Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid
Indledning: Fleksibilitet med forskellige driftsformer
Varmepumper og varmeanlæg generelt kan drives på forskellige måder for bedst muligt at opfylde kravene i den konkrete bygning. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste driftsformer:
- Monovalent: Varmepumpe som eneste varmekilde
- Bivalent: Varmepumpe + en anden varmekilde
- Monoenergetisk: Én energibærer, evt. to varmegivere
- Hybrid: Intelligent kombination af forskellige systemer
I Danmark skal valg af driftsform altid ses i sammenhæng med:
- Bygningsreglementet (BR18) og krav til energiramme
- DS 418 (varmetabsberegning) og DS/EN 12831 (varmebelastning)
- Krav til energimærkning og evt. tilskud via Bygningspuljen eller andre støtteordninger.
Hvad betyder begreberne?
De tekniske begreber stammer fra latin og beskriver antallet af varmegivere i anlægget:
| Begreb | Betydning | Antal varmegivere |
|---|---|---|
| Monovalent | "Én-værdig" | 1 |
| Bivalent | "To-værdig" | 2 |
| Trivalent | "Tre-værdig" | 3 |
"Værdigheden" beskriver altså antallet af forskellige varmegivere i systemet.
Monovalent drift
Ved monovalent drift er varmepumpen den eneste varmekilde. Den dækker 100 % af varmebehovet – også på de koldeste vinterdage.
I Danmark er dette den typiske løsning i:
- Nye enfamiliehuse efter BR18
- Velisolerede huse renoveret efter anbefalinger i Bygningsreglementet og SBi-anvisninger.
Forudsætninger
For at monovalent drift fungerer, skal nogle betingelser være opfyldt:
| Krav | Forklaring |
|---|---|
| Korrekt dimensioneret | Varmepumpen skal kunne dække spidsbelastningen efter beregning jf. DS/EN 12831 |
| Velisoleret bygning | Lavt varmebehov, typisk opfyldelse af eller tæt på BR18-krav |
| Lavtemperatur-varmesystem | Gulvvarme eller store lavtemperaturradiatorer er ideelt |
| Egnet varmekilde | Udeluft, jord (brine) eller grundvand med stabile temperaturer |
Funktionsmåde
Udetemperatur: -15°C til +20°C
│
▼
Varmepumpe ──────► 100 % varmeforsyning
Varmepumpen kører året rundt og tilpasser sin ydelse til behovet (inverterstyring er standard i moderne anlæg).
Fordele ved monovalent drift
Drift med kun én varmekilde giver klare fordele:
| Fordel | Forklaring |
|---|---|
| Simpelt anlæg | Kun én varmekilde og én regulering |
| Høj samlet effektivitet | Ingen skift mellem systemer, optimal driftstid for varmepumpen |
| Potentielt 100 % vedvarende | Med grøn el eller egen solcellestrøm kan opvarmningen være næsten CO₂-fri |
| Lavt vedligehold | Kun ét anlæg at servicere |
Ulemper ved monovalent drift
Den enkle løsning har også begrænsninger:
| Ulempe | Forklaring |
|---|---|
| Større investering i selve varmepumpen | Skal dimensioneres til fuld spidslast |
| Lavere effektivitet i streng kulde | Især luft/vand-varmepumper får lavere COP ved meget lave udetemperaturer |
| Krav til bygningen | Ikke egnet til dårligt isolerede ældre huse uden energirenovering |
Hvornår er det fornuftigt?
- Nybyggeri efter BR18 med god isolering og lavt varmebehov
- Gennemgribende renoverede huse, hvor klimaskærmen er forbedret
- Bygninger med gulvvarme eller andre lavtemperatursystemer
- Jord/vand- eller vand/vand-varmepumper (stabil varmekilde og høj årsvirkningsgrad)
Bivalent drift
Ved bivalent drift arbejder varmepumpen sammen med en anden varmekilde (f.eks. eksisterende gasfyr, oliefyr, pillefyr eller elpatron).
