Nøgletal og dimensionering af varmepumper

Indledning: At finde den rigtige varmepumpe

Beslutningen er taget – der skal installeres en varmepumpe. Spørgsmålet er bare: Hvilken?

For at kunne sammenligne varmepumper og vælge den rigtige størrelse findes der en række vigtige nøgletal. I denne artikel gennemgår vi de mest relevante værdier og giver praktiske tommelfingerregler til dimensionering – med særligt fokus på danske forhold.

De vigtigste nøgletal

COP – Coefficient of Performance

Definition: Forholdet mellem produceret varmeeffekt og forbrugt elektrisk effekt – målt under standardiserede laboratorieforhold.

Formel: COP = Varmeeffekt (kW) / Elforbrug (kW)

Betydningen af forskellige COP-værdier kan illustreres sådan:

COP	Betydning
3,0	For 1 kW el får man 3 kW varme
4,0	For 1 kW el får man 4 kW varme
5,0	For 1 kW el får man 5 kW varme

Tommelregel: En COP på over 4 betragtes som god, over 5 som meget god.

Vigtigt: COP måles under laboratorieforhold og er kun en øjebliksværdi. Den reelle effektivitet i daglig drift kan afvige!

SCOP – Seasonal Coefficient of Performance

Definition: Den sæsonbestemte COP – et vægtet gennemsnit over en typisk fyringssæson.

SCOP tager højde for:

Forskellige udetemperaturer
Skiftende driftsforhold
Mere realistiske anvendelsesbetingelser

Fordel: Mere realistisk end COP, fordi flere driftsforhold indgår.

I EU (og dermed Danmark) er SCOP grundlaget for energimærkningen af varmepumper efter forordning (EU) 811/2013 og 813/2013.

JAZ – Jahresarbeitszahl (årsvirkningsgrad)

Definition: Den faktiske effektivitet for en varmepumpe over et helt år – målt i den konkrete installation.

I dansk sammenhæng omtales dette ofte som årsvirkningsgrad eller årsnyttevirkningsgrad.

Formel:
JAZ = Produceret varme (kWh/år) / Forbrugt el (kWh/år)

Afhængigt af opnået JAZ kan anlæggets effektivitet vurderes:

JAZ	Vurdering
< 3,0	For lav – bør forbedres
3,0–3,5	Acceptabel
3,5–4,0	God
> 4,0	Meget god

Forskellen til COP/SCOP:

COP/SCOP er producentdata under definerede standardbetingelser
JAZ er den reelle værdi for netop dit anlæg i din bolig

Andre vigtige nøgletal

Ud over COP, SCOP og JAZ er der flere nøgletal, som er relevante ved valg af varmepumpe:

Nøgletal	Betydning
Varmeeffekt (kW)	Maksimal varmeeffekt ved givne driftsbetingelser
Fremledningstemperatur	Temperatur på varmeanlæggets fremløb (optimalt: 35–50°C)
Returtemperatur	Temperatur på det vand, der løber tilbage til varmepumpen
GWP	Global Warming Potential for kølemidlet
Lydeffektniveau (dB)	Lydstyrke fra udedelen

Frem- og returtemperatur

Fremledningstemperatur: Temperaturen på varmeanlæggets vand, der sendes ud til radiatorer eller gulvvarme.

Den nødvendige fremledningstemperatur afhænger af varmesystemet:

Varmesystem	Typisk fremledningstemperatur
Gulvvarme	30–40°C
Lavtemperatur-radiatorer	45–55°C
Ældre radiatoranlæg	60–70°C

Vigtigt: Jo lavere fremledningstemperatur, desto mere effektivt arbejder varmepumpen.

Hvorfor? Ved høje fremledningstemperaturer skal kompressoren løfte temperaturen mere, hvilket øger elforbruget og sænker virkningsgraden.

