Transmissionsvarmetab: Når varmen går gennem væggene
Transmissionsvarmetab opstår, når varme strømmer gennem faste bygningsdele indefra og ud. I de fleste bygninger udgør de 60-80 % af det samlede varmetab/varmebehov og er derfor det vigtigste sted at sætte ind ved energirenovering. Denne artikel forklarer beregningen og giver konkrete råd til at reducere tabene – med fokus på danske forhold og regler.
Det fysiske princip
Varme strømmer altid fra varmt til koldt – det følger af termodynamikkens 2. hovedsætning. I en opvarmet bygning betyder det typisk:
- Inde: 20°C (varmt)
- Ude: -10°C (koldt, fx dimensionerende udetemperatur i dele af Danmark)
- Temperaturforskel: 30 K (Kelvin)
Jo større temperaturforskel, desto mere varme strømmer ud gennem klimaskærmen.
Analogi: Tænk på en kop varm kaffe. Jo koldere omgivelserne er, desto hurtigere bliver kaffen kold. Koppen svarer til bygningens klimaskærm – jo bedre isoleret (termokop), desto langsommere varmetab.
De tre måder varme overføres på
Varme kan overføres på tre måder:
| Type | Beskrivelse | Eksempel i bygning |
|---|---|---|
| Varmeledning | Gennem faste materialer | Gennem væggen |
| Konvektion | Med strømmende luft | Luftbevægelse langs overflader |
| Stråling | Med elektromagnetiske bølger | Varmestråling fra vægflader |
Ved transmission spiller alle tre en rolle:
- Varmen overføres fra rumluften til den indvendige overflade (konvektion + stråling)
- Varmen ledes gennem konstruktionen (varmeledning)
- Varmen afgives fra den udvendige overflade til udeluften (konvektion + stråling)
Beregningsformlen
I Tyskland henvises ofte til DIN EN 12831-1 for beregning af transmissionsvarmetab. I Danmark anvendes de samme grundlæggende principper, men dimensionering af varmeanlæg og energiramme sker efter BR18 (Bygningsreglementet) og tilhørende vejledninger samt DS/EN 12831 (dansk udgave af standarden) for varmetabsberegning.
Den grundlæggende formel er:
Formel: ΦT = HT × (θi - θe)
med HT = Σ (U × A × fT) + ΔUWB × A
- ΦT = transmissionsvarmetab (W)
- HT = transmissions-varmetabkoefficient (W/K)
- θi = indetemperatur (°C)
- θe = udetemperatur / norm-udetemperatur (°C)
- U = U-værdi for bygningsdel (W/m²K)
- A = areal af bygningsdel (m²)
- fT = temperaturkorrektionsfaktor
- ΔUWB = tillæg for kuldebroer (W/m²K)
I Danmark beregnes U-værdier efter DS/EN ISO 6946 (Bygningskomponenter – Varmeisolering og U-værdi), som er den danske implementering af EN ISO 6946.
Temperaturkorrektionsfaktoren fT
Ikke alle konstruktioner grænser direkte mod udeluft. Faktoren fT tager højde for dette:
| Tilgrænsning | fT | Forklaring |
|---|---|---|
| Udeluft | 1,0 | Fuld temperaturforskel |
| Uopvarmet kælder | 0,5 | Kælderen er varmere end udeluften |
| Jordkontakt | 0,3-0,6 | Jordtemperatur er relativt stabil |
| Uopvarmet garage | 0,8 | Garagen er lidt varmere end ude |
| Opvarmet nabobolig | 0,0 | Ingen temperaturforskel |
Eksempel: Et etageadskillelse mod uopvarmet kælder med U = 0,5 W/m²K og fT = 0,5 har samme effektive varmetab som en ydervæg mod udeluft med U = 0,25 W/m²K.
Bygningsdele og deres U-værdier
Nedenfor ses typiske U-værdier. De konkrete værdier i danske bygninger afhænger af konstruktion, materialer og renoveringsniveau. Kravene i BR18 til nye bygninger og større ombygninger er generelt strengere end de ældre bygningsreglementer (BR10, BR95 osv.).
