Varmepumpe: Den komplette guide 2026 ikon

Varmepumpe: Den komplette guide

Varmepumper har udviklet sig til at være den dominerende nye varmeteknologi. I Danmark blev der ifølge Energistyrelsen og branchetal installeret varmepumper i langt størstedelen af nye helårsboliger i 2023, og antallet af udskiftninger i eksisterende bygninger stiger kraftigt år for år. Globalt nåede markedet i 2024 et volumen på omkring 70 milliarder US-dollar.

Udviklingen drives af flere forhold: stigende priser på fossile brændsler, skærpede klimamål, større miljøbevidsthed og attraktive støtteordninger. Samtidig er teknologien blevet mere effektiv, mere støjsvag og bedre tilpasset eksisterende bygninger.

Denne guide for 2026 forklarer funktionsprincippet, sammenligner de forskellige typer varmepumper, gennemgår aktuelle omkostninger og danske tilskud og giver praktiske råd til korrekt dimensionering efter gældende danske standarder. Du finder også henvisninger til vores mere dybdegående artikler om enkeltemner.

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et anlæg, der flytter varme fra et lavere til et højere temperaturniveau. Princippet er det samme som i et køleskab – blot med modsat formål: Hvor køleskabet fjerner varme fra sit indre og afgiver den til omgivelserne, trækker varmepumpen varme ud af omgivelserne og afgiver den til varmesystemet i bygningen.

Kredsløbet i fire faser

Varmepumpens kølekredsløb består af fire på hinanden følgende faser:

Fase Komponent Proces Aggregattilstand
1 Fordamper Optager varme fra omgivelserne Væske → Gas
2 Kompressor Øger tryk og temperatur Gas (varm)
3 Kondensator Afgiver varme til varmesystemet Gas → Væske
4 Ekspansionsventil Sænker tryk og temperatur Væske (kold)

Kølemidlet cirkulerer kontinuerligt i dette lukkede kredsløb. Det optager varme ved lav temperatur og afgiver den igen ved højere temperatur. Kompressoren er den eneste komponent, der bruger elektrisk energi.

Fysisk baggrund: En varmepumpe bryder ikke termodynamikkens love. Den elektriske energi til kompressoren gør det muligt at transportere varme mod det naturlige temperaturfald.

En mere detaljeret forklaring af de fysiske principper finder du i artiklen Anti-køleskabet: Hvordan fungerer en varmepumpe?.

Komponenterne i overblik

Alle varmepumper er opbygget af de samme grundlæggende komponenter, som arbejder sammen i et lukket kredsløb:

Komponent Funktion Kendetegn
Fordamper Optager varme fra omgivelserne Varmeveksler med stor overflade
Kompressor Komprimerer kølemidlet Elmotor, hovedforbrugeren af strøm
Kondensator Afgiver varme til varmesystemet Kompakt varmeveksler
Ekspansionsventil Sænker tryk og temperatur Droslingsorgan, normalt vedligeholdelsesfri
Kølemiddel Transporterer varmen Fordamper ved lav temperatur

Kølemidler i forandring

Traditionelle kølemidler som R410A har et højt globalt opvarmningspotentiale (GWP). Moderne varmepumper anvender i stigende grad R290 (propan) med et GWP på kun 3 (mod 2088 for R410A). R290 er brændbart, så fyldningsmængderne er begrænsede, og der skal overholdes sikkerhedsafstande og gældende danske installationsregler.

Detaljer om de enkelte komponenter forklares i artiklen Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil.

Typer af varmepumper – sammenligning

Varmepumper klassificeres efter deres varmekilde og det medie, der bruges i varmesystemet. De tre mest udbredte typer til boliger er:

Luft-vand-varmepumpe

Luft-vand-varmepumpen henter varme fra udeluften og overfører den til varmeanlæggets vand. Det er den klart mest udbredte type i Danmark.

Fordele:

  • Relativt lave installationsomkostninger
  • Normalt ingen egentlig myndighedsgodkendelse
  • Fleksibel placering (udedel ude, evt. kompaktanlæg inde)
  • Hurtig installation

Ulemper:

  • Lavere effektivitet ved meget lave udetemperaturer
  • Støj fra udedelen skal håndteres korrekt
  • Højere driftsomkostninger end jordvarme

Jordvarmepumpe (Sole-vand)

Jordvarmepumpen udnytter den forholdsvis konstante temperatur i jorden. Varmen optages via jordslanger (horisontale kollektorer) eller lodrette jordvarmeboringer.

