Omkring to tredjedele af de danske enfamiliehuse er opført før de første egentlige energikrav i bygningsreglementet (BR77). Disse ældre bygninger står for en stor del af varmeforbruget og er centrale i den grønne omstilling. Spørgsmålet, mange ejere stiller sig, er: Kan en varmepumpe overhovedet fungere fornuftigt i et uisoleret eller kun delvist renoveret ældre hus?

Svaret er nuanceret: Ja, en varmepumpe kan godt fungere i et ældre hus – men det er ikke altid den økonomisk bedste løsning. Moderne højtemperatur-varmepumper kan levere op til 70–75 °C fremløbstemperatur, men det betyder ikke automatisk god effektivitet. Denne artikel gennemgår ærligt og uden skønmaleri, hvornår en varmepumpe i et ældre hus giver mening i Danmark, hvilke forberedelser der er nødvendige, og hvilke alternativer der findes.

---

Hvad er et "ældre hus" i varmepumpe-sammenhæng?

Begrebet "ældre hus" er ikke teknisk præcist defineret. I forhold til varmepumper giver det mening at skelne efter energiniveau og opførelsesår – og her er danske forhold lidt anderledes end tyske.

Nedenfor er en forenklet inddeling, der tager udgangspunkt i typiske danske bygninger og energiniveauer (varmeforbrug pr. m²):

Periode	Omtrentligt opførelsesår (DK)	Typiske kendetegn	Varmebehov (W/m²)	Energiforbrug varme
Før oliekrisen	før ca. 1960	Massive murstensvægge, ingen/tynd hulmursisolering, enkeltlags- eller ældre termoruder	90–140	200–300 kWh/m²·år
1960–1979	1960–1979	Lettere konstruktioner, begrænset isolering, ældre termoruder	80–120	160–250 kWh/m²·år
Efter BR77 / BR82	1980–1998	Hulmursisolering, bedre loftisolering, 2-lags termoruder	60–90	110–170 kWh/m²·år
Efter BR98 / BR08	1998–2010	God isoleringsstandard, 2-/3-lags ruder, relativt tæt klimaskærm	40–60	70–120 kWh/m²·år

Bemærk: De angivne værdier er typiske intervaller for opvarmningsbehov i danske enfamiliehuse uden større energirenovering. Konkrete bygninger kan afvige betydeligt.

---

Den afgørende test: 55-graders-checket

Før du indhenter tilbud eller kontakter en energikonsulent, kan du selv lave en enkel test. Den viser på 24 timer, om dit ældre hus grundlæggende er egnet til en varmepumpe.

Trin-for-trin-vejledning

Forberedelse:

• Vælg en rigtig kold dag (ideelt -5 °C til -10 °C udetemperatur – i Danmark typisk en vinterkuldeperiode)
• Sørg for adgang til din kedel-/varmestyring (indstilling af max. fremløbstemperatur)

Gennemførelse:

Trin	Handling	Hvad sker der
1	Begræns fremløbstemperaturen til 55 °C	Indstilles i kedel-/varmestyringen
2	Skru alle termostater helt op	Maksimalt flow til alle radiatorer
3	Vent 24 timer	Systemet når ny ligevægt
4	Mål rumtemperaturen i alle rum	Med termometer eller rumtermostat

Fortolkning af resultaterne:

Måleresultat	Betydning	Tiltag
✅ Overalt 20–21 °C eller varmere	Huset er velegnet til varmepumpe	Direkte installation mulig, ingen større renovering strengt nødvendig
⚠️ Nogle rum for kolde (18–19 °C)	Enkelte radiatorer er underdimensionerede	Udskift udvalgte radiatorer til lavtemperatur-modeller
❌ Overalt tydeligt for koldt (< 18 °C)	Høj fremløbstemperatur nødvendig	Energirenovering eller hybridløsning anbefales

---

Fremløbstemperatur – nøglen til effektivitet

Fremløbstemperaturen er den vigtigste enkeltfaktor for en varmepumpes effektivitet. Jo større temperaturforskel mellem varmekilde (luft, jord, grundvand) og fremløb, desto lavere teoretisk virkningsgrad (Carnot).

