Vejledning til brug af beregner for varmetab og varmebehov

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion
2. Beregning – grundlag
3. Trin-for-trin vejledning
4. Forstå og tolke resultater
5. Dimensionering af radiatorer
6. Tips og best practice
7. Ofte stillede spørgsmål
8. Baggrundsviden

---

Introduktion

1.1 Hvad er varmetab (varmebelastning)?

Varmetab/varmebelastning er den varmeeffekt (i watt eller kilowatt), som et varmeanlæg skal kunne levere for at bringe en bygning op på den ønskede rumtemperatur og holde den, når udetemperaturen er på dimensionerende udetemperatur (den laveste forventede udetemperatur på stedet).

Beregning af varmetab er grundlaget for:

• Dimensionering af varmekilden (kedel, varmepumpe osv.)
• Dimensionering af varmeafgivende flader (radiatorer, gulvvarme)
• Fastlæggelse af systemtemperaturer (fremløb/retur)
• Effektivitetsvurderinger og økonomiberegninger

1.2 Normgrundlag: DS/EN 12831-1

Denne beregner bygger på DS/EN 12831-1 (Energetisk vurdering af bygninger – Metode til beregning af dimensionerende varmetab). Standarden er den danske implementering af EN 12831-1 og definerer en standardiseret metode til beregning af varmetab for bygninger under stationære forhold (dimensionerende driftssituation).

I Danmark anvendes DS/EN 12831-1 bl.a. i forbindelse med dimensionering af varmeanlæg i henhold til Bygningsreglementet (BR18) og i energirammeberegninger sammen med DS 418 og DS 452.

Vigtigt: Varmetabet er ikke det samme som årsvarmebehovet. Varmetabet beskriver det maksimale effektbehov ved ekstreme udetemperaturer, mens årsvarmebehovet er den samlede energi, der bruges over et helt år.

---

Beregning – grundlag

2.1 Samlet varmetab for et rum

Rumvarmetabet Q̇_HL,R består af flere komponenter:

Q̇HL,R = Q̇T + Q̇V + Q̇RH

Hvor:

• Q̇_T = transmissionsvarmetab (gennem bygningsdele)
• Q̇_V = ventilationsvarmetab (pga. luftskifte)
• Q̇_RH = genopvarmnings-effekt (valgfri, ved intermitterende drift)

2.2 Transmissionsvarmetab (Q̇_T)

Transmissionsvarmetabet beskriver den varme, der tabes gennem vægge, vinduer, døre, gulve og tage.

Formel for en enkelt bygningsdel:

Q̇T,bygningsdel = A · U · fT · (θi - θe)

Parametre:

• A = areal af bygningsdelen [m²]
• U = U-værdi (varmegennemgangskoefficient) [W/(m²·K)]
• f_T = korrek­tionsfaktor afhængigt af tilstødende rum [-]
• θ_i = ønsket rumtemperatur [°C]
• θ_e = udetemperatur / temperatur i tilstødende rum [°C]

Korrek­tionsfaktorer (f_T)

Tilstødende rum	Korrek­tionsfaktor (fT)
Udeluft	1,0
Jord	0,5 - 0,6
Uopvarmet rum (inden for klimaskærmen)	0,5
Opvarmet rum (samme temperatur)	0,0

Tillæg for kuldebroer (ΔU)

Ud over U-værdien for selve bygningsdelen medregnes et tillæg for kuldebroer ΔU, som dækker lineære og punktformige kuldebroer (fx altanplader, vindueslysninger) samlet:

Ueff = U + ΔU

Standardværdi: ΔU = 0,10 W/(m²·K) for yderdele mod udeluft (f_T = 1,0)

Vigtigt: For bygningsdele med f_T = 0,0 (mod opvarmet nabrum) anvendes ingen kuldebro-tillæg, da der ikke er noget netto varmestrøm.

I Danmark anvendes samme principper for U-værdier og kuldebroer som i EN ISO 6946 og DS 418. U-værdier for konstruktioner beregnes efter DS/EN ISO 6946 (dansk implementering af EN ISO 6946).

2.3 Ventilationsvarmetab (Q̇_V)

Ventilationsvarmetabet opstår ved udskiftning af varm indeluft med kold udeluft.

Formel:

Q̇V = V̇ · ρ · c · (θi - θe)

Forenklet:

Q̇V = V · n · 0,34 · (θi - θe)

Parametre:

• V = rumvolumen [m³]
• n = luftskifte [1/h] (typisk 0,5 h⁻¹ for boliger)
• 0,34 = varmekapacitet for luft [Wh/(m³·K)]
• θ_i = ønsket rumtemperatur [°C]
• θ_e = dimensionerende udetemperatur [°C]

Bemærk: Ved ventilationsanlæg med varmegenvinding (VG) kan det effektive luftskifte reduceres (fx n = 0,3 h⁻¹ ved ca. 60 % varmegenvindingsgrad). I Danmark stiller BR18 krav til minimum luftskifte og til varmegenvinding i nye bygninger.