Fordele:

  • Højeste effektivitet (stabil varmekildetemperatur)
  • Meget støjsvag (ingen udedel med ventilator)
  • Kan ofte køle passivt om sommeren
  • Laveste driftsomkostninger

Ulemper:

  • Højere investering (jordarbejde/boringer)
  • Kræver tilladelse til boringer og visse jordkollektorer fra kommunen
  • Kræver passende grundareal til kollektorer
  • Længere projektering og udførelse

Luft-luft-varmepumpe

Luft-luft-varmepumpen opvarmer direkte rumluften uden vandbåret system. I Danmark bruges den især i sommerhuse og mindre boliger.

Fordele:

  • Kan både varme og køle
  • Lave investeringsomkostninger
  • Hurtig reaktion på temperaturændringer

Ulemper:

  • Ingen produktion af brugsvand
  • Kræver indedele/kanalsystem i de rum, der skal opvarmes
  • Typisk lavere effektivitet end vandbårne systemer til helårsboliger

Sammenligning af varmepumpetyper

Kriterium Luft-vand Jordvarme (sole-vand) Luft-luft
Anlæg + installation ca. 100.000–200.000 kr. ca. 150.000–300.000 kr. ca. 60.000–110.000 kr.
Årsvirkningsgrad (JAZ) 3,0–4,0 4,0–5,0 2,5–3,5
Pladsbehov Lille til mellem Stort (jordarbejde/boringer) Lille
Myndighedskrav Typisk kun anmeldelse/støjkrav Kommunal tilladelse til boringer Få krav
Varmt brugsvand Ja Ja Nej
Køling Muligt (aktiv) Muligt (ofte passiv) Ja
Støj Udedel hørbar Meget stille Indedele hørbare
Velegnet til Nybyggeri og renoveret bolig Nybyggeri og renoveret bolig med grund Supplerende varme, sommerhus

Mere om de forskellige typer og kombinationen med solceller finder du i artiklen Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller.

Nøgletal: COP, JAZ, SCOP

Effektiviteten af en varmepumpe beskrives med flere nøgletal. At forstå disse værdier er afgørende for at kunne vurdere og sammenligne anlæg.

COP – Coefficient of Performance

COP er et øjebliksbillede, målt under standardiserede laboratorieforhold (f.eks. A2/W35 = 2 °C udeluft, 35 °C fremløb).

Beregning:

COP = Varmeeffekt (kW) ÷ Elforbrug (kW)

En COP på 4 betyder: Af 1 kW el produceres 4 kW varme.

SCOP – Seasonal Coefficient of Performance

SCOP tager højde for flere driftspunkter over en hel fyringssæson og er mere retvisende end COP. Den bestemmes efter EN 14825 og angives på EU-energimærket.

JAZ – Årsvirkningsgrad

JAZ (årsarbejdsfaktor) er den reelle effektivitet for en installeret varmepumpe over et helt år. Den omfatter alle driftsforhold, dellast og hjælpeenergi (pumper, styring m.m.).

Principskitse for beregning:

JAZ = Produceret varme (kWh/år) ÷ Forbrugt el (kWh/år)

I Danmark anvendes bl.a. beregningsmetoder i DS 469 og SBi-anvisninger til dimensionering og vurdering af varmepumpeanlæg, som i praksis svarer til de tyske VDI-metoder.

Vurdering af JAZ

JAZ Vurdering Typisk anvendelse
< 3,0 Utilstrækkelig Ældre anlæg, ugunstige forhold
3,0–3,5 Acceptabel Ældre bygning med høj fremløbstemperatur
3,5–4,0 God Standard nybyggeri eller godt renoveret bolig
> 4,0 Meget god Nybyggeri med gulvvarme, jordvarme

Tilskudskrav i Danmark: For at få tilskud via statslige puljer (fx tidligere Bygningspuljen og Fjernvarmepuljen) har der typisk været krav om, at varmepumpen er på Energistyrelsens positivliste og opfylder minimumskrav til SCOP/JAZ. Tjek altid de aktuelle krav på sparenergi.dk, da ordninger og grænseværdier kan ændre sig.

