Indledning: Den rigtige varmepumpe til den rigtige bygning

Hvert hus er forskelligt og kræver et gennemtænkt varmesystem. Varmepumper findes ikke kun i én udgave – der er flere typer, som hver passer til bestemte bygninger og behov.

De tre mest udbredte varmepumpetyper:

1. Luft-vand-varmepumpe
2. Jord-vand-varmepumpe (jordvarme)
3. Luft-luft-varmepumpe

Betegnelsen fortæller altid:

• Første ord: Varme­kilde (hvor kommer varmen fra?)
• Andet ord: Varmebærer (hvordan fordeles varmen i huset?)

Dansk kontekst: Dimensionering af varmepumper og varmeanlæg i Danmark sker typisk efter DS 469 (Varmeanlæg i bygninger) og varmebehovet beregnes efter BR18’s energirammer og standarder som DS/EN 12831 (dansk implementering af EN 12831 for varmetabsberegning).

Luft-vand-varmepumpe

Den mest udbredte løsning i Danmark til både nye og eksisterende enfamiliehuse. Den trækker varme ud af udeluften og afgiver den til centralvarmevandet.

Funktionsprincip

Udeluft (varmekilde)
    │
    ▼ Ventilator suger luft ind
    │
Fordamper (optager varme)
    │
    ▼ Kølemiddelkredsløb
    │
Kondensator (afgiver varme)
    │
    ▼
Varmevand → gulvvarme / radiatorer / varmt brugsvand

Opbygning

• Udendørsenhed: Fordamper med ventilator
• Indendørsenhed: Kompressor, kondensator, styring og ofte varmtvandsbeholder
• Split-anlæg: Udendørs og indendørs enhed adskilt (meget udbredt)
• Monoblock: Alt samlet i én udendørs enhed (kompakt, vandrør ind i huset)

Fordele

Luft-vand-varmepumpen er populær, fordi den er relativt enkel at installere:

Fordel	Forklaring
Billigere installation	Ingen boring eller gravearbejde i større dybde
Kan bruges næsten overalt	Få krav til grund og jordbund
Hurtig montage	Ofte færdig på få dage
Velegnet til eftermontering	Kan erstatte olie-, gas- eller pillefyr i eksisterende huse

Ulemper

Brugen af udeluft som varmekilde giver også nogle begrænsninger:

Ulempe	Forklaring
Lavere effektivitet i frostvejr	Ved lave udetemperaturer falder COP/JAZ
Støj	Udendørsenheden kan høres, især tæt på skel
Synlig udedel	Kræver en placering, der også fungerer æstetisk
Ydelsen svinger	Afhænger direkte af udetemperaturen

Danske regler om støj: Kommuner kan stille krav til placering ift. naboskel pga. støj. Miljøstyrelsen har vejledende grænser for støj fra tekniske installationer ved naboskel – det bør indgå i planlægningen.

Hvornår giver den mening?

• Som standardløsning til de fleste enfamiliehuse
• Når der ikke er mulighed for jordvarmeslanger eller boring
• Ved begrænset anlægsbudget
• Til renovering og udskiftning af olie- eller gasfyr

Jord-vand-varmepumpe (jordvarme)

Denne varmepumpe bruger den relativt konstante temperatur i jorden som varmekilde. I Danmark kaldes den typisk jordvarmeanlæg.

Hvad er "sole"?

Sole = vand + frostvæske (typisk ethanol eller glykol)

Denne væske cirkulerer i slanger i jorden og transporterer varmen ind til varmepumpen.

To hovedtyper

Jordslanger (horisontale kollektorer)

• Slanger lægges vandret i jorden (typisk 0,9–1,5 m dybde)
• Kræver et relativt stort areal
• Tommelregel: ca. 1 m² jordareal = ~25 W varmeeffekt (afhænger af jordtype og fugtighed)

Den nødvendige slange-/kollektorflade afhænger af ønsket varmeeffekt:

Varmeeffekt	Nødvendigt areal
5 kW	~200 m²
8 kW	~320 m²
10 kW	~400 m²

Lodrette jordvarmeboringer (jordvarmeboringer / energibrønde)

• Lodrette boringer (typisk 80–200 m i Danmark)
• Mindre krav til grundareal
• Mere stabil temperatur i dybden
• Tommelregel: 1 meter boring = ca. 40–80 W effekt (afhængigt af geologi)

Den nødvendige boredybde afhænger af jordbundsforhold og ønsket effekt:

Varmeeffekt	Boredybde (samlet)
5 kW	60–125 m
8 kW	100–200 m
10 kW	125–250 m

Tilladelser i Danmark: Lodrette boringer til jordvarme kræver som udgangspunkt tilladelse fra kommunen og skal overholde regler i bl.a. bekendtgørelse om jordvarmeanlæg og grundvandsbeskyttelse. Horisontale anlæg skal som minimum anmeldes og udføres efter gældende vejledninger.