I Danmark ses dette ofte i:
- Ældre huse, hvor man vil beholde eksisterende kedel som backup
- Områder uden fjernvarme, hvor man vil fase olie eller gas ud gradvist.
To varianter
Bivalent-parallel
Begge varmekilder arbejder samtidigt, når varmebehovet er højt.
┌── Varmepumpe ──────┐
Højt behov ───────►│ ├──► Varmeanlæg
└── Tilsatsvarme ────┘
Bivalent-alternativ
Ved en bestemt udetemperatur (bivalenspunktet) overtager den anden varmekilde helt.
Over -5°C: Varmepumpe ──────────────► Varmeanlæg
Under -5°C: Tilsatsvarme ────────────► Varmeanlæg
(varmepumpe stoppes)
Bivalenspunktet
Bivalenspunktet er den udetemperatur, hvor:
- Varmepumpen når sin kapacitetsgrænse
- Den anden varmekilde skal supplere eller overtage
Typiske værdier i Danmark: ca. -3 °C til -8 °C, afhængigt af:
- Bygningens isoleringsniveau
- Varmepumpetype (luft/vand vs. jord/vand)
- Ønsket komfort og økonomi.
Fordele ved bivalent drift
Kombinationen af to varmekilder giver særlige fordele:
| Fordel | Forklaring |
|---|---|
| Mindre varmepumpe | Skal ikke dimensioneres til de mest ekstreme kuldeperioder |
| Lavere startinvestering i varmepumpen | Særligt interessant ved eftermontering i ældre huse |
| Fleksibilitet | Man kan vælge den mest effektive eller billigste varmekilde afhængigt af forholdene |
| Forsyningssikkerhed | Backup, hvis én varmekilde svigter |
Ulemper ved bivalent drift
Fleksibiliteten har også en pris:
| Ulempe | Forklaring |
|---|---|
| To anlæg | Mere vedligehold og flere komponenter, der kan fejle |
| Mere kompleks styring | Skift mellem kilder skal fungere korrekt for at undgå dårlig komfort og unødigt forbrug |
| Ikke fuldt ud vedvarende | Hvis backup er gas eller olie, vil en del af varmen fortsat være fossil |
Fordele og ulemper efter variant
De to bivalente varianter har hver deres kendetegn:
| Variant | Fordel | Ulempe |
|---|---|---|
| Bivalent-parallel | Varmepumpen kører flere timer og udnytter sin effektivitet bedre | Begge systemer kan være aktive samtidigt – mere komplekst |
| Bivalent-alternativ | Klar opdeling mellem varmepumpe- og kedeldrift | Varmepumpen udnyttes mindre ved lave temperaturer |
Monoenergetisk drift
Må ikke forveksles med monovalent!
Monoenergetisk betyder, at der kun anvendes én energibærer – også selv om der er flere varmegivere.
Eksempel
El (evt. solcellestrøm) ───┬──► Varmepumpe
│
└──► Elpatron / el-kedel
Begge varmegivere bruger elektrisk energi – systemet er bivalent (to varmegivere), men monoenergetisk (én energibærer).
I Danmark er dette typisk:
- Luft/vand-varmepumpe med indbygget elpatron som spids- og backupvarme.
Fordel
Med grøn el fra elnettet eller egne solceller kan hele systemet drives meget tæt på CO₂-neutralt, og man undgår gas- eller olieforsyning.
Hybrid-varmepumper
En hybrid-varmepumpe er en intelligent kombination af varmepumpe og en konventionel varmekilde.
Opbygning
Ofte er begge varmekilder samlet i én kompakt enhed:
- Varmepumpe (primær varmekilde)
- Kondenserende gaskedel eller el-kedel (sekundær)
- Integreret, avanceret styring
I Danmark markedsføres disse typisk som "hybridvarmepumper" til huse med eksisterende gasinstallation.