Uddybende forklaringer af nøgletallene og deres beregning finder du i artiklen Nøgletal og dimensionering af varmepumper.

Valg af den rigtige størrelse

Korrekt dimensionering er afgørende for både effektivitet og komfort. En for stor varmepumpe vil starte og stoppe ofte (taktning), hvilket øger slid og sænker effektiviteten.

Varmebehov som grundlag

Varmebehovet (varmetabet) angiver, hvor stor varmeeffekt der kræves ved den laveste dimensionerende udetemperatur. I Danmark beregnes det efter standarder som DS 418 (varmetabsberegning) og DS 469 (varmeanlæg i bygninger), som er de danske modstykker til DIN EN 12831.

Tommelværdier for specifikt varmebehov:

Bygningstype Specifikt varmebehov
Passivhus 10–20 W/m²
Nyt lavenergihus (BR18 lavenergi) 25–35 W/m²
Standard nybyggeri efter BR18 35–45 W/m²
Renoveret bolig (efter ca. 1995) 60–80 W/m²
Ældre bolig før 1980 100–150 W/m²
Urenoveret ældre hus før 1960 120–180 W/m²

Tommelfingerregel for varmebehov

Varmebehov (kW) = Boligareal (m²) × specifik værdi (W/m²) ÷ 1000

Eksempel: Et nybygget hus på 150 m² med 45 W/m² kræver: 150 × 45 ÷ 1000 = 6,75 kW varmeeffekt

Tillæg til varmt brugsvand

Til produktion af varmt brugsvand lægges et tillæg:

  • Gennemsnitlig husstand: +0,25 kW pr. person
  • Ved separat brugsvandsvarmepumpe: Tillægget kan bortfalde

Komplet eksempel:

  • 150 m² nybyggeri: 6,75 kW
  • 4-personers husstand: +1,0 kW
  • I alt: 7,75 kW → vælg varmepumpe på ca. 8 kW

Undgå overdimensionering: En varmepumpe, der er 20 % for stor, kan reducere årsvirkningsgraden med 10–15 %. Dimensionér hellere en anelse konservativt og brug elpatron som reserve ved ekstrem kulde.

Til en mere præcis beregning kan du bruge vores varmebehovs-beregner.

Driftsformer

Afhængigt af bygning og behov kan varmepumpen drives på forskellige måder.

Monovalent drift

Varmepumpen dækker hele varmebehovet alene. Det er den mest effektive driftsform.

Forudsætninger:

  • Godt isoleret bygning (nybyggeri eller gennemgribende renoveret)
  • Lavtemperatur-varmesystem (maks. ca. 55 °C fremløb)
  • Varmepumpen dimensioneret efter varmebehovet

Bivalent drift

Varmepumpen arbejder sammen med en anden varmekilde. Under en bestemt udetemperatur (bivalenspunktet) kobles supplerende varme til.

Varianter:

Variant Beskrivelse
Bivalent-parallel Varmepumpe og supplerende varmekilde kører samtidig
Bivalent-alternativ Under bivalenspunktet dækker kun supplerende varmekilde
Bivalent-delvis parallel Kombination af de to strategier

Hybrid drift

Et hybridsystem kombinerer varmepumpe og gas-/olie-kedel i ét anlæg eller som samkørende system. Styringen vælger automatisk den mest økonomiske drift ud fra el- og brændselspriser.

Valg af driftsform – tommelfingerregel:

Situation Anbefalet driftsform
Nybyggeri med gulvvarme Monovalent
Renoveret ældre hus med lave fremløb Monovalent
Ældre hus med radiatorer og ca. 60 °C Bivalent eller hybrid
Ældre hus uden planlagt renovering Hybrid eller trinvis løsning

Detaljer om driftsformer forklares i artiklen Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid.

Omkostninger og økonomi

Omkostningerne ved en varmepumpe består af investering, installation og løbende drift.

Anlægsomkostninger (inkl. installation)

Varmepumpetype Typisk prisniveau (DK) Bemærkning
Luft-vand ca. 100.000–200.000 kr. Afhænger af effekt, fabrikat og rørarbejde
Jordvarme (horisontal kollektor) ca. 150.000–250.000 kr. Inkl. jordarbejde
Jordvarme (lodrette boringer) ca. 180.000–300.000 kr. Inkl. boringer (typisk 200–400 kr./m)
Luft-luft ca. 60.000–110.000 kr. Til mindre boliger/sommerhuse

(Priserne er vejledende totalpriser inkl. moms og kan variere betydeligt afhængigt af hus, el-arbejde, jordarbejde og valg af installatør.)

