Ventilationsvarmetab: Når den varme luft forsvinder ud af huset
Ventilationsvarmetab opstår, når varm indeluft forlader bygningen og erstattes af kold udeluft. De udgør typisk 20-40 % af det samlede varmebehov – i meget velisolerede bygninger ofte endnu mere.
Det grundlæggende princip
Luft transporterer varme. Når indeluft på 20°C udskiftes med udeluft på -10°C, skal varmeanlægget dække denne temperaturforskel:
- Varm luft ud = varmeenergi går tabt
- Kold luft ind = skal opvarmes
- Resultat: Ekstra varmebehov
Analogi: Tænk på et badekar med varmt vand. Hvis du hele tiden lukker varmt vand ud og fylder koldt på, skal du konstant eftervarme for at holde temperaturen.
Beregningsformlen
I Danmark beregnes ventilationsvarmetab i praksis efter samme fysiske principper som i den europæiske standard EN 12831-1 (dimensionerende varmebelastning). Formlen er:
Formel: ΦV = HV × (θi - θe)
med HV = V × n × ρ × cp = V × n × 0,34
- ΦV = ventilationsvarmetab (W)
- HV = ventilations-varmetabskonstant (W/K)
- V = rumvolumen (m³)
- n = luftskifte (1/h)
- ρ × cp = 0,34 Wh/(m³K) for luft
- θi = indetemperatur (°C)
- θe = dimensionerende udetemperatur (°C)
I danske projekter anvendes typisk de samme værdier, men de dimensionerende udetemperaturer vælges efter DS/EN 12831-1 og nationale klimadata.
Luftskifte: Den afgørende parameter
Luftskiftet n angiver, hvor mange gange rumvolumen udskiftes pr. time:
| n | Betydning | Eksempel |
|---|---|---|
| 0,5 1/h | Halvt volumen/time | Tæt, nyere bygning |
| 1,0 1/h | Helt volumen/time | Gennemsnitlig tæthed |
| 2,0 1/h | Dobbelt volumen/time | Utæt ældre bygning |
Minimumsluftskifte i boliger (Danmark)
I Danmark fastsættes krav til luftskifte og luftkvalitet primært i Bygningsreglementet (BR18) og standarden DS 447 – Ventilation i bygninger. For boliger gælder bl.a.:
| Rumtype | Typisk minimumsniveau | Begrundelse |
|---|---|---|
| Opholdsrum (stue, værelser) | ca. 0,3-0,5 1/h (svarende til min. 0,3 l/s pr. m²) | CO₂-fjernelse, fugt |
| Soveværelser | ca. 0,5 1/h | Fugt og CO₂ fra personer |
| Køkken | 10-20 l/s udsugning | Madlavning, fugt, lugte |
| Bad/toilet | 10-15 l/s udsugning | Høj fugt, lugte |
Vigtigt: For lidt ventilation giver risiko for fugtskader og skimmelsvamp. Minimumsluftskiftet er et indeklimakrav og skal være dækket – også når varmebehovet beregnes.
To typer luftudskiftning
1. Infiltration (ukontrolleret)
Luftudskiftning gennem utætheder i klimaskærmen:
- Fuger ved vinduer og døre
- Gennemføringer (rør, kabler)
- Utætte samlinger
- Porøse materialer
Infiltration afhænger stærkt af bygningens tæthed, som i Danmark typisk måles som luftskifte ved 50 Pa trykforskel (n50) efter DS/EN ISO 9972 (blowerdoor-test):
| Bygningstype | Typisk n50-værdi | Infiltration ved vind |
|---|---|---|
| Ældre, usanerede bygninger | 6-10 1/h | 0,5-1,0 1/h |
| Renoveret med nye vinduer | 3-5 1/h | 0,2-0,4 1/h |
| Nybyggeri efter BR18-krav | 1,0-3,0 1/h | 0,1-0,2 1/h |
| Lavenergihus/passivhus | < 0,6 1/h | < 0,05 1/h |
BR18 stiller bl.a. krav om, at tæthedsdokumentation skal udføres for nye bygninger over en vis størrelse, og at lufttætheden ikke må overstige fastsatte grænser (typisk 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved 50 Pa for lavenergiklasse).