Effektivitet ved forskellige fremløbstemperaturer

Fremløbstemperatur	Varmeanlæg	COP (A2/W)	JAZ/SCOP (realistisk)	Vurdering
30–35 °C	Gulvvarme (nybyg)	5,0–5,5	4,5–5,0	✅ Optimalt
40–45 °C	Gulvvarme (renovering), lavtemp.-radiatorer	4,0–4,5	3,5–4,0	✅ Meget godt
50–55 °C	Standardradiatorer (godt dimensioneret)	3,2–3,8	2,8–3,3	⚠️ Acceptabelt
60–65 °C	Gamle ribberadiatorer	2,5–3,0	2,2–2,6	⚠️ På kanten
70–75 °C	Højtemperatur-varmepumpe (ekstreme tilfælde)	2,0–2,5	1,8–2,2	❌ Typisk uøkonomisk

Konsekvens for driftsomkostninger:

Antag et enfamiliehus med behov på 15.000 kWh varme om året:

Fremløbstemperatur	JAZ	Elforbrug	Omkostning (2,50 kr./kWh el)
35 °C	4,5	3.333 kWh	ca. 8.300 kr./år
45 °C	3,5	4.286 kWh	ca. 10.700 kr./år
55 °C	2,8	5.357 kWh	ca. 13.400 kr./år
65 °C	2,2	6.818 kWh	ca. 17.000 kr./år

(Elpris sat til 2,50 kr./kWh inkl. afgifter og nettarif som typisk niveau i Danmark – tilpas med dine egne priser for mere præcis beregning.)

Hver 10 K højere fremløbstemperatur kan let koste 2.500–3.500 kr. ekstra om året.

Moderne højtemperatur-varmepumper: løsning eller markedsføring?

Flere producenter markedsfører nu højtemperatur-varmepumper, der kan levere op til 70–75 °C fremløb. Det lyder som den perfekte løsning til gamle radiatoranlæg – men:

Fordele:

• Ofte ingen ændring af radiatorer nødvendig
• Kan fungere i uisolerede ældre huse
• Relevant ved bevaringsværdige facader, hvor efterisolering er vanskelig

Ulemper:

• SCOP/JAZ ofte kun 2,0–2,5 (ikke meget bedre end direkte elvarme i praksis)
• Højere anskaffelsespris
• Driftsomkostninger ofte på niveau med eller højere end fjernvarme/naturgas (hvor gas stadig findes)

---

Bygningsgennemgang: Status før beslutning

Før du beslutter dig, bør du have et klart billede af husets nuværende tilstand. Brug denne tjekliste:

Tjekliste for ældre hus

Grunddata:

• [ ] Opførelsesår: _____
• [ ] Opvarmet boligareal: ____ m²
• [ ] Antal beboere: ____

Energiforbrug:

• [ ] Energimærke/Energirapport fra energikonsulent? (A–G, beregnet forbrug)
• [ ] Faktisk varmeforbrug: ____ kWh/år eller ____ m³ gas / liter olie
• [ ] Specifikt varmeforbrug: ____ kWh/m²·år (kWh delt med m²)

Varmeanlæg:

• [ ] Nuværende varmekilde: Fjernvarme / Naturgas / Olie / El / Biomasse
• [ ] Kedlens/varmeanlæggets alder: ____
• [ ] Kedelydelse: ____ kW
• [ ] Radiatortype: Ribberadiator / Pladeradiator / Konvektor / Gulvvarme

Klimaskærm:

• [ ] Hulmursisolering: Ja / Nej (år: ____)
• [ ] Loft-/tagisolering: tykkelse ____ cm, år: ____
• [ ] Etageadskillelse mod kælder isoleret: Ja / Nej (tykkelse: ____ cm)
• [ ] Vinduer: Enkeltlag / ældre termoruder / 2-lags energiruder / 3-lags (år: ____)

Pladsforhold:

• [ ] Plads til udedel (min. ca. 1 m² og 2–3 m til skel/nabo): Ja / Nej
• [ ] Plads til indedel og evt. buffertank: Ja / Nej
• [ ] Plads til varmtvandsbeholder: Ja / Nej

Vurdering af energiforbrug

Beregn dit specifikke varmeforbrug og sammenlign:

Energiforbrug varme	Vurdering	Egnede varmepumpeløsninger	Anbefaling
< 100 kWh/m²·år	✅ Meget godt	Ren varmepumpe uden større renovering	Luft- eller jordvarmepumpe, fokus på lav fremløbstemperatur
100–150 kWh/m²·år	⚠️ Middel	Varmepumpe mulig, mindre renovering anbefalet	55 °C-test; efterisolér loft/kælder, evt. enkelte radiatorer
150–200 kWh/m²·år	⚠️ Højt	Varmepumpe kun med renovering eller som hybrid	Overvej hybridløsning eller målrettet efterisolering + varmepumpe
> 200 kWh/m²·år	❌ Meget højt	Kræver større energirenovering eller permanent hybrid	Først reducér varmebehov, derefter varmepumpe – eller accepter hybridløsning på længere sigt

Eksempel: Forbrug: 2.400 m³ naturgas i et hus på 150 m²
Antag energiindhold ca. 10 kWh/m³ → 2.400 × 10 = 24.000 kWh/år
Specifikt forbrug: 24.000 / 150 = 160 kWh/m²·år → ⚠️ Hybrid eller delvis renovering anbefales.

