Batterilager: Din hjælp ved dårligt vejr
Indledning: Energi-bufferen i din bolig
Solcelleanlæg er sammen med vindmøller blevet symbolet på bæredygtig energiproduktion. De er kompakte, stille, effektive, næsten uden emissioner og kan bruges mange steder. De har dog en væsentlig ulempe: afhængigheden af vejret. Netop når vejret er dårligt, viser værdien af et batterilager sig som en stabil hjælper.
Når solen er gemt bag skyer, dagene er korte, eller sne dækker modulerne, produceres der kun lidt eller slet ingen brugbar solstrøm. Takket være moderne batteriteknologi findes der en løsning: Med et batterilager kan du bygge bro over disse perioder.
I Danmark er batterilager særligt interessant i kombination med de gældende regler for egenproduktion og nettomåling i individuelle solcelleanlæg, hvor højere egetforbrug typisk giver den bedste økonomi.
Batteriet i hverdagen: En typisk dag
Den følgende beskrivelse viser samspillet mellem tidspunkt på dagen, solcelleproduktion og elforbrug i en typisk dansk husstand.
Morgen (kl. 6–9)
- Solindstråling: Lav (solen står lavt)
- Elproduktion: Begrænset
- Forbrug: Moderat (morgenmad, varmt vand, belysning)
- Batteri: Begynder at aflade – eller der købes strøm fra nettet
Formiddag til middag (kl. 9–14)
- Solindstråling: Høj til maksimal
- Elproduktion: Tæt på maksimum (om sommeren, når solen står højt)
- Forbrug: Lavt (mange er ude af huset)
- Batteri: Lader op – lagrer overskydende energi
Eftermiddag og aften (kl. 15–22)
- Solindstråling: Aftagende til nul
- Elproduktion: Falder løbende
- Forbrug: Højt (madlavning, underholdning, eventuel elvarme/varmepumpe, opladning af elbil)
- Batteri: Aflader og forsyner huset
Virkeligheden: Ikke alle dage er ideelle
Eksemplet ovenfor viser en ideel sommerdag. I praksis gælder:
- Hver husstand har sit eget forbrugsmønster
- Det danske vejr er meget omskifteligt
- Nogle dage bliver batteriet ikke fuldt opladet
- Andre dage er forbruget for lavt til at udnytte batteriet optimalt
Derfor anvendes intelligent måle- og ladeelektronik. En smart styring regulerer vekselretter og batteri ud fra data fra elmåleren og eventuelle prognoser, så batteriet udnyttes så effektivt som muligt.
Hvorfor overhovedet et lager?
Maksimering af egetforbrug
Uden lager: Overskydende solstrøm sendes ud på nettet til en relativt lav afregningspris (typisk markedspris minus gebyrer, afhængigt af aftale med elhandels- eller solcelleleverandør).
Med lager: Du bruger din egen strøm senere på dagen og undgår at købe dyrere el fra nettet (inkl. tariffer, afgifter og moms).
I mange danske aftaler er forskellen mellem værdien af egenforbrugt strøm og salg til nettet ofte i størrelsesordenen 1,0–1,5 kr./kWh. Hver kWh, du flytter fra salg til nettet til egetforbrug via batteriet, kan derfor give en betydelig besparelse.
Højere grad af selvforsyning
| Anlæg | Typisk selvforsyningsgrad |
|---|---|
| Kun solceller, uden lager | ca. 25–35% |
| Solceller + batterilager | ca. 60–80% |
| Solceller + stort batterilager | op til ca. 90% |
Selvforsyningsgraden (autarkigraden) angiver, hvor stor en andel af dit årlige elforbrug, der dækkes af egen produktion.
