Varmepumper har udviklet sig til at være den dominerende nye varmeteknologi. I Danmark viser tal fra Energistyrelsen og Danmarks Statistik, at varmepumper i dag er den mest udbredte nye varmeløsning i både nye enfamiliehuse og ved konvertering fra olie- og naturgasfyr. Internationalt nåede markedet for varmepumper i 2024 et volumen på omkring 70 milliarder US-dollar.

Udviklingen drives af flere forhold: stigende priser på fossile brændsler, skærpede klimamål, øget miljøbevidsthed og attraktive støtteordninger. Samtidig er teknologien blevet mere effektiv og støjsvag.

Denne guide for 2026 forklarer funktionsprincippet, sammenligner de forskellige typer varmepumper, gennemgår aktuelle omkostninger og danske tilskud samt giver praktiske råd til korrekt dimensionering. Du finder også henvisninger til mere dybdegående artikler om enkeltemner.

---

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er et anlæg, der flytter varme fra et lavere til et højere temperaturniveau. Princippet er det samme som i et køleskab – blot med modsat formål: Køleskabet fjerner varme fra sit indre og afgiver den til omgivelserne, mens varmepumpen trækker varme ud af omgivelserne og afgiver den til varmesystemet i bygningen.

Kredsløbet i fire faser

Varmepumpens kølekredsløb består af fire på hinanden følgende faser:

Fase	Komponent	Proces	Aggregattilstand
1	Fordamper	Optager varme fra omgivelserne	Væske → Gas
2	Kompressor	Øger tryk og temperatur	Gas (varm)
3	Kondensator	Afgiver varme til varmesystem	Gas → Væske
4	Ekspansionsventil	Sænker tryk og temperatur	Væske (kold)

Kølemidlet cirkulerer kontinuerligt i dette lukkede kredsløb. Det optager varme ved lav temperatur og afgiver den igen ved højere temperatur. Kompressoren er den eneste komponent, der bruger elektrisk energi.

En mere detaljeret forklaring af de fysiske principper finder du i artiklen Anti-køleskabet: Hvordan fungerer en varmepumpe?.

---

Komponenterne i overblik

Alle varmepumper er opbygget af de samme grundkomponenter, som arbejder sammen i et lukket kredsløb:

Komponent	Funktion	Kendetegn
Fordamper	Optager varme fra omgivelserne	Varmeveksler med stor overflade
Kompressor	Komprimerer kølemidlet	Elmotor, største elforbrug
Kondensator	Afgiver varme til varmesystemet	Kompakt varmeveksler
Ekspansionsventil	Sænker tryk og temperatur	Drosleenhed, normalt vedligeholdelsesfri
Kølemiddel	Transporterer varmen	Fordamper ved lav temperatur

Kølemidler i forandring

Traditionelle kølemidler som R410A har et højt globalt opvarmningspotentiale (GWP). Moderne varmepumper anvender i stigende grad R290 (propan) med et GWP på kun 3 (mod 2088 for R410A). R290 er brændbart, hvilket betyder, at fyldningsmængderne er begrænsede, og at der skal overholdes sikkerhedsafstande og krav i F-gas-forordningen og de relevante produktstandarder.

Detaljer om de enkelte komponenter gennemgås i artiklen Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil.

---

Typer af varmepumper

Varmepumper klassificeres efter varmekilde og det medie, der leverer varmen til bygningen. De tre mest udbredte typer til boliger er:

Luft-vand-varmepumpe

Luft-vand-varmepumpen henter varme fra udeluften og overfører den til centralvarmesystemets vand. Det er den klart mest udbredte type i Danmark.

Fordele:

• Relativt lave installationsomkostninger
• Normalt ingen egentlig myndighedsgodkendelse (men støjkrav skal overholdes)
• Fleksibel placering (ude- eller indeunit)
• Hurtig installation

Ulemper:

• Lavere effektivitet ved meget lave udetemperaturer
• Støj fra udedelen skal håndteres ift. naboer og BR18’s vejledninger
• Højere elforbrug end jordvarme ved samme varmebehov

Jordvarmepumpe (Sole-vand)

Jordvarmepumpen udnytter den forholdsvis konstante temperatur i jorden. Varmen optages via jordslanger (horisontale kollektorer) eller lodrette jordvarmeboringer.

Fordele:

• Højeste effektivitet (stabil varmekildetemperatur)
• Meget støjsvag (ingen udedel med ventilator)
• Kan ofte levere passiv køling om sommeren
• Laveste driftsomkostninger

Ulemper:

• Højere investering (jordslanger eller boringer)
• Jordvarmeboringer kræver tilladelse fra kommunen
• Horisontale kollektorer kræver betydelig grundareal
• Længere projektering og anlægsarbejde

Luft-luft-varmepumpe

Luft-luft-varmepumpen opvarmer direkte rumluften uden vandbåret system. I Danmark bruges den især i sommerhuse og mindre boliger.