---

Renoveringsscenarier: Hvad giver mest for pengene?

Spørgsmålet er sjældent "renovering eller varmepumpe?", men snarere "hvor meget renovering er økonomisk fornuftig før/med varmepumpe?"

I Danmark er energikravene i det gældende Bygningsreglement (BR18) og standarder som DS 418 (varmetab) og DS/EN ISO 6946 (U-værdiberegning) retningsgivende. Ved større renoveringer udløses ofte krav om, at de renoverede bygningsdele lever op til BR18’s U-værdikrav.

Typiske enkeltforanstaltninger (eksempelhus 150 m²)

(Prisintervaller er typiske danske overslag inkl. moms, ekskl. evt. stillads mv.)

Tiltag	Typiske omkostninger	Reduktion af varmetab	Forventet forbedring af JAZ	Bemærkning (DK)
Efterisolering af loft/tag (fx til 300–400 mm)	60.000–120.000 kr.	20–30 %	+0,5–0,8	BR18-krav til U-værdi for tagkonstruktioner kan typisk opfyldes
Isolering af kælderloft (100–150 mm)	20.000–50.000 kr.	10–15 %	+0,2–0,3	Ofte relativt billig og enkel forbedring
Hulmursisolering / facaderenovering	40.000–150.000+ kr.	20–40 %	+0,5–1,0	Afhænger stærkt af konstruktion og metode
Udskiftning af vinduer til 3-lags energiruder	100.000–200.000 kr.	15–25 %	+0,3–0,5	BR18 stiller skærpede krav ved udskiftning

---

Varmepumpetyper til ældre huse

Ikke alle varmepumper er lige velegnede til ældre bygninger. Forskellene ligger i effektivitet, pris og mulige fremløbstemperaturer.

Luft-til-vand-varmepumpe: Standardløsningen

Funktion: Udnytter varmen i udeluften (fungerer typisk ned til -20 °C).

Kriterium	Vurdering	Detaljer
Anskaffelsespris	✅ Relativt lav	Ca. 120.000–200.000 kr. inkl. installation (DK-niveau)
Effektivitet i kulde	⚠️ Faldende	COP kan falde til 2–2,5 ved hård frost
Pladsbehov	✅ Begrænset	Udedel + indedel/varmtvandsbeholder
Myndighedskrav	⚠️ Støjkrav	Kommunale støjgrænser ved skel skal overholdes
Støj	⚠️ Middel	Typisk 50–60 dB(A) ved udedel – afstand og placering vigtig
Bedst egnet til	Huse med moderat varmebehov og fremløb ≤ 55 °C	–

Til ældre huse: Vælg modeller, der er optimeret til lav fremløbstemperatur og har god SCOP ved 55 °C. I Danmark er SCOP efter EN 14825 angivet på energimærket.

Jordvarme / væske-til-vand-varmepumpe: Den mest effektive

Funktion: Udnytter relativt konstant jordtemperatur via jordslanger eller lodrette boringer.

Kriterium	Vurdering	Detaljer
Anskaffelsespris	❌ Højere	Typisk 200.000–300.000+ kr. inkl. jordslanger/boringer
Effektivitet	✅ Høj og stabil	SCOP ofte 4–5 selv ved koldt vejr
Pladsbehov	❌ Stort	Kræver haveareal eller boring(er)
Myndighedskrav	⚠️ Tilladelse	Lodrette boringer kræver kommunal tilladelse og hensyn til grundvand
Støj	✅ Meget lav	Kun indedel, ofte i bryggers/kælder
Bedst egnet til	Huse med højt varmebehov og plads på grunden	–

Til ældre huse: Ofte den teknisk bedste løsning, hvis varmebehovet er højt, og der er plads og økonomi til jordvarme. Højere anlægspris, men lavere driftsomkostninger.

Højtemperatur-varmepumpe: Nødløsningen

Funktion: Typisk luft-til-vand med speciel kompressor/arbejdsmedie, der kan levere 70–75 °C fremløb.

Kriterium	Vurdering	Detaljer
Anskaffelsespris	⚠️ Forhøjet	Over luft-til-vand standard
Effektivitet	❌ Lavere	SCOP ofte 2,0–2,8
Fremløbstemperatur	✅ Meget høj	Kan drive gamle radiatoranlæg uden ændringer
Bedst egnet til	Huse hvor radiatorer/isolering ikke kan ændres (fx bevaringsværdige bygninger)	–

---

Radiatorer i ældre huse: Beholde eller udskifte?

Radiatorerne er bindeleddet mellem varmepumpen og rummene. Mange ældre radiatorer er dimensioneret til 70–80 °C fremløb – varmepumper trives bedst ved 30–50 °C.

