Guide til brug af varmepumpe- og JAZ-beregneren

Velkommen til vores varmepumpeberegner. Med dette værktøj kan du beregne din varmepumpes årsvirkningsgrad (JAZ) og få et solidt grundlag for valg og vurdering af dit varmeanlæg. Guiden her gennemgår trin for trin, hvordan du bruger beregneren og forstår resultaterne – med fokus på danske forhold, regler og støtteordninger.

---

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion
2. Beregningsgrundlag og formler
3. Trin-for-trin guide
4. Forstå resultaterne
5. Varmtvandsbehov og opvarmningsstrategier 🆕
6. Varmepumpekatalog vs. manuel indtastning
7. Tips og best practice
8. Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
9. Teknisk baggrund
10. Normer, regler og videre læsning

---

Introduktion

Hvad er årsvirkningsgrad (JAZ)?

Årsvirkningsgraden (JAZ) er den vigtigste effektivitetsnøgle for varmepumper. Den angiver, hvor meget varme en varmepumpe i gennemsnit leverer på et år pr. kWh elforbrug.

Kort fortalt: En JAZ på 4,0 betyder, at varmepumpen i gennemsnit leverer 4 kWh varme for hver 1 kWh el – ca. 3 kWh kommer fra omgivelserne (luft, jord eller vand), 1 kWh fra elnettet.

JAZ = Produceret varme [kWh/år] / Forbrugt el [kWh/år]

Hvad beregner denne beregner?

Varmepumpeberegneren beregner på baggrund af dine indtastninger:

• Årsvirkningsgrad (JAZ) for din konkrete installation
• SCOP (Seasonal Coefficient of Performance) – europæisk standard
• Årligt elforbrug til rumvarme og varmt brugsvand
• Driftsomkostninger baseret på din elpris
• CO₂-udledning til miljøvurdering
• Månedlig fordeling af varmebehov og effektivitet

Hvorfor er JAZ så vigtig?

Kriterium	Betydning
Økonomi	Jo højere JAZ, desto lavere elregning
Støtteordninger	Danske tilskud og fradrag forudsætter typisk høj årsvirkningsgrad og energimærkeforbedring
Miljø	Højere JAZ = lavere CO₂-udledning
Dimensionering	Grundlag for korrekt størrelsesvalg af varmepumpen

---

Beregningsgrundlag og formler

2.1 Grundprincip for JAZ-beregning

Beregneren anvender et standardiseret princip, der svarer til de metoder, der bruges i europæiske normer (bl.a. EN 14825) og danske energirammeberegninger: en vægtet middelværdi af varmepumpens ydelse ved forskellige driftsforhold:

JAZ = Σ (Qi × COPi) / Σ Qi

Hvor:

• Q_i = varmebehov ved drifts­punkt i [kWh]
• COP_i = virkningsgrad ved drifts­punkt i [-]

2.2 COP ved forskellige temperaturer

COP afhænger kraftigt af temperaturerne på både varmekilde og varmeanlæg. Beregneren bruger tre karakteristiske drifts­punkter:

Drifts­punkt	Udeluft	Fremløb	Betydning
A-7/W35	-7°C	35°C	Kold vinterdag
A2/W35	+2°C	35°C	Typisk varmedag (normpunkt)
A7/W35	+7°C	35°C	Mild dag i overgangsperioder

2.3 Temperaturafhængighed af COP

COP falder, jo større temperaturforskel der er mellem varmekilde og varmeanlæg. En tommelfingerregel:

COP ≈ η × Th / (Th - Tc)

Hvor:

• η = varmepumpens intern virkningsgrad (typisk 0,4-0,5)
• T_h = fremløbstemperatur [Kelvin]
• T_c = kildetemperatur [Kelvin]

Praktisk konsekvens: Sænker du fremløbstemperaturen med 5 K, stiger COP typisk med 10-15 %.

2.4 Beregning af årligt varmebehov til rumopvarmning

Beregneren anvender en graddage-metode svarende til den, der bruges i danske energiberegninger (SBi-anvisning 213/Statens Byggeforskningsinstitut), til at omregne normvarmebehov til årligt varmeforbrug:

Q_Heiz = P_Norm × VL_h

Hvor:

• Q_Heiz = årligt varmebehov [kWh/år]
• P_Norm = dimensionerende varmetab ved udetemperatur for dimensionering [kW]
• VL_h = fuldlasttimer [h/år]

Typiske fuldlasttimer efter bygningsstandard:

Bygningstype	Fuldlasttimer [h/år]
Ældre, dårligt isoleret	2.000 - 2.200
Standardhus (BR10/BR15-niveau)	1.800 - 2.000
Lavenergihus	1.600 - 1.800
Passivhus	1.200 - 1.500

Beregneren bruger som standard 1.900 fuldlasttimer, svarende til et gennemsnitligt dansk enfamiliehus.

