Et solcelleanlæg er en investering for årtier. Planlægningen afgør udbytte, økonomi og tilfredshed med anlægget. Hvis man stiller de rigtige spørgsmål på forhånd og går systematisk til værks, undgår man dyre fejl og udnytter tagets fulde potentiale.

Denne artikel fører dig trin for trin gennem planlægningsprocessen – fra den første vurdering af taget over dimensionering til valg af installatør. Med denne vejledning kan du træffe velbegrundede beslutninger og ved, hvad der er vigtigt i danske forhold.

---

Trin 1: Er dit tag egnet?

Ikke alle tage egner sig lige godt til solceller. Før den detaljerede planlægning bør du kontrollere, om de grundlæggende forudsætninger er opfyldt.

Tagets tilstand og bæreevne

Et tæt og sundt tag er en forudsætning. Solcellemoduler har en levetid på 25–30 år – tagreparation efter montering er besværlig og dyr. Tjek:

• Tagbelægning: Er taget tæt? Er tegl, betonsten eller tagpap i god stand?
• Alder på tagdækning: Er tagpap/bitumen ældre end ca. 15–20 år, bør du overveje renovering før montering
• Statik/bæreevne: Et solcellemodul vejer typisk 18–22 kg, dertil kommer montagesystem og sne-/vindlast. For ældre huse kan en statisk vurdering af en rådgivende ingeniør eller konstruktør være fornuftig

I Danmark er der ikke en særskilt “solcelle-standard” for statik, men bæreevnen skal dokumenteres efter de generelle konstruktionsregler (Eurocodes, fx DS/EN 1991 for lastpåvirkninger).

Tagflade og orientering

Den tilgængelige tagflade bestemmer den maksimale anlægsstørrelse. Som tommelfingerregel kræves ca. 5–6 m² tagflade pr. kWp. Et tag på 40 m² giver plads til ca. 7–8 kWp.

Orienteringen har stor betydning for årsproduktionen:

Orientering	Hældning	Udbytte (relativt til syd)
Syd	30–35°	100%
Sydøst/sydvest	30–35°	95–98%
Øst/vest	30–35°	85–90%
Nord	vilkårlig	60–70% (ofte ikke rentabelt)

Sydvendte tage er optimale, men også øst-vest-tage kan være meget fornuftige. De producerer mere jævnt hen over dagen og øger dermed egenforbruget.

Skygge

Skygge er solcellers fjende. Selv mindre skygger kan reducere produktionen markant på en hel streng. Undersøg potentielle skyggekilder:

• Nabotage og bygninger
• Træer (tænk 20–30 år frem i tid)
• Skorstene, kviste, antenner, paraboler
• Tagvinduer

Til en mere præcis skyggeanalyse kan du bruge:

• Google Earth med solbanesimulation (gratis)
• PVGIS med horisontprofil (gratis, online)
• Professionelle værktøjer som PV*SOL eller Polysun (typisk brugt af installatører)

Hvis delvis skygge ikke kan undgås, kan mikroinvertere eller optimeringsmoduler begrænse tabene.

---

Trin 2: Fastlæg dit elforbrug

Anlæggets størrelse bør tilpasses dit elforbrug. Et for lille anlæg udnytter ikke potentialet, mens et overdimensioneret anlæg typisk får længere tilbagebetalingstid.

Årsforbrug som udgangspunkt

Find dit gennemsnitlige årsforbrug ud fra de seneste 2–3 års elregninger.

Typiske forbrugstal efter husstandsstørrelse (uden elvarme):

Husstand	Forbrug uden elbil/VP	Forbrug med elbil	Forbrug med varmepumpe*
1–2 personer	2.000–3.000 kWh/år	4.000–6.000 kWh/år	5.000–8.000 kWh/år
3–4 personer	3.500–5.000 kWh/år	5.500–8.000 kWh/år	6.500–10.000 kWh/år
5+ personer	5.000–7.000 kWh/år	7.000–10.000 kWh/år	8.000–12.000 kWh/år

*For varmepumper afhænger forbruget stærkt af husets isoleringsniveau og varmebehov. I Danmark dimensioneres varmebehov typisk efter DS 418 (varmetabsberegning) og DS 469 (varmeanlæg i bygninger).

Elbiler bruger typisk 2.000–4.000 kWh om året afhængigt af kørselsmønster. Varmepumper i enfamiliehuse ligger ofte på 3.000–6.000 kWh/år.

Analyser dit lastprofil

Tidspunktet for forbruget er vigtigere end den samlede mængde. En husstand, der er tom i dagtimerne, bruger solstrøm anderledes end en husstand med meget hjemmearbejde.