Funktionsmåde
Hybridanlæg skifter automatisk mellem forskellige driftsmåder:
Afhængigt af udetemperatur og varmebehov vælger systemet automatisk den optimale drift:
| Situation | Driftsform |
|---|---|
| Mildt vejr | Kun varmepumpe |
| Forhøjet varmebehov | Varmepumpe + kedel parallelt |
| Kold vinterdag | Varmepumpe + kedel, kedel tager hovedlasten |
| Ekstrem kulde eller fejl på varmepumpe | Kun kedel |
Den intelligente styring beslutter
Styringen optimerer automatisk ud fra:
- Udetemperatur
- Aktuelt varmebehov
- Økonomi (forholdet mellem elpris og gaspris)
- Varmepumpens effektivitet ved den givne temperatur
I Danmark kan styringen også tage hensyn til:
- Egenproduktion fra solceller
- Dynamiske elpriser (timeafregning).
Fordele ved hybrid-varmepumpe
Den intelligente kombination giver en række fordele:
| Fordel | Forklaring |
|---|---|
| Godt samspil mellem komponenter | Systemet er designet som én samlet løsning |
| Pladsbesparende | Ofte ét kompakt kabinet i stedet for to separate anlæg |
| Automatisk optimering | Vælger den mest økonomiske drift fra time til time |
| Økonomisk attraktiv ved renovering | Man kan udnytte eksisterende gasinstallation og radiatorer |
| Trinvis omstilling | Andelen af varmepumpedrift kan øges over tid, efterhånden som huset efterisoleres |
Ulemper ved hybrid-varmepumpe
Trods de mange fordele er der også begrænsninger:
| Ulempe | Forklaring |
|---|---|
| Ikke 100 % vedvarende | Ved gasbackup vil en del af varmen fortsat være fossil |
| Mere komplekst anlæg | Flere komponenter og mere avanceret styring |
| Afhængighed af producent | Ofte proprietære løsninger, der begrænser kombination med andre fabrikater |
Hvornår er det fornuftigt?
- Renovering af eksisterende bygninger, hvor man vil udnytte en relativt ny gaskedel
- Ældre huse med højt varmebehov, hvor fuld monovalent drift kræver meget stor varmepumpe
- Som overgangsløsning på vej mod fuldt vedvarende opvarmning
- Hvor der allerede er gasstik og man ønsker at reducere – men ikke nødvendigvis fjerne – gasforbruget på kort sigt
Overblik: Hvilken driftsform til hvilken bygning?
Tabellen giver et overblik over, hvilke driftsformer der typisk passer til forskellige bygningssituationer i Danmark:
| Driftsform | Ideel til | Ikke velegnet til |
|---|---|---|
| Monovalent | Nybyggeri efter BR18, godt efterisolerede huse | Usanerede ældre huse med højt varmebehov |
| Bivalent-parallel | Ældre huse med moderat til højt behov, hvor eksisterende kedel ønskes bevaret | Meget små lavenergihuse |
| Bivalent-alternativ | Koldere egne og ældre huse, hvor kedlen skal tage over ved streng kulde | Meget milde kystområder, hvor varmepumpen kan klare det meste alene |
| Hybrid | Renoveringer og eksisterende bygninger med gasinstallation | Nybyggeri, hvor ren varmepumpe normalt er mere enkel og fremtidssikker |
Beslutningshjælp
Spørgsmål til afklaring
-
Hvor godt er bygningen isoleret?
- Godt, tæt på BR18-niveau → Monovalent varmepumpe er ofte mulig
- Dårligt/ældre klimaskærm → Bivalent eller hybrid kan være mere realistisk, indtil der efterisoleres
-
Hvilket varmesystem findes i dag?
- Gulvvarme eller store lavtemperaturradiatorer → Monovalent drift er ideel
- Små, gamle radiatorer til høje fremløbstemperaturer → Ofte bivalent eller hybrid, evt. kombineret med radiatorudskiftning
-
Er der gas- eller oliefyr i forvejen?
- Ja → Hybrid- eller bivalent løsning kan udnytte den eksisterende kedel som backup
- Nej → Typisk monovalent varmepumpe med elpatron som sikkerhed
-
Hvor vigtigt er det, at opvarmningen er 100 % vedvarende?