Øget robusthed ved strømafbrydelser
Et batterilager kan – hvis anlægget er designet til det – fungere som nødstrømsforsyning ved strømafbrydelse. Det kræver dog:
- En inverter, der er godkendt til backup-/ødrift
- En korrekt udført installation med separat nødkreds
I Danmark skal sådanne anlæg leve op til bl.a. Bekendtgørelse om nettilslutning af produktionsanlæg og Energinets tekniske forskrifter for små anlæg (fx TF 3.2.1), som stiller krav til sikkerhed og netbeskyttelse.
Dimensionering af batterilager: Hvor stort skal det være?
Den rigtige størrelse på batteriet afhænger af flere parametre:
Centrale spørgsmål på forhånd
- Hvor meget strøm producerer solcelleanlægget i gennemsnit pr. år (kWh)?
- Hvad er anlæggets maksimale effekt (kWp)?
- Hvilken selvforsyningsgrad ønsker du at opnå?
- Hvor stort er dit årlige elforbrug (inkl. evt. varmepumpe og elbil)?
I Danmark kan det også være relevant at se på:
- Om du har elvarme/varmepumpe (højere elforbrug om vinteren)
- Om du har elbil og typisk lader om aftenen/natten
- Din elprisstruktur (timepris vs. fastpris), da batteriet kan bruges til at flytte forbrug til billigere timer
Tommelfingerregler til dimensionering
Relateret til solcelleanlæggets peak-effekt (kWp):
For hver installeret kWp solceller bør der typisk være ca. 0,9 til 1,6 kWh batterikapacitet.
| Anlægstørrelse | Anbefalet batterikapacitet |
|---|---|
| 5 kWp | 4,5 – 8 kWh |
| 8 kWp | 7,2 – 12,8 kWh |
| 10 kWp | 9 – 16 kWh |
Relateret til det årlige elforbrug:
Batteriets kapacitet bør typisk svare til ca. 60% af det gennemsnitlige daglige elforbrug.
| Årsforbrug | Dagligt forbrug (gennemsnit) | Anbefalet batteri |
|---|---|---|
| 3.000 kWh | 8,2 kWh | ~5 kWh |
| 5.000 kWh | 13,7 kWh | ~8 kWh |
| 7.000 kWh | 19,2 kWh | ~12 kWh |
Tallene passer godt til en typisk dansk enfamiliebolig uden elbil. Med elbil eller stor varmepumpe kan det være relevant at gå lidt op i størrelse – eller at styre, hvornår bilen lader, så batteriet ikke overbelastes.
Praktisk råd
Overdimensionering betaler sig sjældent:
- Et for stort batteri bliver ofte ikke fuldt opladet, især i vinterhalvåret
- De ekstra investeringsomkostninger tjener sig sjældent hjem
- Det er som regel bedre at dimensionere en smule konservativt og bruge elnettet som backup
I Danmark bør dimensioneringen også ses i sammenhæng med:
- Husets energistandard (f.eks. efter Bygningsreglementet BR18)
- Om du planlægger andre energitiltag (efterisolering, varmepumpe, solceller på carport mv.)
Forstå C-rate
C-rate beskriver forholdet mellem lade-/afladeeffekt og batteriets kapacitet:
C-rate = Effekt (kW) / Kapacitet (kWh)
Eksempel
Et batteri med:
- Lade-/afladeeffekt: 10 kW
- Kapacitet: 20 kWh
har en C-rate på: 10 kW / 20 kWh = 0,5C
Det betyder, at batteriet – teoretisk – kan lades op eller aflades fuldt på 2 timer.
Overblik over C-rate
| C-rate | Lade-/afladetid | Anvendelse |
|---|---|---|
| 0,25C | 4 timer | Langsom, skånsom ladning |
| 0,5C | 2 timer | Standard for mange husbatterier |
| 1C | 1 time | Hurtigladning |
| 2C | 30 minutter | Højtydende lagersystemer |
Højere C-rater giver hurtigere ladning og afladning, men belaster batteriet mere og kan forkorte levetiden. I danske husinstallationer er 0,5C ofte et godt kompromis mellem fleksibilitet og levetid.