GWP – Global Warming Potential

Drivhuseffekten fra det anvendte kølemiddel:

Afhængigt af kølemiddel varierer klimaaftrykket betydeligt:

Kølemiddel	GWP	Vurdering
R290 (propan)	3	Meget god
R32	675	Middel
R410A	2088	Dårlig

Jo lavere GWP-værdi, desto mere klimavenligt kølemiddel.

I EU er der skærpede krav til kølemidler via F-gas-forordningen, og i Danmark anbefales lav-GWP-kølemidler i bl.a. Energistyrelsens vejledninger.

Lydeffektniveau

Lydniveauet fra udedelen – vigtigt både for naboer og nattero.

For at kunne vurdere decibeltal hjælper en sammenligning med hverdagslyde:

Lydniveau	Sammenligning
40 dB	Stille boligområde
50 dB	Almindelig samtale
60 dB	Kontormiljø
70 dB	Tæt vejtrafik

Anbefaling: Vælg en udedel med maksimalt ca. 50 dB(A) ved standardmålepunkt, og vær opmærksom på danske støjgrænser.

I Danmark gælder Miljøstyrelsens vejledende grænser for støj fra tekniske installationer ved naboskel – typisk 35–40 dB(A) om natten i boligområder. Installatøren bør derfor altid lave en konkret støjvurdering.

Tommelfingerregler til dimensionering

For at vælge den rigtige varmepumpe skal man først kende boligens varmebehov.

I Danmark skal en præcis dimensionering ske på baggrund af en varmetabsberegning/varmebehovsberegning efter gældende standarder, typisk med udgangspunkt i DS 418 (beregning af varmetab) og i praksis ofte integreret i beregningsværktøjer som Be18 eller SBi-anvisninger. Nedenstående er forenklede tommelfingerregler til en første vurdering.

Trin 1: Beregn samlet varmebehov (effekt)

Formel:
Varmebehov (kW) = Boligareal (m²) × Specifikt varmebehov (W/m²) / 1000

Specifikt varmebehov efter bygningstype

Det specifikke varmebehov afhænger i høj grad af bygningens isoleringsstandard.

I Tyskland refereres ofte til KfW-standarder. I Danmark anvendes i stedet energiklasser og krav i Bygningsreglementet (BR18) samt betegnelser som lavenergibyggeri og passivhus. Tabellen nedenfor er tilpasset danske forhold og typiske niveauer:

Bygningstype (DK)	Specifikt varmebehov
Passivhus / meget lavenergihus	10–20 W/m²
Nyt enfamiliehus bedre end BR18-krav (lavenergiklasse)	20–30 W/m²
Nyt enfamiliehus efter BR18-krav	30–40 W/m²
Godt efterisoleret ældre hus	50–70 W/m²
Delvist renoveret ældre hus	70–100 W/m²
Uisoleret eller dårligt isoleret ældre hus	100–150 W/m²

Eksempel: 150 m² godt efterisoleret ældre hus

150 m² × 60 W/m² = 9.000 W = 9 kW

Bemærk: For projektering efter danske regler skal der laves en egentlig varmetabsberegning, typisk efter DS 418 og i overensstemmelse med BR18’s krav til dokumentation.

Trin 2: Eventuelle afbrydelser/tariffer

I Danmark tilbyder nogle netselskaber og elselskaber særlige varmepumpetariffer eller fleksible elpriser. I modsætning til visse tyske ordninger med faste spærretider (hvor varmepumpen helt afbrydes i timer ad gangen), er det i Danmark mindre udbredt med egentlige tvungne afbrydelser.

Hvis du har en aftale, hvor varmepumpen kan afbrydes i kortere perioder (f.eks. via laststyring), kan du bruge en tilsvarende beregning for at vurdere behovet for ekstra effekt eller varmelager (f.eks. større buffertank eller gulvvarme som varmelager).