Radiatortyper og egnethed

Type	Typisk periode	Dimensionering	Egnethed til varmepumpe	Tiltag
Gamle ribberadiatorer	før ca. 1970	70–90 °C	❌ Dårligt egnet	Udskiftning anbefales
Ældre pladeradiatorer	1970–2000	60–70 °C	⚠️ Delvist egnet	55 °C-test, evt. udskiftning i kritiske rum
Lavtemperatur-radiatorer	efter 2000	45–55 °C	✅ Velegnet	Kan normalt beholdes
Særlige varmepumperadiatorer	nyere	35–50 °C	✅ Optimalt	Dyrere, men meget effektive
Gulvvarme	variabel	30–40 °C	✅ Ideelt	Overvej eftermontering ved større renovering

Eftermontering og omkostninger

Mulighed 1: Udskiftning til lavtemperatur-radiatorer

Moderne radiatorer har større overflade og bedre konvektion.

Radiatortype	Effekt (ved 45 °C fremløb)	Pris pr. stk. (DK)	Anvendelse
Kompakt pladeradiator (lavtemp.)	600–1.200 W	3.000–7.000 kr.	Standardrum
Høj konvektionsradiator	800–1.500 W	5.000–10.000 kr.	Større rum, stuer
Lodret designradiator (lavtemp.)	1.000–2.000 W	6.000–15.000 kr.	Entré, badeværelser mv.

Typisk for et enfamiliehus (8–10 radiatorer): 40.000–80.000 kr. inkl. montage.

Mulighed 2: Radiatorventilatorer

Små blæsere monteret under eksisterende radiatorer, som øger varmeafgivelsen.

• Pris: ca. 500–1.500 kr. pr. radiator
• Effektforøgelse: typisk 20–40 %
• Elforbrug: lavt (få watt)
• Velegnet til: Enkelte problemrum, hvor udskiftning er dyr eller besværlig

Mulighed 3: Eftermontering af gulvvarme

System	Udførelse	Omkostning (DK)	Byggehøjde	Anvendelse
Nedsænket/nedslebet system	Fræsning i eksisterende beton	700–1.200 kr./m²	+2–4 cm	Renovering med eksisterende gulvbeholdning
Tør-/pladesystem	Oven på eksisterende gulv	600–1.000 kr./m²	+1–3 cm	Ved udskiftning af gulvbelægning
Traditionelt vådsystem	Ny beton/afretning	500–900 kr./m²	+8–12 cm	Ved større ombygning/ny etageadskillelse

I Danmark er der ikke en specifik statslig tilskudsordning kun til radiator- eller gulvvarmeudskiftning, men sådanne tiltag kan indgå i samlede energirenoveringsprojekter, der i perioder kan få støtte via fx Bygningspuljen (se senere).

---

Hybridløsninger: Stærk løsning til ældre huse

I mange danske ældre huse – især hvor der stadig er naturgas eller olie – er en hybridløsning (varmepumpe + eksisterende kedel) ofte den mest økonomisk robuste løsning. Varmepumpen dækker hovedparten af årsforbruget, mens kedlen kun hjælper ved spidsbelastning eller meget lave udetemperaturer.

Bivalent drift – grundprincip

Den bivalente drift betyder, at to varmekilder arbejder sammen. I Danmark dimensioneres varmeanlæg efter DS 469, og varmetabet efter DS 418 – disse danner grundlag for at fastlægge, hvor stor en andel varmepumpen skal dække.

Typiske driftsstrategier:

Driftsform	Princip	Anvendelse
Bivalent-parallel	Varmepumpe kører alene ved milde temperaturer, og sammen med kedel ved kulde	Meget udbredt i ældre huse
Bivalent-alternativ	Enten varmepumpe eller kedel, ikke samtidig	Ved meget effektiv varmepumpe og lavt varmebehov
Prisoptimeret drift	Styring vælger automatisk den billigste energikilde (el vs. gas/olie)	Kræver avanceret styring og prisdata

Typisk fordeling i dansk klima:

• 70–85 % af årsvarmen fra varmepumpen
• 15–30 % fra kedel (de koldeste dage og evt. til varmt brugsvand ved meget høje temperaturer)

Økonomisk grænse – hvornår er varmepumpen billigst?

En simpel tommelfingerformel:

Grænse-SCOP = Elpris / (Brændselspris / kedelvirkningsgrad)

Eksempel (vejledende danske priser):

• Elpris: 2,50 kr./kWh
• Naturgas: 1,20 kr./kWh
• Kedelvirkningsgrad: 95 %

Grænse-SCOP = 2,50 / (1,20 / 0,95) ≈ 1,98

→ Varmepumpen er økonomisk fordelagtig, så længe SCOP/COP > ca. 2,0 i dette eksempel.
Ved lavere elpris (fx med egen solcellestrøm eller variabel elpris) bliver varmepumpen endnu mere attraktiv.

