Udbygningen af solceller i Danmark har taget kraftigt fart de seneste år. Faldende modulpriser kombineret med høje elpriser og skærpede klimamål gør egen elproduktion mere attraktiv end nogensinde. Siden 2020 er priserne på solcellemoduler globalt faldet markant, mens elpriserne i Danmark fortsat ligger på et højt niveau – især når afgifter og tariffer medregnes.

Samtidig vokser interessen for intelligente kombinationer: Varmepumper, batterilagre og elbiler kan kobles sammen med et solcelleanlæg. Især kombinationen med luft‑luft‑varmepumper (split‑klimaanlæg) giver en hurtig og relativt billig måde at aflaste eksisterende varmesystemer på – uden at hele varmeanlægget skal udskiftes.

Denne guide forklarer grundprincipperne i solceller, gennemgår de vigtigste komponenter, ser på økonomi og danske støtteordninger og viser, hvordan du kombinerer solceller optimalt med varmepumper.

---

Hvordan fungerer solceller?

Solceller (photovoltaik, PV) omdanner sollys direkte til elektrisk strøm. Navnet kommer af det græske "photos" (lys) og "Volta" (efter fysikeren Alessandro Volta, batteriets opfinder).

Den photovoltaiske effekt

I en solcelle rammer lys-partikler (fotoner) et halvledermateriale, typisk silicium. Derved frigøres elektroner fra deres bindinger, så de kan bevæge sig som elektrisk strøm. Denne proces kaldes den photovoltaiske effekt.

Forenklet sker processen i tre trin:

1. Lysabsorption: Fotoner trænger ind i solcellen
2. Ladningsseparation: Elektroner frigøres og adskilles fra "huller"
3. Strømflow: Elektronerne ledes gennem en ydre kreds

Spændingen fra én siliciumcelle ligger typisk på ca. 0,5–0,7 volt. For at opnå brugbare spændinger seriekobles mange celler til et modul.

En mere detaljeret gennemgang af fysikken finder du i artiklen Fra foton til volt: Hvordan virker en solcelle?.

---

Komponenter i et solcelleanlæg

Et nettilsluttet solcelleanlæg består af flere hovedkomponenter, som skal spille korrekt sammen.

Solcellemoduler

Solcellemodulet er anlæggets hjerte. Nutidens moduler er overvejende baseret på krystallinsk silicium og opnår virkningsgrader på 20–23 %. Premium‑moduler med TOPCon‑ eller heterojunction‑teknologi ligger over 22 %.

De mest udbredte modultyper i sammenligning:

Modultype	Virkningsgrad	Pris	Egenskaber
Monokrystallinsk PERC	19–21 %	Mellem	Standard, godt forhold mellem pris og ydelse
Monokrystallinsk TOPCon	21–23 %	Højere	Højere effektivitet, bedre ved svagt lys
Polykrystallinsk	16–18 %	Lav	Udfases, monteres næsten ikke længere
Tyndfilm	10–13 %	Lav	Fleksibel, til specialanvendelser

Et standardmodul har i dag en effekt på ca. 400–450 watt og måler omkring 1,7 × 1,1 meter.

Inverter (vekselretter)

Inverteren omdanner jævnstrømmen (DC) fra modulerne til netkonform vekselstrøm (AC). Uden inverter kan solstrømmen ikke bruges i husets installation.

Der findes tre grundlæggende invertertyper:

String‑invertere er den mest udbredte løsning. Flere moduler seriekobles til en streng (string), som tilsluttes en central inverter. Fordel: billig og effektiv. Ulempe: delvis skygge på ét modul reducerer ydelsen fra hele strengen.

Mikro‑invertere monteres direkte under hvert modul. Hvert modul arbejder uafhængigt, så skygge på ét modul ikke påvirker de andre. Fordel: optimal produktion på komplekse tage. Ulempe: højere anlægspris.

Hybrid‑invertere kombinerer inverterfunktionen med batterilader. De gør det muligt at tilslutte et batterilager direkte uden ekstra komponenter.

Flere detaljer om inverterkoncepter finder du i artiklen AC/DC i solcelleanlæg: Invertere og strømomformning.