Fordele

Brugen af jordens stabile temperatur giver markante fordele:

Fordel	Forklaring
Høj effektivitet	Jordtemperatur omkring 5–10 °C året rundt
Stabil drift	Næsten uafhængig af udetemperaturen
Meget støjsvag	Ingen udendørs ventilatorenhed
Lang levetid	Jordslanger og boringer kan holde i flere årtier
Høj årsvirkningsgrad (SCOP/JAZ)	Ofte over 4,0–4,5 i danske forhold

Ulemper

Den høje effektivitet koster til gengæld noget på andre fronter:

Ulempe	Forklaring
Højere anlægspris	Gravearbejde eller boring er dyrt
Krav om tilladelse	Især ved lodrette boringer
Pladsbehov	Horisontale slanger kræver stor have
Ikke muligt alle steder	Jordbund, grundvand og beskyttelseszoner kan begrænse mulighederne

Hvornår giver den mening?

• Nyt byggeri med passende grundareal (jordslanger)
• Hvor der er egnede jordbundsforhold til boring
• Ved lang tidshorisont og fokus på lave driftsomkostninger
• Når der ønskes maksimal effektivitet og meget lavt elforbrug til opvarmning

Luft-luft-varmepumpe

Luft-luft-varmepumpen overfører varme direkte til indeluften – uden vandbåret varmesystem.

Også kendt som: Luft-luft-varmepumpe / aircondition

De vægmonterede “aircondition”-anlæg, man kender fra sommerhuse, kontorer og sydlige lande, er luft-luft-varmepumper. De kan:

• Opvarme (flytte varme udefra og ind)
• Køle (flytte varme indefra og ud)

To hovedvarianter

Split-anlæg

• Udendørsenhed: fordamper/kondensator
• Indendørsenhed: blæser varm eller kold luft direkte ud i rummet
• Forbundet med kølemiddelledninger

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

• Udnytter afkastluft som varmekilde
• Tilluften opvarmes via varmegenvinding
• Bruges ofte i lavenergihuse og passivhuse sammen med anden varmeforsyning

Fordele

Luft-luft-varmepumper er især interessante i velisolerede bygninger og sommerhuse:

Fordel	Forklaring
Kan også køle	Fungerer som klimaanlæg om sommeren
Hurtig temperaturregulering	Varmen tilføres direkte til luften
Billig installation	Intet vandbåret varmesystem nødvendigt
Velegnet til enkelte zoner	Nem individuel regulering af rum/zoner

Ulemper

Som ren luftvarme har systemet også begrænsninger:

Ulempe	Forklaring
Ingen varmt brugsvand	Kræver separat løsning til varmt vand
Trækfornemmelse	Varmluft blæses ind i rummet
Støv og allergener	Filtre skal vedligeholdes for godt indeklima
Ofte lavere effektivitet	End gode luft-vand- eller jord-vand-anlæg til helårsbeboelse

Hvornår giver den mening?

• Sommerhuse og mindre, velisolerede boliger
• Passivhuse med mekanisk ventilation (som supplement)
• Som supplerende varme i enkelte rum eller zoner
• Når der også er behov for køling

Sammenligning af varmepumpetyper

De tre varmepumpetyper adskiller sig på flere centrale punkter:

Kriterium	Luft-vand	Jord-vand	Luft-luft
Typisk årsvirkningsgrad (SCOP/JAZ)	3,0–4,0	4,0–5,0	2,5–3,5
Anlægspris	Mellem	Høj	Lav
Driftsomkostninger	Mellem	Lav	Mellem
Pladsbehov	Lille	Stort	Lille
Varmt brugsvand	Ja	Ja	Nej
Køling mulig	(Med tilvalg)	(Med tilvalg)	Ja
Støjniveau	Mellem	Meget lav	Mellem
Tilladelser	Sjældent	Ofte	Sjældent

Danske standarder: Effektivitet og mærkning af varmepumper i Danmark følger bl.a. EN 14511 og EN 14825 (SCOP), som er implementeret via harmoniserede DS/EN-standarder. Installationen skal udføres af autoriserede kølemontører og VVS-installatører efter danske regler.