Fordele:

• Kan både opvarme og køle
• Lave anlægsomkostninger
• Hurtig reaktion på temperaturændringer

Ulemper:

• Ingen produktion af brugsvand
• Kræver indedele/kanalsystem i de rum, der skal opvarmes
• Typisk lavere årsvirkningsgrad end vandbårne systemer

Sammenligning af varmepumpetyper

(Prisniveauer er omregnet og tilpasset typiske danske forhold inkl. moms, men kan variere betydeligt afhængigt af hus, leverandør og jordforhold.)

Kriterium	Luft-vand	Jordvarme (sole-vand)	Luft-luft
Anlæg inkl. installation	ca. 100.000–180.000 kr.	ca. 150.000–300.000 kr.	ca. 20.000–60.000 kr.
Typisk JAZ	3,0–4,0	4,0–5,0	2,5–3,5
Pladsbehov	Begrænset	Stort (jordslanger/boringer)	Meget begrænset
Myndighedskrav	Støjkrav, evt. lokalplan	Kommunal tilladelse til boring	Få krav
Brugsvand	Ja	Ja	Nej
Køling	Mulig (aktiv)	Ofte mulig (passiv/aktiv)	Ja
Støj	Udedel høres	Meget stille	Indedel(e) høres
Velegnet til	Nybyggeri og renovering	Nybyggeri/renovering med grundareal	Supplerende varme, sommerhuse

Mere om de forskellige typer og kombination med solceller finder du i artiklen Typer af varmepumper og det stærke makkerpar med solceller.

---

Nøgletal: COP, JAZ, SCOP

Effektiviteten af en varmepumpe beskrives med flere nøgletal. Kendskab til disse er vigtigt, når du skal vurdere og sammenligne anlæg.

COP – Coefficient of Performance

COP er et øjebliksbillede målt under standardiserede laboratorieforhold (f.eks. A2/W35 = 2 °C udeluft, 35 °C fremløb).

Beregning:

COP = Varmeeffekt (kW) ÷ Elforbrug (kW)

En COP på 4 betyder, at 1 kW el omsættes til 4 kW varme.

SCOP – Seasonal Coefficient of Performance

SCOP tager højde for flere driftspunkter over en hel fyringssæson og er derfor mere retvisende end COP. Den bestemmes efter EN 14825 (i Danmark implementeret som DS/EN 14825) og angives på EU-energimærket for varmepumper.

JAZ – Årsvirkningsgrad

JAZ (årsarbejdsfaktor) er den reelle effektivitet for et installeret anlæg over et helt år. Den inkluderer alle driftsforhold, dellast og hjælpeenergi (pumper, styring m.m.).

Generel beregning:

JAZ = Produceret varme (kWh/år) ÷ Forbrugt el (kWh/år)

I Danmark anvendes bl.a. DS 469 (Varmeanlæg i bygninger) og beregningsprincipper i SBi-anvisninger og energimærkningsordningen til vurdering af årsvirkningsgrader.

Vurdering af JAZ

JAZ	Vurdering	Typisk anvendelse
< 3,0	Utilfredsstillende	Ældre anlæg, dårlige driftsforhold
3,0–3,5	Acceptabel	Ældre/ældre renoverede huse med høj fremløbstemperatur
3,5–4,0	God	Standard nybyggeri eller godt renoveret hus
> 4,0	Meget god	Lavenergihus med gulvvarme, jordvarme

Detaljerede forklaringer af nøgletal og dimensionering finder du i artiklen Nøgletal og dimensionering af varmepumper.

---

Valg af korrekt størrelse

Korrekt dimensionering er afgørende for både effektivitet og komfort. En for stor varmepumpe vil ofte starte og stoppe (takte), hvilket øger slid og sænker effektiviteten.

Varmebehov og varmetabsberegning

Grundlaget er bygningens varmebehov ved dimensionerende udetemperatur. I Tyskland henvises ofte til DIN EN 12831; i Danmark anvendes tilsvarende principper i:

• DS/EN 12831-1 (dansk udgave af EN 12831-1) for beregning af dimensionerende varmetab
• Bygningsreglementet BR18 og tilhørende vejledninger
• SBi-anvisninger om varmetabsberegning og dimensionering af varmeanlæg

I praksis bruges ofte overslagsværdier som første estimat.

