SCOP forklaret: Sådan vurderer du varmepumpers effektivitet
SCOP på det europæiske energimærke
Siden 2019 har alle varmepumper, der sælges i EU, et energimærke med en effektivitetsklasse fra A+++ til D. Grundlaget for denne klassificering er SCOP – en nøgleparameter, der efter den europæiske standard EN 14825 beskriver effektiviteten over en hel fyringssæson.
SCOP adskiller sig grundlæggende fra den ældre COP-værdi: Hvor COP kun måles ved én enkelt udetemperatur (f.eks. A2/W35), vægter SCOP flere driftspunkter efter, hvor ofte de forekommer i en typisk fyringssæson. For den mellemste klimazone i Europa er det temperaturerne +12 °C, +7 °C, +2 °C og –7 °C.
Denne artikel forklarer, hvordan SCOP beregnes, giver typiske referenceværdier for forskellige varmepumpetyper og viser sammenhængen til ETAs-værdien, som i Danmark bl.a. bruges i energiramme- og energimærkeberegninger.
Dansk kontekst:
I Danmark anvendes de samme EU-standarder for SCOP som i resten af EU (EN 14825). I modsætning til Tyskland findes der ikke en national “DIN”-pendant, men de europæiske normer er implementeret via de danske standarder (DS/EN-serien) og Bygningsreglementet (BR18).
Hvad er SCOP?
SCOP står for Seasonal Coefficient of Performance – på dansk: sæsonbestemt virkningsgrad eller sæsonydelseskoefficient. Værdien angiver, hvor meget varmeenergi en varmepumpe i gennemsnit over en fyringssæson leverer pr. kWh elforbrug.
Beregningen sker efter den europæiske norm EN 14825 (i Danmark implementeret som DS/EN 14825). I modsætning til COP, der kun måles ved én temperatur, indgår der ved SCOP flere driftspunkter.
De fire målepunkter
For den mellemste klimazone (som Danmark hører til) bestemmes COP-værdier ved følgende udetemperaturer:
| Målepunkt | Udetemperatur | Andel af fyringssæson |
|---|---|---|
| Punkt 1 | +12 °C | Overgangsperioder (hyppige) |
| Punkt 2 | +7 °C | Mild vinter |
| Punkt 3 | +2 °C | Normal vinter |
| Punkt 4 | –7 °C | Kold vinter (sjælden) |
Disse enkeltværdier vægtes og lægges sammen. Da milde temperaturer i Nordeuropa og Danmark forekommer oftere end hård frost, har målepunkterne ved +7 °C og +2 °C størst indflydelse på SCOP.
Fremløbstemperatur er afgørende
SCOP angives for forskellige fremløbstemperaturer. Typisk:
- SCOP 35 (også LT – Low Temperature): For lavtemperatursystemer som gulvvarme
- SCOP 55 (også MT – Medium Temperature): For traditionelle radiatoranlæg
SCOP 35 er altid højere end SCOP 55, fordi varmepumpen arbejder mere effektivt ved lavere fremløbstemperaturer. På EU-energimærket er det som udgangspunkt SCOP for 55 °C, der vises – det er mest relevant for mange danske eksisterende bygninger, der stadig kræver højere fremløbstemperaturer.
De tre klimazoner i Europa
EU opdeler Europa i tre klimazoner med forskellige temperaturprofiler til SCOP-beregningen:
| Klimazone | Referenceby | Typiske lande | Ekstra målepunkt |
|---|---|---|---|
| Nordeuropa | Helsinki | Finland, Sverige, Norge, nordlige dele af Danmark | –15 °C |
| Mellemeuropa | Strasbourg | Danmark, Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig | – |
| Sydeuropa | Athen | Grækenland, Spanien, Italien | +2 °C udgår |
På EU-energimærket vises altid SCOP for den mellemste klimazone (Strasbourg-profilen). Producenter kan derudover oplyse værdier for de øvrige zoner.
For danske købere er Strasbourg-profilen generelt passende. I særligt kolde egne (f.eks. udsatte kystområder eller indlandsområder med mange frostgrader) kan den reelle effektivitet dog være lidt lavere end den angivne SCOP.