2.4 Bygningens samlede varmetab (Q̇_HL,G)

Bygningens varmetab er summen af alle rumvarmetab plus et tillæg til dimensionering af radiatorer:

Q̇HL,G = Σ Q̇HL,R + tillæg

Efter DS/EN 12831-1 anvendes ofte et standardtillæg på 100 % på ventilationsvarmetabet ved beregning af bygningens varmetab:

Q̇HL,G = Σ Q̇T + 2 · Σ Q̇V

---

Trin-for-trin vejledning

3.1 Projektstyring

Opret nyt projekt

Klik på "Start projekt" på velkomstskærmen eller på "Nyt projekt" i værktøjslinjen. Projektguiden åbner og fører dig gennem alle nødvendige indtastninger.

Indlæs eksisterende projekt 🆕

Du kan til enhver tid indlæse et eksisterende projekt via projekt­nøglen:

1. Klik på "Indlæs projekt"
2. Indtast din 5-tegns projektnøgle (fx "ABC12")
3. Klik på "Indlæs"

Projektnøglen vises, når du opretter et projekt. Notér den, så du senere kan få adgang til projektet igen.

Fortryd ændringer 🆕

Beregneren gemmer automatisk en ændringshistorik. Via knappen "↶ Fortryd" i projekt-headeren kan du fortryde den seneste ændring.

Der gemmes:

• Ændringer i projektets grunddata
• Tilføjelse/fjernelse af rum
• Ændringer i bygningsdele og radiatorer
• Beregningsresultater

3.2 Indtastning af projektets grunddata

Lokation og klimadata

1. Indtast adresse: Vej, husnummer, postnummer og by
2. Indlæs klimadata automatisk: Beregneren finder automatisk:
   • Dimensionerende udetemperatur (θ_e) baseret på geografisk placering
   • Anbefalet luftskifte (n)

Bygningsdata

• Opførelsesår: Afgørende for valg af typiske U-værdier i bygningsdelkataloget

  • før 1980
  • før 1995
  • 1995–2001
  • 2002–2008
  • 2009–2015
  • 2016–2020
  • fra 2021

• Bygningstype: Enfamiliehus, flerfamiliehus, rækkehus mv.

Indstillinger for varmesystem

• Fremløbstemperatur (θ_VL): Standard 55 °C

  • Lavtemperatur-systemer: 35-45 °C (gulvvarme, store radiatorer)
  • Mellemt­emperatur-systemer: 55-70 °C (standardradiatorer)
  • Højtemperatur-systemer: 75-90 °C (ældre radiatoranlæg)

• Sprede­temperatur (ΔT): Standard 10 K

  • Temperaturforskel mellem fremløb og retur
  • Typisk: 5-15 K

3.2 Valgmulighed A: Forenklet registrering (bygningskrop)

Den forenklede registrering er velegnet til én- og tofamiliehuse. Guiden fører dig gennem 5 trin:

Trin 1: Basis

• Antal fulde etager: 1, 2 eller 3 etager
• Kælder: Ja/nej
  • Hvis ja: Kælder opvarmet (ja/nej)
• Udnyttet tagetage: Ja/nej

Trin 2: Geometri

Grundmål (ydre mål i meter):

• Længde: Bygningens længste side
• Bredde: Bygningens korteste side
• Etagehøjde: Typisk 2,5-2,75 m

Kælder (hvis der er kælder):

• Kælderhøjde: Typisk 2,0-2,4 m

Tagform:

• Sadeltag
• Pulttag
• Valmtag
• Pyramidetag
• Fladt tag

Ved sadeltag/pulttag:

• Taghældning [°]: Typisk 35-45° (sadeltag), 5-20° (pulttag)
• Kniestok: Ja/nej
  • Kniestokhøjde: Lodret væghøjde under skråtag (typisk 0,5-1,2 m)

Udnyttet tagetage (hvis udnyttet):

• Med spidsloft: Vandret loft mod uopvarmet spidsloft
• Til kip: Ingen vandret loft, skråtag helt til kip

Hovedorientering for længste facade:

• Nord, nordøst, øst, sydøst, syd, sydvest, vest, nordvest

Trin 3: Vinduer

Samlet vinduesareal (angives på én af to måder):

• Absolut vinduesareal [m²] ELLER
• Vinduesandel [%] (standard: 15 % af ydervæggenes areal)