- Meget vigtigt → Monovalent eller monoenergetisk løsning med el (og gerne solceller)
- Mindre vigtigt på kort sigt → Alle driftsformer er i spil, hybrid kan være en pragmatisk overgang
-
Ønskes tilskud og god energimærkning?
- Ved større renoveringer og varmepumpeinstallationer kan der i perioder søges støtte via Bygningspuljen eller lignende ordninger administreret af Energistyrelsen.
- Kravene omfatter typisk:
- Boligen skal være helårsbolig
- Der må normalt ikke være fjernvarme
- Ofte stilles krav til eksisterende energimærke (f.eks. E, F eller G) og forbedring af energimærket efter projektet.
- En energikonsulent kan hjælpe med at dokumentere forbedringen og sikre, at løsningen lever op til BR18 og relevante standarder (f.eks. DS/EN 14825 for varmepumpers sæsonydelse).
Energilovgivning, standarder og mærkning i Danmark – kort overblik
Når du vælger driftsform og varmepumpeløsning, spiller dansk lovgivning og standarder en vigtig rolle:
-
Bygningsreglementet (BR18) fastlægger:
- Krav til bygningers samlede energibehov (energiramme)
- Maksimale U-værdier for klimaskærm (vægge, tag, gulv, vinduer)
- Krav til installationer, herunder varmepumper og styring.
-
Standarder for beregninger:
- DS 418: Beregning af varmetab fra bygninger (dansk standard, svarer funktionelt til brugen af EN ISO 6946 for U-værdier).
- DS/EN ISO 6946: Varmeisolering – beregning af U-værdier for bygningsdele.
- DS/EN 12831: Beregning af varmebelastning til dimensionering af varmeanlæg (dansk implementering af EN 12831).
- For varmepumper anvendes bl.a. DS/EN 14511 og DS/EN 14825 til at bestemme COP og SCOP.
-
Energimærkning af bygninger:
- Kræves ved salg og udlejning af bygninger samt for større bygninger med jævne mellemrum.
- Udføres af certificerede energikonsulenter efter regler fastsat af Energistyrelsen.
- Mærket går fra A2020, A2015, A2010, B, C, D, E, F til G og viser bygningens samlede energistandard.
-
Tilskud og støtteordninger (kan ændre sig over tid):
- Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen) har i flere runder givet tilskud til:
- Installation af varmepumper (luft/vand og væske/vand) i helårsboliger uden fjernvarme
- Energiforbedringer som efterisolering og vinduesudskiftning.
- Enkelte kommuner og forsyningsselskaber kan have egne støtte- eller rabatordninger til f.eks. udfasning af oliefyr.
- Der er ikke generelle skattefradrag specifikt til varmepumper, men energiforbedringer kan i nogle tilfælde påvirke ejendomsvurdering og driftsomkostninger positivt.
Konklusion
Opsummering: Valget af driftsform afhænger af bygningens tilstand, det eksisterende varmesystem, klima, økonomi og dine egne klimamæssige mål. I nye, velisolerede huse efter BR18 er monovalent drift med varmepumpe som regel den mest enkle og langsigtet bedste løsning – varmepumpen dækker hele varmebehovet alene. I ældre bygninger kan bivalente eller hybride løsninger være en praktisk vej til at få varmepumpe ind i huset, samtidig med at den eksisterende kedel bruges som backup, indtil der er gennemført større energirenoveringer.
Nysgerrig efter mere? → Varmepumpetyper og det stærke makkerpar med solceller
Den komplette artikelserie om varmepumper
- Det omvendte køleskab: Hvordan fungerer en varmepumpe? – Grundlæggende principper
- Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil – Opbygning og dele
- Nøgletal og dimensionering af varmepumper – COP, årsvirkningsgrad og mere
- Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – Du er her
- Varmepumpetyper og det stærke makkerpar med solceller – Luft/vand, jord/vand & sol