Overvej:

• Hvornår bruger vi mest strøm? Morgen, middag, aften?
• Hvilke store forbrugere kører om dagen? Vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, varmepumpe
• Kan vi flytte forbrug til soltimerne? Tidsstyring, smart home, styring af elbil-ladning

Et typisk lastprofil har spidsbelastning morgen (ca. 6–8) og aften (ca. 18–21). Solceller producerer mest midt på dagen (ca. 11–15). Overlap mellem produktion og forbrug bestemmer egenforbruget uden batteri.

Planlæg fremtidigt behov

Tænk 5–10 år frem:

• Planer om elbil?
• Skift til varmepumpe?
• Pool eller sauna?
• Mere hjemmearbejde?

Alt dette øger elforbruget markant. Et anlæg, der dimensioneres for snævert i dag, kan hurtigt føles for lille.

---

Trin 3: Dimensionering af anlægget

Ud fra tagflade og elforbrug findes den optimale anlægsstørrelse. Grundprincippet er: så stort som taget og økonomien tillader – men stadig fornuftigt i forhold til forbruget.

Tommelfingerregel for dimensionering

En udbredt tommelfingerregel er: 1 kWp anlægseffekt pr. 1.000 kWh årligt elforbrug. En husstand med 5.000 kWh/år vil typisk sigte mod ca. 5 kWp.

I Danmark producerer 1 kWp normalt omkring 900–1.050 kWh/år afhængigt af:

• Geografisk placering (Nord-/Vestjylland lidt lavere, Syd-/Østdanmark lidt højere)
• Taghældning og orientering
• Skyggeforhold

Inkludér batterilager i planlægningen

Et batteri øger egenforbruget fra typisk 25–35% til 60–70%. Batteriets størrelse skal passe til forbrugsprofilen:

Dimensionering af batteri:

• Små batterier (5–7 kWh): Til 3.000–5.000 kWh/år uden elbil/VP
• Mellemstore batterier (8–12 kWh): Til 5.000–8.000 kWh/år med elbil eller mindre varmepumpe
• Store batterier (13–20 kWh): Til >8.000 kWh/år, elbil og varmepumpe

Tommelfingerregel: Batterikapacitet i kWh ≈ dagligt elforbrug i kWh × 0,8–1,2

En husstand med 5.000 kWh/år (≈14 kWh/dag) vil typisk ligge omkring 11–17 kWh batteri. I praksis vælges ofte 10–12 kWh som kompromis mellem økonomi og selvforsyningsgrad.

Eksempelberegning

Udgangspunkt:

• 4-personers husstand
• Årsforbrug: 4.500 kWh
• Planlagt: elbil om 2 år (+3.000 kWh)
• Tilgængelig tagflade: 50 m² (syd, 35° hældning)
• Placering: Østjylland (solindstråling på niveau med ca. 1.000 kWh/kWp/år)

Dimensionering:

1. Samlet fremtidigt forbrug: 4.500 + 3.000 = 7.500 kWh/år
2. Anlægsstørrelse: 7.500 kWh ÷ 1.000 kWh/kWp ≈ 7,5 kWp → 7–8 kWp
3. Antal moduler: 7,5 kWp ÷ 0,42 kWp/modul ≈ 18 moduler
4. Pladsbehov: 18 moduler × 2 m²/modul = 36 m² (passer på taget)
5. Batteristørrelse: 7.500 kWh ÷ 365 ≈ 21 kWh/dag → batteri: 12–15 kWh

Resultat: Anlæg på 7–8 kWp med batteri på ca. 12–15 kWh.

---

Trin 4: Tjek økonomien

Et solcelleanlæg skal kunne betale sig over levetiden. Afgørende faktorer er investeringsomkostninger, elproduktion, elprisudvikling og tilskud.

Investeringsomkostninger (niveau 2026)

Prisniveauet svinger, men følgende intervaller er typiske for nøglefærdige anlæg i Danmark (inkl. moms, ekskl. evt. forstærkning af elinstallation):

Anlægsstørrelse	Pris uden batteri	Pris med 10 kWh batteri	Pris pr. kWp
5 kWp	75.000–95.000 kr.	135.000–165.000 kr.	15.000–19.000 kr.
7 kWp	100.000–130.000 kr.	160.000–200.000 kr.	14.000–19.000 kr.
10 kWp	130.000–170.000 kr.	190.000–240.000 kr.	13.000–17.000 kr.

Større anlæg er typisk billigere pr. kWp. Batterier koster ofte i størrelsesordenen 4.000–6.000 kr. pr. kWh kapacitet.

