlæg; større anlæg kræver mere omfattende nettilslutningsaftale med netselskabet. Tjek altid dit lokale netselskabs tekniske bestemmelser. |
| Maks. modulydeffekt | Ingen særskilt national grænse for modulydelse, men den samlede vekselrettereffekt og sikrings-/gruppekapacitet i installationen er afgørende. |
| Tilslutning i boligen | Fast tilslutning til en dedikeret gruppe anbefales efter Stærkstrømsbekendtgørelsen / DS/HD 60364-serien. Brug af almindelig stikkontakt kræver særligt udstyr og skal altid vurderes af autoriseret elinstallatør. |
| Nettilslutning og tekniske krav | Netselskabernes tekniske bestemmelser (fx krav svarende til EN 50549 for små produktionsanlæg) skal overholdes. Vekselretteren skal være godkendt til nettilslutning. |
| Registrering | Anlægget skal registreres i Energinet’s DataHub via din el-leverandør eller installatør, så produktion og eventuel nettoafregning håndteres korrekt. |
| Elafgift og nettoafregning | Små solcelleanlæg til egenforbrug kan være omfattet af særlige regler for nettoafregning og reduceret elafgift på egenproduceret el. Ordningerne ændres løbende – tjek de aktuelle regler hos Skatteministeriet og Energistyrelsen. |
| Bygningsreglement & energikrav | Nye bygninger og større renoveringer er omfattet af Bygningsreglementet (BR18), som stiller krav til bygningens samlede energiramme. Solceller kan indgå som bidrag til at opfylde energirammen. |
| Energimærkning | Ved salg eller udlejning af bygninger kræves gyldigt energimærke efter den danske ordning administreret af Energistyrelsen. Et solcelleanlæg – også et lille – kan forbedre bygningens energimærke. |
Vigtigt: I Danmark findes der ikke en særskilt, landsdækkende "balkonkraftværk-lov" med faste 600/800 W-grænser som i Tyskland. I stedet gælder de generelle regler for små solcelleanlæg, elforsyning og bygningsreglement. Kontakt altid en autoriseret elinstallatør og dit netselskab, før du tilslutter et anlæg.
Standarder og normer i dansk kontekst
Selv om balkonkraftværker er små anlæg, berører de flere tekniske standarder og regler:
- Elinstallationer: Udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen og de danske implementeringer af DS/HD 60364-serien (lavspændingsinstallationer). Disse svarer funktionelt til de tyske VDE 0100-serier.
- Byggetekniske forhold (fastgørelse på altan, facade m.m.): Følger Bygningsreglementet (BR18) og relevante Eurocodes for konstruktioner. Der findes ikke en specifik dansk standard for “balkonmontage”, så almindelige krav til sikker fastgørelse, vindlast og tæthed gælder.
- Energiberegning og U-værdier: Hvor der i Tyskland ofte henvises til DIN EN 12831 og EN ISO 6946, anvendes i Danmark:
- DS 418 og SBi-anvisninger (fx SBi 213/214) til varmetabs- og energirammeberegninger.
- EN ISO 6946 er også gældende i Danmark, men typisk refereret via SBi-anvisninger og BR18.
- Solcelleanlæg: Tekniske krav til nettilsluttede anlæg følger bl.a. EN 50549-serien og netselskabernes egne tekniske bestemmelser. Der er ikke en særskilt dansk “balkonkraftværk-standard”.
Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark (2025)
I modsætning til Tyskland (BAFA, KfW m.m.) er danske støtteordninger mere begrænsede og ændres relativt ofte. For små solcelleanlæg og balkonkraftværker er billedet typisk:
- Nationale støtteordninger:
- Der er aktuelt ingen generel, landsdækkende tilskudsordning målrettet helt små plug-and-play-balkonanlæg.
- Solcelleanlæg til helårsboliger kan dog indgå i ordninger for nettoafregning og reduceret elafgift på egenproduceret el, hvilket indirekte forbedrer økonomien.
- Lokale/kommunale puljer:
- Enkelte kommuner kan have midlertidige puljer til grøn omstilling, energirenovering eller lokale klimaprojekter, hvor solceller kan indgå. Disse er meget forskellige fra kommune til kommune og skal tjekkes lokalt.
- Energirenovering og helhedsløsninger:
- Ved større energirenoveringer (isolering, vinduer, varmepumpe m.m.) kan der være adgang til støtte via fx Bygningspuljen eller efterfølgende ordninger administreret af Energistyrelsen. Solceller og små lagre kan i nogle projekter indgå som del af en samlet energiforbedring.
- Skattemæssige forhold:
- Mindre solcelleanlæg til eget forbrug betragtes typisk som ikke-erhvervsmæssige, og der er forenklede regler for beskatning af eventuel overskudsproduktion. Reglerne opdateres jævnligt – se Skattestyrelsens vejledninger.
Bemærk: Hvor tyske artikler ofte henviser til BAFA-tilskud eller KfW-lån, findes der ikke direkte tilsvarende, faste programmer for små balkonkraftværker i Danmark. Økonomien i danske anlæg bygger primært på sparet elindkøb, eventuel nettoafregning og generelle energirenoveringsordninger.
Energimærkning og energilabels
- Bygningers energimærke:
- I Danmark anvendes den nationale energimærkningsordning for bygninger (A2020–G), administreret af Energistyrelsen. Ved salg eller udlejning af boliger er energimærke lovpligtigt.
- Et solcelleanlæg – også i mindre skala – kan forbedre bygningens energimærke, hvis det indgår i energiberegningen.
- Produkt-energimærker:
- Solcellepaneler, invertere og batterier er omfattet af EU’s generelle regler for CE-mærkning og i nogle tilfælde energimærkning. Her gælder de samme EU-krav i Danmark som i Tyskland.