Ydervægge
| Byggeperiode | Vægtype (typisk) | U-værdi | Vurdering |
|---|---|---|---|
| før ca. 1970 | Massiv tegl 30-36 cm uden isolering | 1,4-1,6 W/m²K | Dårlig |
| 1970-1990 | Hulmur med begrænset isolering | 0,8-1,2 W/m²K | Middel/dårlig |
| 1990-2010 | Hulmur med bedre isolering | 0,4-0,6 W/m²K | Middel |
| efter 2010 | Ydervæg med ca. 200-250 mm isolering | 0,2-0,3 W/m²K | God |
| Lavenergi-/passivhus | Meget tyk isolering / komposit | < 0,15 W/m²K | Meget god |
Vinduer
| Generation | Rudeopbygning | U-værdi (Uw) | Vurdering |
|---|---|---|---|
| før ca. 1980 | Enkeltlagsglas | 5,0-5,8 W/m²K | Meget dårlig |
| 1980-1995 | 2-lags uden energibelægning | 2,7-3,0 W/m²K | Dårlig |
| 1995-2010 | 2-lags med energiglas | 1,3-1,6 W/m²K | Middel |
| efter 2010 | 3-lags energiruder | 0,7-1,0 W/m²K | God |
| Passivhusvinduer | Optimerede 3-lags ruder og rammer | < 0,8 W/m²K | Meget god |
I BR18 er der fx krav om maksimal U-værdi for nye vinduer omkring 0,8-1,0 W/m²K afhængigt af situationen.
Tag og loft
| Isoleringsniveau | U-værdi | Vurdering |
|---|---|---|
| Uisoleret loft/tag | 2,0-3,0 W/m²K | Meget dårlig |
| Ca. 100 mm isolering | 0,4-0,5 W/m²K | Middel |
| Ca. 200 mm isolering | 0,2-0,25 W/m²K | God |
| 300 mm+ isolering | < 0,15 W/m²K | Meget god |
BR18 kræver typisk U-værdier omkring 0,10-0,15 W/m²K for tag/loft i nye bygninger.
Regneeksempel
Et rum med følgende bygningsdele ved θi = 20°C og θe = -12°C:
| Bygningsdel | Areal | U-værdi | fT | HT-andel |
|---|---|---|---|---|
| Ydervæg | 15 m² | 0,28 W/m²K | 1,0 | 4,2 W/K |
| Vinduer | 4 m² | 1,3 W/m²K | 1,0 | 5,2 W/K |
| Tag/loft | 12 m² | 0,20 W/m²K | 1,0 | 2,4 W/K |
| Etageadskillelse mod uopvarmet kælder | 20 m² | 0,35 W/m²K | 0,5 | 3,5 W/K |
| Sum | 15,3 W/K |
Beregning: ΦT = 15,3 W/K × (20°C - (-12°C)) = 15,3 × 32 = 489,6 W
Rummet taber ved -12°C udetemperatur knap 490 watt gennem transmission.
Hvor forsvinder de største varmemængder?
Typisk fordeling af transmissionsvarmetab i en almindelig bolig:
| Bygningsdel | Andel | Årsag |
|---|---|---|
| Vinduer | 25-35% | Høj U-værdi trods relativt lille areal |
| Ydervægge | 25-30% | Stort samlet areal |
| Tag/loft | 15-25% | Varm luft stiger op |
| Kælder/gulv | 10-15% | Delvist dæmpet af jordtemperatur |
| Kuldebroer | 5-15% | Ofte undervurderet |
Vigtigt: Vinduer har ofte det mindste areal, men den højeste U-værdi. Et vindue på 2 m² med U = 1,3 W/m²K taber lige så meget varme som 10 m² godt isoleret væg med U = 0,26 W/m²K.
Tiltag til at reducere transmissionsvarmetab
Priserne nedenfor er typiske størrelsesordener fra Centraleuropa og kan afvige fra danske markedspriser, men giver et billede af forholdet mellem investering og effekt. I Danmark kan tiltagene kombineres med tilskud fra bl.a. Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen), hvis puljen er åben, samt eventuelle energiselskabsordninger.
1. Isolering af ydervægge
| Tiltag | Typisk investering | Forbedring af U-værdi |
|---|---|---|
| Udvendig facadeisolering (fx 120 mm) | 80-120 €/m² | fra ca. 1,4 til 0,28 W/m²K |
| Hulmursisolering | 20-40 €/m² | fra ca. 1,0 til 0,4 W/m²K |
| Indvendig isolering | 50-80 €/m² | fra ca. 1,4 til 0,5 W/m²K |
I Danmark skal efterisolering leve op til kravene i BR18 ved større renoveringer, og der kan være arkitektoniske og fugttekniske hensyn, især ved indvendig isolering.
2. Udskiftning af vinduer
| Tiltag | Typisk investering | Forbedring af U-værdi |
|---|---|---|
| Skift fra 2-lags til 3-lags energiruder | 300-500 €/m² | fra ca. 1,4 til 0,9 W/m²K |
| Nye vinduer (3-lags) | 400-600 €/m² | afhænger af udgangspunkt |
I Danmark stiller BR18 krav til både U-værdi og energitilskud (E-ref) for vinduer i nye bygninger og ved udskiftning i eksisterende bygninger.