Fordeling af vinduer på verdenshjørner:

• Nord, øst, syd, vest i procent (sum bør være 100 %)
• Standard: 25 % pr. verdenshjørne (jævn fordeling)

Trin 4: Bygningsdele

Standardbygningsdele fra kataloget: Beregneren vælger automatisk typiske U-værdier baseret på opførelsesår:

Bygningsdel	Typiske U-værdier [W/(m²·K)]
Ydervæg	0,24 - 1,20 (afhængigt af årgang)
Vinduer	0,95 - 2,80
Yderdør	1,80 - 3,00
Tag/øverste etagedæk	0,14 - 1,00
Kælderdæk	0,30 - 0,80
Terrændæk	0,30 - 0,80

Du kan tilpasse U-værdierne efter behov, fx hvis du har data fra energimærke eller projektering.

Trin 5: Færdig

Oversigt over alle indtastninger. Klik på "Generér rum" for automatisk at oprette rumstrukturen.

Hvad genereres?

For hver etage oprettes ét repræsentativt rum med alle relevante bygningsdele:

• Kælder (hvis til stede og opvarmet):

  • Kældervægge mod jord
  • Kældergulv
  • Sætpunkt: 15 °C

• Stueetage:

  • Ydervægge (fordelt på 4 verdenshjørner)
  • Vinduer (fordelt efter din angivelse)
  • Yderdøre (kun stueetage)
  • Gulv: Kælderdæk eller terrændæk
  • Loft: mod opvarmet 1. sal eller mod tagetage eller mod uopvarmet tagrum
  • Sætpunkt: 20 °C

• Øvre etager (1., 2. sal):

  • Ydervægge
  • Vinduer
  • Gulv: etagedæk mod opvarmet etage nedenunder (f_T = 0,0)
  • Loft: mod opvarmet etage ovenover eller tagetage
  • Sætpunkt: 20 °C

• Tagetage (hvis udnyttet):

  • Skråtag (afhængigt af tagform)
  • Gavlvægge (ved sadeltag)
  • Kniestokvægge (hvis kniestok)
  • Tagvinduer (mindst 1/8 af boligarealet)
  • Loft mod spidsloft (ved "med spidsloft")
  • Gulv mod opvarmet etage nedenunder (f_T = 0,0)
  • Sætpunkt: 20 °C

Vigtige bemærkninger:

• Netto-indermål: Beregneren anvender automatisk netto-indermål (ydre mål minus 2 × 0,36 m vægtykkelse) for at få realistiske arealer.
• Skråtag: Beregnes geometrisk korrekt ud fra taghældning og kniestokhøjde.
• Afrunding af arealer: Alle arealer afrundes til 2 decimaler for bedre læsbarhed.

---

3.3 Valgmulighed B: Detaljeret registrering af rum

Til mere komplekse bygninger eller særlige rum kan du definere hvert rum manuelt.

Tilføj rum

1. Klik på "Tilføj rum"
2. Indtast rummets data:
   • Rumnavn (fx "Stue", "Soveværelse 1")
   • Etage: Kælder, stue, 1. sal eller tagetage
   • Sætpunkt [°C]: Ønsket rumtemperatur (typisk 20-24 °C i opholdsrum, 15-18 °C i sekundære rum)
   • Gulvareal [m²]
   • Rumhøjde [m]

Ventilationskoncept pr. rum 🆕

For hvert rum kan du vælge et individuelt ventilationskoncept:

Vælg ventilationsform:	Ventilationskoncept	Beskrivelse	Typisk luftskifte
Vinduesventilation	Manuel udluftning via vinduer	0,5 h⁻¹
Mekanisk uden VG	Mekanisk ventilation uden varmegenvinding	0,4-0,6 h⁻¹
Mekanisk med VG	Kontrolleret boligventilation med varmegenvinding	0,3-0,4 h⁻¹
Afluftsanlæg	Ren aftræk (fx bad/WC)	0,5-1,0 h⁻¹

Indstillingsmuligheder:

• Luftskifte [1/h]: Hvor mange gange rumvolumen udskiftes pr. time (standard: 0,5)
• Virkningsgrad for VG [%]: Kun ved "Mekanisk med VG" – effektivitet for varmegenvinding (typisk 60-90 %)

Tilføj bygningsdele

For hvert rum skal du registrere bygningsdelene (vægge, vinduer, døre, gulve, lofter) enkeltvis:

Ydervægge:

• Type: Fx "Ydervæg standard", "Ydervæg før 1980"
• Areal [m²]: Nettovægareal (brutto minus vinduer og døre)
• U-værdi [W/(m²·K)]: Fra katalog eller manuelt
• Korrek­tionsfaktor: 1,0 (mod udeluft)
• Orientering: N, NØ, Ø, SØ, S, SV, V, NV