2.5 Varmebehov til varmt brugsvand

Varmtvandsbehovet beregnes efter samme principper som i danske energirammeberegninger (SBi 213 / DS 452):

Q_TWW = V_Dag × ρ × c × ΔT × 365 × f_V

Hvor:

• V_Dag = dagligt vandforbrug [liter]
• ρ = vandets densitet (1 kg/L)
• c = specifik varmekapacitet (1,163 Wh/kg·K)
• ΔT = temperaturstigning (typisk 50 K: 10°C → 60°C)
• f_V = tab i beholder og rør (ca. 1,15)

Forenklet:

Q_TWW [kWh/år] = Liter/dag × 365 × 1,163 × 50 × 1,15 / 1000

2.6 Månedlig beregning

For at afspejle danske klimaforhold laver beregneren en månedlig beregning:

1. Middel-udelufttemperatur pr. måned: baseret på danske klimadata (DMI-klimazoner)
2. Graddage pr. måned: kun dage under varmesæsonens grænsetemperatur (typisk 15°C)
3. Andel af årsvarmebehov: proportionalt med graddage
4. COP pr. måned: interpoleret ud fra varmepumpens data
5. Elforbrug pr. måned: varmebehov / COP

2.7 Legionellasikring

Ved ugentlig legionellasikring (opvarmning til ca. 60–65°C) stiger elforbruget til varmt brugsvand:

Q_Legionellen = 52 × V_Beholdere × ρ × c × ΔT_Leg

Med:

• 52 = antal uger pr. år
• ΔT_Leg = ekstra opvarmning (fx 65°C - 55°C = 10 K)

---

Trin-for-trin guide

3.1 Projektstyring

Start et nyt projekt

På startsiden har du to muligheder:

1. "Start beregning" – starter guide-wizard
2. "Indlæs projekt" – indtast en eksisterende 5-tegns projektkode

Rediger et eksisterende projekt

1. Indlæs projektet via projektkoden
2. Klik på "Rediger" i resultatvisningen
3. Guiden åbner med alle data forudfyldt
4. Ret dine indtastninger og beregn igen

3.2 Wizard trin 1: Registrér varmebehov

Første trin fastlægger, hvor meget varme din varmepumpe skal levere.

Valgmulighed A: Import fra varmetabs-/varmebehovsberegning (anbefalet)

Hvis du allerede har lavet en varmetabsberegning:

1. Vælg "Importer fra varmetabsberegning"
2. Indtast projektkoden fra varmetabsberegningen
3. Beregneren henter automatisk:
   • Dimensionerende varmetab [kW]
   • Sted (postnummer, by)
   • Dimensionerende udetemperatur
   • Systemtemperaturer (hvis angivet)

Valgmulighed B: Manuel indtastning

Hvis du ikke har en varmetabsberegning:

1. Vælg "Manuel indtastning"
2. Indtast dimensionerende varmetab [kW]
   • Hvis ukendt: groft skøn 40-60 W/m² for ældre, uisolerede huse, 20-40 W/m² for efterisolerede huse
3. Indtast postnummer
   • Beregneren finder automatisk by og dimensionerende udetemperatur (dansk klimazone)

Angiv varmtvandsbehov

Uanset datakilde:

1. Indtast årligt varmtvandsbehov [kWh/år]
   • Typisk: 1.500 - 3.000 kWh/år for 2-4 personer
2. Eller klik på "Beregn" og brug varmtvandsassistenten (se kapitel 5)

3.3 Wizard trin 2: Vælg varmepumpe

Her vælger du din varmepumpe. Du har to muligheder:

Valgmulighed A: Vælg fra katalog

1. Vælg først varmepumpetype:

   • Luft-vand – bruger udeluft (mest udbredt i DK)
   • Sole-vand – bruger jordvarme (slanger eller boringer)
   • Vand-vand – bruger grundvand

2. Kataloget viser egnede modeller med:

   • Fabrikat og modelbetegnelse
   • Nominel ydelse ved A2/W35
   • COP ved A2/W35
   • Evt. JAZ (producentoplysning)

3. Vælg en model ved at klikke på rækken

Valgmulighed B: Manuel indtastning 🆕

Hvis din varmepumpe ikke findes i kataloget, eller du har specifikke data:

1. Vælg "Manuel indtastning"
2. Indtast (valgfrit) fabrikat og model
3. Indtast ydelsesdata:
   • Nominel ydelse [kW] ved A2/W35
4. Indtast COP-værdier:
   • COP A-7/W35 (ved -7°C udetemperatur) – kolde dage
   • COP A2/W35 (ved +2°C) – obligatorisk, normdriftspunkt
   • COP A7/W35 (ved +7°C) – milde dage

3.4 Wizard trin 3: Systemparametre

I sidste trin indstiller du systemtemperaturer og driftsforhold.

Temperaturer i varmeanlægget

Parameter	Beskrivelse	Anbefaling
Fremløbstemperatur	Temperatur på vandet ud fra varmepumpen	35°C (gulvvarme) / 50–55°C (radiatorer)
Returtemperatur	Temperatur på vandet tilbage til varmepumpen	Fremløb minus 5-10 K
Sprede	Forskel mellem fremløb og retur	5-10 K

Indstillinger for varmt brugsvand

Parameter	Beskrivelse	Anbefaling
Varmtvandstemperatur	Beholdertemperatur	50–55°C (typisk i DK)
Legionellasikring	Ugentlig opvarmning til 60–65°C	Valgfrit, men ofte anbefalet

Elpris

Indtast din aktuelle elpris (i øre/kWh):

• Almindelig husholdningsel: ca. 250-350 øre/kWh (inkl. afgifter og moms)
• Evt. varmepumpetarif / variabel el: kan være lavere i lavlastperioder

3.5 Start beregning

Når alle data er indtastet, klikker du på "Beregn JAZ". Beregneren udfører nu:

1. Beregning af årligt varmebehov
2. Månedlig fordeling via graddage
3. Interpolation af COP for hver måned
4. Beregning af elforbrug
5. Økonomiberegning

Resultaterne vises med det samme, og projektet gemmes automatisk.

