Kuldebroer er steder i klimaskærmen, hvor der strømmer mere varme ud end gennem de tilstødende bygningsdele. Denne artikel forklarer årsagerne til kuldebroer, viser konsekvenser som øget varmebehov og skimmelrisiko og giver praktiske løsninger til at begrænse dem – med fokus på danske forhold, regler og tilskudsmuligheder.

Hvad er en kuldebro?

En kuldebro opstår, når varmeflowet et sted bliver koncentreret eller accelereret. Det sker typisk på grund af:

• Geometriske forhold: Hjørner, kanter, fremspring
• Materialeskift: Godt varmeledende materiale bryder isoleringen
• Konstruktive svagheder: Manglende eller afbrudt isolering

De tre typer kuldebroer

1. Geometriske kuldebroer

Opstår på grund af bygningens form:

Sted	Problem	Typisk meretab
Yderhjørner	Mere yderareal end inderareal	5-15% mere
Bygningskanter	Forstærket varmeflow	5-10% mere
Attika	Stor eksponeret flade	10-20% mere

2. Materialebetingede kuldebroer

Opstår ved materialeskift i konstruktionen:

Sted	Årsag	Eksempel
Stålbjælker	Stål leder varme langt bedre end isolering	Altaner, udhæng
Ringanker/remme	Beton bryder isoleringslaget	Dæk- og tagoplæg
Vinduesrammer	Aluminium uden termisk brud	Ældre metalvinduer

3. Konstruktive kuldebroer

Opstår ved detaljeløsninger:

Sted	Problem
Vinduestilslutninger	Isoleringslaget stopper ved rammen
Indbyggede rullekasser	Ofte u- eller dårligt isolerede
Sokkel/murfod	Overgang væg/fundament eller terrændæk
Tagfod/tagtilslutning	Overgang væg/tag
Gennemgående altanplader	Udkragede betonplader gennem facaden

Vurdering af kuldebroer

ψ-værdien (Psi-værdien)

Den lineære varmetransmissionskoefficient ψ (Psi) beskriver det ekstra varmetab pr. meter kuldebro:

ψ-værdi	Vurdering	Eksempel
< 0,01	Næsten kuldebrofri	Passivhus-detalje
0,01-0,05	Meget god	Optimeret detalje
0,05-0,10	God	Standard nybyggeri
0,10-0,20	Middel	Simpelt nybyggeri
> 0,20	Dårlig	Uoptimeret tilslutning

χ-værdien (Chi-værdien)

Den punktvise varmetransmissionskoefficient χ (Chi) beskriver punktformige kuldebroer som f.eks. dyvler og fastgørelser:

Enhed: W/K

Eksempel: Dyvler gennem isolering

• 1 dyvel med χ = 0,004 W/K
• Ved 100 dyvler: 0,4 W/K ekstra varmetab

Kuldebro-tillæg ΔU_WB

Ved forenklede beregninger anvendes ofte et generelt kuldebrotillæg på U-værdien. I Danmark bruges tilsvarende principper i energiramme- og energimærkeberegninger, selv om konkrete værdier fastlægges i beregningsvejledninger og SBi-anvisninger:

Byggestandard	ΔU_WB	Anvendelse
Standardværdier	0,10 W/m²K	Generelt tillæg på alle bygningsdele
Detaljeret dokumentation	0,05 W/m²K	Konstruktiv optimering og dokumenterede ψ-værdier
Næsten kuldebrofri	0,00 W/m²K	Alle detaljer dokumenteret med ψ ≤ 0,01
Ældre, usanerede bygninger	0,15 W/m²K	Mange uoptimerede detaljer

De mest kritiske kuldebroer

1. Altaner og loggiaer

Problemet: Udkragede betonplader gennembryder isoleringslaget fuldstændigt.

Situation	ψ-værdi
Uden termisk adskillelse	0,5-1,0 W/mK
Med termisk isoleret altanled (f.eks. Isokorb®)	0,15-0,20 W/mK
Fritstående/foranmonteret altan	0,05 W/mK

Løsning:

• Termisk adskilte altanbeslag (Isokorb®, Schöck® eller tilsvarende)
• Fritstående altaner på egne søjler
• Loggiaer i stedet for udkragede altaner

2. Vinduestilslutninger

Problemet: Isoleringslaget stopper ved vinduesrammen, og overgangen er kritisk.

Indbygningssituation	ψ-værdi
Vindue i lysning uden isolering	0,10-0,15 W/mK
Vindue med lysningsisolering	0,03-0,06 W/mK
Vindue placeret i isoleringslaget	0,01-0,03 W/mK

Løsning:

• Placere vinduer i isoleringslaget, hvor det er konstruktivt muligt
• Isolering i lysninger helt ind til rammen
• Tætte og fleksible fugebånd/komprimerede bånd i tilslutningen

3. Rullekasser

Problemet: Ældre indbyggede rullekasser er ofte uisolerede eller kun isoleret med tynde plader.