Montagesystem

Montagesystemet fastgør modulerne sikkert på taget. På skrå tage fastgøres tagkroge til spærene under tagbelægningen, og oven på disse monteres skinner til modulerne. På flade tage anvendes ballast- eller stativsystemer med hældning typisk 10–15 grader.

Batterilager (valgfrit)

Et batterilager øger egenforbruget af solstrøm. Uden lager ligger egenforbruget typisk på 25–35 %, med lager på 50–70 %. Nutidige lagersystemer er næsten udelukkende baseret på lithium‑jernfosfat (LFP) og tilbyder 5–15 kWh kapacitet til enfamiliehuse.

Mere om batterier i artiklen Batterilager: Energi til senere.

---

Dimensionering: Den rigtige anlægsstørrelse

Den optimale størrelse afhænger af flere forhold: elforbrug, tilgængelig tagflade og budget. Et for lille anlæg udnytter ikke potentialet, mens et for stort anlæg får længere tilbagebetalingstid.

Elforbrug som udgangspunkt

Det årlige elforbrug er den vigtigste planlægningsparameter. Et gennemsnitligt dansk parcelhus med 4 personer bruger typisk 4.000–5.000 kWh el om året. Husholdninger med elbil eller varmepumpe ligger markant højere.

Som tommelfingerregel kan disse værdier bruges:

Husstand	Elforbrug	Anbefalet PV‑størrelse
1–2 personer	2.000–3.000 kWh/år	4–6 kWp
3–4 personer	3.500–5.000 kWh/år	6–10 kWp
5+ personer	5.000–7.000 kWh/år	8–12 kWp
Med elbil	+2.000–4.000 kWh/år	+2–4 kWp
Med varmepumpe	+3.000–5.000 kWh/år	+3–5 kWp

Tagflade og orientering

Der skal typisk bruges ca. 5–6 m² tagflade pr. kWp installeret effekt. Et tag med 40 m² egnet areal rummer altså ca. 7–8 kWp.

Orientering og hældning påvirker årsproduktionen væsentligt:

Orientering	Hældning	Produktion (relativ)
Syd	30–35°	100 %
Sydøst/sydvest	30–35°	95 %
Øst/vest	30–35°	85 %
Fladt tag, stativ	10–15°	90 %

Øst‑vest‑anlæg er ikke nødvendigvis dårligere: De producerer mere jævnt over dagen, hvilket kan øge egenforbruget.

Tommelfingerregel for anlægsstørrelse

En udbredt tommelfingerregel er: 1 kWp pr. 1.000 kWh årligt elforbrug, dog gerne så stort som tagfladen tillader. I Danmark producerer 1 kWp typisk omkring 900–1.100 kWh om året afhængigt af placering og orientering.

---

Økonomi og omkostninger

Et solcelleanlæg er en investering, der skal tjene sig hjem over levetiden. Økonomien afhænger af anlægspris, elproduktion, egenforbrug og udviklingen i elpriser og tariffer.

Anlægspriser omkring 2026

Priserne på nøglefærdige taganlæg uden batteri ligger i Danmark typisk i dette niveau (inkl. montage, ekskl. evt. forstærkning af elinstallation):

Anlægsstørrelse	Pris (uden batteri)	Pris pr. kWp
5 kWp	75.000–95.000 kr.	15.000–19.000 kr./kWp
10 kWp	120.000–160.000 kr.	12.000–16.000 kr./kWp
15 kWp	165.000–225.000 kr.	11.000–15.000 kr./kWp

Batterilagre koster typisk 4.000–6.000 kr. pr. kWh kapacitet. Et 10‑kWh lager ligger derfor omkring 40.000–60.000 kr.

(Beløbene er typiske markedsniveauer; konkrete tilbud kan afvige.)

Løbende omkostninger

De løbende omkostninger ved et solcelleanlæg er relativt lave:

• Vedligehold: 700–1.500 kr./år (visuel kontrol, evt. rengøring)
• Forsikring: 400–800 kr./år (ofte som tillæg til husforsikring)
• Måler/gebyrer: 150–300 kr./år (afhænger af netselskab)
• Opsparing til inverterudskiftning: ca. 400–700 kr./år

Samlet typisk 1.500–3.000 kr. om året, svarende til ca. 0,10–0,30 kr. pr. produceret kWh for et 10 kWp‑anlæg.

