Varmepumpen er installeret, den kører – og hvad så? Mange ejere nøjes med fabriksindstillingerne eller de værdier, installatøren satte ved idriftsættelsen, og rører ikke anlægget bagefter. Det er en fejl: En varmepumpes effektivitet afhænger i høj grad af, hvor godt den er tilpasset den konkrete bygning. Og den tilpasning er ikke en engangsopgave, men en proces, der typisk strækker sig over en til to fyringssæsoner.

Artiklen henvender sig til alle, der vil have mere ud af deres varmepumpe – uden dyre fagfolk, med enkle midler og lidt tålmodighed. Vi gennemgår de vigtigste indstillingsmuligheder, afliver myter (f.eks. om individuel rumregulering) og giver en konkret køreplan til systematisk optimering.

---

Hvorfor optimering er afgørende

Installatørens første indstilling er kun et udgangspunkt. Erfaringer fra både danske og europæiske projekter viser, at anlæg, der systematisk optimeres over en til to fyringssæsoner, opnår 15–25 % bedre effektivitet end anlæg, der aldrig røres efter installationen.

Årsagen er enkel: Hvert hus opfører sig forskelligt. Isoleringsniveau, orientering, brugsmønstre og endda møblering påvirker varmebehovet. De forhold kan ingen installatør fuldt ud tage højde for ved første indstilling – de viser sig først i den daglige drift.

Hvad er realistisk at opnå?

Udgangssituation	Efter optimering	Besparelse
Årsvirkningsgrad (JAZ) 3,0 (fabriksindstilling)	JAZ 3,8–4,2	200–400 DKK/år pr. 1.000 kWh varmebehov
JAZ 3,5 (fornuftig førsteindstilling)	JAZ 4,2–4,5	100–200 DKK/år pr. 1.000 kWh varmebehov

Den konkrete kronebesparelse afhænger af elpris og varmebehov, men procenttallene er typiske.

Optimering af en varmepumpe er en iterativ proces. Du observerer, justerer, observerer igen – og nærmer dig gradvist det optimale. Denne artikel viser, hvordan du gør det systematisk.

---

Varmekurven – den vigtigste enkeltfaktor

Varmekurven er den klart vigtigste parameter for effektiv drift af en varmepumpe. Den bestemmer, hvilken fremløbstemperatur varmepumpen leverer ved en given udetemperatur.

Princippet

Grundideen er enkel: Jo koldere det er udenfor, desto varmere skal vandet i varmeanlægget være. Varmekurven definerer denne sammenhæng.

To parametre bestemmer kurven:

Parameter	Funktion	Virkning
Hældning (stejlhed)	Hvor kraftigt reagerer fremløbstemperaturen på ændringer i udetemperaturen?	Påvirker adfærd ved kulde
Parallelforskydning (niveau)	På hvilket grundniveau ligger kurven?	Påvirker generelt temperaturniveau

Typiske startværdier

Afhængigt af varmesystem og bygningstype gælder forskellige tommelfingerregler:

Varmesystem	Hældning	Niveau	Typisk fremløbstemperatur
Gulvvarme, nybyggeri	0,3–0,5	2–4	28–35 °C
Gulvvarme, ældre hus	0,5–0,8	4–6	32–40 °C
Lavtemperatur-radiatorer	0,8–1,0	–	40–50 °C
Konventionelle radiatorer	1,0–1,5	–	50–60 °C

Praktisk diagnose

Observer huset over flere dage ved forskellige udetemperaturer:

Symptom	Årsag	Løsning
Konstant for koldt	Grundniveau for lavt	Hæv parallelforskydning (+1 til +2)
Konstant for varmt	Grundniveau for højt	Sænk parallelforskydning (−1 til −2)
Kun for koldt ved frost	Hældning for lav	Øg hældning (+0,1 til +0,2)
Kun for varmt i overgangsperioder	Hældning for høj	Sænk hældning (−0,1 til −0,2)
Koldt om morgenen, varmt om eftermiddagen	Varmekurve/urprogram reagerer for langsomt	Justér evt. tidsprogram og forvarmning

Justering i praksis

Trin 1: Dokumentér udgangspunktet
Notér de aktuelle indstillinger og den målte rumtemperatur ved forskellige udetemperaturer.