Centrale batteri-nøgletal
Kapacitet (kWh)
Den energimængde, batteriet kan optage og afgive.
- Bruttokapacitet: Den samlede fysiske kapacitet
- Nettokapacitet: Den del, der reelt kan bruges (typisk 90–95% af brutto)
Lade- og afladeeffekt (kW)
Hvor hurtigt batteriet kan optage eller afgive energi.
- Vigtigt i forhold til kortvarige lastspidser (f.eks. komfur, elkedel, elbil-lader)
- Typisk 3–10 kW for batterier til enfamiliehuse
Virkningsgrad (%)
Hvor stor en andel af den lagrede energi, der kan hentes ud igen.
- Lithium-ion: typisk 90–95%
- Tab opstår i batteriet og i vekselretteren som varme og konverteringstab
Cykellevetid
Hvor mange fulde lade-/afladecykler batteriet kan klare.
- Typisk 5.000–10.000 cykler
- Ved én fuld cyklus om dagen svarer det til ca. 13–27 år
I praksis vil batteriets kapacitet langsomt falde over tid. Mange producenter giver garanti på f.eks. 70–80% restkapacitet efter 10 år.
Afladedybde (DoD – Depth of Discharge)
Hvor langt batteriet må aflades.
- Lithium-ion: 80–100% DoD er normalt muligt
- Høj DoD giver mere brugbar kapacitet, men øger også slid
I Danmark er det vigtigt, at batteriet er CE-mærket og opfylder relevante sikkerhedsstandarder (f.eks. DS/EN 62619 for industrielle batterier og relaterede standarder for stationære systemer), samt at installationen udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen og DS/HD 60364-serien.
Sammenligning af lagringsteknologier
Lithium-ion (standard)
- Fordele: Høj energitæthed, lang levetid, høj virkningsgrad
- Ulemper: Højere pris, følsom for meget høje og lave temperaturer
- Anvendelse: Standardvalg til husbatterier i Danmark
Lithium-jernfosfat (LFP)
- Fordele: Meget sikker, lang levetid, robust ved mange cykler
- Ulemper: En smule lavere energitæthed end andre lithium-ion-typer
- Anvendelse: Stadigt mere udbredt i husbatterier og elbiler
Bly-syre
- Fordele: Lavere anskaffelsespris, velkendt teknologi
- Ulemper: Kortere levetid, færre cykler, tungt og pladskrævende
- Anvendelse: Mest i ældre anlæg og off-grid-løsninger, sjældent i nye danske parcelhuse
Saltvandsbatterier
- Fordele: Miljøvenlige materialer, ikke-brændbare
- Ulemper: Lavere energitæthed, høj vægt, begrænset udbud
- Anvendelse: Nicheløsninger, hvor miljøprofil vægtes meget højt
Danske regler, standarder og energimærkning
Selv om batterilager ikke er direkte reguleret i samme omfang som f.eks. varmeinstallationer, indgår de ofte i en samlet energiløsning med solceller, varmepumpe og bygningsrenovering. Her er de vigtigste danske rammer:
Bygningsreglement og energikrav
- Det gældende bygningsreglement er BR18, administreret af Bolig- og Planstyrelsen.
- BR18 stiller krav til bygningers samlede energibehov (primærenergi) og isoleringsniveau, bl.a. gennem:
- Kapitel 11 om energiforbrug
- Krav til U-værdier for tag, ydervægge, gulve og vinduer
- U-værdier og varmetab beregnes efter europæiske standarder, som i Danmark er implementeret som DS/EN ISO 6946 (varmemodstand og U-værdi for bygningsdele) og relaterede standarder.
Selv om batterilager ikke direkte forbedrer bygningens U-værdier, kan de indgå i den samlede energirammeberegning, hvis de kombineres med solceller, der reducerer bygningens behov for købt energi.
Energimærkning af bygninger
- I Danmark gælder Energimærkningsordningen for bygninger, administreret af Energistyrelsen.