Beregn elproduktionen

Brug onlineværktøjer som PVGIS (gratis fra EU-Kommissionen) til en mere præcis produktionsprognose. Du skal bruge:

• Adresse eller koordinater
• Taghældning
• Orientering
• Anlægseffekt i kWp
• Modultype (krystallinsk)

PVGIS giver månedlige og årlige produktionsværdier under hensyntagen til vejrdata og systemtab.

Tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstiden angiver, hvor mange år der går, før investeringen er tjent hjem via sparede eludgifter.

Forenklet beregning:

Tilbagebetalingstid = Investering ÷ årlig besparelse

Eksempel (tilpasset danske forhold):

• Investering: 160.000 kr. (7,5 kWp + 10 kWh batteri)
• Årsproduktion: 7.500 kWh
• Egenforbrug: 65% (med batteri) = 4.875 kWh
• Nettoudveksling: 35% = 2.625 kWh
• Elpris (inkl. afgifter, ekskl. nettarif): 2,50 kr./kWh
• Salgspris for overskudsstrøm (timebaseret spot, gennemsnit): 0,60 kr./kWh

Årlig økonomi:

• Sparet køb af el: 4.875 kWh × 2,50 kr. = 12.188 kr.
• Indtægt fra salg: 2.625 kWh × 0,60 kr. = 1.575 kr.
• Samlet årlig gevinst: ca. 13.800 kr.

Tilbagebetalingstid: 160.000 kr. ÷ 13.800 kr./år ≈ 11–12 år

Med en teknisk levetid på 25–30 år giver det typisk 13–18 år med nettooverskud.

Tilskud og afgifter i Danmark

I Danmark findes ikke et centralt anlægstilskud til private solceller som i Tyskland (EEG/KfW), men der er vigtige økonomiske rammer:

Nettomålerordning / nettoafregning:

• Nye anlæg tilsluttes typisk timebaseret nettoafregning (flexafregning)
• Du betaler fuld elafgift af den strøm, du køber, men ikke af egenproduceret og egenforbrugt strøm
• Overskudsproduktion sælges til elhandelsvirksomhed til markedspris (spotpris minus evt. gebyr)

Skat og afgifter:

• Mindre private anlæg (typisk op til 50 kW på egen bolig) anses som ikke-erhvervsmæssige; overskudsstrøm beskattes som kapitalindkomst efter særlige retningslinjer
• Egenforbrug er afgiftsfrit, hvilket er en væsentlig del af økonomien

Lån og finansiering:

• Der findes ikke en direkte dansk pendant til KfW 270, men:
  • Mange banker tilbyder grønne lån eller energiforbedringslån til lavere rente
  • Realkreditinstitutter kan medfinansiere via tillægslån ved energirenovering

Energirenovering og kombination med solceller:

• Ved større energirenoveringer (isolering, vinduer, varmepumpe) kan du søge tilskud gennem Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen), når den er åben. Solceller er normalt ikke direkte tilskudsberettigede, men varmepumper og isolering er.
• Til varmepumper findes specifikke tilskud (fx via Varmepumpepuljen eller efterfølgende ordninger), som kan kombineres med solceller for at øge egenforbruget.

Hold øje med aktuelle puljer og vilkår på sparenergi.dk (Energistyrelsen).

---

Trin 5: Vælg de rigtige komponenter

Valget af komponenter påvirker både produktion, levetid og vedligehold.

Solcellemoduler

Krystallinske silicium-moduler dominerer markedet. Vær opmærksom på:

Effekt: Moderne moduler leverer typisk 400–450 Wp. Højtydende moduler (TOPCon, HJT) kan ligge over 450 Wp.

Virkningsgrad: 20–23% er standard. Højere virkningsgrad er især relevant ved begrænset tagflade.

Garanti:

• Produktgaranti: mindst 12 år (helst 15–25 år)
• Ydelsesgaranti: typisk 25 år med 80–85% restydelse

Teknologi:

• Monokrystallinsk PERC: Standard, godt forhold mellem pris og ydelse
• TOPCon: Højere virkningsgrad, bedre ved svagt lys
• Heterojunction (HJT): Premium, meget høj effektivitet og god temperaturstabilitet

Kendte producenter: Longi, JA Solar, Trina Solar, Meyer Burger (europæisk), SolarWatt m.fl.

Inverter

Inverteren skal passe til anlægsstørrelsen. Tommelfingerregel: 90–100% af modulernes samlede effekt.