Beregning af driftsomkostninger

De årlige elomkostninger kan overslagsmæssigt beregnes som:

Elomkostning = Varmebehov (kWh/år) ÷ JAZ × Elpris (kr./kWh)

Eksempel:

  • Varmebehov: 15.000 kWh/år
  • JAZ: 4,0
  • Elpris (inkl. afgifter): 2,25 kr./kWh

Elomkostning = 15.000 ÷ 4,0 × 2,25 ≈ 8.440 kr./år

Sammenligning af varmesystemer

Nøgletal Varmepumpe Naturgas-kedel Olie-kedel
Energi-/brændselspris 2,25 kr./kWh el 1,10 kr./kWh gas 1,00 kr./kWh olie
Virkningsgrad/JAZ 4,0 0,95 0,90
Effektiv varmepris ca. 0,56 kr./kWh ca. 1,16 kr./kWh ca. 1,11 kr./kWh
Ved 15.000 kWh/år ca. 8.400 kr./år ca. 17.400 kr./år ca. 16.700 kr./år

Selv med højere elpris giver en varmepumpe med JAZ omkring 4,0 typisk de laveste årlige varmeudgifter.

Tilskud og støtteordninger i Danmark

I Danmark findes der ikke én samlet ordning som tyske BAFA/KfW, men flere forskellige nationale og kommunale muligheder. Ordningerne ændres løbende, så nedenstående skal ses som et overblik – tjek altid de aktuelle vilkår hos Energistyrelsen.

Centrale ordninger (2025/2026):

Ordning Hvad støttes? Typisk støtte/fordel
Fjernvarmepuljen (Energistyrelsen) Konvertering fra individuel fossil varme til fjernvarme Tilskud til fjernvarmeselskaber – indirekte lavere tilslutningspris for boligejer
Tidligere Bygningspulje (afløses af nye ordninger) Energiforbedringer inkl. varmepumper Har givet 17.000–25.000 kr. til varmepumper – nye ordninger forventes med lignende niveauer
VE til proces og erhverv Varmepumper i virksomheder Tilskud pr. sparet kWh, typisk større projekter
Kommunale/regionale puljer Lokale energirenoveringer Varierer – tjek egen kommune
Skattefordele Håndværkerfradrag er afskaffet, men energiforbedringer kan øge ejendomsværdien Ingen direkte fradrag, men bedre energimærke og lavere driftsomkostninger

Praktisk råd: Start altid med at tjekke sparenergi.dk under “Tilskud og støtte”. Her opdaterer Energistyrelsen løbende information om aktuelle puljer, ansøgningsfrister og krav til varmepumper (fx energimærkning, SCOP og installatørkrav).

Varmepumpe i eksisterende bygninger (”altbau”)

Installation af varmepumpe i ældre huse er fuldt mulig, men kræver grundig planlægning.

Typiske udfordringer

  • Høje fremløbstemperaturer: Gamle radiatorer kræver ofte 60–70 °C
  • Dårlig isolering: Højt varmebehov kræver stor varmepumpe
  • Pladsforhold: Placering af udedel eller jordslanger kan være vanskelig

Mulige løsninger

Tiltag Effekt
Efterisolering (facade, loft, gulv) Sænker varmebehovet med 30–50 %
Udskiftning af vinduer Reducerer varmetab og kuldenedfald
Lavtemperatur-radiatorer Muliggør fremløb på 45–50 °C
Gulvvarme (helt eller delvist) Giver lave fremløbstemperaturer
Hybridsystem Supplerer varmepumpen ved spidsbelastning

Realistiske JAZ-niveauer i ældre huse

Bygningstilstand Fremløbstemperatur Forventet JAZ
Urenoveret, gamle radiatorer 60–70 °C 2,5–3,0
Delvist renoveret 50–55 °C 3,0–3,5
Renoveret, nye radiatorer 45–50 °C 3,5–4,0
Renoveret, gulvvarme 35–40 °C 4,0–4,5

Tommelfingerregel: Hver sænkning af fremløbstemperaturen med ca. 5 °C kan forbedre JAZ med omkring 0,3–0,5 point.