Dreamteamet: Varmepumpe + solceller

To grønne teknologier spiller ekstra godt sammen, når de kombineres.

Kombinationen af varmepumpe og solcelleanlæg kan i et dansk enfamiliehus give meget lavt CO2-aftryk og markant reducere elregningen – især hvis huset er velisoleret efter BR18-niveau.

Hvorfor passer de så godt sammen?

De to teknologier supplerer hinanden ideelt:

Komponent	Leverer	Kræver
Solcelleanlæg (PV)	El	Sollys
Varmepumpe	Varme (og evt. køling)	El

Solceller producerer mest strøm om dagen, hvor varmepumpen bl.a. kan:

• Lave varmt brugsvand
• Lade varmelager (gulvvarme/buffer)
• Lade batteri (hvis installeret)

Sådan spiller de sammen

Solcellepaneler
    │
    ▼ Solstrøm (DC)
    │
Vekselretter ──────┬──► Varmepumpe
                   │
                   ├──► Øvrigt elforbrug i huset
                   │
                   └──► Batterilager (valgfrit)

Fordele ved kombinationen

Kombinationen giver en række klare fordele:

Fordel	Forklaring
Lav CO2-belastning	Egen solstrøm dækker en stor del af varmebehovet
Reducerede driftsomkostninger	Mindre køb af el fra nettet
Øget uafhængighed	Mindre følsomhed over for elprisudsving
God økonomi i Danmark	Nettomåler-/egetforbrugsordninger og støtteordninger kan forbedre økonomien
Teknisk synergi	Varmepumpen kan styres, så den kører mest, når der er solproduktion

Danske støtteordninger (status 2024/2025):

• Bygningspuljen (Energistyrelsen): Tilskud til bl.a. varmepumper i helårsbeboelse, især ved skrotning af olie- og gasfyr. Tilskuddet afhænger af anlægstype og energibesparelse.
• VE til proces og overskudsvarme: Til virksomheder, ikke private.
• Afkoblingsordning for gas: Tilskud til afkobling fra gasnettet ved skift til fx varmepumpe.
• Solceller: Private kan som udgangspunkt ikke få direkte anlægstilskud, men kan tilmeldes egetforbrugsordning med salg af overskudsstrøm til elnettet.
  Regler og puljer ændres løbende – aktuelle vilkår findes på sparenergi.dk.

Ulemper ved kombinationen

Der er dog også udfordringer at være opmærksom på:

Ulempe	Forklaring
Høj samlet investering	To anlæg skal finansieres
Lav solproduktion om vinteren	Netop når varmebehovet er størst
Mere kompleks styring	Kræver god projektering og evt. smart styring

Vinterudfordringen

Om vinteren er varmebehovet højt, mens solproduktionen er lav. Mulige løsninger:

1. Større solcelleanlæg – så der stadig er et vist vinterudbytte
2. Batterilager – flytter solstrøm fra dag til aften (begrænset effekt i mørkeste vinter)
3. Termisk lager – fx ekstra varmtvandsvolumen eller tung gulvvarme, der kan “lades” om dagen
4. Grøn netstrøm som backup – resten købes som certificeret vedvarende energi

Dimensionering af kombinationen

Tommelregel for solceller sammen med varmepumpe:

Normal solcelle-størrelse til husets elforbrug + 2–3 kWp ekstra til varmepumpen

Afhængigt af varmepumpens størrelse kan man groft sige:

Varmepumpe-effekt	Ekstra solceller
5 kW	+2 kWp
8 kW	+3 kWp
12 kW	+4–5 kWp

I Danmark begrænses anlægsstørrelsen ofte af:

• Tagareal og orientering
• Økonomi og ønsket egenforsyningsgrad
• Regler for nettilslutning og afregning

Eksempel på konfiguration

Et typisk dansk enfamiliehus kunne fx se sådan ud:

Komponent	Dimensionering
Boligareal	150 m²
Varmepumpe	8–10 kW luft-vand-varmepumpe
Solcelleanlæg	Ca. 8–10 kWp (inkl. ekstra til varmepumpen)
Batterilager	5–10 kWh (valgfrit)
Forventet el-selvforsyning	50–70% over året, afhængigt af forbrugsmønster

Danske energikrav: Nye bygninger skal opfylde energirammen i Bygningsreglementet BR18, som inkluderer både varme, ventilation, køling og el. Kombinationen af varmepumpe og solceller er en udbredt løsning til at overholde energirammen i nye enfamiliehuse.