Egenforbrug og salg af overskudsel

I Danmark afregnes overskudsproduktion efter nettoafregningsreglerne (timebaseret nettoafregning for de fleste nye anlæg). Egenforbruget er økonomisk mest attraktivt, fordi du sparer hele elprisen inkl. afgifter og tariffer – ofte 2,0–3,0 kr./kWh – mens du kun får elmarkedspris (typisk 0,5–1,0 kr./kWh) for overskuddet, plus evt. pristillæg fra din elleverandør.

Eksempel for et 10 kWp‑anlæg med 10.000 kWh årsproduktion og elpris på 2,50 kr./kWh (inkl. alt) og salgspris 0,80 kr./kWh:

Scenarie	Egenforbrug	Salg	Besparelse/indtægt
Uden batteri (30 %)	3.000 kWh	7.000 kWh	7.500 kr. + 5.600 kr. = 13.100 kr./år
Med batteri (60 %)	6.000 kWh	4.000 kWh	15.000 kr. + 3.200 kr. = 18.200 kr./år

Tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstiden angiver, hvornår anlægget har tjent investeringen hjem.

Eksempel (10 kWp uden batteri):

• Investering: 140.000 kr.
• Årlig økonomisk gevinst: 13.100 kr.
• Tilbagebetaling: 140.000 kr. ÷ 13.100 kr./år ≈ 10,7 år

Herefter giver anlægget overskud resten af levetiden (typisk yderligere 15–20 år).

Tilskud og støtteordninger i Danmark

I Danmark er der ikke et direkte statsligt anlægstilskud til almindelige private solcelleanlæg, men der findes flere økonomiske fordele og støtteordninger, som påvirker økonomien:

• Håndværkerfradrag (servicefradrag) kan i perioder bruges til arbejdsløn ved energiforbedringer – tjek de aktuelle regler på skat.dk.
• Energisparepuljen / Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen via sparenergi.dk) giver tilskud til energirenoveringer og varmepumper. Selve solcelleanlægget er normalt ikke tilskudsberettiget, men varmepumper, som drives af solstrømmen, kan være det.
• Lån og finansiering: Flere danske banker og realkreditinstitutter tilbyder grønne lån til energiforbedringer, herunder solceller og varmepumper, ofte med lavere rente.
• Skattemæssig behandling: Mindre anlæg til eget forbrug behandles typisk som ikke‑erhvervsmæssige; indtægter fra salg af overskudsel kan være skattefri under visse betingelser. Reglerne ændrer sig løbende – se de aktuelle retningslinjer på skat.dk.

I modsætning til Tyskland findes der ikke danske pendant‑institutioner til BAFA eller KfW. I stedet håndteres tilskud primært via Energistyrelsens puljer og via skatte- og afgiftsregler.

---

Solceller + varmepumpe: Et stærkt makkerpar

Kombinationen af solceller og varmepumpe er en af de mest effektive veje til lavemissions‑opvarmning. Teknologierne supplerer hinanden: Solcelleanlægget leverer strømmen, varmepumpen bruger den til at producere varme.

Udnyttelse af synergier

En varmepumpe øger egenforbruget af solstrøm markant. Hvor en almindelig husstand uden varmepumpe typisk bruger 25–35 % af solstrømmen direkte, kan en varmepumpe løfte andelen til 40–50 %. Med intelligent styring (f.eks. SG‑Ready eller via smart‑home‑systemer) kan varmepumpen køre ekstra, når der er høj solproduktion.

Dimensionering til kombinationen

Ved planlægning af solceller sammen med varmepumpe bør varmepumpens elforbrug indregnes:

Varmepumpeffekt	Elforbrug (ved årsvirkningsgrad JAZ 4)	Ekstra PV‑kapacitet
6 kW	~2.500 kWh/år	+2,5 kWp
8 kW	~3.500 kWh/år	+3,5 kWp
10 kW	~4.500 kWh/år	+4,5 kWp

En mere detaljeret gennemgang af varmepumpetyper og samspillet med solceller findes i Varmepumpe‑guiden.