Trin 2: Lav små ændringer
Ændr altid kun én parameter ad gangen og kun i små skridt:

• Parallelforskydning: maks. ±1 pr. justering
• Hældning: maks. ±0,1 pr. justering

Trin 3: Observer
Vent mindst 3–5 dage før næste ændring. Bygningen skal have tid til at reagere på den nye indstilling.

Trin 4: Dokumentér og gentag
Før en enkel log. Efter én fyringssæson har du værdifulde data til finjustering.

---

Hvorfor rumtermostater ofte er uhensigtsmæssige til varmepumper

I traditionelle varmeanlæg er rumtermostater en selvfølge. Ved varmepumper kan de derimod forringe effektiviteten markant.

Problemet: Taktning

Varmepumper styres efter returtemperaturen. Når rumtermostater lukker enkelte kredse, falder vandmængden (volumenstrømmen) i systemet. Følgen er:

1. Returtemperaturen stiger hurtigere end forventet
2. Varmepumpen stopper (selv om der stadig er varmebehov)
3. Kort efter starter den igen
4. Cyklen gentager sig – anlægget takter

Konsekvenserne

Problem	Virkning
Lav effektivitet ved start	De første 3–5 minutter ligger COP ofte kun på 1,5–2,5 i stedet for 4+
Øget slid	Kompressoren belastes af hyppige start/stop
Kortere levetid	Fra 20–25 år ned til 8–12 år ved kraftig taktning
Højere elforbrug	Op til ca. 17 % tab på årsvirkningsgraden pga. taktning

Den bedre tilgang: Jævn hus­temperatur

I stedet for at regulere enkelte rum med termostater bør hele husets temperatur styres via varmekurven:

1. Åbn termostatventiler helt i reference­rummet (typisk stue eller mest brugte opholdsrum)
2. Indstil varmekurven, så dette rum rammer den ønskede temperatur
3. Andre rum justeres kun ved større afvigelser via ventiler (f.eks. gæsteværelse, der ønskes permanent køligere)

Tankefeilen “at spare ved at køle rum ned”

Mange tror, de sparer energi ved at holde ubrugte rum kolde. Med varmepumper er det ofte forkert:

• Genopvarmning af et nedkølet rum kræver høj fremløbstemperatur
• Høj fremløbstemperatur giver lav COP
• Merforbruget ved genopvarmning overstiger ofte besparelsen

Bedre: En jævnt lidt lavere temperatur i hele huset (f.eks. 20 °C overalt i stedet for 22 °C i stuen og 16 °C i soveværelset).

---

Hydraulisk indregulering – gør-det-selv til gulvvarme

Hydraulisk indregulering sikrer, at hver varmekreds får præcis den vandmængde, den har brug for. Uden indregulering løber vandet primært gennem de korteste rør – nogle rum bliver for varme, andre for kolde.

Hvorfor særligt vigtigt ved varmepumper?

Varmepumper arbejder med lave fremløbstemperaturer og små temperaturforskelle. Ujævne gennemstrømme mærkes derfor tydeligere end i højtemperaturanlæg. I Danmark er hydraulisk indregulering desuden et krav i Bygningsreglementet (BR18) for nye og væsentligt ombyggede varmeanlæg, og det er en forudsætning for at opnå støtte fra f.eks. Bygningspuljen til energieffektivisering.

Besparelsespotentiale: Omkring 10–15 % energibesparelse det første år efter korrekt indregulering er realistisk.

Returtemperatur-metoden (DIY)

Metoden kræver ingen avancerede beregninger og kan udføres med enkle midler.

Du skal bruge:

• Infrarødt termometer (ca. 150–300 DKK) eller påspændings­termometer
• Oversigt over dine varmekredse (hvis den findes)
• Tålmodighed og tid (et weekendprojekt)

Forberedelse:

1. Åbn alle varmekredse helt på fordeleren
2. Sæt alle rumtermostater på maksimum (hvis de findes)
3. Indstil varmepumpen til en konstant, lidt forhøjet fremløbstemperatur (f.eks. 40 °C)
4. Lad systemet køre mindst 2 timer

Gennemførelse:

Trin	Handling	Mål
1	Mål returtemperaturen på hver kreds ved fordeleren	Registrér udgangssituationen
2	Beregn gennemsnittet af alle returtemperaturer	Fastlæg måltemperatur
3	Drosl kredse med for høj returtemperatur	Jævn fordeling af vandmængde
4	Vent 1 time og mål igen	Kontroller effekt
5	Gentag trin 3–4, til alle kredse ligger ±1 °C fra gennemsnittet	Indregulering afsluttet