3. Isolering af tag og loft
| Tiltag | Typisk investering | Forbedring af U-værdi |
|---|---|---|
| Isolering mellem spær, ca. 160 mm | 40-60 €/m² | fra ca. 0,5 til 0,22 W/m²K |
| Isolering over spær, ca. 200 mm | 100-150 €/m² | fra ca. 0,5 til 0,16 W/m²K |
| Efterisolering af øverste etageadskillelse | 20-40 €/m² | fra ca. 0,8 til 0,18 W/m²K |
I danske enfamiliehuse er efterisolering af loftet ofte et af de mest rentable tiltag, både energimæssigt og økonomisk.
Danske regler, standarder og energikrav
I den tyske kontekst henvises ofte til DIN- og VDI-standarder. I Danmark gælder tilsvarende, men med andre betegnelser:
- Bygningsreglementet BR18 fastlægger krav til energiramme, U-værdier og klimaskærm for nye bygninger og ved væsentlige ombygninger.
- DS/EN ISO 6946 anvendes til beregning af U-værdier for bygningsdele.
- DS/EN 12831 anvendes til beregning af varmetab og dimensionering af varmeanlæg.
- For varmepumper og andre tekniske installationer henvises bl.a. til DS/EN 14511, DS/EN 14825 og DS/EN 16147 (ydelse og virkningsgrad), som i Danmark supplerer de tekniske krav i BR18 og energimærkningsordningerne.
Derudover stiller BR18 krav om, at nye bygninger skal have en vis andel vedvarende energi (fx varmepumpe, fjernvarme med høj VE-andel eller solceller), og at klimaskærmen skal projekteres, så kuldebroer begrænses.
Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark
Hvor man i Tyskland ofte taler om BAFA- og KfW-støtte, findes der i Danmark andre ordninger:
- Bygningspuljen (Energistyrelsen): Tilskud til energirenovering i helårsboliger, fx efterisolering af tag, ydervægge, gulve, udskiftning af vinduer og installation af varmepumper. Puljen åbner i runder, og tilskuddet afhænger af energibesparelsen og boligtype.
- Varmepumpepuljen (tidligere særskilt, nu typisk integreret i Bygningspuljen): Støtte til udskiftning af olie-, gas- eller biokedler til el-drevne varmepumper i områder uden fjernvarme.
- Tilskud til solceller og batterier kan i perioder gives via særlige ordninger eller via nettoafregningsregler (fx skift mellem gruppeordninger).
- Nogle kommuner og forsyningsselskaber tilbyder desuden lokale tilskud eller rabatter til energiforbedringer.
Aktuelle satser, ansøgningsfrister og betingelser findes på sparenergi.dk (Energistyrelsens officielle portal).
Energimærkning og dokumentation i Danmark
I Danmark er der krav om energimærkning af:
- Alle nye bygninger
- Eksisterende bygninger ved salg eller udlejning
- Større bygninger over en vis størrelse med faste intervaller
Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G) og indeholder forslag til rentable energiforbedringer, fx efterisolering, vinduesudskiftning og installation af varmepumpe eller solceller.
Energimærkningen bygger på beregninger efter SBi-anvisninger, BR18 og relevante DS/EN-standarder, herunder U-værdier og transmissionsvarmetab som beskrevet i denne artikel.
Varmetabsberegneren
Vores varmetabsberegner beregner transmissionsvarmetab automatisk:
- Katalog over bygningsdele med over 150 typiske konstruktioner
- Automatisk U-værdi-estimat ud fra byggeår
- Korrektionsfaktorer for jordkontakt, uopvarmede rum m.m.
- Tillæg for kuldebroer efter byggestandard
Beregn nu: Find transmissionsvarmetabet for din bygning med vores varmetabsberegner og brug resultaterne som input til energirenovering eller valg af varmepumpe.
Relaterede artikler
- U-værdien forklaret – Den vigtigste nøgleparameter for bygningsdele
- Kuldebroer – De skjulte varmetab
- Varmetab ved ventilation – Den anden del af det samlede varmetab
- Hvad er varmetab/varmebehov? – Overblik over begreber og betydning
Kilder
- DS/EN 12831 – Beregning af normvarmetab (dansk udgave af EN 12831)
- DS/EN ISO 6946 – Bygningskomponenter – Varmeisolering og U-værdi
- Bygningsreglementet BR18 – Energikrav og klimaskærm
- Energistyrelsen / sparenergi.dk – Tilskud, energimærkning og vejledninger