Tilstand	Varmetab
Uisoleret	30-50 W pr. kasse (!)
Dårligt isoleret	15-25 W pr. kasse
Godt isoleret	5-10 W pr. kasse

Løsning:

• Efterisolering af eksisterende rullekasser
• Ved renovering: påbygnings- eller udvendige rulleskodder
• Tætninger ved båndgennemføringer og inspektionslåger

4. Sokkel/murfod

Problemet: Overgangen mellem terrændæk/fundament og ydervæg er konstruktivt udfordrende.

Udførelse	ψ-værdi
Uden perimeterisolering	0,3-0,5 W/mK
Med perimeterisolering	0,1-0,2 W/mK
Optimeret (f.eks. isoleret fundamentløsning)	0,03-0,08 W/mK

5. Yderhjørner

Problemet: Geometrisk betinget strømmer der mere varme ud i hjørner.

Vægtykkelse/isolering	ψ-værdi
Tynd isolering	0,05-0,10 W/mK
Tyk isolering	0,02-0,05 W/mK
Passivhusniveau	< 0,01 W/mK

Kuldebroer og fugtskader

Kuldebroer er ikke kun et energiproblem – de giver også lavere indvendige overfladetemperaturer:

fRsi-værdien

Temperaturfaktoren fRsi bruges til at vurdere skimmelrisiko. I Danmark anvendes samme princip som i de europæiske standarder:

I tysk praksis bruges ofte DIN 4108 som reference. I Danmark henvises der i stedet til europæiske standarder (bl.a. DS/EN ISO 13788 og DS/EN ISO 10211) samt SBi-anvisninger for fugt og varmeisolering, men grænseværdierne for skimmelrisiko er sammenlignelige:

fRsi	Vurdering	Betydning
≥ 0,70	Kritisk	Skimmelrisiko!
≥ 0,75	Mindstekrav i mange europæiske vejledninger	Minimumsniveau
≥ 0,85	God	Lav risiko
≥ 0,95	Meget god	Praktisk talt ingen risiko

Eksempel: Yderhjørne

Ved 20°C inde, -10°C ude og fRsi = 0,70:

θsi = fRsi × (θi - θe) + θe = 0,70 × 30 + (-10) = 11°C

Ved typisk rumluft (20°C, 50% relativ fugtighed) ligger dugpunktet omkring 9,3°C – lige til den sikre side.

Ved 60% relativ fugtighed stiger dugpunktet til ca. 12,0°C → skimmelrisiko!

Regneeksempel: Kuldebrotillæg

Et enfamiliehus med:

• Ydervægareal: 150 m²
• Vægkonstruktion med U = 0,24 W/m²K

Uden kuldebrotillæg

HT,væg = 150 × 0,24 = 36 W/K

Med standardtillæg (ΔU_WB = 0,10 W/m²K)

HT,væg = 150 × (0,24 + 0,10) = 150 × 0,34 = 51 W/K

Forøgelse: +42%!

Med optimerede detaljer (ΔU_WB = 0,05 W/m²K)

HT,væg = 150 × (0,24 + 0,05) = 150 × 0,29 = 43,5 W/K

Tiltag til minimering af kuldebroer

Ved nybyggeri

I Danmark skal nybyggeri opfylde energikravene i Bygningsreglementet (BR18), herunder krav til klimaskærm og kuldebroer. Følgende tiltag er typiske:

Tiltag	Effekt	Meromkostning
Kompakt bygningsform	-5 til -15% kuldebroer	Ingen
Termisk adskilte altaner	-70 til -80% kuldebroer	Ca. 1.100-2.200 kr./m altanled (niveau som overslag)
Vinduer placeret i isoleringslaget	-50 til -70% kuldebroer	Ca. 75-150 kr./m tilslutning
Sammenhængende isoleringslag	-30 til -50% kuldebroer	Primært projektering

Ved renovering

Renovering er i Danmark ofte omfattet af krav i BR18, når der ændres væsentligt på klimaskærmen. Samtidig kan der søges støtte til visse energiforbedringer via bl.a. Bygningspuljen (når åben) og energiselskabernes spareindsats (via energitilskud):

Tiltag	Effekt	Omkostning (typisk niveau)
Efterisolering af rullekasser	-50 til -70%	Ca. 400-750 kr./stk.
Lysningsisolering ved vinduer	-30 til -50%	Ca. 225-375 kr./m
Indvendig isolering ved kuldebroer	-20 til -40%	Ca. 300-600 kr./m²
Sokkel-/perimeterisolering	-30 til -50%	Ca. 600-900 kr./m²

Kuldebroer i danske beregninger og standarder

I Tyskland henvises ofte til DIN EN 12831 for varmetabsberegning og DIN 4108 for varmeteknisk beskrivelse af kuldebroer. I Danmark anvendes andre, men fagligt tilsvarende regler og standarder:

• Varmebehov og varmetab beregnes efter DS 418 og SBi-anvisning 213/239, som er grundlag for energirammeberegninger i BR18.
• U-værdier beregnes efter DS/EN ISO 6946, som også er implementeret i danske beregningsvejledninger.
• Kuldebroer kan dokumenteres efter DS/EN ISO 10211 (3D-varmestrøm) og DS/EN ISO 14683 (forenklede metoder), suppleret af danske SBi-anvisninger om varmeisolering og fugt.
• Bygningers energiydelse reguleres af Bygningsreglementet BR18, som fastsætter energirammer, mindstekrav til U-værdier og krav til begrænsning af kuldebroer.