Typer af invertere:

Type	Fordele	Ulemper	Anvendelse
String-inverter	Billig, effektiv, gennemprøvet	Følsom ved delvis skygge	Enkle tage uden væsentlig skygge
Hybrid-inverter	Integreret styring af batteri	Dyrere, mere kompleks	Anlæg med batterilager
Mikroinverter	Hvert modul arbejder uafhængigt	Højere pris, flere komponenter	Tage med meget skygge/komplekse flader

Vigtige egenskaber:

• Virkningsgrad: mindst 96%, gerne 97–98%
• MPPT-trackere: mindst 2 ved flere tagflader
• Køling: Naturligt kølede (uden blæser) er ofte mere støjsvage og vedligeholdelsesvenlige
• Garanti: mindst 10 år, mulighed for udvidelse

Kendte producenter: SMA, Fronius, Kostal, Huawei, SolarEdge m.fl.

Batterilager

Lithium-jernfosfat (LFP) har etableret sig som standard. LFP-batterier er sikre, langtidsholdbare og tåler mange cyklusser.

Udvælgelseskriterier:

• Kapacitet: jf. dimensionering (Trin 3)
• Afdybningsgrad (DoD): mindst 90%, gerne 95–100%
• Virkningsgrad: mindst 95%
• Antal cyklusser: mindst 6.000 fulde cyklusser (svarer til ca. 15–20 års normal drift)
• Garanti: typisk 10 år med 70–80% restkapacitet

Kendte producenter: BYD, Pylontech, SENEC, Fronius, Huawei m.fl.

---

Trin 6: Find en kvalificeret installatør

Valget af installatør er afgørende. Et solcelleanlæg er et elteknisk anlæg – fejl i projektering eller montage koster produktion og kan give sikkerhedsproblemer.

Kvalitetskriterier

Se efter følgende:

Kvalifikation:

• Autoriseret elinstallatørvirksomhed (krav i Danmark til tilslutning til elnettet)
• Erfaring med solcelleanlæg og evt. batterisystemer
• Medlemskab af brancheorganisationer (fx TEKNIQ Arbejdsgiverne eller Dansk Solcelleforening) er et plus

Erfaring:

• Minimum 50–100 installerede anlæg
• Referencer i lokalområdet
• Erfaring med tagtype svarende til dit hus (tegl, tagpap, fladt tag osv.)

Ydelsesomfang:

• Besigtigelse på stedet og opmåling af tag
• Skyggeanalyse
• Detaljeret tilbud (ikke kun “pris pr. kWp”)
• Håndtering af anmeldelse til netselskab
• Idriftsættelse og instruktion
• Mulighed for serviceaftale

Sammenlign tilbud

Indhent mindst 3 tilbud og sammenlign:

Pris:

• Samlet pris (materialer + montage + elarbejde + anmeldelse)
• Pris pr. kWp
• Betalingsbetingelser (ratebetaling efter fremdrift)

Komponenter:

• Fabrikat og model (bed om datablad)
• Garantier
• Mulighed for senere udvidelse (fx eftermontering af batteri)

Produktionsprognose:

• Forventet årlig produktion i kWh
• Forventet egenforbrugsandel
• Simpel økonomiberegning/tilbagebetalingstid

Tidsplan:

• Leveringstid på komponenter
• Forventet montagetid (typisk 1–2 dage)
• Forventet tid til nettilslutning (afhænger af netselskab)

Vær kritisk over for:

• Krav om høj forudbetaling
• Meget lave priser, der ligger markant under markedet
• Aggressive salgsteknikker
• Uklare eller manglende garantioplysninger

Kontrakt

Sørg for klare kontraktvilkår:

• Præcis angivelse af komponenter (producent, model)
• Tydelig beskrivelse af, hvad der er inkluderet (statiske beregninger, stillads, gennembrydninger, reetablering mv.)
• Garantier og reklamationsret (efter købeloven/AB-forhold)
• Dokumentation for installatørens forsikring (erhvervs- og produktansvar)
• Krav om afleveringsforretning og idriftsættelsesrapport

---

Trin 7: Tilladelser og anmeldelse i Danmark

I Danmark er solcelleanlæg på enfamiliehuse som udgangspunkt ikke byggesagspligtige, men der er både bygnings- og eltekniske regler samt anmeldelsespligt til netselskabet.

Byggetilladelse

Normalt ikke påkrævet for:

• Tagmonterede anlæg på eksisterende enfamiliehuse
• Fladtagsanlæg med lav stativhøjde

Kan være påkrævet for:

• Bevaringsværdige eller fredede bygninger (lokale regler/kommuneplan)
• Facadeanlæg mod vej i visse kommuner
• Større jordbaserede anlæg

Tjek lokalplan og kommunens retningslinjer, eller kontakt teknisk forvaltning i din kommune.