Fortolkning af målinger:

Måleresultat	Betydning	Tiltag
Retur markant varmere end gennemsnit	For stor gennemstrømning	Luk ventilen lidt (¼ omdrejning)
Retur markant koldere end gennemsnit	For lille gennemstrømning	Åbn ventilen mere
Retur tæt på gennemsnit	Godt	Ingen ændring

Alternativ: Beregning af gennemstrømning

Hvis du kender varmebehovet (varmetabet) for de enkelte rum – f.eks. fra en varmetabsberegning efter DS 418 eller en projektering efter DS/EN 12831 (dansk implementering af EN 12831, der svarer til tysk DIN EN 12831) – kan du beregne de nødvendige gennemstrømninger:

Formel:

Gennemstrømning (l/min) = Varmebehov (W) / (1,16 × ΔT (K) × 60)

Eksempel: Rum 20 m², 50 W/m² varmebehov, 8 K temperaturforskel

• Varmebehov: 20 × 50 = 1.000 W
• Gennemstrømning: 1.000 / (1,16 × 8 × 60) = 1,8 l/min

Disse værdier kan du indstille direkte på fordelere med flowmålere.

Omkostninger sammenlignet

Løsning	Omkostning	Tidsforbrug
DIY (returtemperatur-metode)	150–300 DKK (termometer)	4–8 timer
DIY (med nye reguleringsventiler/RTL)	1.000–2.000 DKK	6–10 timer
Faginstallatør	4.500–7.000 DKK	–

---

Bivalenspunkt og optimering af hybridsystemer

Ved hybridsystemer (varmepumpe + gas-/oliekedel eller fjernvarmebackup) eller bivalent drift er bivalenspunktet en vigtig indstillingsparameter.

Hvad er bivalenspunktet?

Bivalenspunktet er den udetemperatur, hvor varmepumpens varmeeffekt netop svarer til bygningens varmebehov. Under denne temperatur skal den anden varmekilde støtte eller overtage.

Typiske værdier: −2 °C til −8 °C (afhængigt af varmepumpe og bygning)

Termisk vs. økonomisk bivalenspunkt

Der er to forskellige tilgange:

Betragtning	Definition	Typisk værdi
Termisk	Temperatur, hvor varmepumpens effekt = varmebehov	−5 til −10 °C
Økonomisk	Temperatur, hvor varmepumpen bliver dyrere end alternativet	−2 til −5 °C

Beregning af det økonomiske bivalenspunkt

Varmepumpen er økonomisk fordelagtig, så længe dens COP ligger over en grænse-COP:

Formel:

Grænse-COP = Elpris / (Alternativ energipris / Virkningsgrad)

Eksempel med naturgas:

• Elpris: 2,50 DKK/kWh
• Gaspris: 0,90 DKK/kWh
• Kedlens virkningsgrad: 95 %

Grænse-COP = 2,50 / (0,90 / 0,95) ≈ 2,64

Så længe varmepumpen har en COP over 2,6–2,7, er den billigere end gaskedlen. Ved hvilken udetemperatur COP falder under dette niveau, afhænger af varmepumpetypen og varmekurven.

Praktiske anbefalinger for hybridsystemer

Situation	Anbefalet bivalenspunkt
Godt isoleret hus, effektiv varmepumpe	−5 til −8 °C
Ældre hus med højere varmebehov	−2 til −4 °C
Dynamiske eltariffer (f.eks. timepris)	Brug automatisk styring efter aktuelle priser

---

Optimering af brugsvand (varmt vand)

Varmtvandsproduktionen udgør i mange danske husstande 15–25 % af varmepumpens elforbrug. I velisolerede huse kan andelen stige til 40–50 % af det samlede varmebehov. Her er der ofte et stort optimeringspotentiale.

Temperatur-dilemmaet

Temperatur	Effektivitet	Legionella-risiko
45–48 °C	Meget god (lille COP-tab)	Forhøjet
50–52 °C	God	Lav
55–60 °C	Middel (stort COP-tab)	Meget lav

Anbefalet indstilling

For én- og tofamiliehuse med korte rørstrækninger:

1. Normal beholdertemperatur: 48–50 °C
2. Ugentlig legionellafunktion: Opvarm til 60–64 °C én gang om ugen (ca. 30 minutter)
3. Optimer ladetider: Lad helst varmtvandsbeholderen, når der er solproduktion fra solceller eller højere udetemperaturer (midt på dagen).