Vinduer:

• Type: Fx "3-lags energirude", "Ældre vindue før 1995"
• Areal [m²]: Hulmål
• U-værdi [W/(m²·K)]
• Korrek­tionsfaktor: 1,0
• Orientering: Efter verdenshjørne

Yderdøre:

• Type: Fx "Isoleret hoveddør"
• Areal [m²]: Typisk ca. 2,0 m² (1,0 m × 2,0 m)
• U-værdi [W/(m²·K)]
• Korrek­tionsfaktor: 1,0
• Orientering: Efter facadeside

Gulve:

• Kælderdæk (over opvarmet kælder): f_T = 0,0
• Kælderdæk (over uopvarmet kælder): f_T = 0,5
• Terrændæk (mod jord): f_T = 0,5-0,6
• Etagedæk (mellem opvarmede etager): f_T = 0,0

Lofter:

• Etagedæk (mod opvarmet etage ovenover): f_T = 0,0
• Øverste etagedæk (mod uopvarmet tagrum): f_T = 0,5
• Skråtag (mod udeluft): f_T = 1,0

I guiden sættes dette automatisk – bygningsdele mellem opvarmede rum markeres som "mellem opvarmede rum" og får f_T = 0,0.

---

3.4 Udfør beregning

Når du har indtastet projektets grunddata og enten:

• gennemført guiden (Valgmulighed A) ELLER
• oprettet alle rum manuelt (Valgmulighed B),

klikker du på "Beregn nu".

Beregneren udfører herefter varmetabsberegningen efter DS/EN 12831-1 for hvert rum og for hele bygningen.

---

Forstå og tolke resultater

4.1 Resultatoversigt

Resultaterne vises i fire faner:

Fane 1: Varmetab

Klimadata

• Dimensionerende udetemperatur θ_e [°C]
• Anbefalet luftskifte n [1/h]

Varmetab

• Q̇_trans: Samlet transmissionsvarmetab [kW]
• Q̇_vent: Samlet ventilationsvarmetab [kW]
• Q̇_Heiz,R: Rumvarmetab (sum af alle rum) [kW]
• Q̇_Heiz,G: Bygningens varmetab efter DS/EN 12831-1 [kW]

Fane 2: Årsforløb for varmebehov 🆕

Denne fane giver en detaljeret analyse af årsvarmebehovet baseret på timevise vejrdata fra PVGIS-databasen (Typical Meteorological Year).

Beregning:

1. For hver time på året (8760 timer) hentes udetemperaturen fra PVGIS-TMY-data
2. Hvis udetemperaturen er under varmegrænsetemperaturen, beregnes det timevise varmebehov:

   Q̇(h) = (Q̇trans + Q̇vent) · (θi - θe(h)) / (θi - θe,Norm)

3. Summen over alle timer med varmebehov giver det samlede årsvarmebehov

Viste nøgletal:

• Samlet varmebehov [kWh/år]: Sum af alle timevise varmebehov
• Elforbrug til varmepumpe [kWh/år]: Skønnet elforbrug ved JAZ 3,5 (luft-vand-varmepumpe)
• Varme-timer pr. år [h]: Antal timer med varmebehov
• Maksimalt timevis varmebehov [kW]: Højeste effekt i løbet af året
• Gennemsnitlig varmeeffekt [kW]: Middel effekt i timer med varmebehov
• Varmegrænsetemperatur [°C]: Udetemperatur, hvor opvarmning starter (standard: 15 °C)

Månedlig opdeling: For hver måned vises:

• Varme-timer
• Gennemsnitlig udetemperatur
• Månedligt varmebehov [kWh]
• Maksimal timeeffekt [kW]

Visualisering:

• Årsforløbsdiagram: Viser det timevise varmebehov over året eller som månedssummer

Fane 3: Forslag til forbedring af klimaskærm 🆕

Automatisk analyse af optimeringspotentialer for energirenovering.