SCOP vs. COP vs. JAZ – forskellen
Disse tre nøgletal forveksles ofte, selv om de beskriver forskellige forhold:
COP (Coefficient of Performance)
COP er en øjebliksværdi målt under standardiserede laboratoriebetingelser. Den bestemmes efter EN 14511 ved fastlagte temperaturer, f.eks.:
- A2/W35: Udeluft 2 °C, fremløbstemperatur 35 °C
- B0/W35: Brine (jord) 0 °C, fremløbstemperatur 35 °C
COP er velegnet til teknisk sammenligning af apparater under identiske forhold, men siger kun lidt om effektiviteten i faktisk drift.
SCOP (Seasonal COP)
SCOP er et vægtet gennemsnit af flere COP-værdier over en typisk fyringssæson. Den er mere realistisk end COP, fordi forskellige udetemperaturer indgår. SCOP er grundlaget for EU-energimærket og mange krav til energieffektivitet.
JAZ (årsvirkningsgrad)
JAZ (på dansk ofte kaldt årsvirkningsgrad eller årsarbejdsfaktor) er den faktiske effektivitet for en installeret varmepumpe over et helt driftsår. Den kan først bestemmes efter installation og drift og tager højde for alle individuelle forhold: bygningens isoleringsniveau, brugeradfærd, lokalt klima og indstillinger på anlægget.
I Danmark bruges årsvirkningsgrader bl.a. i energimærkning og i beregninger efter SBi-anvisning 213 og BR18’s energirammebestemmelser.
Hvornår er hvilken værdi relevant?
| Situation | Relevant nøgletal |
|---|---|
| Sammenligne apparater før køb | SCOP (og COP til teknisk sammenligning) |
| Dokumentation i energiramme/energimærke | SCOP og beregnet årsvirkningsgrad (JAZ) |
| Kontrollere effektiviteten af eget anlæg | JAZ (målt årsvirkningsgrad) |
| Projektering og dimensionering | SCOP + beregnet JAZ efter gældende danske beregningsregler |
Danske standarder og vejledninger:
- DS/EN 14825: Test- og beregningsgrundlag for SCOP
- SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov – grundlag for energirammeberegninger
- BR18 (Bygningsreglementet): Krav til energiramme og installationer
- Energistyrelsens vejledninger: Metoder til beregning af varmepumpers årsvirkningsgrad i energimærker
Hvad er en god SCOP-værdi?
Mulige SCOP-værdier afhænger stærkt af varmepumpetype og fremløbstemperatur. Grundreglen er: Jo mere konstant varmekilden er, desto højere SCOP.
Tommelfingerregler efter varmepumpetype
Ved 35 °C fremløbstemperatur (gulvvarme):
| Varmepumpetype | Gennemsnit | God | Meget god |
|---|---|---|---|
| Luft-vand | 3,5–4,0 | 4,0–4,5 | > 4,5 |
| Jordvarme (brine-vand) | 4,2–4,7 | 4,7–5,2 | > 5,2 |
| Vand-vand | 5,0–5,5 | 5,5–6,5 | > 6,5 |
Ved 55 °C fremløbstemperatur (radiatorer):
| Varmepumpetype | Gennemsnit | God | Meget god |
|---|---|---|---|
| Luft-vand | 2,8–3,2 | 3,2–3,6 | > 3,6 |
| Jordvarme (brine-vand) | 3,3–3,8 | 3,8–4,2 | > 4,2 |
| Vand-vand | 4,0–4,5 | 4,5–5,0 | > 5,0 |
Hvorfor jord- og grundvandsvarmepumper klarer sig bedre
Luft-vand-varmepumper har en indbygget ulempe: Når det er koldest udenfor, og varmebehovet er størst, falder effektiviteten. Ved –7 °C udetemperatur arbejder en luft-vand-varmepumpe markant mindre effektivt end ved +7 °C.