- Ved salg eller udlejning af bygninger over 60 m² kræves et gyldigt energimærke.
- Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G) og anbefaler rentable forbedringer, f.eks.:
- Solcelleanlæg
- Varmepumpe
- Efterisolering
- Et batterilager kan indirekte forbedre økonomien i et solcelleanlæg, men påvirker ikke selve energimærkets beregningsmetode direkte. Dog kan det være nævnt i rådgivningsdelen som del af en samlet løsning.
Standarder for elinstallation og batterisystemer
- Elinstallationer skal udføres efter Stærkstrømsbekendtgørelsen og DS/HD 60364-serien.
- For tilslutning af solcelleanlæg og batterier til elnettet gælder Energinets tekniske forskrifter, bl.a.:
- TF 3.2.1 for mindre produktionsanlæg tilsluttet lavspændingsnettet.
- Batterier og invertere skal være CE-mærkede og overholde relevante produktstandarder (f.eks. DS/EN 62109 for sikkerhed i effektelektronik til vedvarende energi).
Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark
I modsætning til Tyskland, hvor der findes specifikke programmer som BAFA og KfW, er danske støtteordninger mere overordnede og ændrer sig løbende. For batterilager er der typisk ikke direkte statslige tilskud alene til batteriet, men batteriet kan indgå i større energiprojekter.
Solceller og batterilager
- Der er i øjeblikket (2024/2025) ingen landsdækkende, faste tilskudsordninger kun til solceller og batterier i enfamiliehuse.
- Økonomien baseres primært på:
- Besparelse på købt el (egetforbrug)
- Eventuel salg af overskudsproduktion til nettet
- Nogle kommuner eller lokale forsyningsselskaber kan i perioder tilbyde kampagner eller støtteordninger – det bør undersøges lokalt.
Bygningsrenovering og energieffektivisering
Her kan batterilager indgå som del af en samlet løsning:
- Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen) har i tidligere runder givet tilskud til:
- Varmepumper
- Isolering
- Vinduesudskiftning
- Andre energiforbedringer
- Puljen åbner og lukkes i runder, og kriterierne kan ændre sig. Et batterilager i sig selv er normalt ikke støtteberettiget, men:
- Solceller kan i visse tilfælde indgå i projekter, hvor der også søges tilskud til varmepumpe eller større renovering.
- Det er vigtigt at tjekke de aktuelle retningslinjer på sparenergi.dk.
Skattemæssige forhold
- For mindre solcelleanlæg til egetforbrug kan du som privatperson ofte anvende forenklet skatteordning for salg af overskudsstrøm, hvor en del af indtægten er skattefri op til en vis grænse.
- Batterilager påvirker typisk ikke skatteordningen direkte, men ændrer forholdet mellem egetforbrug og salg til nettet.
Da regler og støtteordninger ændrer sig jævnligt, bør du altid tjekke de nyeste oplysninger hos Energistyrelsen, Skattestyrelsen og dit elselskab, før du investerer.
Konklusion
Kort fortalt: Et batterilager gør et solcelleanlæg langt mere komplet. Det udjævner forskellen mellem produktion (typisk midt på dagen) og forbrug (især morgen og aften), øger egetforbruget og kan forbedre økonomien i anlægget – især med de danske elpriser og tariffer.
Ved dimensionering gælder: Vælg ikke batteriet for stort. Tommelfingerreglerne (0,9–1,6 kWh pr. kWp solceller eller ca. 60% af det daglige elforbrug) giver en god første pejling. Justér derefter efter dit faktiske forbrugsmønster, eventuel varmepumpe og elbil – og husk at elnettet stadig er din sikre backup.
Afslutningsvis: I den sidste artikel i denne serie Nøgletal for et solcelleanlæg: Ordliste finder du alle vigtige nøgletal fra kW til kWp, fra virkningsgrad til C-rate samlet på ét sted.