Dreamteamet: Varmepumpe + solceller

Kombinationen af varmepumpe og solcelleanlæg (PV) giver særlige fordele: Den egenproducerede strøm driver varmepumpen, hvilket sænker driftsomkostningerne og forbedrer CO₂-regnskabet.

Synergier i kombinationen

  • Højere egenforbrug: Overskydende solstrøm bruges til varmeproduktion
  • Lavere elregning: Egen strøm i stedet for fuld netpris
  • Meget lav CO₂-belastning: Ved grøn el er opvarmningen næsten CO₂-neutral
  • Mere uafhængighed: Mindre følsomhed over for elprisudsving

Anbefalinger til dimensionering

Komponent Dimensionering Eksempel (150 m²)
Varmepumpe Efter varmebehov 8 kW
Solcelleanlæg Normal størrelse + 2–3 kWp ca. 10 kWp
Batterilager Valgfrit, 8–12 kWh ca. 10 kWh

Eksempelberegning

Udgangspunkt:

  • 150 m² nybyggeri, 4 personer
  • 8 kW varmepumpe, JAZ 4,0
  • Varmebehov: 15.000 kWh/år → elforbrug til varmepumpe: 3.750 kWh/år
  • Husholdningsel: 4.000 kWh/år
  • I alt: 7.750 kWh/år elforbrug

Med 10 kWp solceller og 10 kWh batteri:

  • Årligt solcelleudbytte i DK: ca. 9.000–10.000 kWh/år
  • Egenforbrug: ca. 5.000 kWh/år (omkring 50 %)
  • Selvforsyningsgrad: ca. 60–70 %
  • Nettokøb fra elnettet: ca. 2.750 kWh/år
  • Potentiel besparelse: i størrelsesordenen 10.000–15.000 kr./år afhængigt af elpris og afregningsvilkår

Mere om kombinationen i artiklen Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller.

Fordele og ulemper – overblik

Fordele

Fordel Forklaring
Høj effektivitet JAZ 3–5: Af 1 kWh el fås 3–5 kWh varme
Miljøvenlig Ingen lokale CO₂-udledninger, meget lavt klimaaftryk med grøn el
Lave driftsomkostninger Ved god JAZ billigere end gas/olie
Lang levetid 15–25 år, relativt lavt vedligehold
Intet brændselslager Ingen olietank eller gasledning nødvendig
Mulighed for køling Mange anlæg kan også køle om sommeren
Tilskudsmuligheder Statlige og kommunale støtteordninger til energieffektivisering

Ulemper

Ulempe Forklaring
Høj investering Ca. 100.000–300.000 kr. afhængigt af type
Afhængig af el Ingen varme ved strømafbrydelse uden backup
Lavere effektivitet ved streng frost Særligt for luft-vand ved fx -15 °C
Støj Udedel kan høres (typisk 35–50 dB)
Krav til lav fremløbstemperatur Ikke alle eksisterende varmeanlæg er egnede uden tilpasning
Kræver god projektering Dimensionering og indregulering er afgørende for resultatet

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan en varmepumpe betale sig i et ældre hus?

Ja, under de rette forudsætninger. Afgørende er det samlede varmebehov og den nødvendige fremløbstemperatur. Ved fremløb under ca. 55 °C og en forventet JAZ på mindst 3,0 er en varmepumpe normalt økonomisk fornuftig. Hvor høje fremløbstemperaturer ikke kan undgås, kan et hybridsystem eller en trinvis løsning (først isolering, så varmepumpe) være bedre.

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Moderne luft-vand-varmepumper har typisk en lydeffektniveau på omkring 35–55 dB(A). Til sammenligning ligger et køleskab omkring 40 dB(A), og almindelig samtale omkring 60 dB(A). I Danmark gælder der kommunale støjgrænser ved naboskel, så placering og evt. støjskærme skal planlægges omhyggeligt.

Hvor længe holder en varmepumpe?

Levetiden er typisk 15–25 år ved korrekt installation og regelmæssig service. Kompressoren er den mest udsatte komponent. Hyppig start/stop-drift (taktning) forkorter levetiden, så korrekt dimensionering og god styring er vigtig.

Hvilken fremløbstemperatur er optimal?