Formel for ekstra effekt (hvis der er kendte daglige afbrydelsesperioder):

Ekstra effekt = Grundlast × (Afbrydelsestid i timer / 24)

Eksempel: 9 kW grundlast, 6 timers potentiel afbrydelse

9 kW × (6/24) = 9 kW × 0,25 = 2,25 kW
Samlet nødvendig effekt: 9 + 2,25 = 11,25 kW

I praksis vil mange danske installationer i stedet udnytte bygningens varmekapacitet og evt. en buffertank, så varmepumpen kan køre mere, når elprisen er lav, uden at skulle dimensioneres markant større.

Trin 3: Tag højde for varmt brugsvand

Hvis varmepumpen også skal producere varmt brugsvand:

Tommelfingerregel: ~0,25 kW pr. person

Afhængigt af husstandens størrelse lægges et tillæg til varmeeffekten:

Husstandsstørrelse	Ekstra effektbehov
2 personer	0,5 kW
4 personer	1,0 kW
6 personer	1,5 kW

Samlet beregning – eksempel

Et konkret eksempel viser, hvordan de forskellige faktorer spiller sammen:

Post	Beregning	Resultat
Grundlast	150 m² × 60 W/m²	9,0 kW
Afbrydelse / fleksibel drift	9 kW × 0,25	2,25 kW
Varmt brugsvand	4 personer × 0,25 kW	1,0 kW
I alt		12,25 kW

→ En 12–14 kW varmepumpe vil typisk være passende.

I praksis vil en dansk rådgiver ofte kombinere denne type overslagsberegning med en detaljeret varmetabsberegning og kontrol mod BR18’s energiramme.

Undgå overdimensionering

Vigtigt: En større varmepumpe er ikke nødvendigvis bedre.

Problemer ved overdimensionering

En for stor varmepumpe kan give flere ulemper:

Problem	Forklaring
Taktning	Hyppige start/stop-cykler
Øget slid	Højere belastning af kompressor og komponenter
Lavere effektivitet	Varmepumpen kører sjældent i optimalt arbejdsområde
Højere investering	Unødigt høje anskaffelsesomkostninger

Den gyldne regel

Dimensionér hellere en anelse i underkanten og dæk korte spidsbelastninger med en elpatron, end at vælge en for stor varmepumpe.

I Danmark er det almindeligt, at varmepumper dimensioneres til at dække størstedelen af varmebehovet, mens en indbygget elpatron håndterer de få koldeste timer om året.

Nøgletal i sammenligning

Når du vælger varmepumpe, er der nogle værdier, du kan sammenligne på forhånd, mens andre først kan vurderes efter noget tids drift:

Kan sammenlignes før køb	Fastlægges efter idriftsættelse
COP (producentdata)	JAZ / årsvirkningsgrad (din faktiske effektivitet)
SCOP
Lydeffektniveau
GWP for kølemiddel
Varmeeffekt (kW)

Hvad skal du især lægge vægt på?

SCOP er mere realistisk end COP for sammenligning af modeller
Lav fremledningstemperatur (gulvvarme eller store lavtemperaturradiatorer) giver højere effektivitet
Lav GWP-værdi for at reducere klimaaftrykket
Passende lydniveau i forhold til danske støjgrænser og nabobebyggelse
Korrekt dimensionering – undgå overdimensionering

Økonomiberegning

Beregn årlige elomkostninger

Formel:
Elomkostning = Varmebehov (kWh) / JAZ × Elpris (kr./kWh)

Eksempel (omregnet fra euro til danske forhold):

Varmebehov: 15.000 kWh/år
JAZ: 4,0
Elpris: 2,25 kr./kWh (inkl. afgifter – eksempelværdi)

→ 15.000 / 4 × 2,25 = ca. 8.440 kr./år

Sammenligning med andre varmesystemer

En omkostningssammenligning viser ofte varmepumpens fordel i forhold til andre opvarmningsformer (forudsat rimelig elpris og god årsvirkningsgrad):

System	Omkostning for 15.000 kWh varme (eksempel)
Varmepumpe (JAZ 4)	~8.000–9.000 kr./år
Naturgasfyr	~11.000–13.000 kr./år
Oliefyr	~13.000–15.000 kr./år
Elradiatorer / direkte el	~25.000–30.000 kr./år

De konkrete tal afhænger af aktuelle energi- og afgiftspriser, men generelt er en veldimensioneret varmepumpe på sigt blandt de mest økonomiske løsninger – især i kombination med egen solcellestrøm.