Jordvarme- og vand-vand-varmepumper udnytter derimod varmekilder med næsten konstant temperatur: I ca. 1,5 m dybde ligger jordtemperaturen typisk omkring 8–12 °C året rundt, og grundvand ligger stabilt omkring 8–12 °C. Disse stabile forhold giver højere SCOP-værdier.
Inverterteknologi forbedrer SCOP
Moderne varmepumper med inverterteknologi kan regulere ydelsen trinløst efter behov. I dellast – altså ved mildt vejr, hvor varmebehovet er lavt – arbejder de særligt effektivt.
Med inverterregulering kan SCOP forbedres med ca. 8–15 % i forhold til ældre on/off-varmepumper. Topmodeller når i dag SCOP-værdier på over 5,0 ved 35 °C fremløbstemperatur.
ETAs: Sæsonbestemt rumopvarmnings-effektivitet
I EU-sammenhæng anvendes ofte den afledte størrelse ETAs (ηs) – sæsonbestemt rumopvarmnings-effektivitet – som procenttal. Den bruges bl.a. i energimærkning af varmepumper og kedler.
Formlen
ETAs (%) = (SCOP ÷ 2,5) × 100
Divisoren 2,5 er en standardiseret primærenergifaktor for el i EU’s økodesign-regler. Den tager højde for, at der til produktion af 1 kWh el i gennemsnit anvendes ca. 2,5 kWh primærenergi.
Regneeksempler
| SCOP | ETAs-beregning | ETAs |
|---|---|---|
| 3,0 | 3,0 ÷ 2,5 × 100 | 120 % |
| 3,5 | 3,5 ÷ 2,5 × 100 | 140 % |
| 4,0 | 4,0 ÷ 2,5 × 100 | 160 % |
| 4,5 | 4,5 ÷ 2,5 × 100 | 180 % |
| 5,0 | 5,0 ÷ 2,5 × 100 | 200 % |
En ETAs over 100 % betyder, at der ud af den anvendte primærenergi produceres mere varme, end man ville få ved direkte forbrænding i en traditionel kedel.
Dansk regulering:
I Danmark anvendes ETAs og SCOP primært som dokumentation i produktdatablade og energimærker. Selve bygningsreglementets energiramme (BR18, kap. 11) beregnes efter danske metoder (bl.a. SBi 213), hvor varmepumpers årsvirkningsgrad indgår. Kravene til energieffektivitet er samlet i BR18 og i Energistyrelsens vejledninger – der findes ikke særskilte danske tilskudskrav bundet direkte til ETAs, som man kender det fra tyske BAFA/KfW-ordninger.
SCOP på EU-energimærket
Alle varmepumper skal have et EU-energimærke. Effektivitetsskalaen går fra A+++ (bedst) til D (dårligst tilladte klasse).
Hvad mærket viser
Energimærket for varmepumper indeholder bl.a.:
- Energieffektivitetsklasse (A+++ til D)
- Nominel varmeeffekt i kW
- Lydniveau (lydtryks- eller lydeffektniveau) i dB(A)
- SCOP for den mellemste klimazone ved 55 °C fremløb
Effektivitetsklasser og SCOP
| Effektivitetsklasse | SCOP (ved 55 °C) | Typiske varmepumper |
|---|---|---|
| A+++ | ≥ 5,1 | De bedste jord- og grundvandsvarmepumper |
| A++ | 4,6–5,1 | Gode jordvarmepumper, de bedste luft-vand |
| A+ | 4,0–4,6 | Standard luft-vand-varmepumper |
| A | 3,4–4,0 | Enklere modeller |
De fleste luft-vand-varmepumper opnår A++ ved 35 °C fremløb, men kun A+ ved 55 °C. Jord- og vand-vand-varmepumper kan også ved højere fremløbstemperaturer nå A++ eller A+++.
Dansk energimærkning af bygninger:
- Selve bygningens energimærke (A2020–G) udstedes efter danske regler af certificerede energikonsulenter og er lovpligtigt ved salg/udlejning af bygninger.