Effektivitetsgevinst: Omkring 15–20 % lavere elforbrug til varmt vand sammenlignet med konstant 55 °C.

Optimering af ladedelta

Ladedeltaet er den temperaturforskel, der udløser en ny varmtvandsopladning:

Indstilling	Fordel	Ulempe
Lavt delta (4–6 K)	Længere driftstider, højere COP	Hyppigere ladninger
Højt delta (10–12 K)	Færre ladninger	Kræver højere fremløbstemperatur

Anbefaling: Et delta på 6–8 K er ofte det bedste kompromis.

---

Sæsonoptimering – toårsplanen

Optimering af en varmepumpe er ikke en engangsopgave. Først efter én til to komplette fyringssæsoner er anlægget for alvor tilpasset bygningen.

Hvorfor tager det så lang tid?

1. Ud­tørring af bygningen: Nybyggeri eller nyrenoverede huse bruger 2–3 år på at tørre helt ud. I den periode falder varmebehovet gradvist.

2. Sæsonvariation: En retvisende årsvirkningsgrad (JAZ/SCOP) kan først vurderes efter en hel fyringssæson. Milde vintre kan forvrænge billedet.

3. Læring: Du skal lære, hvordan dit hus reagerer ved forskellige udetemperaturer.

Gode tidspunkter for justeringer

Årstid	Udetemperatur	Justering
Forår/efterår	5–15 °C	Parallelforskydning (niveau)
Vinter	Under 0 °C	Hældning
Sommer	–	Indstillinger for varmt vand, evaluering

10 %-reglen

Ændr aldrig indstillinger med mere end 10 % af udgangsværdien ad gangen. Ved en hældning på 0,5 svarer det til maks. ±0,05 pr. justering.

---

Den konkrete optimeringsplan

Fase 1: Første fyringssæson (måned 1–6)

Periode	Tiltag	Forventet resultat
Uge 1–2	Dokumentér udgangspunkt: indstillinger, rumtemperaturer, elforbrug	Reference til sammenligning
Uge 3–4	Kontrollér/udfør hydraulisk indregulering	Jævn varmefordeling
Uge 5–8	Justér varmekurve i overgangsperioder (niveau)	Komforttemperatur uden overopvarmning
Uge 9–16	Ved frost: kontrollér hældning og justér om nødvendigt	Tilstrækkelig varme også i kulde
Uge 17–20	Optimer varmtvandsindstillinger	Legionellasikker drift med høj effektivitet
Uge 21–24	Første status, notér problemer	Forbedringsliste til næste sæson

Fase 2: Sommer (måned 7–9)

• Observer kun varmtvandsdrift
• Analysér data fra første fyringssæson
• Notér forbedringsmuligheder til næste sæson
• Finjustér evt. hydraulisk indregulering (rum, der var for varme/kolde)

Fase 3: Anden fyringssæson (måned 10–18)

Periode	Tiltag	Forventet resultat
Uge 1–4	Overtag indstillinger fra sidste år, observer	Bedre start end første år
Uge 5–12	Finjustering ved forskellige udetemperaturer	Hent de sidste procenter
Uge 13–20	Fortsat monitorering	Stabil, optimeret årsvirkningsgrad
Uge 21–24	Endelig evaluering, sammenlign med sidste år	Optimering afsluttet

Fase 4: Langtidsdrift

Efter optimeringsfasen:

• Månedligt: Kontroller årsvirkningsgrad (aflæs el- og varmemåler)
• Årligt: Tjek indstillinger for rimelighed
• Ved ændringer: Efter nye vinduer, ekstra isolering eller ombygning skal varmekurven justeres

---

Monitorering og effektkontrol

Uden målinger ingen optimering. Du skal bruge data for at kunne se fremskridt.