---

Forstå resultaterne

Resultaterne er opdelt i 6 overskuelige faner, som giver et samlet billede af din varmepumpeberegning. På mobil skifter du nemt mellem fanerne med pile eller dropdown-menu.

Fane-oversigt

Fane	Indhold
Oversigt	Nøgletal, JAZ-vurdering, energiflow
Årsforløb	Månedlig fordeling, evt. rumvis fordeling
Effektivitet	COP-kurver, JAZ-detaljer, optimeringstips
Økonomi	Omkostninger, tilbagebetalingstid, cashflow
Miljø	CO₂-regnskab, ækvivalenter, elmix-scenarier
Pro	Tekniske detaljer til fagfolk og installatører

---

4.1 Fane "Oversigt"

Her ser du de vigtigste resultater samlet.

Centrale nøgletal

Fire store kort viser kerneværdierne:

Nøgletal	Beskrivelse	Enhed
JAZ	Årsvirkningsgrad – din vigtigste effektivitetsindikator	[-]
Samlet varmebehov	Årligt varmebehov (rumvarme + varmt vand)	[kWh/år]
Samlet elforbrug	Elforbrug til varmepumpe inkl. hjælpemotorer	[kWh/år]
Elomkostninger	Årlige energiomkostninger baseret på din elpris	[kr./år]

JAZ-vurdering med "trafiklys"

JAZ vurderes med farvekoder:

JAZ-værdi	Vurdering	Farve	Kommentar
≥ 4,5	A+++ Fremragende	Grøn	Meget høj effektivitet
≥ 4,0	A++ Meget god	Grøn	Meget energieffektiv
≥ 3,5	A+ God	Lysegrøn	God effektivitet
≥ 3,0	A Acceptabel	Gul	OK, men forbedringsmuligheder
< 3,0	B Utilfredsstillende	Rød	Lav effektivitet – bør undersøges

I Danmark findes der ikke et direkte lovkrav til JAZ-værdi, men for at opnå en god energimærkning og fornuftig økonomi bør du som tommelfingerregel sigte efter JAZ ≥ 3,0 for luft-vand og ≥ 3,5 for jord-/grundvandsvarmepumper.

Sankey-diagram (energiflow)

Sankey-diagrammet viser energistrømmene gennem varmepumpen:

El (input) ───────────┐
                      ├──► Rumvarme (output)
Omgivelsesvarme ──────┤
                      └──► Varmt brugsvand (output)

• Venstre: El og miljøvarme (luft/jord/vand)
• Højre: Rumvarme og varmt brugsvand
• Bredde: Proportional med energimængden

Omkostningsoversigt

Yderligere nøgletal:

Nøgletal	Beskrivelse
Varmeudgift pr. m²	Årlige varmeudgifter pr. boligareal [kr./m²/år]
Vinteromkostning	Gennemsnitlig dagsomkostning i vintermånederne [kr./dag]

Info om varmepumpe og lokation

To infokort viser:

• Varmepumpe: Fabrikat, model, fremløbstemperatur
• Lokation: Postnummer, by, klimazone, dimensionerende udetemperatur

---

4.2 Fane "Årsforløb"

Her ser du den månedlige fordeling af varmebehov og elforbrug.

Månedlig energifordeling

Du kan skifte mellem diagram og tabel:

Diagram:

• Søjlediagram med 12 måneder
• Mørkeblå søjler: varmebehov [kWh]
• Mørkegrønne søjler: elforbrug [kWh]

Tabel:

Måned	Rumvarme	Varmt vand	I alt	El	JAZ
Januar	... kWh	... kWh	... kWh	... kWh	...
Februar	...	...	...	...	...
...	...	...	...	...	...

Nederst vises årssummer og gennemsnitlig JAZ.

Rumvis fordeling (ved import)

Hvis du har importeret data fra varmetabsberegneren, ser du også rumvis energifordeling:

• Rumoversigt: Farvede bokse (op til 12 rum) med:

  • Varmetab [kW]
  • Andel af samlet behov [%]
  • Årligt energibehov [kWh]
  • Areal [m²]

• Rumtabel: Detaljeret månedlig fordeling pr. rum

JAZ over året

Et linjediagram viser, hvordan JAZ ændrer sig måned for måned – højere om sommeren (varmere udeluft), lavere om vinteren.

---

4.3 Fane "Effektivitet"

Her får du detaljeret indsigt i varmepumpens ydeevne.

Opdeling af JAZ

Hvis beregnet særskilt, vises:

Nøgletal	Beskrivelse
JAZ rumvarme	Årsvirkningsgrad kun for rumopvarmning
JAZ varmt vand	Årsvirkningsgrad kun for varmt brugsvand (lavere pga. højere temperaturer)

COP-værdier

Tre kort viser COP ved forskellige udetemperaturer:

Drifts­punkt	Betydning	Typisk COP
COP A-7/W35	Kold vinterdag (-7°C)	2,0 - 3,5
COP A2/W35	Normpunkt (+2°C) – fremhævet	3,0 - 5,0
COP A7/W35	Mild dag (+7°C)	4,0 - 6,0

COP–temperaturkurve

Et linjediagram viser COP fra -15°C til +20°C:

• X-akse: udetemperatur [°C]
• Y-akse: COP [-]
• Referencepunkter: -15°C, +7°C, +20°C

Månedlig JAZ-tabel

Detaljeret tabel:

Måned	Ø temp.	JAZ	COP min	COP max
Januar	-1,2°C	2,9	2,5	3,2
...	...	...	...	...

