Hvad er heizlasten?
Heizlasten (ofte kaldet norm-heizlast eller dimensionerende varmebelastning) er den varmeeffekt, en bygning har brug for ved den laveste dimensionerende udetemperatur for at holde en fastlagt indetemperatur. Den er den helt centrale størrelse ved dimensionering af varmeanlæg og udgangspunktet for alle heizlast-grundlag.
I Danmark bruges ikke én enkelt national norm svarende til den tyske DIN EN 12831. I praksis anvendes den europæiske standard EN 12831 sammen med de danske bygningsregler i Bygningsreglementet (BR18) og tilhørende vejledninger. Mange rådgivere benytter også SBi-anvisninger (fx om varmetab og energiberegning) som praktisk grundlag.
Grundideen
Forestil Dem Deres bygning som et badekar:
- Vand løber ud = varme går tabt (gennem vægge, vinduer, ventilation)
- Vand løber ind = varmeanlægget leverer varme
- Vandstanden er konstant = rumtemperaturen er stabil
Heizlasten besvarer spørgsmålet: Hvor meget varme skal varmeanlægget levere, for at der er varmt indendørs, når det er koldest udenfor?
Standardiseret beregning: EN 12831 i dansk praksis
Den teoretiske beregning af heizlast er i EU beskrevet i EN 12831:
| Del | Indhold |
|---|---|
| EN 12831-1 | Rum-heizlast (hovedstandard) |
| EN 12831-3 | Varmtvandsbehov (dimensionering af varmtvandsanlæg) |
I Tyskland findes der et særligt nationalt tillæg (DIN/TS 12831-1 Beiblatt 1). I Danmark anvendes i stedet:
- Bygningsreglementet BR18 (særligt kapitler om energiforbrug, varmeinstallationer og indeklima)
- SBi-anvisninger om varmetab, energiberegning og indeklima (fx SBi-anvisning 213 og relaterede publikationer)
- DS/EN ISO 6946 til beregning af U-værdier for bygningsdele (dansk implementering af EN ISO 6946)
Standarderne fastlægger beregningsmetoder, klimadata og randbetingelser, så heizlast-beregninger bliver sammenlignelige og reproducerbare.
De to hovedkomponenter i heizlasten
Heizlasten består af to hovedkomponenter:
1. Transmissionsvarmetab (ΦT)
Varme, der “løber” ud gennem klimaskærmen:
- Gennem ydervægge
- Gennem vinduer og døre
- Gennem tag og terrændæk/kælderdæk
- Via kuldebroer/varmebroer
Formel: ΦT = Σ (U × A × fT) × (θi - θe)
- U = U-værdi / varmetransmissionskoefficient (W/m²K) – i Danmark beregnes typisk efter DS/EN ISO 6946
- A = areal af bygningsdelen (m²)
- fT = korrektion (fx mod jord)
- θi = indetemperatur (°C)
- θe = dimensionerende udetemperatur (°C)
2. Ventilationsvarmetab (ΦV)
Varme, der tabes ved luftskifte:
- Infiltration: ukontrolleret luftlækage
- Vinduesluftning: manuel udluftning
- Mekanisk ventilation: ventilationsanlæg (med/uden varmegenvinding)
Formel: ΦV = V × n × ρ × cp × (θi - θe)
- V = rumvolumen (m³)
- n = luftskifte (1/h)
- ρ × cp = 0,34 Wh/(m³K) for luft
Den samlede heizlast
Norm-heizlasten for et rum er:
ΦHL = ΦT + ΦV + ΦRH
| Symbol | Betydning |
|---|---|
| ΦHL | Norm-heizlast for rummet |
| ΦT | Transmissionsvarmetab |
| ΦV | Ventilationsvarmetab |
| ΦRH | Ekstra opvarmningseffekt (valgfri, fx hurtig opvarmning efter nattsænkning) |
Bygningens heizlast er summen af alle rums heizlast – dog kan der anvendes samtidighedsfaktorer, da alle rum sjældent belastes maksimalt på samme tid.
Hvorfor er heizlasten så vigtig?
Heizlasten er afgørende for flere dimensioneringsvalg:
1. Dimensionering af varmekilden
| Heizlast | Anbefaling (eksempler) |
|---|---|
| 5 kW | Lille varmepumpe eller lille kondenserende gaskedel (hvor gas stadig er tilladt) |
| 10 kW | Mellemstor varmepumpe |
| 15+ kW | Stor varmepumpe eller kaskadeløsning |
For stort anlæg: Starter og stopper ofte (takter), lavere virkningsgrad, hurtigere slid.
For lille anlæg: Bygningen kan ikke holdes varm ved streng kulde.