I praksis anvendes i Danmark ofte standardiserede kuldebroværdier fra SBi og beregningsprogrammer (f.eks. Be18, Energy10), med mulighed for projektspecifik dokumentation, hvis man vil opnå lavere tillæg.

Kuldebroer og energimærkning i Danmark

I Danmark er energimærkning af bygninger obligatorisk ved salg, udlejning og for større bygninger, jf. Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Ordningen administreres af Energistyrelsen.

• Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G).
• Kuldebroer indgår indirekte i beregningen gennem transmissionsvarmetab og standardiserede tillæg.
• I energimærkningsrapporten peges der ofte på forbedring af kuldebroer (f.eks. sokkel, vinduestilslutninger, altaner) som rentable energiforbedringer.

Danske regler, krav og tilskud – overblik

Bygningsreglement og energikrav

I Danmark er de centrale regler:

• Bygningsreglement 2018 (BR18) – fastsætter energirammer for nybyggeri og krav ved ombygning/renovering, herunder:
  • Mindstekrav til U-værdier for tag, ydervægge, gulve, vinduer og døre.
  • Krav om, at kuldebroer skal begrænses mest muligt og ikke må give risiko for fugt/skimmel.
• DS 418 og SBi-anvisninger – beskriver beregningsmetoder for varmetab og energibehov.

Energimærkning og energilabels

• Energimærke for bygninger – lovpligtigt energicertifikat ved salg/udlejning og for større bygninger.
• Energimærkning af produkter (f.eks. vinduer, varmepumper, hvidevarer) – EU-energimærker (A-G), som også anvendes i Danmark.
• For vinduer anvendes desuden Energimærkning af vinduer (A-F), administreret af VinduesIndustrien og Energistyrelsen.

Tilskud og økonomiske incitamenter

I Tyskland henvises ofte til BAFA og KfW. I Danmark findes andre ordninger:

• Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen):
  • Giver tilskud til energiforbedringer i helårsboliger, bl.a.:
  • Udskiftning af olie-/gasfyr til varmepumpe
  • Efterisolering af tag, ydervægge og terrændæk
  • Udskiftning af vinduer til energivinduer
  • Puljen åbner i runder og lukkes, når midlerne er opbrugt.
  • Tilskuddet afhænger af energibesparelsen og typen af tiltag.
• Varmepumpepuljen:
  • Særlig støtte til installation af el-drevne varmepumper i helårsboliger, især hvor der skiftes fra olie, gas eller elvarme.
  • Krav om godkendt installatør og ofte krav til SCOP og energiklasse.
• Energiselskabernes tilskud (energispareindsatsen):
  • Nogle netselskaber og energiselskaber yder tilskud til dokumenterede energibesparelser, f.eks. efterisolering, vinduesudskiftning og forbedring af klimaskærm.
• Skatteforhold:
  • Håndværkerudgifter til energiforbedringer kan i perioder være omfattet af servicefradrag/håndværkerfradrag (afhænger af den til enhver tid gældende lovgivning).

For konkrete projekter anbefales det at tjekke de aktuelle vilkår på sparenergi.dk (Energistyrelsen) og hos relevante energiselskaber, da puljer og satser ændres løbende.

Kuldebroer i varmebehovsberegneren

I den tyske version henvises der til en varmetabsberegning efter DIN EN 12831. I Danmark anvendes tilsvarende beregninger efter DS 418 og de tilhørende SBi-anvisninger. En dansk varmebehovs- eller varmetabsberegner bør derfor:

• Indregne et generelt kuldebrotillæg afhængigt af byggestandard (f.eks. 0,05-0,15 W/m²K).
• Vurdere bygningen ud fra opførelsesår og renoveringsgrad, da ældre bygninger typisk har større kuldebroer.
• Foreslå konkrete renoveringstiltag til at reducere kuldebroer, f.eks.:
  • Efterisolering af sokkel og fundament
  • Forbedring af vinduestilslutninger
  • Udskiftning eller efterisolering af rullekasser
  • Termisk adskillelse af altaner

---

Relaterede artikler

• Transmissionsvarmetab – Den største del af varmebehovet
• U-værdien forklaret – Nøgletal for bygningsdele
• Renoveringsanbefalinger – Tiltag mod kuldebroer
• Hvad er varmebehovet? – Grundlæggende forklaring

---

Kilder

• DS/EN ISO 10211 – Varmebroer i bygningskonstruktioner (3D-varmestrøm)
• DS/EN ISO 14683 – Lineære varmebroer – Forenklede beregningsmetoder
• DS/EN ISO 6946 – Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmemodstand og varmegennemgangskoefficient
• DS 418 – Beregning af bygningers varmetab
• Bygningsreglement 2018 (BR18) – Energikrav til bygninger
• SBi-anvisninger om varmeisolering, fugt og energiberegninger
• Energistyrelsen – sparenergi.dk (Bygningspuljen, varmepumpepuljen, energimærkning)