Danske regler, standarder og tilskud – overblik

Selv om denne artikel primært handler om nøgletal og dimensionering, er det vigtigt at kende de danske rammer for projektering og økonomi.

Bygningsreglement og energikrav (Danmark)

I Tyskland henvises ofte til EnEV og DIN EN 12831. I Danmark gælder i stedet:

Bygningsreglementet BR18 (Erhvervsstyrelsen)
- Indeholder krav til bygningers energiforbrug (energiramme), isoleringsniveauer og installationer.
- Minimumskrav til U-værdier for klimaskærm (tag, ydervægge, gulve, vinduer, døre) fremgår af BR18, kapitel om energiforbrug.
Energimærkning:
- Eksisterende bygninger over 60 m² skal energimærkes ved salg, udlejning og ved opførelse af nye bygninger.
- Energimærket udføres efter Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger og tilhørende Energistyrelsens retningslinjer.

Varmebehovs- og U-værdiberegning – danske standarder:

DS 418: Beregning af bygningers varmetab (dækker bl.a. transmissionstab og ventilationstab).
→ Funktionelt svarer den til DIN EN 12831 (varmebelastningsberegning), som ofte nævnes i tyske sammenhænge.
EN ISO 6946 (varmemodstand og U-værdi for bygningsdele) er også gældende i Danmark og anvendes i praksis via:
- DS/EN ISO 6946 (dansk implementering)
- SBi-anvisninger (fx SBi 213/214) og beregningsværktøjer som Be18.

Standarder og vejledninger for varmepumper

Hvor man i Tyskland ofte henviser til VDI 4650/4645, anvendes i Danmark primært:

EU-økodesign- og energimærkningsforordninger for varmepumper:
- (EU) 811/2013, 812/2013, 813/2013, 814/2013
DS/EN 14511 og DS/EN 14825:
- Standarder for prøvning og angivelse af COP/SCOP for varmepumper.
Energistyrelsens teknologiblade og vejledninger:
- Indeholder typiske virkningsgrader, krav og anbefalinger for varmepumper i danske bygninger.
Installationsvejledninger og normer for VVS/el (fx DS 452 for varme- og køleanlæg m.m.) anvendes i projektering og udførelse.

Isolering, U-værdier og energirammer

BR18 fastsætter både:

Maksimale U-værdier for bygningsdele (f.eks. typisk 0,18–0,20 W/m²K for tage og ydervægge i nybyggeri, lavere for vinduer end tidligere krav).
Energirammer (kWh/m²/år) for forskellige bygningstyper.

Ved større renoveringer eller udskiftning af bygningsdele gælder krav om, at den nye konstruktion skal opfylde de gældende U-værdikrav, medmindre det er teknisk eller økonomisk urimeligt.

Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark

I Tyskland omtales ofte BAFA-tilskud og KfW-lån. I Danmark findes andre ordninger. Status kan ændre sig, så konkrete satser bør altid kontrolleres hos Energistyrelsen eller på sparenergi.dk.