Nødvendigt udstyr

Komponent	Formål	Omkostning
Varmemåler	Måler produceret varme	Ofte allerede indbygget i nyere anlæg
Elmåler	Måler varmepumpens elforbrug	400–800 DKK (mellemmåler)
Termometre	Rumtemperaturer, frem-/retur	150–300 DKK
Dokumentation	Regneark eller app	Gratis

Beregning af årsvirkningsgrad (JAZ)

Årsvirkningsgraden er den vigtigste indikator for effektivitet:

JAZ = Varmeenergi (kWh) / Elforbrug (kWh)

Eksempel:

• Varmemåler: 12.500 kWh
• Elmåler: 3.200 kWh
• JAZ = 12.500 / 3.200 = 3,9

Vurdering af JAZ

JAZ	Vurdering	Anbefaling
> 4,5	Meget effektiv	Optimering vellykket, fasthold indstillinger
4,0–4,5	Effektiv	Godt, evt. små forbedringer muligt
3,5–4,0	Acceptabel	Potentiale, gennemgå varmekurven
3,0–3,5	Forbedringsbehov	Systematisk analyse anbefales
< 3,0	Problematisk	Inddrag fagperson/energirådgiver

---

Yderligere optimeringstips

Net- og laststyring (fleksibelt elforbrug)

I Danmark udrulles i stigende grad dynamiske eltariffer og fleksible nettariffer. Mange varmepumpestyringer kan kobles til timepriser og nettariffer, så varmepumpen automatisk flytter mest mulig drift til billige timer – uden at gå på kompromis med komforten.

Nat­sænkning – ja eller nej?

Bygningstype	Anbefaling	Begrundelse
Velisoleret (f.eks. lavenergihus/BR18-klasse 2020)	Ingen natsænkning	Genopvarmning koster mere end besparelsen
Middel isoleret	2 °C sænkning	Let besparelse mulig
Dårligt isoleret	3–4 °C sænkning	Mærkbar besparelse (ca. 3–8 %)

Vigtigt: Ved gulvvarme er natsænkning sjældent fornuftig pga. systemets træghed.

Optimering af temperaturforskel (ΔT)

Temperaturforskellen mellem frem- og retur (ΔT) påvirker driftstiderne:

ΔT	Fordel	Ulempe
Lav (4–5 K)	Høj volumenstrøm, jævn varmefordeling	Højere pumpeforbrug
Høj (8–10 K)	Længere driftstider for varmepumpen	Mere ujævn varmefordeling

Standardværdier:

• Gulvvarme: 5–7 K
• Radiatorer: 7–10 K

---

Undgå typiske fejl

Fejl	Konsekvens	Løsning
For høj varmekurve	Unødigt høj fremløbstemperatur, lav COP	Sænk trinvis
For aggressiv individuel rumregulering	Taktning, øget slid	Åbn termostater, regulér via varmekurve
Ingen hydraulisk indregulering	Ujævn varmefordeling	Udfør DIY-indregulering eller få fagmand på
For høj varmtvandstemperatur	Lav COP ved varmtvandsproduktion	48–50 °C + ugentlig legionellafunktion
Ingen dokumentation	Ingen mulighed for at vurdere forbedringer	Notér måleraflæsninger månedligt

---

Særligt om danske regler, standarder og tilskud

Selv om varmepumpeteknikken er den samme i hele Europa, er regler og støtteordninger nationale. Her er de vigtigste danske forhold, du bør kende, når du optimerer eller opgraderer dit anlæg.

Bygningsreglement og energikrav

I Danmark er krav til bygningers energiforbrug og varmeanlæg fastlagt i Bygningsreglementet (BR18):

• Nye bygninger skal overholde skærpede energirammer og lavt varmebehov.
• Ved større renoveringer gælder krav til efterisolering og forbedring af installationer, når det er rentabelt.
• Varmepumper til nybyggeri skal dimensioneres efter bygningens varmebehov, typisk beregnet efter DS/EN 12831 (dansk implementering af EN 12831, svarende til tysk DIN EN 12831).

U-værdier og transmissionstab beregnes efter DS/EN ISO 6946 (dansk udgave af EN ISO 6946), som er den lokale pendant til de tyske regler for U-værdiberegning.

Standarder for varmepumper

I Danmark anvendes de samme europæiske produktstandarder som i Tyskland, men med dansk betegnelse:

• DS/EN 14825: Test og beregning af SCOP (sæsonbestemt virkningsgrad)
• DS/EN 14511: Ydelsesdata for varmepumper
• Dimensionering og vurdering af årsvirkningsgrad svarer i praksis til tysk VDI 4650, men refereres i Danmark normalt til de nævnte DS/EN-standarder og energimærkningsordningen.