Energilovgivning, standarder og energimærkning i Danmark

Selv om varmepumpeteknologien er den samme i hele EU, er rammerne omkring bygninger og støtteordninger nationale.

Bygningsreglement og energikrav

• BR18 (Bygningsreglement 2018) fastlægger krav til:
  • Bygningers samlede energibehov (energiramme)
  • Isolering og U-værdier for klimaskærm (tag, ydervægge, vinduer mv.)
  • Tæthed, ventilation og installationer
• Typiske maksimale U-værdier for nybyggeri (vejledende niveauer):
  • Ydervæg: ca. 0,18 W/m²K
  • Tag: ca. 0,10–0,12 W/m²K
  • Gulv mod jord: ca. 0,10–0,12 W/m²K
  • Vinduer/døre: ca. 0,8–1,0 W/m²K (energiruder)
• U-værdier beregnes efter DS/EN ISO 6946 (dansk implementering af EN ISO 6946).

Standarder for varmepumper

I Danmark anvendes primært de europæiske standarder, bl.a.:

• DS/EN 14511 – prøvning og mærkning af varmepumpers ydeevne
• DS/EN 14825 – sæsonbestemt virkningsgrad (SCOP/SEER)
• DS/EN 378 – sikkerhed og miljøkrav for køleanlæg og varmepumper

Disse svarer funktionelt til tyske VDI-retningslinjer, men er implementeret som danske DS/EN-standarder.

Energimærkning og energirammer

• Energimærkning af bygninger er lovpligtig:
  • Ved salg og udlejning af bygninger
  • For større bygninger med jævne mellemrum
• Ordningen administreres af Energistyrelsen, og rapporten udarbejdes af certificerede energikonsulenter.
• Varmepumper og andre apparater er desuden omfattet af EU’s energimærkning (A+++ til G), som også gælder i Danmark.

Tilskud og økonomiske incitamenter (oversigt)

• Bygningspuljen: Tilskud til energirenovering og konvertering til varmepumper i helårsbeboelse. Typisk krav:
  • Boligen skal være registreret som helårsbeboelse
  • Der må som udgangspunkt ikke være fjernvarme i området
  • Tilskuddet afhænger af energibesparelsen og valgt løsning
• Afkoblingsordning for gas: Tilskud til at blive koblet af gasnettet ved skift til fx varmepumpe.
• Solceller:
  • Ingen generel anlægsstøtte til private, men mulighed for at sælge overskudsstrøm
  • Skatteregler og afregningsformer afhænger af anlæggets størrelse og tilmeldingsordning
• Isolering og energirenovering:
  • Kan i nogle tilfælde få støtte via Bygningspuljen
  • Ofte også god privatøkonomi uden tilskud pga. lavere varmeforbrug

Aktuelle satser, puljeåbninger og betingelser findes på sparenergi.dk og ens.dk.

Konklusion

Mere om varmepumper

Denne artikel er en del af vores serie om varmepumper. De øvrige dele:

Del	Fokus
Funktionsmåde	Anti-køleskabet: Forstå grundprincippet
Komponenter	Varmeveksler, kompressor, ekspansionsventil
Nøgletal	COP, JAZ/SCOP og korrekt dimensionering
Driftsformer	Monovalent, bivalent eller hybrid?
Typer & solceller	Denne artikel

---

Relaterede emner

Varmepumper kan med fordel kombineres med solcelleanlæg. Du kan læse mere her:

Solceller: Hvordan virker en solcelle? · Opbygning af et solcelleanlæg · Nøgletals-glossar

Energilagring: Grundlæggende batteriteknik · Lithium vs. bly · Hybrid-vekselrettere · AC/DC-systemtopologier

Powerstations: Teknologisammenligning · Powerstations forklaret · Markedsanalyse 2025

Kilder

• Wolf: Luft-vand-varmepumpe
• Heizung.de: Luft-vand-varmepumpe
• Viessmann: Jord-vand-varmepumpe
• Heizung.de: Fladekollektorer
• Wolf: Luft-luft-varmepumpe
• Viessmann: Varmepumpe + solceller
• Wolf: Varmepumpe med solceller
• Energistyrelsen / SparEnergi: Varmepumper og tilskud
• BR18 – Bygningsreglementet
• Energimærkning af bygninger – Energistyrelsen