---

Luft‑luft‑varmepumper: Den hurtige PV‑opgradering

Ud over klassiske luft‑vand‑varmepumper vinder luft‑luft‑varmepumper (split‑klimaanlæg) frem. De er en attraktiv måde at supplere eksisterende varmesystemer på og samtidig øge egenforbruget af solstrøm.

Hvad gør luft‑luft‑varmepumper særlige?

Luft‑luft‑varmepumper opvarmer rumluften direkte uden vandbåret system. Det gør dem velegnede som supplement i huse med eksisterende varmeinstallation:

Aspekt	Luft‑luft‑VP	Luft‑vand‑VP
Installation	1–2 dage	3–5 dage
Typisk investering	18.000–40.000 kr.	120.000–200.000 kr.
Indgreb i varmesystem	Ingen	Ombygning af hele varmeanlægget
Opvarmning og køling	Ja	Kun med ekstraudstyr
Brugsvand	Nej	Ja
Ideel rolle	Supplement	Primær varmekilde

Anvendelsesscenarier

Ældre hus med høj fremløbstemperatur: I bygninger, hvor radiatorerne kræver 60–70 °C fremløb, arbejder en luft‑vand‑varmepumpe ofte ineffektivt. En luft‑luft‑varmepumpe kan aflaste ved at opvarme udvalgte rum, mens f.eks. gas- eller oliefyret leverer grundvarme og varmt brugsvand.

Overophedet tagetage: I mange danske huse bliver tagetagen meget varm om sommeren. Et split‑anlæg løser køleproblemet og kan samtidig opvarme samme rum effektivt om vinteren. Solstrømmen fra taget driver kølingen store dele af dagen.

Hjemmearbejdsplads og kontor: Rum, der kun bruges periodisk, kan hurtigt bringes på temperatur med en luft‑luft‑varmepumpe – ofte hurtigere end med et vandbåret system.

Bivalent drift: To systemer, ét mål

I bivalent drift arbejder luft‑luft‑varmepumpen sammen med den eksisterende varmekilde. Fordelingen kan ske på flere måder:

Bivalent‑parallel: Begge systemer kører samtidig. Luft‑luft‑varmepumpen aflaster hovedvarmen, især ved milde udetemperaturer, hvor dens effektivitet er højest.

Bivalent‑alternativ: Over en bestemt udetemperatur (bivalenspunkt, f.eks. 5 °C) kører kun luft‑luft‑varmepumpen; under dette niveau overtager den eksisterende varmekilde.

Solstyret: Luft‑luft‑varmepumpen prioriteres, når der er solproduktion. Om natten eller på overskyede dage tager den konventionelle varme over.

Økonomi – eksempel

Udgangspunkt: Enfamiliehus, 120 m², gasfyr med 65 °C fremløb, årligt gasforbrug 18.000 kWh (ca. 2.160 €/år ved 0,12 €/kWh – svarende til ca. 16.000 kr./år). Tagetagen bliver meget varm om sommeren.

Tiltag: Installation af et split‑anlæg med 3,5 kW varmekapacitet i stue/alrum samt udvidelse af solcelleanlægget med 3 kWp.

Resultat efter ét år:

• Luft‑luft‑varmepumpen dækker 30 % af varmebehovet
• Gasforbruget falder til 12.600 kWh/år (−5.400 kWh)
• Besparelse på gas: ca. 4.800–5.000 kr./år (afhængigt af gaspris)
• Elforbrug til luft‑luft‑VP: ca. 1.500 kWh (SCOP 3,5)
• Heraf fra solceller: ca. 900 kWh
• Restkøb fra elnettet: 600 kWh × 2,50 kr. ≈ 1.500 kr./år
• Køling om sommeren: overvejende dækket af soloverskud
• Årlig nettobesparelse: ca. 3.300–3.500 kr.
• Ekstra komfort: effektiv køling i varme perioder

Ved investeringsomkostninger på f.eks. 30.000 kr. for split‑anlægget og 45.000 kr. for PV‑udvidelsen fås en simpel tilbagebetalingstid på omkring 23 år. Med stigende gas- og elpriser og ved at medregne komfortgevinsten (og at mobile køleanlæg typisk bruger langt mere strøm) forbedres regnestykket.