Per 2024/2025 er de vigtigste ordninger typisk:

Bygningspuljen / Varmepumpepuljen
- Administreres af Energistyrelsen via sparenergi.dk.
- Giver tilskud til bl.a.:
  - Udskiftning af olie-, gas- eller ældre elvarme til varmepumpe i helårsboliger.
  - Ofte krav om, at huset ikke ligger i et kollektivt varmeforsyningsområde (fjernvarmeområde), eller at der er dispensation.
- Tilskuddet afhænger af varmepumpetype (luft-vand, væske-vand) og husets energimærke.
- Krav om:
  - Autoriseret installatør / VE-godkendt virksomhed.
  - Energimærke eller anden dokumentation for energiforbrug.
- Puljen åbner i runder og kan hurtigt blive opbrugt.
Afkoblingsordning for gas og olie
- I perioder har der været ordninger, hvor staten betaler for afkobling fra gasnettet ved skift til varmepumpe eller fjernvarme.
- Tjek aktuelle vilkår på Evida’s og sparenergi.dk’s sider.
Tilskud til energirenovering og isolering
- Bygningspuljen har også givet tilskud til:
  - Efterisolering af tag, ydervægge, terrændæk
  - Udskiftning af vinduer og døre
- Krav om, at forbedringen løfter energimærket eller reducerer energiforbruget væsentligt.
Tilskud til solceller og andre VE-teknologier
- Der har været forskellige støtteordninger for solceller (pristillæg, nettoafregning m.m.).
- Aktuelt er der primært fokus på:
  - Skattemæssig gunstig behandling af egenproduceret el (for mindre anlæg).
  - Mulighed for nettoafregning/timebaseret afregning.
- Kombinationen solceller + varmepumpe er særligt interessant, da egenproduceret strøm kan dække en stor del af varmepumpens elforbrug.
Skatte- og afgiftsforhold
- Elafgiften til opvarmning er reduceret for elforbrug over en vis grænse (elvarmeafgift), hvilket gør varmepumper mere attraktive i helårsboliger registreret med elvarme.
- Reglerne kan ændre sig, så tjek altid de nyeste satser hos Skattestyrelsen og Energistyrelsen.

I Danmark er der altså ikke BAFA- eller KfW-programmer, men i stedet Bygningspuljen/varmepumpepuljen, særlige elafgifter og andre nationale ordninger. Ved projektering bør man altid undersøge aktuelle tilskudsmuligheder på sparenergi.dk.

Energimærkning og energilabels

I Danmark gælder både:

EU-energimærkning af produkter (f.eks. varmepumper, kedler, pumper, hvidevarer):
- Klassificering fra A+++ til G (afhængigt af produktgruppe og gældende skala).
- For varmepumper er SCOP og lydniveau centrale parametre på energilabelen.
Energimærkning af bygninger:
- Skala fra A2020, A2015, A2010, B, C, D, E, F, G.
- Krav om energimærke ved salg, udlejning og nybyggeri.
- Energimærket udføres af certificerede energikonsulenter efter regler fastsat af Energistyrelsen.

Når du vælger varmepumpe, er det derfor relevant både at se på:

Produktets EU-energimærke (SCOP, lyd, effekt).
Hvordan varmepumpen påvirker bygningens energimærke (lavere varmeforbrug, mulig opgradering til bedre energiklasse).

Konklusion

Kernepointe: De vigtigste nøgletal ved valg af varmepumpe er SCOP/COP (effektivitet – jo højere, jo bedre), varmeeffekt (tilpasset det beregnede behov), fremledningstemperatur (jo lavere, jo mere effektivt), lydniveau (af hensyn til naboer og danske støjgrænser) samt GWP (for klimaet). Med de viste tommelfingerregler kan varmebehovet overslagsvis vurderes, men for præcis dimensionering i Danmark bør der udføres en professionel varmetabs- og varmebehovsberegning efter DS 418 og i overensstemmelse med BR18’s krav.

Om din varmepumpe skal dække hele varmebehovet alene, eller om den skal kombineres med en anden varmekilde, gennemgås i artiklen Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid.

Den komplette artikelserie om varmepumper

Det omvendte køleskab: Hvordan fungerer en varmepumpe? – Grundlæggende principper
Komponenterne: Veksler, kompressor og ekspansionsventil – Opbygning
Nøgletal og dimensionering af varmepumper – Du er her
Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – Driftsstrategier
Varmepumpetyper og det stærke makkerpar med solceller – Luft-vand, væske-vand & sol