2. Dimensionering af radiatorer/varmeflader
Hvert rum skal have varmeflader, der kan dække dets individuelle heizlast. Rum-heizlasten bestemmer:
- Radiatortype (fx type 11, 21, 22, 33)
- Radiatorstørrelse (længde × højde)
- Antal radiatorer eller gulvvarmekredse
3. Fremløbstemperatur
Jo lavere specifik heizlast (W/m²), desto lavere kan fremløbstemperaturen være:
| Specifik heizlast | Typisk fremløbstemperatur |
|---|---|
| < 40 W/m² | 35-45°C (optimalt for varmepumper) |
| 40-60 W/m² | 45-55°C (lavtemperatur) |
| > 60 W/m² | 55-70°C (konventionelle systemer) |
I Danmark er lave fremløbstemperaturer særligt interessante, fordi de giver højere årsvirkningsgrad (SCOP) for varmepumper og gør det lettere at opfylde energikravene i BR18.
Dimensionerende udetemperatur: Design-situationen
Heizlasten beregnes for den koldeste relevante situation. Den dimensionerende udetemperatur afhænger af lokalitet. I Danmark anvendes typisk klimadata fra DMI eller de værdier, der ligger til grund for BR18 og SBi-anvisningerne. Som tommelfingerregler:
| Region | Eksempelby | Typisk dimensionerende udetemperatur* |
|---|---|---|
| Kystnære vestlige områder | Esbjerg | ca. -10°C |
| Indlandsområder på Sjælland | Roskilde | ca. -12°C |
| Midt- og Nordjylland | Viborg, Aalborg | ca. -12°C til -14°C |
| Koldere indlandsområder | fx Midtjylland højtliggende | ned til ca. -15°C |
* De præcise værdier bør altid hentes fra de anvendte klimadata (fx DMI-data eller de værdier, der ligger til grund for energiberegninger efter BR18).
Praktisk råd: Brug altid klimadata, der svarer til den metode, De anvender (fx de data, der ligger i Deres energiberegningsprogram eller DMI’s referenceklima). For forenklede overslag kan De anvende en dimensionerende udetemperatur på omkring -12°C for store dele af Danmark, men kontroller altid mod lokale forhold.
Heizlast vs. varmebehov
Disse to begreber forveksles ofte:
| Begreb | Enhed | Betydning | Analogi |
|---|---|---|---|
| Heizlast | kW | Øjeblikkelig effekt | Motoreffekt |
| Varmebehov | kWh/år | Årligt energiforbrug | Årlige kørte kilometer |
Heizlasten er en effekt – den angiver, hvor kraftigt varmeanlægget skal kunne yde.
Varmebehovet er en energimængde – det angiver, hvor meget energi der bruges over et år.
I Danmark indgår varmebehovet i den samlede energirammeberegning efter BR18, mens heizlasten bruges til dimensionering af anlæg og varmeflader.
Faktorer, der påvirker heizlasten
Heizlasten afhænger af en række forhold:
Klimaskærm
- Isoleringsniveau (U-værdier for bygningsdele – i Danmark reguleret via BR18)
- Vindueskvalitet (ruder, rammer, energimærkning)
- Lufttæthed (fx dokumenteret med blowerdoor-test)
- Kuldebroer/varmebroer (samlinger, gennembrydninger)
Bygningsgeometri
- Kompakthed (forholdet mellem areal og volumen, A/V-forhold)
- Orientering (nord-/sydvendte facader)
- Skyggeforhold (nabobygninger, træer)
Brug og drift
- Indetemperatur (20°C som standard, badeværelser ofte 22-24°C)
- Luftningsvaner (mekanisk/manuel ventilation)
- Interne varmekilder (personer, apparater, belysning)
Heizlast-beregneren
Vores heizlast-beregner gennemfører en fuld beregning efter principperne i EN 12831-1:
- Indtast lokalitet → klimadata fastlægges
- Definér bygningen → bygningsdele og U-værdier
- Opret rum → individuel heizlast for hvert rum
- Få resultat → rum-heizlast og samlet heizlast for bygningen
Beregn nu: Bestem heizlasten for Deres bygning med vores gratis heizlast-beregner.
Videre læsning
- Transmissionsvarmetab – varmetab gennem klimaskærmen
- Ventilationsvarmetab – betydningen af luftskifte
- U-værdien forklaret – den vigtigste nøglestørrelse for bygningsdele
- Kuldebroer/varmebroer – de skjulte varmetab
Kilder
- EN 12831-1 – Energetisk vurdering af bygninger – Beregning af norm-heizlast
- DS/EN ISO 6946 – Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi)
- Bygningsreglementet BR18 – kapitler om energiforbrug, varmeinstallationer og indeklima
- SBi-anvisninger om energiberegning og varmetab