Beregning (grad-dage-metoden, som også kendes fra DS 418):

Energibesparelse [kWh/år] = A · (U_IST - U_MÅL) · grad-dage · 0,024
Reduktion af varmetab [kW] = A · (U_IST - U_MÅL) · ΔT_Norm

Hvor:

• A = areal af bygningsdelen [m²]
• U_IST = nuværende U-værdi [W/(m²·K)]
• U_MÅL = mål-U-værdi efter gældende krav [W/(m²·K)]
• grad-dage = sum af temperaturdifferencer over fyringssæsonen [Kd]
• ΔT_Norm = dimensionerende temperaturdifferens (θ_i - θ_e,Norm) [K]

Typiske danske mål-U-værdier ved renovering (vejledende ift. BR18 og SBi-anvisninger):	Bygningsdel	U-værdi MÅL [W/(m²·K)]
Ydervæg	ca. 0,18 - 0,24
Tag	ca. 0,10 - 0,15
Øverste etagedæk	ca. 0,10 - 0,15
Terrændæk	ca. 0,15 - 0,20
Kælderdæk	ca. 0,20 - 0,25
Vinduer	ca. 0,80 - 1,00
Yderdør	ca. 1,00 - 1,40

For hver bygningsdelsgruppe vises:

• Samlet areal [m²]
• U-værdi NU (gns.) [W/(m²·K)]
• U-værdi MÅL [W/(m²·K)] (vejledende efter BR18-renoveringsniveau)
• Energibesparelse [kWh/år]
• Reduktion af varmetab [kW]

Bemærkninger til renoveringsforslag:

• ✅ U-værdier svarer til typiske danske renoveringsniveauer efter BR18/SBi
• ✅ Besparelser er beregnet med forenklet grad-dage-metode (retningsgivende)
• ⚠️ Investeringsomkostninger og tilbagebetalingstid er ikke medregnet
• ⚠️ Prioritér efter energibesparelse (største potentiale først)

Fane 4: Smart optimering af radiatorer 🆕

Denne fane giver en intelligent analyse af dine radiatorer og viser optimeringsmuligheder for drift med varmepumpe.

Hovedfunktioner:

1. Optimering af fremløbstemperatur

   • Beregning af lavest mulige fremløbstemperatur
   • Visning af mulig sænkning (i kelvin)
   • Energibesparelse i procent og kWh/år

2. Mulighed for blæserkonvektorer

   • Kan aktiveres via afkrydsning "Tillad blæserkonvektorer"
   • Giver mulighed for lavere fremløbstemperatur via aktiv konvektion
   • Særligt relevant ved for små eksisterende radiatorer

3. Rum-for-rum-analyse

   • Oversigt over alle rum med sammenligning af krav/aktuel
   • Farvekoder: 🟢 tilstrækkelig, 🟡 på grænsen, 🔴 utilstrækkelig
   • Konkrete anbefalinger pr. rum:
     • Større radiator
     • Ekstra varmeflade (fx gulvvarme)
     • Blæserkonvektor

Viste nøgletal:

Nøgletal	Beskrivelse
Aktuel fremløbstemp.	Din indstillede fremløbstemperatur
Mulig fremløbstemp.	Laveste opnåelige fremløbstemperatur
Energibesparelse	Procentvis besparelse ved lavere fremløb
Årsvarmebehov aktuelt	Energiforbrug med nuværende fremløb
Årsvarmebehov optimeret	Energiforbrug efter optimering

Rumdetaljer

For hvert rum vises:

• t_s: ønsket rumtemperatur [°C]
• ΔT: temperaturdifferens (θ_i - θ_e) [K]
• Q̇_tr: transmissionsvarmetab i rummet [kW]
• Q̇_v: ventilationsvarmetab i rummet [kW]
• Q̇_R: rumvarmetab [kW]
• Krav: nødvendig varmeeffekt fra varmeflader [kW]
• Aktuel: faktisk installeret radiatoreffekt [kW] (hvis radiatorer er defineret)
• Diff: forskel mellem krav og aktuel [kW]

Statusvisning:

• 🟢 Tilstrækkelig: Aktuel effekt ≥ nødvendig effekt
• 🔴 For lav: Aktuel effekt < nødvendig effekt (radiator underdimensioneret)

4.2 Optimal fremløbstemperatur

Klik på "Beregn optimal fremløbstemperatur" for at finde den ideelle systemtemperatur.

Beregneren finder den laveste fremløbstemperatur, hvor alle rum stadig opfylder deres effektbehov. Det sker ved iterativt at teste forskellige fremløbstemperaturer og beregne radiatorernes effekt.

Resultat:

• Anbefalet fremløbstemperatur θ_VL [°C]
• Returtemperatur θ_RL [°C] (baseret på sprede­temperaturen)
• Kritisk rum: Rummet med mindst dækning (dimensionerende)
• Rumdækning: Tabel med krav og aktuel effekt ved optimal fremløbstemperatur

Fortolkning:

• Lav fremløbstemperatur (35-45 °C): Ideelt for varmepumper, høj COP
• Mellemhøj fremløbstemperatur (55-70 °C): Standard for radiatoranlæg
• Høj fremløbstemperatur (>70 °C): Indikerer ofte for små radiatorer

4.3 PDF‑eksport 📄

Via knappen "Eksportér fuld PDF-rapport" kan du generere en samlet rapport i PDF-format.