---

Omkostninger for varmepumpe i ældre hus (DK-niveau)

De samlede omkostninger i Danmark afhænger af type, husets tilstand og behov for tilpasninger.

Typiske investeringsniveauer

Komponent	Luft-til-vand	Jordvarme (jordslanger)	Jordvarme (boringer)	Hybrid (VP + eksisterende kedel)
Varmepumpe inkl. styring	60.000–110.000 kr.	70.000–120.000 kr.	70.000–120.000 kr.	50.000–90.000 kr. (mindre VP)
Varmeoptag (slanger/boringer)	–	60.000–120.000 kr.	80.000–150.000 kr.	–
Installation/rørarbejde	30.000–60.000 kr.	40.000–70.000 kr.	40.000–70.000 kr.	30.000–50.000 kr.
Varmtvandsbeholder/buffertank	15.000–30.000 kr.	15.000–30.000 kr.	15.000–30.000 kr.	15.000–30.000 kr.
Ekstra hybridstyring	–	–	–	10.000–20.000 kr.
Samlet typisk niveau	ca. 120.000–200.000 kr.	ca. 180.000–260.000 kr.	ca. 200.000–300.000+ kr.	ca. 110.000–180.000 kr.

(Alle beløb er overslagsniveauer for Danmark i 2025–2026 og varierer betydeligt mellem projekter.)

Ekstraomkostninger typiske for ældre huse

Komponent	Omkostning (DK)	Behov	Bemærkning
Radiatorudskiftning (6–10 stk.)	40.000–80.000 kr.	Hvis 55 °C-test fejler i flere rum	Kan kombineres med indregulering
Hydraulisk indregulering	5.000–15.000 kr.	Anbefalet ved alle nye anlæg	Krav i DS 469 og for god drift
El-arbejde (3-faset, HPFI, gruppe)	5.000–20.000 kr.	Ofte nødvendigt i ældre huse	Afhænger af eksisterende elinstallation
Støjreduktion (skærm, fundament)	5.000–20.000 kr.	Ved tæt nabobebyggelse	Skal sikre kommunale støjkrav ved skel
Bortskaffelse af gammel kedel/tank	5.000–20.000 kr.	Ved udfasning af olie/gas	Olietanke kan kræve særlig håndtering

---

Driftsøkonomi i ældre danske huse

Den reelle årsvirkningsgrad (SCOP/JAZ) er afgørende for økonomien.

Forventede SCOP-værdier efter bygningsstandard

Bygningstilstand	Energiforbrug varme	Fremløb	SCOP luft-til-vand	SCOP jordvarme	Årlige varmeudgifter (eksempel 22.500 kWh, el 2,50 kr./kWh)
Godt renoveret (≈ BR10-niveau)	< 100 kWh/m²·år	35–40 °C	4,0–4,5	4,5–5,0	ca. 12.500–14.000 kr.
Delvist renoveret (loft/kælder)	100–150 kWh/m²·år	45–50 °C	3,0–3,5	3,8–4,2	ca. 15.000–19.000 kr.
Urenoveret ældre hus	150–200 kWh/m²·år	55–60 °C	2,5–3,0	3,2–3,6	ca. 19.000–23.000 kr.
Meget dårligt isoleret	> 200 kWh/m²·år	60–70 °C	2,0–2,5	2,8–3,2	> 23.000 kr.

Sammenligning (vejledende):

• Naturgas: 22.500 kWh / 0,95 ≈ 23.700 kWh × 1,20 kr./kWh ≈ ca. 28.000 kr./år
• Fjernvarme: 22.500 kWh × 0,80–1,00 kr./kWh ≈ 18.000–22.500 kr./år (meget afhængig af værk og takst)

I mange danske fjernvarmeområder vil fjernvarme fortsat være den billigste og mest enkle løsning. I naturgasområder kan varmepumper – især med delvis renovering – være økonomisk attraktive.

---

Støj og nabohensyn i Danmark

Varmepumper støjer, og i tæt bebyggelse er det et vigtigt planlægningspunkt.

Danske støjkrav

I Danmark reguleres støj primært via Miljøstyrelsens vejledninger og kommunale retningslinjer. For varmepumper og udendørs tekniske installationer gælder typisk:

Områdetype	Grænseværdi ved skel, dag	Grænseværdi ved skel, nat
Boligområder	ca. 45–50 dB(A)	ca. 35–40 dB(A)

De præcise krav fastsættes af kommunen og kan variere. Producenternes angivne lydtryks- og lydeffektniveauer skal bruges til at dokumentere, at kravene kan overholdes ved skel.