El-tilslutning og netselskab

Tilslutning til elnettet kræver altid en autoriseret elinstallatør.

Forløb typisk:

1. Forhåndsanmeldelse:

   • Installatøren anmelder anlægget til det lokale netselskab (fx Radius, N1, Cerius, Evonet)
   • Netselskabet vurderer netkapacitet og målerbehov

2. Installation og idriftsættelse:

   • Anlægget monteres og testes
   • Installatøren færdigmelder anlægget til netselskabet

3. Måler og afregning:

   • Netselskabet sikrer korrekt elmåler (to-vejs/produktionsmåler)
   • Du indgår aftale med en elhandelsvirksomhed om køb/salg af strøm

Registrering og energimærkning

• Solcelleanlæg skal registreres i Energinet’s stamdataregister via installatøren
• Ved salg eller udlejning af bygningen kræves et gyldigt energimærke efter danske regler (Energimærkningsordningen).
  Solceller kan forbedre bygningens energimærke, hvis de indgår i beregningen efter Bygningsreglementet (BR18) og tilhørende beregningsregler (SBi-anvisninger/BE18).

---

Trin 8: Installation og idriftsættelse

Montage af et solcelleanlæg tager typisk 1–2 dage for et almindeligt enfamiliehus.

Dag 1 – Montage:

• Evt. stillads opsættes
• Tagkroge eller montageskinner fastgøres
• Moduler monteres og seriekobles
• Inverter og evt. batteri monteres
• DC-kabler trækkes

Dag 2 – Elarbejde og idriftsættelse:

• Tilslutning til husets eltavle
• Tilpasning af målerskab efter netselskabets krav
• Funktions- og sikkerhedstest
• Idriftsættelse og gennemgang med ejer

Efter idriftsættelse bør du få:

• Idriftsættelsesrapport
• Dokumentation (layout, enlinjeskema, datablad)
• Instruktion i betjening
• Login til overvågningsportal/app

---

Trin 9: Overvågning og vedligehold

Et korrekt projekteret anlæg kræver kun begrænset vedligehold, men løbende overvågning er vigtig for at opdage fejl i tide.

Overvågning af produktion

Moderne invertere har typisk app eller webportal, hvor du kan se:

• Aktuel effekt (W)
• Dags-, måneds- og årsproduktion (kWh)
• Egenforbrug og netudveksling (hvis målt)
• Historiske data og sammenligning mellem år

Kontrollér mindst månedligt, om produktionen svarer nogenlunde til forventningen. PVGIS kan bruges som reference.

Vedligehold

Solcelleanlæg er stort set vedligeholdelsesfrie, men ikke helt:

Årligt:

• Visuel inspektion: Er modulerne hele? Sidder montagen fast?
• Skygge: Er der kommet nye skyggekilder (træer, byggeri)?

Hvert 2.–3. år:

• Rengøring af moduler, hvis der er tydelig snavs (pollen, trafikstøv, fugleklatter) – ofte kun nødvendigt ved lav hældning eller særligt snavsede miljøer
• Visuel kontrol af kabler og stikforbindelser

Hvert 5. år:

• Gennemgang af autoriseret elinstallatør
• Evt. isolationsmåling og termografering ved mistanke om fejl

Mange installatører tilbyder serviceaftaler, typisk i niveauet 1.000–2.000 kr./år afhængigt af anlægsstørrelse og omfang.

---

Konklusion

Planlægning af et solcelleanlæg kan virke omfattende, men med denne trin-for-trin-guide har du et solidt grundlag for at træffe gode beslutninger. Brug tid på hvert trin – det betaler sig i form af lavere elregninger og højere komfort i mange år frem.

For tekniske grundbegreber anbefales artiklen Solceller: Den komplette guide 2026. Detaljer om opbygning af et solcelleanlæg finder du i artiklen Opbygning af et solcelleanlæg: Fra modul til nettilslutning.

---

Beregn dit forventede solcelleudbytte

Med vores solcelleberegner kan du – baseret på PVGIS-data – beregne forventet elproduktion, egenforbrug og økonomi for dit planlagte anlæg.

→ Til solcelle-beregneren

---

Kilder

• PVGIS – Europæiske Kommission
• Energinet og netselskaber – tekniske krav
• Energistyrelsen / SparEnergi
• Fraunhofer ISE: Photovoltaics Report 2025
• Dansk Solcelleforening