Jo lavere, desto bedre for effektiviteten. Tommelværdier:

  • Gulvvarme: ca. 30–35 °C
  • Lavtemperatur-radiatorer: ca. 45–50 °C
  • Konventionelle radiatorer: ca. 55–60 °C

For hver 5 °C lavere fremløbstemperatur kan JAZ typisk forbedres med ca. 0,3–0,5 point.

Kan en varmepumpe også køle?

Mange varmepumper kan køre reversibelt og dermed køle om sommeren. Luft-vand-varmepumper giver aktiv køling via køledrift, mens jordvarmeanlæg ofte kan levere passiv køling via jorden. Kølekapaciteten er begrænset og erstatter ikke nødvendigvis et egentligt komfortkøleanlæg i meget varme perioder.

Bygningsregler, standarder og energimærkning i Danmark

For at planlægge og installere varmepumper korrekt i Danmark er det vigtigt at kende de relevante regler og standarder.

Bygningsreglement og energikrav

  • Det gældende Bygningsreglement (BR18) fastsætter krav til bygningers energiramme, isoleringsniveau og installationer.
  • For nybyggeri skal den samlede energiramme overholdes, og der er minimumskrav til U-værdier for tag, ydervægge, gulve og vinduer.
  • Ved større renoveringer kan der udløses krav om forbedret isolering og mere effektive varmeanlæg.

U-værdier og varmeisolering beregnes efter den danske standard DS 418 og den danske implementering af EN ISO 6946, som svarer til de tyske U-værdi-standarder.

Standarder for varmepumper

I stedet for tyske VDI-retningslinjer anvendes i Danmark bl.a.:

  • DS 469: Varmeanlæg i bygninger – dimensionering og projektering
  • DS 418: Beregning af varmetab fra bygninger
  • EN 14511 / EN 14825: Prøvning og ydelsesangivelse for varmepumper (EU-fælles)
  • Energistyrelsens tekniske krav til varmepumper på positivlisten (SCOP, støj, m.m.)

Når en tysk vejledning som VDI 4650 nævnes, svarer det i dansk praksis til at bruge DS 469, DS 418 og SBi-anvisninger til beregning af årsvirkningsgrad og dimensionering.

Energimærkning og energirapporter

  • I Danmark gælder energimærkningsordningen for bygninger, administreret af Energistyrelsen.
  • Ved salg eller udlejning af helårsboliger skal der foreligge et gyldigt energimærke, som viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G).
  • Energimærket indeholder også forslag til rentable energiforbedringer, herunder skift til varmepumpe, efterisolering, vinduesudskiftning m.m.
  • Varmepumper som produkter er desuden omfattet af EU’s energimærkning (A+++ til G) med angivelse af SCOP og støjniveau.

Konklusion

Kernepointe: Varmepumper udnytter energi fra omgivelserne og kan med en årsvirkningsgrad på 3 til 5 levere varme langt mere effektivt end fossile varmesystemer. Teknologien er ideel til nybyggeri og fungerer også i eksisterende huse, når fremløbstemperaturen kan holdes under ca. 55 °C. I kombination med solceller kan varmepumpen give næsten CO₂-neutral opvarmning og meget lave driftsomkostninger.

Valget af den rigtige varmepumpetype afhænger af bygning, grund og økonomi. Luft-vand-varmepumper giver ofte det bedste kompromis mellem pris og effektivitet, mens jordvarme ved tilstrækkelig plads kan opnå den højeste effektivitet. Med de danske energikrav i BR18, energimærkningsordningen og de tilgængelige støtteordninger er varmepumper et centralt element i omstillingen til et mere energieffektivt og klimavenligt varmesystem i danske boliger.

Den komplette artikelserie om varmepumper

  1. Varmepumpe: Den komplette guide – du er her
  2. Anti-køleskabet: Hvordan fungerer en varmepumpe? – Fysiske grundprincipper
  3. Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil – Detaljer om opbygning
  4. Nøgletal og dimensionering af varmepumper – COP, JAZ, SCOP
  5. Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – Sådan kan anlægget drives
  6. Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller – Typer & kombination med PV

Kilder

Beregn din JAZ

Med vores gratis varmepumpe-beregner kan du beregne den forventede årsvirkningsgrad for din varmepumpe – inklusive driftsomkostninger og CO₂-besparelse – efter principper svarende til DS 469 og gængs dansk praksis.

→ Til varmepumpe-beregneren