- Varmepumpens SCOP og energimærke indgår som input i energimærkeberegningen, men bygningens energimærke er ikke det samme som apparatets EU-energimærke.
Eksempel fra praksis: SCOP-sammenligning med omkostningsberegning
Et konkret eksempel viser, hvordan forskellige SCOP-værdier påvirker driftsomkostningerne.
Forudsætninger
- Parcelhus på 150 m²
- Årligt varmebehov: 15.000 kWh
- Elpris: 2,50 kr./kWh (inkl. afgifter – afrundet eksempel)
Sammenligning af to varmepumper
| Egenskab | Varmepumpe A | Varmepumpe B |
|---|---|---|
| Type | Luft-vand | Luft-vand |
| SCOP (55 °C) | 3,2 | 3,8 |
| Anskaffelsespris | 90.000 kr. | 115.000 kr. |
Elforbrug og omkostninger
Varmepumpe A (SCOP 3,2):
- Elforbrug: 15.000 kWh ÷ 3,2 = 4.688 kWh/år
- Elomkostning: 4.688 × 2,50 kr. = 11.720 kr./år
Varmepumpe B (SCOP 3,8):
- Elforbrug: 15.000 kWh ÷ 3,8 = 3.947 kWh/år
- Elomkostning: 3.947 × 2,50 kr. = 9.868 kr./år
Besparelse og tilbagebetalingstid
Den mere effektive varmepumpe B sparer ca. 1.850 kr. i el om året. Merprisen på 25.000 kr. er dermed tjent hjem på omkring 13–14 år – ved stigende elpriser hurtigere.
Tip: Brug SCOP som første sorteringskriterium, men få altid lavet en konkret beregning af årsvirkningsgrad og driftsøkonomi for din specifikke bolig – f.eks. via en energikonsulent eller et beregningsværktøj, der tager højde for dansk klima, isoleringsniveau og varmesystem.
Dansk regulering, standarder og tilskud – overblik
Bygningsreglement og energikrav
I Danmark er kravene til bygningers energiforbrug og installationer samlet i:
- Bygningsreglementet BR18 (seneste version, kapitel 11 om energi)
- SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov – anvendes som beregningsgrundlag
- DS/EN 14825, DS/EN 14511 m.fl.: Produktstandarder for varmepumper
BR18 fastsætter bl.a.:
- Maksimalt årligt energibehov (energiramme) pr. m² for nybyggeri
- Krav til isoleringsniveau og U-værdier (f.eks. ydervægge, tag, vinduer)
- Krav til effektivitet for tekniske installationer, herunder varmepumper
U-værdier og beregning:
Den europæiske standard EN ISO 6946 for beregning af U-værdier er implementeret som DS/EN ISO 6946 og anvendes i danske beregninger. Hvor tyske tekster ofte henviser til DIN EN 12831 for varmetabsberegning, anvendes i Danmark primært DS 418 (beregning af bygningers varmetab) sammen med SBi 213.
Energimærkning af bygninger
- Alle bygninger over 60 m² skal have et gyldigt energimærke ved salg eller udlejning.
- Energimærket udstedes af certificerede energikonsulenter efter regler fastlagt af Energistyrelsen.
- Varmepumpens SCOP og årsvirkningsgrad indgår i beregningen af bygningens samlede energiforbrug.
Mere information: Energistyrelsen – Energimærkning af bygninger
Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark
I modsætning til Tyskland (BAFA, KfW) administreres danske støtteordninger centralt af staten og enkelte energiselskaber. Ordningerne ændres løbende, så aktuelle satser bør altid kontrolleres.
Typiske ordninger (2024/2025):
-
Bygningspuljen (Energistyrelsen)
- Støtte til energirenovering i helårsboliger, bl.a. udskiftning af olie- og gasfyr til varmepumper, bedre isolering og vinduer.
- Tilskuddet afhænger af boligtype, eksisterende varmekilde og valgt løsning.
- Kræver, at varmepumpen opfylder visse effektivitetskrav (bl.a. energimærke/SCOP) og er på Energistyrelsens positivliste.