Løsningsmuligheder

Tiltag	Effekt	Omkostning (DK)	Anvendelse
Støjskærm (mur/hegn)	-5 til -10 dB	5.000–20.000 kr.	Ved placering tæt på skel
Vibrationsdæmpning	-3 til -5 dB (kropslyd)	1.000–3.000 kr.	Altid anbefalet
Natdrift med lavere hastighed	-3 til -8 dB	Indbygget i mange anlæg	Kan reducere effekt om natten
Indendørs placering	Fjerner udendørs støjkilde	Ekstra 20.000–50.000 kr.	Kræver egnet teknikrum og luftkanaler

---

Tilskud og støtteordninger i Danmark

I modsætning til Tyskland (BAFA/KfW) er de danske støtteordninger mere begrænsede og ændrer sig relativt ofte. Nedenfor er status for de vigtigste ordninger, som de typisk ser ud 2024–2026. Tjek altid de aktuelle regler, da puljer og satser kan ændres.

1. Bygningspuljen (Energistyrelsen)

Formål: Støtte energirenovering i helårsboliger, herunder varmepumper, isolering og vinduer.

• Målgruppe: Private boligejere (helårsbeboelse)
• Tildeles som tilskud pr. projekt, typisk efter standardiserede satser pr. sparet kWh
• Puljen åbnes i runder – først til mølle-princip
• Typiske tiltag:
  • Udskiftning af olie-/gasfyr til varmepumpe
  • Efterisolering af loft, ydervægge, terrændæk/kælderloft
  • Udskiftning til energivinduer

Eksempel (vejledende):

• Tilskud til luft-til-vand-varmepumpe kan typisk ligge i størrelsesordenen 15.000–25.000 kr.
• Tilskud til jordvarme kan være højere pga. større energibesparelse.

Aktuelle satser og ansøgningsfrister findes på:
https://sparenergi.dk

2. Skrotningsordning for olie- og gasfyr (tidligere ordninger)

Tidligere har der været særlige ordninger for udfasning af olie- og gasfyr, men disse er løbende blevet ændret og integreret i Bygningspuljen og andre initiativer. Tjek altid aktuelle kampagner på sparenergi.dk og hos din kommune.

3. Lokale/kommunale støtteordninger

Nogle kommuner og forsyningsselskaber tilbyder:

• Tilskud til energirådgivning
• Tilskud til konvertering fra gas/olie til fjernvarme eller varmepumpe
• Låneordninger eller rabatter via lokale energiselskaber

Tjek:

• Din kommunes hjemmeside
• Dit lokale fjernvarmeværk eller netselskab

4. Solceller og kombination med varmepumpe

Solceller kan reducere eludgiften til varmepumpen. I Danmark er der ikke længere generelle anlægstilskud til solceller, men:

• Du kan bruge nettoafregningsordninger (timebaseret) for egenproduktion
• Elafgiften er reduceret for el til opvarmning over visse mængder (elvarmeafgift), hvis huset registreres som elopvarmet – dette kan forbedre varmepumpens økonomi væsentligt

Se mere på:
https://skat.dk (om elafgift) og https://sparenergi.dk (om elopvarmning og varmepumper).

---

Energimærkning og dokumentation i Danmark

Bygningens energimærke

I Danmark skal de fleste helårsboliger have et energimærke ved salg eller udlejning. Ordningen administreres af Energistyrelsen.

• Skala fra A2020, A2015, A2010, B, C, D, E, F, G
• Viser beregnet energiforbrug og forslag til forbedringer
• Energimærket er ofte et godt udgangspunkt for at vurdere, om varmepumpe og/eller renovering er oplagt

Mere info: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/energimaerke

Varmepumpens energimærke

Varmepumper er omfattet af EU’s energimærkningsordning:

• Skala fra A+++ til D
• Angiver SCOP (sæsonvirkningsgrad) for forskellige klimazoner
• I Danmark er vi typisk i "kold" eller "mellem" klimazone afhængigt af mærkning

Ved valg af varmepumpe bør du:

• Sammenligne SCOP ved de fremløbstemperaturer, du realistisk vil køre med (fx 55 °C)
• Sikre, at anlægget opfylder relevante standarder, fx EN 14511, EN 14825 og danske krav i BR18