2. Mekanisk ventilation (kontrolleret)
Kontrolleret luftudskiftning via ventilationsanlæg:
| System | Beskrivelse | Varmegenvinding |
|---|---|---|
| Ren udsugning | Kun udsugning mekanisk, indtag via ventiler | Ingen |
| Balanceret anlæg (indblæsning/udsugning) | Både indblæsning og udsugning mekanisk | Mulig (varmegenvinding) |
| Decentrale ventilationsenheder | Enkelt-rum løsninger i facaden | Ofte integreret |
I Danmark er balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding standard i nye, tætte boliger, fordi det både sikrer indeklima og reducerer varmeforbruget.
Varmegenvinding (VG)
Moderne ventilationsanlæg kan genvinde 60-95 % af varmen i udsugningsluften:
Formel med varmegenvinding: ΦV = V × n × 0,34 × (1 - ηVG) × (θi - θe)
- ηVG = varmegenvindingsgrad (f.eks. 0,85 = 85 %)
| VG-grad | Effektiv temperaturforskel | Reduktion af varmebehov |
|---|---|---|
| 0 % (uden VG) | 32 K (ved -12°C ude) | Reference |
| 75 % | 8 K | -75 % |
| 85 % | 4,8 K | -85 % |
| 95 % | 1,6 K | -95 % |
Eksempel: Et rum på 50 m³ med n = 0,5 1/h har uden varmegenvinding et ventilationsvarmetab på 272 W. Med 85 % varmegenvinding falder det til kun 41 W – en besparelse på 231 W.
Regneeksempel
En opholdsstue med:
- Volumen: V = 60 m³
- Luftskifte: n = 0,5 1/h
- Indetemperatur: θi = 20°C
- Udetemperatur: θe = -12°C
Uden varmegenvinding
Beregning:
HV = 60 m³ × 0,5 1/h × 0,34 = 10,2 W/K
ΦV = 10,2 W/K × (20 - (-12)) K = 10,2 × 32 = 326 W
Med 85 % varmegenvinding
Beregning:
ΦV = 326 W × (1 - 0,85) = 326 × 0,15 = 49 W
Besparelse: 277 W = 85 %
Ventilationskoncepter sammenlignet
| Koncept | Fordele | Ulemper | Indflydelse på varmebehov |
|---|---|---|---|
| Vinduesventilation | Ingen investering, fleksibel | Stort varmetab, afhænger af brugeradfærd | Høj (fulde ventilationsvarmetab) |
| Ren udsugning | Billig, fugtsikring | Ingen varmegenvinding | Mellem |
| Balanceret ventilation med VG | Energieffektiv, godt komfortniveau | Højere investering | Lav (op til -90 %) |
| Decentrale enheder | Kan eftermonteres, ofte med VG | Støj, visuel påvirkning | Lav til mellem |
Indflydelse på bygningens varmebelastning
Ved beregning af bygningens dimensionerende varmebelastning behandles ventilationsvarmetab anderledes end transmissionsvarmetab:
Standardmetode (konservativ)
Summen af alle rums ventilationsvarmetab = bygningens samlede ventilationsvarmetab.
Udvidet metode (mere realistisk)
Tager højde for:
- Samtidighed: Ikke alle rum ventileres maksimalt på samme tid
- Varmeoverførsel: Varm udsugningsluft fra ét rum kan forvarme andre zoner via varmegenvinding
- Infiltrationsudligning: Tryk- og sugeeffekter i bygningen
Bemærk: Vores varmebelastnings-beregner anvender standardmetoden for at dimensionere sikkert. De faktiske ventilationsvarmetab i drift kan være lavere.
Typiske fejl, der bør undgås
1. At undervurdere ventilationsvarmetab
I velisolerede nybyggerier kan ventilationsvarmetab udgøre over 50 % af den samlede varmebelastning.
2. Ikke at tilpasse ventilation efter vinduesudskiftning
Nye, tætte vinduer reducerer infiltration markant. Uden kontrolleret ventilation risikerer man:
- Fugtskader
- Skimmelsvamp
- Dårlig luftkvalitet
I Danmark anbefales mekanisk ventilation ofte ved større renoveringer netop af denne grund.