Dimensionering: PV‑størrelse til luft‑luft‑drift

Til det ekstra elforbrug fra en luft‑luft‑varmepumpe kan følgende PV‑udvidelse bruges som rettesnor:

Luft‑luft‑effekt	Elforbrug (SCOP 3,5)	Anbefalet PV‑udvidelse
2,5 kW (single‑split)	~700 kWh/år	+1–2 kWp
3,5 kW (single‑split)	~1.000 kWh/år	+2–3 kWp
5,0 kW (multi‑split)	~1.500 kWh/år	+3–4 kWp

Hvis kølefunktionen forventes brugt meget om sommeren, bør PV‑udvidelsen dimensioneres lidt større. Fordelen er, at solcelleanlægget producerer mest netop, når kølebehovet er højest.

---

Dimensionér luft‑luft‑varmepumpe nu

Med vores luft‑luft‑beregner kan du beregne optimal anlægsstørrelse, forventet elforbrug og økonomi i samspil med din eksisterende varmeløsning.

→ Til luft‑luft‑beregneren

---

Fordele og ulemper ved solceller

Solceller har mange fordele, men også begrænsninger. En nøgtern vurdering hjælper i beslutningsprocessen.

Fordelene er tydelige: Når anlægget først er installeret, er den producerede strøm stort set gratis og reducerer afhængigheden af stigende elpriser. Teknologien er moden, kræver begrænset vedligehold og har en levetid på 25–30 år. Danske regler om nettoafregning og muligheden for at kombinere med varmepumper giver gode rammer. Samtidig forbedrer et solcelleanlæg boligens CO₂‑profil markant.

Der er dog også ulemper: Produktion og forbrug falder ikke sammen – uden batteri produceres mest midt på dagen, mens forbruget ofte topper om aftenen. Investeringen er betydelig, selv om den typisk tjenes hjem over tid. Og ikke alle tage er egnede – skygge, orientering, hældning og bæreevne kan begrænse mulighederne.

---

Ofte stillede spørgsmål

Kan solceller stadig betale sig i 2026?

Ja. Modulpriserne er lave, mens elpriserne i Danmark fortsat er relativt høje. Samtidig forventes elafgifter og tariffer ikke at falde markant. Med en typisk tilbagebetalingstid på 8–12 år og en levetid på 25–30 år giver solceller fortsat en solid økonomisk gevinst – især i kombination med varmepumpe og/eller elbil.

Hvor stort bør mit solcelleanlæg være?

Som tommelfingerregel: 1 kWp pr. 1.000 kWh årligt elforbrug. Hvis tagfladen tillader det, kan det ofte betale sig at gå lidt større, da merprisen pr. ekstra kWp falder med anlægsstørrelsen. Planlægger du varmepumpe eller elbil, bør dette indregnes fra starten.

Har jeg brug for et batterilager?

Et batteri kan hæve egenforbruget fra typisk 30 % til 50–70 % og øger uafhængigheden af elnettet. Økonomisk har batteriet dog ofte længere tilbagebetalingstid end selve solcelleanlægget. Det er især interessant, hvis husholdningen har stort elforbrug om aftenen, eller hvis du ønsker nødstrømsfunktion.

Kan jeg kombinere solceller med mit gamle varmeanlæg?

Ja. Et solcelleanlæg kan kombineres med alle typer varmeinstallationer. Særligt interessant er kombinationen med en luft‑luft‑varmepumpe (split‑klimaanlæg), som kan bruge solstrømmen til både opvarmning og køling uden at du behøver udskifte det eksisterende varmeanlæg. Om sommeren kan overskudsstrømmen bruges direkte til komfortkøling.

---

Dansk lovgivning, standarder og energimærkning

Når du planlægger solceller og varmepumpe i Danmark, er det vigtigt at kende de centrale regler og standarder.

Bygningsreglement og energikrav

• Bygningsreglementet (BR18) fastsætter krav til bygningers energiforbrug og klimaskærm. Nye bygninger skal overholde energirammen, hvor elproduktion fra solceller kan indgå i beregningen.
• Energiforbruget beregnes efter danske metoder baseret på europæiske standarder (bl.a. EN ISO 52000‑serien). Hvor der i Tyskland ofte henvises til DIN EN 12831 (varmetabsberegning), anvendes i Danmark tilsvarende beregninger via SBi‑anvisninger og DS/EN‑standarder i energirammeberegningen.
• For U‑værdier (isolering) anvendes i Danmark EN ISO 6946, implementeret som DS/EN ISO 6946. Krav til mindste isoleringstykkelser og maksimale U‑værdier findes i BR18 og SBi‑anvisningerne.