PDF-rapporten indeholder:

1. Resumé (side 1)

   • Projektdata (navn, adresse, dato)
   • Klimadata (dimensionerende udetemperatur, luftskifte)
   • Bygningsdata (nettovolumen, opvarmet areal)
   • Varmetab (transmission, ventilation, rumvarmetab, bygningens varmetab)
   • Systemdata (fremløbstemperatur, sprede­temperatur)

2. Detaljeret rumopdeling (1 side pr. rum)

   • Rumdata (sætpunkt, volumen, areal)
   • Transmissionsvarmetab pr. bygningsdel med alle parametre:
     • Kategori, type, areal, U-værdi, kuldebro-tillæg, ΔT, varmetab
   • Ventilationsvarmetab (infiltration, mekanisk ventilation, overstrømning)
   • Rumvarmetab og nødvendig radiatoreffekt
   • Radiatortabel (hvis defineret) med krav/aktuel

3. Årsforløb for varmebehov (1 side)

   • KPI-oversigt:
     • Samlet varmebehov [kWh/år]
     • Varme-timer pr. år
     • Varmegrænsetemperatur
     • Maksimalt varmebehov [kW]
   • Månedlig opdeling i tabel:
     • Måned, varme-timer, gns. temperatur, varmebehov, maks. effekt
   • Forklaringsboks: forskel mellem varmetab og varmebehov

4. Forslag til forbedring af klimaskærm (1 side)

   • Oversigt over besparelsespotentialer:
     • Samlet energibesparelse [kWh/år]
     • Samlet reduktion af varmetab [kW]
     • Dimensionerende udetemperatur, grad-dage
   • Tabel med optimeringsmuligheder:
     • Bygningsdelsgruppe, areal, U-værdi NU, U-værdi MÅL, besparelse, ΔQ
   • Bemærkninger til danske renoveringskrav (BR18-niveau) og metode

5. Ansvarsfraskrivelse (sidste side)

   • Henvisning til DS/EN 12831-1 som beregningsgrundlag
   • Disclaimer om afvigelser og ansvar
   • Anbefaling om kontrol af fagperson
   • Dato for oprettelse og projektnøgle

Format og layout:

• A4, stående
• Overskuelige tabeller med farvekoder
• Professionelt layout med sidehoved og sidetal
• Alle værdier med korrekte enheder
• Fler­sproget (sprog følger brugergrænsefladen)

4.4 Detaljerede resultater

Klik på "Detaljeret visning" for en fuld opdeling:

Bygningsdata

• Nettovolumen (luftvolumen) [m³]
• Opvarmet nettoareal [m²]

Varmetab efter kategori

Transmission:

• mod udeluft [W]
• mod jord [W]
• mod uopvarmede rum [W]
• sum [W]

Ventilation:

• sum [W]

Varmetab

• Rumvarmetab (sum) [W]
• Bygningens varmetab efter DS/EN 12831-1 [W]

Detaljeret rumopdeling

For hvert rum:

• Transmissionsvarmetab pr. bygningsdel (vægge, vinduer, døre, gulve, lofter)
• Ventilationsvarmetab
• Radiatorer (hvis defineret):
  • Type, mål
  • Normeffekt ved 75/65/20
  • Eksponent n
  • Beregnet aktuel effekt

PDF‑eksport

Klik på "Eksportér PDF" for at downloade en fuld beregningsrapport som PDF.

---

Dimensionering af radiatorer

5.1 Beregning af radiatoreffekt

Beregneren anvender eksponentialformlen efter EN 442 til beregning af radiatoreffekt:

Φ = Φn · (Δθm / Δθn)^n

Parametre:

• Φ = faktisk effekt ved driftstemperaturer [W]
• Φ_n = normeffekt ved 75/65/20 [W]
• Δθ_m = middel overtemperatur ved driftstemperaturer [K]
• Δθ_n = middel overtemperatur ved normbetingelser (50 K)
• n = radiatoreksponent (typisk 1,25-1,35)

Middel overtemperatur

Δθm = ((θVL + θRL) / 2) - θi

• θ_VL = fremløbstemperatur [°C]
• θ_RL = returtemperatur [°C]
• θ_i = rumtemperatur [°C]

Eksempel:

• Fremløb: 55 °C
• Retur: 45 °C (sprede­temperatur 10 K)
• Rumtemperatur: 20 °C

Δθm = ((55 + 45) / 2) - 20 = 50 - 20 = 30 K

Ved normbetingelser (75/65/20):

Δθn = ((75 + 65) / 2) - 20 = 70 - 20 = 50 K

Hvis normeffekt Φ_n = 1000 W og eksponent n = 1,3:

Φ = 1000 · (30 / 50)^1,3 = 1000 · 0,6^1,3 ≈ 508 W

5.2 Tilføj radiatorer

I rumvisningen kan du definere radiatorer:

1. Vælg radiatortype: Fra katalog eller manuelt

2. Angiv mål:

   • Længde [mm]
   • Højde [mm]
   • Type (fx K21, K22, K33 for pladeradiatorer)

3. Normeffekt hentes automatisk fra kataloget (ved 75/65/20)

4. Eksponent n (typisk 1,3)

5. Klik på "Beregn effekt" for at beregne den aktuelle effekt ved din fremløbstemperatur

5.3 Radiatortyper

Pladeradiatorer:

• K10 / K11: 1 plade, 0-1 konvektionsplader
• K20 / K21 / K22: 2 plader, 0-2 konvektionsplader
• K30 / K33: 3 plader, 3 konvektionsplader

Tommelregel: Flere plader og konvektionsplader = højere effekt ved samme mål, men også større vandmængde og gennemstrømning.

---

Tips og best practice

6.1 Realistiske inputdata

• Brug netto-indermål ved manuel registrering (ikke ydre mål)
• Medregn vinduer og døre korrekt: Træk dem fra vægarealerne
• Plausibilitetstjek: Sammenlign beregnet opvarmet nettoareal med faktisk boligareal

6.2 Realistiske U-værdier

De automatisk valgte U-værdier bygger på typiske danske konstruktioner. Hvis du har bedre oplysninger (fx fra energimærke, projekteringsmateriale eller renoveringsdokumentation):

• Brug de faktiske U-værdier
• Ved renoverede bygningsdele: Indtast U-værdier for den renoverede konstruktion

6.3 Korrekt brug af korrek­tionsfaktorer

Hyppige fejl:

• ❌ Etagedæk mellem opvarmede rum med f_T = 1,0 (giver dobbelt varmetab)
• ❌ Kælderdæk over opvarmet kælder med f_T = 0,5

Korrekt:

• ✅ Etagedæk stue/1. sal: f_T = 0,0 (begge rum opvarmede)
• ✅ Kælderdæk over opvarmet kælder: f_T = 0,0
• ✅ Øverste etagedæk mod uopvarmet tagrum: f_T = 0,5
• ✅ Ydervægge: f_T = 1,0

6.4 Luftskifte

Bygningstilstand	Luftskifte n [1/h]
Ældre bygning (urenoveret)	0,7 - 1,0
Standard (BR18-niveau)	ca. 0,5
Lavenergihus/passivhus	0,3 - 0,4
Med ventilationsanlæg + VG (ca. 60 %)	ca. 0,3
Med ventilationsanlæg + VG (ca. 80 %)	ca. 0,2

6.5 Optimering til varmepumper

For effektiv drift af varmepumper bør du:

1. Tilstræbe lave fremløbstemperaturer (helst maks. 45 °C for høj COP)
2. Bruge store varmeflader (gulvvarme, vægvarme)
3. Ved radiatorer: Dimensionere generøst (1,5-2 × normeffekt)
4. Beregne optimal fremløbstemperatur og kontrollere, om den er lav nok

---

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvorfor er bygningens varmetab højere end summen af rumvarmetab?

Bygningens varmetab (Q̇_HL,G) indeholder et tillæg (typisk 100 % på ventilationsvarmetabet) for at dække genopvarmning og systemtab. Formlen er:

Q̇HL,G = Σ Q̇trans + 2 · Σ Q̇vent

Dette er i overensstemmelse med DS/EN 12831-1.

Hvilken dimensionerende udetemperatur er korrekt?

Den dimensionerende udetemperatur afhænger af lokationen. Beregneren finder den automatisk, men værdierne kan afvige fra officielle danske klimadata.

For normbaserede beregninger i Danmark bør du anvende:

• Klimadata og klimazoner efter BR18 og DS 418
• SBi-anvisninger om varmetabsberegning og energirammer

Hvorfor viser etagedæk mellem opvarmede rum varmetab?

Det skyldes en fejl i indtastningen. Sæt korrek­tionsfaktoren for bygningsdele mellem opvarmede rum til f_T = 0,0. Så vil der ikke blive beregnet varmetab.

I guiden oprettes disse bygningsdele automatisk korrekt med f_T = 0,0 og betegnes fx "dæk mellem opvarmede rum".

Hvordan dimensionerer jeg radiatorer til varmepumpedrift?