---

Typiske fejl i ældre huse – og hvordan du undgår dem

Fejl	Konsekvens	Tab/meromkostning	Løsning
1. Varmepumpen dimensioneres for lille	Elpatron kører ofte	Meget høj elregning	Korrekt varmetabsberegning efter DS 418/DS 469
2. Varmepumpen dimensioneres for stor	Mange start/stop, slid, lavere SCOP	Kortere levetid, dårligere økonomi	Dimensionér efter beregnet effektbehov, ikke "for en sikkerheds skyld"
3. Ingen hydraulisk indregulering	Skæv varmefordeling, støj	10–20 % lavere effektivitet	Kræv indregulering i tilbuddet
4. Støjproblemer overses	Klager fra naboer, evt. krav om flytning	Dyr ombygning	Planlæg placering og støjskærm fra start
5. Ingen fokus på fremløbstemperatur	Unødigt højt elforbrug	-0,5 til -1,0 på SCOP	Optimer radiatorer, kurver og isolering
6. Ingen helhedsplan	Dyre enkeltløsninger, dårlig prioritering	Lav samlet effekt	Brug energimærke/energikonsulent til at lave en samlet plan

---

Trin-for-trin: Sådan beslutter du dig i Danmark

Fase 1: Analyse (1–2 uger)

• [ ] Find seneste energimærke eller få lavet et nyt
• [ ] Saml data for varmeforbrug (3 år hvis muligt)
• [ ] Beregn specifikt varmeforbrug (kWh/m²·år)
• [ ] Udfør 55 °C-testen på en kold dag
• [ ] Få en varmetabsberegning efter DS 418/DS 469 (via installatør eller rådgiver)
• [ ] Indhent tilbud fra mindst 2–3 VE-godkendte installatører

Fase 2: Vælg strategi

En enkel beslutningsmatrix til danske forhold:

HVIS forbrug < 100 kWh/m²·år OG 55 °C-test OK:
  → Ren varmepumpe (luft-til-vand eller jordvarme)
  → Overvej kun mindre forbedringer (loftisolering mv.)

HVIS forbrug 100–150 kWh/m²·år OG 55 °C-test delvist OK:
  → Option A: Loft- og kælderloftisolering + varmepumpe
  → Option B: Hybridløsning (varmepumpe + eksisterende kedel)

HVIS forbrug 150–200 kWh/m²·år ELLER 55 °C-test negativ:
  → Option A: Målrettet energirenovering (loft, hulmur, evt. vinduer) + varmepumpe
  → Option B: Hybridløsning som overgang, renovering senere

HVIS forbrug > 200 kWh/m²·år OG 55 °C-test klart negativ:
  → Først større energirenovering (BR18-niveau for renoverede bygningsdele)
  → Derefter varmepumpe ELLER permanent hybridløsning

Fase 3: Undersøg tilskud

• [ ] Tjek Bygningspuljen på sparenergi.dk – er der en åben runde, og passer dit projekt?
• [ ] Undersøg lokale/kommunale ordninger og evt. fjernvarmealternativer
• [ ] Overvej solceller og elvarmeafgift (registrering som elopvarmet bolig)

Fase 4: Gennemfør projektet

• [ ] Vælg installatør (helst VE-godkendt varmepumpeinstallatør)
• [ ] Få skriftlig aftale inkl. støjdokumentation, indregulering og evt. serviceaftale
• [ ] Koordiner evt. isoleringsarbejder før varmepumpen sættes i drift
• [ ] Følg op på indregulering og finjuster varmekurver den første fyringssæson

---

Konklusion: Hvornår giver varmepumpe i ældre hus mening i Danmark?

En varmepumpe i et ældre dansk hus er næsten altid teknisk mulig – spørgsmålet er, om den er økonomisk og praktisk fornuftig. Med 55 °C-testen, en varmetabsberegning efter DS 418/DS 469 og et overblik over tilskud og alternativer kan du træffe en velunderbygget beslutning.

Næste skridt: Brug vores varmetabs- og effektbehovsberegner som pejling – og få derefter en egentlig beregning efter danske standarder hos en rådgiver eller installatør.

---

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Kan en varmepumpe fungere i et uisoleret ældre hus?

Teknisk ja – men økonomien er ofte dårlig, hvis årsvirkningsgraden (SCOP) ender under ca. 2,5. I mange danske ældre huse er en hybridløsning (varmepumpe + eksisterende kedel) eller en kombination af energirenovering og varmepumpe mere fornuftig.

2. Skal jeg have gulvvarme for at få varmepumpe?

Nej. Moderne lavtemperatur-radiatorer fungerer fint med fremløb på 45–50 °C. Gulvvarme er ideelt, men ikke et krav. 55 °C-testen viser, om dine nuværende radiatorer er tilstrækkelige.

3. Hvor meget støjer en varmepumpe?

Typiske luft-til-vand-varmepumper ligger på 50–60 dB(A) ved udedelen. Ved skel skal du overholde kommunale grænser (ofte 35–40 dB(A) om natten). Placering, støjskærm og valg af støjsvagt anlæg er afgørende i tætte boligområder.