Effektivitetstips

En blå infoboks med tre praktiske råd:

1. Sænk fremløbstemperaturen – hvert Kelvin giver 2-3 % bedre effektivitet
2. Brug gulvvarme hvor muligt – giver laveste fremløbstemperaturer
3. Service og indregulering – holder anlægget på optimal ydelse

---

4.4 Fane "Økonomi"

Her analyseres økonomien over 20 år.

Hovednøgletal

Fire store kort:

Nøgletal	Beskrivelse
Investering	Skønnet anlægspris [kr.]
Tilbagebetalingstid	År til break-even ift. fx gasfyr
Elomkostning/år	Årlige driftsomkostninger [kr./år]
Besparelse vs. gas	Årlig besparelse ift. gasfyr [kr./år]

Udvidede nøgletal

Tre ekstra økonomital:

Nøgletal	Beskrivelse
TCO (20 år)	Total Cost of Ownership – samlede omkostninger [kr.]
Nettoværdi (NPV)	Nutidsværdi ved fx 3 % kalkulationsrente [kr.]
Dynamisk tilbagebetaling	Tilbagebetalingstid inkl. renteeffekt [år]

Årlige driftsomkostninger

Opgørelse:

Post	Værdi
Elforbrug	... kWh/år
Elpris	... øre/kWh
Årlige omkostninger	... kr./år

Månedlig omkostningskalender

En kalendervisning viser månedlige elomkostninger – nyttig til at identificere de dyreste vintermåneder.

Cashflow-projektion

Et søjlediagram viser akkumuleret cashflow over 16 år:

• Røde søjler: negative år (før tilbagebetaling)
• Grønne søjler: positive år (efter tilbagebetaling)
• Tilbagebetalingsår: markeret med gult

Cashflow-tabel

Detaljeret år-for-år:

År	Investering	Drift	Besparelse	Netto/år	Akkumuleret	ROI
0	-150.000 kr.	–	–	-150.000 kr.	-150.000 kr.	–
1	–	-12.000 kr.	+18.000 kr.	+6.000 kr.	-144.000 kr.	-4 %
...	...	...	...	...	...	...

Tilbagebetalingsåret er gult, positive år grønne.

Sammenligning af varmesystemer

Et diagram sammenligner årlige driftsomkostninger for:

• Varmepumpe
• Gasfyr
• Oliefyr
• Pillefyr

Elprisscenarier

Hvordan påvirker elprisen økonomien?

Scenarie	Elpris	Årlige omkostninger
Lav	2,50 kr./kWh	... kr.
Aktuel	3,20 kr./kWh	... kr.
Høj	4,00 kr./kWh	... kr.

Følsomhedsanalyse

Hvad sker der, hvis:

• Elprisen stiger/falder?
• Investeringen bliver dyrere/billigere?
• JAZ bliver bedre/dårligere?

---

4.5 Fane "Miljø"

Her ser du varmepumpens miljøpåvirkning.

CO₂-nøgletal

Fire kort:

Nøgletal	Beskrivelse
CO₂-besparelse	Årlig besparelse ift. fx gasfyr [kg/år]
CO₂-reduktion	Procentvis reduktion ift. gas [%]
CO₂ over levetid	Besparelse over 20 år [ton]
Primærenergibesparelse	Sparet primærenergi [kWh/år]

Tydelige ækvivalenter

Tre farvede bokse:

Ækvivalent	Beskrivelse	Farve
Plantede træer	Svarende til CO₂-optag fra X træer/år	Grøn
Undgåede bil-km	Svarende til X km mindre bilkørsel	Blå
Undgåede fly-km	Svarende til X km mindre flyrejse	Lilla

CO₂-sammenligning

Et stablet søjlediagram viser årlig CO₂-udledning:

Oliefyr      ████████████████████  3.500 kg
Gasfyr       ██████████████        2.800 kg
Varmepumpe   ████                    850 kg

Forskellen mellem gas og varmepumpe er din årlige besparelse.

Elmix-scenarier (med danske værdier)

En tabel viser betydningen af elmix:

Elmix	CO₂-faktor	CO₂/år	Beskrivelse
Dansk elmix	ca. 150 g/kWh	... kg	Gennemsnitlig dansk el (2024-niveau, høj andel vind)
100 % grøn el	0–40 g/kWh	... kg	Certificeret VE-el
Med egen solceller	10–30 g/kWh	... kg	Højt egetforbrug fra solceller

Scenariet med solceller er grønt markeret som bedste løsning.

Primærenergibalance

Nøgletal	Beskrivelse
Primærenergiforbrug	Primærenergi [kWh/år]
Primærenergibesparelse	Besparelse ift. fossil opvarmning [kWh/år]
Reduktion	Procentvis reduktion [%]

Livscyklus-CO₂

Her indgår også:

• CO₂ fra produktion af varmepumpen
• Kuldemedietype og GWP (global opvarmningspotentiale)

Miljøråd

En grøn infoboks anbefaler:

Kombinér med solceller: Med en solcelleinstallation kan du drive varmepumpen næsten CO₂-neutralt. Et batteri kan øge egetforbruget yderligere.