3. At overvurdere varmegenvindingsgraden
Producentens virkningsgrad gælder typisk under laboratorieforhold. Realistiske fradrag:
- Frostsikring: -5 til -10 %
- Utætheder og bypass: -2 til -5 %
- Manglende vedligehold: -5 til -15 %
Tiltag til reduktion af ventilationsvarmetab
1. Forbedring af bygningstæthed
| Tiltag | Typiske omkostninger | Forbedring af n50 |
|---|---|---|
| Tætning af vinduer | 400-800 kr./vindue | -0,5 til -1,0 1/h |
| Isolering/tætning af vindues- og rullekasseområder | 250-450 kr./stk. | -0,2 til -0,5 1/h |
| Tætning af gennemføringer | Varierer | -0,5 til -1,0 1/h |
I Danmark dokumenteres forbedret tæthed typisk med blowerdoor-test efter DS/EN ISO 9972.
2. Eftermontering af ventilationsanlæg med varmegenvinding
| System | Typiske omkostninger (DK) | Varmegenvindingsgrad |
|---|---|---|
| Decentrale ventilationsenheder (parvis) | ca. 8.000-15.000 kr. | 70-85 % |
| Centralt balanceret anlæg (bolig) | ca. 80.000-150.000 kr. | 80-95 % |
I nye danske boliger er balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding som udgangspunkt et krav i BR18 for at opfylde energirammen.
3. Optimering af ventilationsadfærd
- Kortvarig gennemtræk i stedet for konstant åbent vindue
- Krydsventilation for hurtigt luftskifte
- Behovsstyret ventilation (f.eks. CO₂- eller fugtstyring)
I mekaniske anlæg kan behovsstyring reducere både elforbrug til ventilatorer og varmebehov til opvarmning af tilluften.
Støtteordninger og incitamenter i Danmark
I Danmark findes der ikke direkte tilskud til selve ventilationsanlægget i alle perioder, men energieffektivisering kan udløse støtte via generelle ordninger:
- Bygningspuljen (administreres af Energistyrelsen): Har i flere runder givet tilskud til energirenovering, herunder forbedret klimaskærm og i nogle tilfælde ventilation som del af helhedsrenovering. Puljen åbner i perioder og har skiftende fokus – tjek altid aktuelle retningslinjer på sparenergi.dk.
- Afkoblingsordning fra gas og støtte til varmepumper: Ikke direkte ventilation, men relevant, da lavere varmebehov via ventilation og isolering gør varmepumper mere attraktive.
- Håndværkerfradrag (servicefradrag) har tidligere kunnet bruges til visse energiforbedringer; ordningen ændres løbende, så aktuelle regler skal kontrolleres på skat.dk.
Mange energiselskaber og kommuner tilbyder desuden gratis energirådgivning om ventilation, tæthed og energirenovering.
Energimærkning og dokumentation i Danmark
I Danmark er der krav om energimærkning af bygninger efter Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Energimærket:
- viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G)
- tager højde for både transmissionstab og ventilationsvarmetab
- indeholder forslag til forbedringer, f.eks. tætning, mekanisk ventilation med varmegenvinding og efterisolering
For nye bygninger skal energirammen i BR18 overholdes, og projekterende skal dokumentere energiforbruget, typisk efter SBi-anvisninger og standarder som DS 418 (varmetabsberegning) og DS/EN ISO 13790 / 52016 (energiforbrug).
Varmebelastnings-beregneren
Vores varmebelastnings-beregner tager højde for alle ventilationsforhold:
- Rumvise luftskifter efter anvendelse
- Forskellige ventilationskoncepter (naturlig, mekanisk)
- Varmegenvinding med justerbar virkningsgrad
- Infiltrationsberegning efter bygningens tæthed
Beregn nu: Find ventilationsvarmetabet for din bygning med vores varmebelastnings-beregner.
Relaterede artikler
- Hvad er varmebelastning? – Grundlæggende om beregning af varmebehov
- Transmissionsvarmetab – Varmetab gennem klimaskærmen
- U-værdien forklaret – Den vigtigste nøgleparameter for bygningsdele
- Renoveringsanbefalinger – Tiltag til at reducere varmebelastningen
Kilder
- EN 12831-1 – Beregning af dimensionerende varmebelastning
- DS 447 – Ventilation i bygninger
- DS/EN ISO 9972 – Bestemmelse af bygningers lufttæthed (blowerdoor)
- BR18 – Bygningsreglementet (Energikrav og ventilation)
- Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (Energistyrelsen)