4. Hvad koster en varmepumpe i et ældre hus?

Som tommelfingerregel (inkl. installation):

• Luft-til-vand: ca. 120.000–200.000 kr.
• Jordvarme: ca. 180.000–300.000+ kr.
• Hybrid (varmepumpe + eksisterende kedel): ca. 110.000–180.000 kr.

Dertil kan komme radiatorudskiftning, elarbejde og evt. isoleringstiltag.

5. Hvilke tilskud kan jeg få i Danmark?

Det afhænger af den aktuelle Bygningspulje og evt. lokale ordninger. Typisk kan du få:

• Tilskud til konvertering fra olie/gas til varmepumpe
• Tilskud til isolering og vinduer
• Fordelagtig elafgift ved elopvarmning (registrering som elopvarmet bolig)

Se aktuelle satser og ansøgningsfrister på https://sparenergi.dk.

6. Kan jeg beholde mit gas- eller oliefyr sammen med varmepumpen?

Ja. En hybridløsning kan være meget fornuftig i ældre huse:

• Varmepumpen dækker hovedparten af året
• Kedlen tager over ved meget lave temperaturer eller ved behov for meget høje fremløbstemperaturer
• Giver fleksibilitet ift. energipriser og forsyningssikkerhed

7. Hvor lang er tilbagebetalingstiden i et ældre hus?

Det afhænger af:

• Nuværende varmekilde og priser (fjernvarme, gas, olie)
• Husets varmebehov og isoleringsniveau
• Valgt varmepumpetype og SCOP
• Tilskud og elafgift

Typisk kan en luft-til-vand-varmepumpe i et naturgashus have en tilbagebetalingstid på 8–15 år, mens jordvarme ofte ligger lidt længere, men med lavere driftsomkostninger.

8. Hvad er forskellen på COP og SCOP?

• COP er øjebliksvirkningsgraden ved en bestemt driftstilstand (fx A7/W35).
• SCOP (eller JAZ) er den sæsonmæssige virkningsgrad over et helt år i et givet klima.
  I Danmark er SCOP den vigtigste nøgle til økonomien.

9. Skal jeg bruge en energikonsulent?

Det er ikke lovpligtigt, men ofte en god idé, især hvis:

• Huset har højt varmeforbrug (> 150 kWh/m²·år)
• Du overvejer både varmepumpe og større renovering
• Du vil have en helhedsplan for at nærme dig BR18-niveau

En energikonsulent kan udarbejde energimærke, varmetabsberegning og en prioriteret renoveringsplan.

10. Fungerer varmepumper også ved -20 °C i Danmark?

Ja, moderne varmepumper er testet til lave temperaturer. Effektiviteten falder dog, og COP kan komme ned omkring 2 ved hård frost. I Danmark er perioder med under -10 °C relativt korte, så det påvirker årsvirkningsgraden mindre, end mange tror. En korrekt dimensioneret varmepumpe eller en hybridløsning håndterer disse perioder uden problemer.

---

Den komplette artikelserie om varmepumper

1. Varmepumpe: Den komplette guide – Overblik
2. Den omvendte køleskabseffekt: Sådan virker en varmepumpe – Fysikken bag
3. Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil – Opbygning
4. Nøgletal og dimensionering af varmepumper – COP, JAZ, SCOP
5. Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – Driftsstrategier
6. Varmepumpetyper og samspil med solceller – Typer & PV
7. SCOP forklaret: Den sæsonmæssige virkningsgrad – Rigtig vurdering af effektivitet
8. Indstilling af varmepumpe: Praktisk vejledning – Kurver, indregulering, JAZ-forbedring
9. Beregning af varmepumpeeffekt – Dimensionering
10. Varmepumpepriser: Anlæg, drift, tilskud – Omkostningsoversigt
11. Varmepumpe i ældre hus: Forudsætninger, løsninger & omkostninger – Du er her

---

Kilder

• Energistyrelsen / SparEnergi: Varmepumper i helårsboliger
• Energistyrelsen: Bygningsreglement BR18
• Dansk Standard: DS 418 (Beregningsregler for varmetab), DS 469 (Varmeanlæg), DS/EN ISO 6946 (U-værdier)
• EU-energimærkning for varmepumper (EN 14825, EN 14511)
• Miljøstyrelsen: Vejledninger om ekstern støj
• Diverse danske leverandører og branchetal for prisniveauer (2024–2025)

---

Beregn varmebehov & dimensionér varmepumpe

For en kvalificeret beslutning skal du kende dit varmebehov og effektbehov. Brug vores gratis værktøjer som første pejling:

→ Til varmetabsberegneren

→ Til varmepumpeberegneren