-
Varmepumpepuljen / skrotningsordninger
- Periodiske puljer til udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumper i områder uden kollektiv varmeforsyning.
- Tilskuddet gives typisk som et fast beløb pr. installation, forudsat at anlægget opfylder krav til SCOP og dimensionering.
-
Fradrag og afgiftsregler
- Håndværkerudgifter til visse energiforbedringer kan i perioder være omfattet af service- og håndværkerfradrag (tjek aktuelle regler på skat.dk).
- Elafgiften for el til opvarmning kan være reduceret over et vist forbrug, hvilket forbedrer varmepumpens driftsøkonomi.
-
Lokale/kommunale ordninger
- Enkelte kommuner og forsyningsselskaber tilbyder ekstra tilskud eller rådgivning til skift til varmepumpe eller til solceller.
Mere information og aktuelle puljer:
Vigtigt:
Hvor den tyske BEG/BAFA-tilskud giver faste procentsatser baseret på ETAs, er de danske ordninger typisk puljebaserede med faste beløb og krav til energimærke, SCOP og korrekt dimensionering. Kontroller altid de aktuelle betingelser, inden du beslutter anlægstype.
Konklusion
Kort fortalt: SCOP er det mest anvendelige nøgletal til at sammenligne varmepumpers effektivitet før køb. Det tager højde for sæsonens temperatursvingninger og danner grundlag for EU-energimærket og mange beregningsforudsætninger i Danmark. Når du vurderer SCOP, skal du altid se på den angivne fremløbstemperatur: SCOP 35 for lavtemperatursystemer er altid højere end SCOP 55 for traditionelle radiatorer. Jord- og vand-vand-varmepumper opnår generelt højere SCOP end luft-vand-varmepumper, fordi deres varmekilde har mere konstant temperatur.
I praksis vil den faktiske årsvirkningsgrad (JAZ/årsarbejdsfaktor) afvige fra SCOP, fordi forhold som isoleringsniveau, brugeradfærd og lokalt klima spiller ind. SCOP er alligevel det bedste sammenligningsgrundlag, når du skal vælge varmepumpe – mens JAZ er nøgletallet til at vurdere, hvordan anlægget faktisk performer i din bolig.
Om artikelserien „Varmepumper"
| Nr. | Artikel | Emne |
|---|---|---|
| 0 | Varmepumpe: Den komplette guide | Overblik og introduktion |
| 1 | Det omvendte køleskab: Hvordan fungerer en varmepumpe? | Fysiske grundprincipper |
| 2 | Komponenterne: Veksler, kompressor og ekspansionsventil | Komponenter i detaljer |
| 3 | Nøgletal og dimensionering af varmepumper | COP, JAZ, dimensionering |
| 4 | Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid | Driftsformer forklaret |
| 5 | Varmepumpetyper og det stærke makkerpar med solceller | Typer & kombination med PV |
| 6 | SCOP forklaret: Vurdér varmepumpers effektivitet | Du er her |
Læs mere
Artiklen Nøgletal og dimensionering forklarer flere vigtige nøgletal som GWP (drivhuspotentiale for kølemidlet) og giver tommelfingerregler for korrekt dimensionering. Hvis du er interesseret i kombinationen af varmepumpe og solceller, finder du praktiske anbefalinger i artiklen Varmepumpetyper og det stærke makkerpar med solceller.
Kilder
- EN 14825: Test- og kravbetingelser for dimensionering
- EHPA / European Heat Pump Association: Energimærke-information
- Energistyrelsen: Varmepumper og energimærkning
- SBZ-Online: Durchblick bei COP, SCOP und ESCOP
- Energie-Experten: ETAs bei Wärmepumpen
- SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov
- DS/EN 14825 og DS/EN ISO 6946 (implementering i Danmark)
- BR18 – Bygningsreglementet, kapitel 11 (energi)
Beregn din årsvirkningsgrad
Med vores gratis varmepumpe-beregner kan du beregne den forventede årsvirkningsgrad for din varmepumpe – inklusive driftsomkostninger og CO₂-besparelse.