Energimærkning og energirapporter

I Danmark er energimærkning af bygninger lovpligtig ved salg, udlejning og for større bygninger. Ordningen administreres af Energistyrelsen:

• Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G).
• Rapporten indeholder forslag til rentable energiforbedringer – ofte inkl. skift til varmepumpe, efterisolering og optimering af varmeanlæg.
• Energimærket er baseret på beregninger efter bl.a. SBi-anvisninger og DS/EN-standarder.

Varmepumper som produkter er desuden omfattet af EU’s energimærkning (A+++ til D) efter forordning (EU) 811/2013, som også gælder i Danmark.

Tilskud og økonomiske incitamenter (status 2025/2026)

Danmark har ikke direkte ækvivalenter til tyske ordninger som BAFA og KfW, men der findes flere relevante støtte- og låneordninger:

1. Bygningspuljen (Energistyrelsen)

   • Støtter energirenovering i helårsboliger, herunder udskiftning af olie-, gas- og ældre elvarme til varmepumper.
   • Typisk tilskudsniveau:
     • 17.000–27.000 DKK for luft-vand-varmepumpe
     • 25.000–45.000 DKK for jordvarme (værdier kan variere fra ansøgningsrunde til ansøgningsrunde).
   • Krav: Boligen skal være helårsbolig, energimærke E, F eller G for visse tiltag, og varmepumpen skal være på Energistyrelsens positivliste og installeres af en VE-godkendt installatør.

2. Varmepumpepuljen / Fjernvarmepuljen

   • Har i perioder givet støtte til udfasning af olie- og gasfyr til fordel for varmepumper eller fjernvarme.
   • Betingelser og beløb ændres løbende – tjek altid aktuelle oplysninger på sparenergi.dk.

3. Låneordninger via realkredit og banker

   • Mange danske realkreditinstitutter tilbyder grønne lån eller forbedrede vilkår til energirenoveringer, herunder varmepumper og isolering.

4. Fradrag og skat

   • Det tidligere håndværkerfradrag er udfaset, men energirenoveringer kan i nogle tilfælde påvirke ejendomsvurdering og driftsomkostninger positivt. Tjek aktuelle regler hos Skattestyrelsen.

Når denne artikel omtaler generelle optimeringstiltag, kan de ofte kombineres med ovenstående støtteordninger, hvis du samtidig udskifter eller opgraderer anlægget. I Danmark er det dog et krav, at arbejdet udføres af en VE-godkendt installatør, hvis du vil opnå tilskud til selve varmepumpeinstallationen – men driftsoptimering og indstillinger, som beskrevet her, kan du selv stå for.

---

Konklusion

Den tid, du bruger på optimering, betaler sig: Et weekendprojekt til hydraulisk indregulering og løbende småjusteringer af varmekurven er ofte forskellen mellem et middelmådigt og et meget effektivt anlæg.

---

Den komplette artikelserie om varmepumper

1. Varmepumper: Den komplette guide 2026 – Overblik
2. Den omvendte køleskabseffekt: Hvordan fungerer en varmepumpe? – Fysiske grundprincipper
3. Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil – Komponenter i detaljer
4. Nøgletal og dimensionering af varmepumper – COP, JAZ, SCOP
5. Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – Driftsformer forklaret
6. Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller – Typer & kombination med PV
7. SCOP forklaret: Den sæsonbestemte virkningsgrad – Korrekt vurdering af effektivitet
8. Varmepumpe korrekt indstillet: Den praktiske guide – Du er her

---

Kilder

• Energistyrelsen: SparEnergi – Varmepumper
• Energistyrelsen: Bygningsreglementet BR18
• Energistyrelsen: Bygningspuljen
• [DS/EN 12831: Varmebehovsberegning af bygninger]
• [DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og -elementer – Varmeisolering – Beregning af varmeoverføringskoefficient]
• [DS/EN 14825: Varmepumper – Prøvning og vurdering af sæsonbestemt virkningsgrad]
• co2online: Hydraulischer Abgleich für Fußbodenheizung
• Bosch-Buderus: Wärmepumpen-Optimierungen

---

Beregning af varmebehov (varmetab)

For optimal dimensionering og indstilling af din varmepumpe skal du kende bygningens varmebehov. Brug vores gratis beregner:

→ Til varmebehovs-beregneren