Til varmepumper med fremløbstemperaturer på 35-45 °C bør radiatorer dimensioneres væsentligt større end ved 75/65/20:

• Faktor 1,5-2,0 i forhold til normeffekt
• Brug funktionen "Optimal fremløbstemperatur" til at finde nødvendig systemtemperatur
• Alternativt: Supplér med gulvvarme eller vægvarme

Kan jeg eksportere beregningen som PDF?

Ja, klik i "Detaljeret visning" på "Eksportér PDF". PDF’en indeholder alle inputdata, beregningsresultater og en rumvis opdeling.

---

Baggrundsviden

8.1 Forskel: varmetab vs. varmebehov

Varmetab	Varmebehov
Effekt [kW]	Energi [kWh/år]
Maksimal varmeeffekt ved dimensionerende temperatur	Årets samlede varmeenergi
Stationær worst-case situation	Dynamisk over fyringssæsonen
Bruges til dimensionering af varmekilde	Bruges til energibalance og forbrugsprognose
Efter DS/EN 12831-1	Efter energiramme-metoder (fx DS 418, BR18)

Eksempel:

• Varmetab: 8 kW (ved -12 °C udetemperatur)
• Årsvarmebehov: 15.000 kWh/år

Varmetabet på 8 kW forekommer kun få dage om året. Den gennemsnitlige effekt i fyringssæsonen er betydeligt lavere.

8.2 Historisk udvikling af U-værdier

(Værdierne nedenfor er typiske intervaller og kan variere mellem Danmark og Tyskland, men giver et godt overslag for danske bygninger.)

Periode	Ydervæg [W/(m²·K)]	Vindue [W/(m²·K)]	Tag [W/(m²·K)]
før 1980	1,0 - 1,5	2,5 - 3,5	0,8 - 1,2
1980-1995	0,6 - 1,0	2,0 - 3,0	0,4 - 0,8
1995-2001	0,5 - 0,7	1,5 - 2,0	0,3 - 0,4
2002-2008	0,35 - 0,5	1,3 - 1,7	0,22 - 0,3
2009-2015	0,24 - 0,35	1,1 - 1,4	0,18 - 0,24
2016-2020	0,24 - 0,28	0,95 - 1,3	0,18 - 0,20
fra 2021 (BR18/GEG-niveau)	0,20 - 0,24	0,90 - 1,1	0,14 - 0,18

8.3 Typiske sætpunktstemperaturer

Rumtype	Sætpunkt θi [°C]
Stue	20 - 22
Soveværelse	16 - 18
Børneværelse	20 - 22
Bad	22 - 24
Køkken	18 - 20
Gang	15 - 18
Kælder (opvarmet)	12 - 15
Depot/teknikrum	12 - 15

---

9. Yderligere information

Normer og regelsæt

• DS/EN 12831-1: Energetisk vurdering af bygninger – Metode til beregning af dimensionerende varmetab (dansk udgave af EN 12831-1)
• DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmemodstand og varmegennemgangskoefficient (U-værdi)
• DS 418: Beregning af bygningers varmetab
• EN 442: Radiatorer og konvektorer – Ydelse og mærkning
• BR18 (Bygningsreglementet): Gældende danske energikrav til bygninger, inkl. energirammer og mindstekrav til U-værdier
• Danske varmepumpestandarder: Varmepumper testes og mærkes efter bl.a. EN 14511 og EN 14825, som også ligger til grund for energimærkning i Danmark.

Energimærkning, tilskud og danske regler (overblik)

• Energimærkning af bygninger: I Danmark kræves energimærke ved salg og udlejning af bygninger efter reglerne i Energimærkningsordningen (Energistyrelsen). Energimærket angiver bygningens energiklasse (A2020–G) og forslag til forbedringer.
• Tilskud til varmepumper og energirenovering: Staten har løbende støtteordninger, fx:
  • Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen) – tilskud til bl.a. varmepumper, isolering, vinduesudskiftning mv. for helårsboliger. Tilskuddet afhænger af energibesparelse, boligtype og indkomst.
  • Afkoblingsordningen – økonomisk støtte til afkobling fra gasnettet ved skift til fx varmepumpe eller fjernvarme.
  • Diverse fjernvarme- og netselskabers lokale tilskud og kampagner.
• Skattemæssige forhold: Håndværkerfradraget (servicefradrag) har i perioder givet fradrag for visse energiforbedringer; tjek altid de aktuelle regler på skat.dk og sparenergi.dk.

For opdaterede oplysninger om støtteordninger henvises til:

• sparenergi.dk – Tilskud og støtte
• Energistyrelsen

Yderligere links

• Nationale og europæiske standarder kan købes via Dansk Standard: https://www.ds.dk
• Information om energimærkning og energikrav: https://sparenergi.dk

---

Senest opdateret: december 2025