---

4.6 Fane "Pro"

Denne fane er til fagfolk, installatører og teknisk interesserede.

Info-banner

En blå note forklarer, at oplysningerne her primært er målrettet fagpersoner.

Tekniske nøgletal

Nøgletal	Beskrivelse	Norm
JAZ	Årsvirkningsgrad (beregnet metode)	EN 14825 / SBi-metodik
SCOP	Seasonal COP efter EU-norm (hvis tilgængelig)	EN 14825
Spidslast	Maks. varmetab ved dimensionerende udetemperatur [kW]	EN 12831 (DK: DS/EN 12831)
Hjælpemotorer	Elforbrug til pumper, styring mv. [kWh/år]	–

Elpatronanalyse (bivalent drift)

Detaljer om elpatron:

Parameter	Beskrivelse
Bivalenspunkt	Udetemperatur, hvor elpatron begynder at hjælpe [°C]
Elpatron-ydelse	Nødvendig ekstra effekt ved dimensionerende temp. [kW]
Elpatron-energi	Årligt elforbrug til elpatron [kWh/år]
Elpatron-andel	Andel af samlet elforbrug [%]

Statusbokse:

• Bygningens varmetab [kW]
• Varmepumpens ydelse ved dimensionerende temp. [kW]

Vurdering:

• Grøn: Lav elpatronandel (<5 %) – optimalt
• Gul: Acceptabel (5–15 %) – ok
• Rød: Høj (>15 %) – større varmepumpe eller energirenovering anbefales

Danske støtteordninger (i stedet for tysk BAFA)

I Danmark findes ikke BAFA/BEG, men en række nationale ordninger, som kan kombineres med en effektiv varmepumpe:

• Bygningspuljen (Energistyrelsen) – tilskud til udskiftning af olie-, gas- og ældre biokedler til varmepumper i helårsboliger.
  • Typisk tilskudsniveau: ca. 17.000–27.000 kr. for luft-vand og højere for jordvarme (beløb justeres løbende).
  • Krav: autoriseret installatør, energimærke før/efter i mange tilfælde, og varmepumpen skal opfylde krav til effektivitet (SCOP/JAZ) og energimærkning.
• Afkoblingsordning for gas – dækker i perioder gebyr for afkobling fra gasnettet ved skift til varmepumpe.
• Håndværkerfradrag (servicefradrag) – har tidligere givet skattefradrag for visse energiforbedringer; ordningen ændres løbende, så tjek altid aktuelle regler på skat.dk.
• Lokale/kommunale puljer – enkelte kommuner og forsyningsselskaber tilbyder ekstra støtte til fx udfasning af olie- og gasfyr.

JAZ vs. SCOP

To kolonner forklarer forskellen:

	JAZ	SCOP
Normgrundlag	Projektspecifik beregning (EN 14825/SBi)	EN 14825
Beregning	Med lokale klimadata og drift	Standardiserede EU-klimazoner
Anvendelse	Realistisk prognose for din bolig i DK	Energimærke og produkt­sammenligning
Nøjagtighed	Høj for konkret projekt	Bedst til at sammenligne produkter

Beregningsdetaljer

Teknisk om metoden:

• Brugte klimadata (danske klimazoner)
• Graddageberegning
• Interpolation af COP-værdier

EVU-spærretider (netselskabsstyring)

Simulation af effekten af evt. netselskabsstyring/spærretider:

• Typiske spærretider (fx 2–3 × 2 timer pr. døgn)
• Indflydelse på driftstimer
• Anbefaling til buffertankstørrelse

Månedlige detaljedata

Omfattende tabel:

Måned	Ø temp.	Rumvarme	Varmt vand	El	JAZ
Jan	-1,2°C	... kWh	... kWh	... kWh	2,9
...	...	...	...	...	...
Sum	–	... kWh	... kWh	... kWh	3,4

Bygningens varmekurve

Et linjediagram viser varmetab som funktion af udetemperatur:

• X-akse: udetemperatur [-15°C til +20°C]
• Y-akse: varmetab [kW]
• Varmesæsonens grænsetemperatur (ca. 15°C) vises

COP–konturdiagram (heatmap)

En heatmap viser COP som funktion af:

• Udetemperatur (X-akse)
• Fremløbstemperatur (Y-akse)
• Farveskala: blå (lav COP) til grøn (høj COP)

Yderligere pro-funktioner (planlagt)

En grå infoboks varsler:

• Timebaseret lastprofil
• Graf for modulationsadfærd

---

Beregn varmtvandsbehov

Varmtvandsassistenten hjælper dig med at fastlægge et realistisk behov for varmt brugsvand – som i velisolerede huse ofte udgør 30–50 % af det samlede varmebehov.

5.1 Åbn assistenten

Klik på "Beregn"-ikonet ved varmtvandsbehov i wizard trin 1. Assistenten har to faner:

• Fane "Forbrug" – beregning af varmtvandsbehov
• Fane "Opvarmningstid" – hvornår vandet skal opvarmes 🆕

5.2 Fane "Forbrug" – antal personer

Den vigtigste indtastning. Vælg antal personer via ikoner:

Personer	Typisk forbrug	kWh/år
1	30-40 L/dag	800-1.200
2	60-80 L/dag	1.400-1.800
3	90-120 L/dag	1.800-2.400
4	120-160 L/dag	2.200-3.000
5+	150-200+ L/dag	2.800-4.000+

5.3 Brusevaner

Hvor længe og hvor ofte bades der?