Varmepumpestandarder

• Hvor Tyskland ofte henviser til VDI 4650/4645 for varmepumper, anvender Danmark primært EN 14511, EN 14825 og EN 16147 til prøvning og mærkning af varmepumper.
• Installatører skal følge danske normer for dimensionering og installation, bl.a. DS 469 (varmeanlæg i bygninger) og DS/HD 60364‑serien for elinstallationer.

Energimærkning og energiramme

• Energimærkning af bygninger er obligatorisk ved salg og udlejning af de fleste bygninger og administreres af Energistyrelsen. Mærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C osv.) og anbefaler rentable energiforbedringer, herunder solceller og varmepumper.
• Solcelleanlæg og varmepumper kan forbedre bygningens energimærke, fordi de reducerer det beregnede nettoenergiforbrug.

Solceller og elinstallation

• Solcelleanlæg skal projekteres og udføres efter danske elinstallationsregler (bl.a. Stærkstrømsbekendtgørelsen / DS/HD 60364 og tilhørende vejledninger).
• Nettilslutning sker efter netselskabets tekniske bestemmelser (f.eks. krav til inverter, spændingskvalitet, anti‑ø‑drift m.m.).
• Anlægget skal anmeldes til netselskabet, og der skal opsættes en egnet elmåler til timeafregning.

Energimærker på produkter

• Solcellemoduler og invertere er omfattet af EU‑regler for CE‑mærkning. Varmepumper og klimaanlæg er energimærket efter EU’s energimærkningsordning (A+++ til G) baseret på bl.a. EN 14825.
• I Danmark anvendes de samme EU‑energimærker som i Tyskland, men information og vejledning findes på dansk via sparenergi.dk.

---

Konklusion

Beslutningen om et solcelleanlæg bør forberedes grundigt. En professionel planlægning tager højde for tagets beskaffenhed, dit forbrugsprofil og fremtidige planer som elbil eller varmepumpe. Med de rigtige komponenter og en passende dimensionering kan solceller blive fundamentet i en langsigtet, bæredygtig energiforsyning til din bolig.

---

Del af artikelserien om solceller

1. Solceller: Den komplette guide – du er her
2. Fra foton til volt: Hvordan virker en solcelle? – forstå grundprincipperne
3. Opbygning af et solcelleanlæg – fra modul til system
4. AC/DC i solcelleanlæg: Invertere og strømomformning – fra jævnstrøm til vekselstrøm
5. Effektelektronik: Invertere og DC‑DC‑omformere – tekniske detaljer
6. Allrounderen: Hybrid‑invertere – PV, batteri og net
7. AC eller DC? Systemtopologier for solcelleanlæg – systemarkitekturer

---

Læs mere

Varmepumper: Varmepumpe: Den komplette guide · Varmepumpetyper og solceller · Nøgletal: COP, JAZ, SCOP

Batterilagre: Grundlæggende batteriteknik · Lithium vs. bly · Markedsanalyse af batterilagre

Altan‑PV (mini‑anlæg): Altan‑solceller: Introduktion · Montering og installation

---

Kilder

• Energistyrelsen: Solceller og VE‑el
• SparEnergi (Energistyrelsen): Solceller til private
• SparEnergi: Varmepumper og tilskud
• Skatteministeriet / SKAT: Regler for solcelleanlæg
• EN ISO 6946 / DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmeovergangskoefficienter (U‑værdier)
• EN 14825: Klimaanlæg og varmepumper – Prøvning og energimærkning ved delbelastning
• DS 469: Varmeanlæg i bygninger
• DS/HD 60364: Elinstallationer i bygninger

---

Beregn dit forventede solcelleudbytte

Med vores gratis solcelle‑beregner kan du beregne forventet elproduktion, egenforbrug og økonomi for dit solcelleanlæg – baseret på din adresse og dit elforbrug.

→ Til solcelle‑beregneren