Valg	Beskrivelse	Faktor
Sparsom 🚿	Korte brusebade	0,7×
Normal 🚿🚿	Gennemsnitlig	1,0×
Meget 🚿🚿🚿	Lange/frekvente bade	1,4×

5.4 Brug af badekar

Valg	Beskrivelse	Tillæg
Aldrig 🛁❌	Intet badekar	0 L/dag
Sjældent 🛁	1-2 gange/uge	+3 L/dag
Ofte 🛁💧	Næsten dagligt	+10 L/dag

5.5 Opvaskemaskine

Har husstanden opvaskemaskine?

• Ja: mindsker varmtvandsforbrug (mindre håndopvask)
• Nej: +5 L/person/dag til håndopvask

5.6 Fane "Opvarmningstid" – strategier 🆕

Her vælger du, hvornår varmtvandsbeholderen skal opvarmes. Det påvirker direkte varmepumpens effektivitet.

Mulige strategier

Strategi	Beskrivelse	Effektivitetsgevinst
⏰ Kontinuerlig	Beholder holdes varm døgnet rundt	Reference
☀️ Én daglig opvarmning	Opvarmning på fast tidspunkt	+5-15 %
🌅🌆 To daglige opvarmninger	Morgen og aften	+3-8 %
🌞 Soloptimeret (midt på dagen)	Opvarmning kl. 10–15 for maks. solcellestrøm	+10-20 %
🌙 Natdrift	Opvarmning om natten (ved nat-el-tarif)	−5-15 %

Strategier i praksis

☀️ Én daglig opvarmning
Velegnet til de fleste. Vælg fx kl. 11–14, hvor udetemperaturen er højest. Beholderen holder til næste dag.

🌅🌆 To daglige opvarmninger
Godt ved højt morgen- og aftenforbrug. Fx kl. 6:00 og 18:00.

🌞 Soloptimeret
Ideelt med solceller. Opvarmning mellem kl. 10–15, når:

• Solcellerne producerer mest
• Udetemperaturen er højest

🌙 Natdrift
Kun relevant ved markant billigere nat-el. Effektiviteten er lavere pga. koldere udetemperatur, men kan opvejes af lavere pris.

Valg af tidspunkter

Ved "Én daglig" og "To daglige" kan du vælge:

• Første opvarmningstid: 00:00–23:00
• Anden opvarmningstid: (kun ved "To daglige")

Anbefalede tider:

• 🌡️ Optimalt: 11:00–14:00
• ☀️ Med solceller: 10:00–15:00
• ❄️ Undgå: 22:00–06:00

5.7 Resultat og justering

Øverst i assistenten vises altid:

• Beregnet behov [kWh/år]
• Dagligt forbrug [liter]
• Liter/person/dag – bør typisk ligge omkring 30–50 L

5.8 Effektivitetsindikator

I fanen "Opvarmningstid" vises et effektivitets-badge, når du vælger en anden strategi end "Kontinuerlig". Det viser den forventede forbedring (eller forringelse ved natdrift).

5.9 TWW-profil gemmes

Hele varmtvandsprofilen gemmes sammen med projektet:

• Antal personer og brusevaner
• Brug af badekar og opvaskemaskine
• Strategi og opvarmningstidspunkter 🆕

Ved genindlæsning kan du nemt justere uden at starte forfra.

---

Varmepumpe-indtastning

6.1 Katalogvalg

Varmepumpekataloget indeholder aktuelle modeller fra kendte producenter med verificerede ydelsesdata.

Viste oplysninger:

• Fabrikat – fx Bosch, Vaillant, Vølund, NIBE
• Model – fuld typebetegnelse
• Ydelse – nominel varmeeffekt ved A2/W35 [kW]
• COP – ved A2/W35
• JAZ – evt. producentangivelse

Filter efter type:

• Luft-vand – udeluft som varmekilde
• Sole-vand – jordvarme via slanger/boringer
• Vand-vand – grundvand

6.2 Manuel indtastning 🆕

Til modeller uden for kataloget:

Obligatoriske felter

Felt	Beskrivelse	Typiske værdier
Nominel ydelse A2/W35	Varmeeffekt ved normpunkt	4-20 kW
COP A2/W35	Virkningsgrad ved +2°C/35°C	3,0-5,0

Valgfrie (anbefales)

Felt	Beskrivelse	Typiske værdier
Fabrikat	Producentnavn	fx "NIBE"
Model	Typebetegnelse	fx "F2120-12"
COP A-7/W35	Ved -7°C	2,0-3,5
COP A7/W35	Ved +7°C	4,0-6,0

6.3 Forstå COP-værdier

COP i databladet er målt efter EN 14511:

Notation: A/W eller B/W
A = Air (luft), B = Brine (sole), W = Water (fremløb)
Tal = temperatur i °C

Eksempler:

• A2/W35 = udeluft 2°C, fremløb 35°C
• A-7/W55 = udeluft -7°C, fremløb 55°C
• B0/W35 = brine 0°C, fremløb 35°C

---

Tips og best practice

7.1 Vælg optimal fremløbstemperatur

Fremløbstemperaturen er den vigtigste parameter for en høj JAZ:

System	Anbefalet fremløb	JAZ-fordel
Gulvvarme	30-35°C	⭐⭐⭐ Optimal
Vægvarme	35-40°C	⭐⭐ Meget god
Store lavtemperaturradiatorer	40-50°C	⭐ God
Standardradiatorer	50-60°C	Acceptabel
Gamle små radiatorer	>60°C	⚠️ Kritisk

Optimering:

1. Skift små radiatorer til større/lavtemperaturmodeller
2. Udfør hydraulisk indregulering
3. Justér rumtermostater og tidsprogrammer
4. Optimer varmekurven (lavere fremløb ved milde temperaturer)

7.2 Vælg varmekilde klogt

Varmekilde	Fordele	Ulemper	Typisk JAZ
Luft	Lav investering, enkel installation	Lavere effektivitet i frostperioder	2,8-3,5
Jord (slanger)	Stabil temperatur	Kræver stor grund	3,5-4,2
Jord (boringer)	Pladsbesparende, effektiv	Højere anlægspris, myndighedskrav	3,8-4,5
Grundvand	Højeste effektivitet	Kræver egnet vandkvalitet og tilladelse	4,2-5,0

7.3 Dimensionering

7.4 Effektiv varmtvandsproduktion

Tiltag	Besparelse	Indsats
Sænk varmtvand til 50°C (hvis muligt)	10-15 %	Lav
Tidsstyring af cirkulationspumpe	5-10 %	Lav
Elvandvarmer til spidsbelastning	Varierer	Middel
Kombinér med solvarme	50-70 % af varmtvandsbehov	Høj

7.5 Planlæg monitorering

Efter installation bør du løbende følge:

• Elmåler for varmepumpen (separat måler anbefales)
• Varmemåler (ofte krav ved støtteordninger/energimærke)
• Driftstimer og antal starter

Reel JAZ:

JAZ_real = Varmemåler [kWh] / Elmåler [kWh]

---

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på COP og JAZ?

Egenskab	COP	JAZ
Måleforhold	Laboratorietest, faste temperaturer	Reelt årsforløb
Tidsrum	Øjebliksbillede	Årsgennemsnit
Anvendelse	Produkt­sammenligning	Vurdering af faktisk effektivitet
Typisk værdi	3,5-5,0 (A2/W35)	2,8-4,5 (årsgennemsnit)

JAZ er altid lavere end den bedste COP, fordi den også inkluderer kolde dage, varmtvandsproduktion og afrimning.

Hvorfor er min beregnede JAZ lavere end producentens?

Mulige årsager:

1. Højere fremløbstemperatur i din installation
2. Koldere dansk lokation end standardklimazone
3. Stort varmtvandsforbrug – trækker JAZ ned
4. Legionellasikring – ugentlig 60–65°C koster effektivitet

Hvilken fremløbstemperatur kræver radiatorer?

Afhænger af radiatorstørrelse:

• Vel-dimensionerede (evt. efter efterisolering): 50–55°C
• Overdimensionerede (fx efter vinduesudskiftning): 40–45°C muligt
• Underdimensionerede: >60°C → radiatorudskiftning anbefales

Brug gerne vores varmetabsberegner som grundlag.

Kan en varmepumpe betale sig med radiatorer?

Ja, hvis:

• Fremløb ≤ 55°C kan opnås
• JAZ ≥ 3,0 er realistisk
• Elpris ≤ ca. 3,0–3,5 kr./kWh
• Det eksisterende fyr er gammelt/ineffektivt

Nej, hvis:

• Fremløb > 60°C er nødvendigt
• Radiatorer er klart for små
• Der ikke er mulighed for at øge varmefladerne

Hvor præcis er JAZ-prognosen?

Ved korrekte input (særligt COP og fremløb) ligger afvigelsen typisk på ±10–15 % ift. faktisk drift.

Ikke medregnet:

• Brugeradfærd (udluftning, natsænkning)
• Afrimningsstrategi (luft-vand)
• Reguleringstab
• Tab i store buffertanke

Hvilken JAZ kræves for danske tilskud?

Der er ikke én fast JAZ-grænse i Danmark som i tysk BAFA, men:

• Støtteordninger (fx Bygningspuljen) kræver typisk:
  • Varmepumpe med højt SCOP og godt energimærke (A++ eller bedre)
  • Dokumenteret forbedring af energimærke for boligen
• En JAZ på mindst 3,0 for luft-vand og 3,5 for jord/grundvand er i praksis ofte nødvendig for at opnå en god økonomi og opfylde kravene.

---

Teknisk baggrund

9.1 Varmepumpeprincip

En varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab:

1. Fordamper: Kuldemediet optager varme fra omgivelserne (luft/jord/vand)
2. Kompressor: Kuldemediet komprimeres → temperaturen stiger
3. Kondensator: Varme afgives til varmeanlægget
4. Ekspansionsventil: Trykket sænkes → cyklussen gentages

Miljøvarme (3 dele) + El (1 del) = Varme (4 dele)
→ COP = 4

9.2 Typiske værdier efter varmekilde

Luft-vand-varmepumpe

Parameter	Typisk værdi
Kildetemperatur	-15°C til +35°C
Ydelsesområde	3-20 kW
COP A2/W35	3,2-4,5
JAZ	2,8-3,8
Lydniveau	45-65 dB(A)

Sole-vand (jordvarme)

Parameter	Typisk værdi
Kildetemperatur	-5°C til +15°C
Jordtemp.	8-12°C året rundt
COP B0/W35	4,0-5,5
JAZ	3,5-4,5
Slangelængde	20-30 m² jord pr. kW
Boringer	80-120 m pr. boring

Vand-vand (grundvand)

Parameter	Typisk værdi
Kildetemperatur	7-12°C
Min. vandmængde	ca. 2,5 m³/h pr. kW
COP W10/W35	5,0-6,5
JAZ	4,2-5,2
Brønddybde	6-15 m

9.3 Fremløbstemperaturens betydning

Eksempel på COP for en luft-vand-varmepumpe:

Udetemp.	VL 35°C	VL 45°C	VL 55°C
-7°C	2,8	2,3	1,9
2°C	3,8	3,1	2,5
7°C	4,6	3,8	3,0

Konklusion: COP falder ved:

• Lavere udetemperatur
• Højere fremløbstemperatur

9.4 Typiske danske udetemperaturer

Beregneren bruger stedsspecifikke klimadata. Som reference (østlige Danmark):

Måned	Middeltemp.	Graddage
Januar	-0,5°C	ca. 600
Februar	0,0°C	ca. 520
Marts	3,0°C	ca. 450
April	7,0°C	ca. 320
Maj	12,0°C	ca. 200
Juni	15,0°C	ca. 60
Juli	17,0°C	ca. 0
August	17,0°C	ca. 0
September	14,0°C	ca. 60
Oktober	9,0°C	ca. 320
November	4,0°C	ca. 450
December	1,0°C	ca. 550
I alt	~8°C	ca. 3.500–3.800 Kd

---

Normer, regler og videre læsning

10.1 Relevante normer og regler (DK/EU)

Norm/regler	Indhold
DS/EN 12831	Beregning af dimensionerende varmetab (varmetabsberegning) – dansk implementering af EN 12831
EN 14511	Prøvning af varmepumper (COP-bestemmelse)
EN 14825	Prøvning af varmepumper – SCOP og sæsonydelse
DS 452	Termisk isolering af tekniske installationer (rør, beholdere mv.)
DS 439	Norm for vandinstallationer (bl.a. temperaturer og hygiejne)
BR18 (Bygningsreglement 2018)	Krav til bygningers energiforbrug og installationer
Energimærkning af bygninger	Krav til energimærke ved salg/udlejning og ved tilskud
EU-energimærkning for varmepumper	Klassificering A+++ til D, baseret på SCOP

I Danmark bruges ikke VDI 4650/4645, men de ovenstående danske/Europæiske standarder dækker samme funktioner: varmetabsberegning, COP/SCOP, dimensionering og energiramme.

10.2 Bygningsreglement og energikrav i Danmark

• BR18 fastsætter krav til bygningers energiforbrug (energiramme) og installationer.
• U-værdier og isoleringskrav følger bl.a. EN ISO 6946 (varmetabsberegning gennem konstruktioner) og danske anvisninger (SBi 213/224).
• Ved nybyggeri og større renoveringer skal energirammen overholdes, og der skal udarbejdes energimærke for de fleste bygninger.
• Typiske maksimale U-værdier (vejledende, afhænger af bygningstype og renoveringsomfang):
  • Ydervæg: ca. 0,18–0,30 W/m²K
  • Tag/loft: ca. 0,10–0,20 W/m²K
  • Gulv mod jord: ca. 0,10–0,20 W/m²K
  • Vinduer/døre: ca. 0,8–1,5 W/m²K

10.3 Energimærkning og energilabels

• Bygninger:
  • Energimærket (A2020–G) er lovpligtigt ved salg/udlejning af de fleste bygninger og ved ansøgning om visse tilskud.
  • Udføres af certificerede energikonsulenter efter danske regler.
• Varmepumper:
  • Har EU-energimærke (A+++ til D) baseret på SCOP efter EN 14825.
  • Energimærket bruges i danske støtteordninger (fx Bygningspuljen) som dokumentation for effektivitet.

10.4 Støtteordninger og tilskud i Danmark

Aktuelle ordninger (2024/2025 – tjek altid nyeste info):

Ordning	Indhold
Bygningspuljen (Energistyrelsen)	Tilskud til bl.a. varmepumper, isolering, vinduer i helårsboliger. Puljer åbner i runder.
Afkoblingsordning for gas	Dækker helt/delvist gebyr for afkobling fra gasnet ved skift til varmepumpe.
Lokale puljer	Enkelte kommuner/forsyninger har ekstra støtte til udfasning af olie/gas.
Skattefradrag (servicefradrag)	Kan i perioder bruges til visse håndværksydelser – se skat.dk for aktuelle regler.

10.5 Nyttige links (DK/EU)

• sparenergi.dk – Energistyrelsen – information om varmepumper, tilskud og energibesparelser
• Bygningsreglementet BR18 – gældende danske bygningsregler
• Energimærkning af bygninger – regler og vejledning
• Vores varmetabsberegner – til dimensionerende varmetab
• Vores solcelleberegner – til vurdering af egenproduktion til varmepumpen

---

Til beregneren

Klar til at beregne din varmepumpes årsvirkningsgrad?

➡️ Start varmepumpeberegner

Er du i tvivl om varmetabet, anbefaler vi først at lave en varmetabsberegning – resultatet kan importeres direkte i varmepumpeberegneren.

---

Senest opdateret: december 2025