Typiske specifikke varmebehov (vejledende):

Bygningstype (DK)	Specifikt varmebehov
Passivhus / lavenergiklasse	10–20 W/m²
Nyt enfamiliehus efter BR18	25–40 W/m²
Renoveret hus (efter 1998-krav)	40–60 W/m²
Ældre hus, delvist renoveret	60–90 W/m²
Ældre, dårligt isoleret hus	90–140 W/m²

Tommelfingerregel for varmebehov

Varmeeffekt (kW) = Boligareal (m²) × specifik værdi (W/m²) ÷ 1000

Eksempel: Et nyt hus på 150 m² med 40 W/m²:

150 × 40 ÷ 1000 = 6,0 kW varmeeffekt

Tillæg til brugsvand

Til produktion af varmt brugsvand lægges et tillæg:

• Gennemsnitlig husstand: ca. +0,25 kW pr. person
• Ved separat brugsvandsvarmepumpe: tillægget kan bortfalde

Komplet eksempel:

• 150 m² nybyggeri: 6,0 kW
• 4-personers husstand: +1,0 kW
• I alt: 7,0 kW → vælg varmepumpe omkring 7–8 kW

Til en mere præcis beregning kan du bruge en varmetabsberegning efter DS/EN 12831-1 eller få en rådgiver/energikonsulent til at udføre beregningen. Mange danske leverandører tilbyder også onlineberegnere.

---

Driftsformer

Afhængigt af bygning og krav kan varmepumpen drives på forskellige måder.

Monovalent drift

Varmepumpen dækker hele varmebehovet alene. Det er den mest enkle og typisk mest effektive løsning.

Forudsætninger:

• Velisoleret bygning (nybyggeri eller godt renoveret)
• Lavtemperatursystem (fremløb helst ≤ 55 °C)
• Varmepumpen dimensioneret efter varmebehovet

Bivalent drift

Varmepumpen arbejder sammen med en anden varmekilde. Under en bestemt udetemperatur (bivalenspunkt) supplerer eller overtager den sekundære varmekilde.

Varianter:

Variant	Beskrivelse
Bivalent-parallel	Varmepumpe og supplerende varmekilde kører samtidig
Bivalent-alternativ	Under bivalenspunkt kører kun supplerende varmekilde
Bivalent-delvis parallel	Kombination af de to strategier

Hybrid drift

Et hybridsystem kombinerer varmepumpe og f.eks. gas- eller oliekedel i ét samlet anlæg. Styringen vælger automatisk den mest økonomiske drift ud fra energipriser og temperatur.

Beslutningshjælp:

Situation	Anbefalet driftsform
Nybyggeri med gulvvarme	Monovalent
Renoveret hus med lave fremløb	Monovalent
Ældre hus med radiatorer og ca. 60 °C fremløb	Bivalent eller hybrid
Ældre hus uden planlagt energirenovering	Hybrid eller trinvis løsning

Flere detaljer om driftsformer findes i artiklen Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid.

---

Omkostninger og økonomi

Omkostningerne ved en varmepumpe består af investering, installation og løbende drift.

Anlægsomkostninger (inkl. installation)

(Typiske danske prisintervaller inkl. moms, ekskl. evt. el- og vvs-tilpasninger i huset.)

Type varmepumpe	Omkostning	Bemærkning
Luft-vand	ca. 100.000–180.000 kr.	Afhænger af effekt, fabrikat og husets installationer
Jordvarme (horisontal kollektor)	ca. 150.000–250.000 kr.	Inkl. jordslanger og gravearbejde
Jordvarme (lodret boring)	ca. 180.000–300.000 kr.	Inkl. boring (pris afhænger af dybde og geologi)
Vand-vand (grundvand)	ca. 170.000–300.000 kr.	Inkl. boringer og pumpebrønde, kræver tilladelse

Beregning af driftsomkostninger

De årlige elomkostninger kan overslagsmæssigt beregnes som:

Elomkostning = Varmebehov (kWh/år) ÷ JAZ × Elpris (kr./kWh)

Eksempel:

• Varmebehov: 15.000 kWh/år
• JAZ: 4,0
• Elpris (inkl. afgifter og tariffer): 2,25 kr./kWh (eksempel)

Elomkostning = 15.000 ÷ 4,0 × 2,25 ≈ 8.440 kr./år

Sammenligning af varmesystemer

(Eksempel med forenklede energipriser – brug altid aktuelle priser for konkrete beregninger.)

Nøgledata	Varmepumpe	Gasfyr	Oliefyr
Energi-/brændselspris	2,25 kr./kWh el	1,20 kr./kWh gas	1,10 kr./kWh olie
JAZ/virkningsgrad	4,0	0,95	0,90
Effektiv varmepris	ca. 0,56 kr./kWh	ca. 1,26 kr./kWh	ca. 1,22 kr./kWh
Ved 15.000 kWh/år	ca. 8.400 kr./år	ca. 18.900 kr./år	ca. 18.300 kr./år

Selv med højere elpris kan varmepumpen være den billigste løsning i drift, når JAZ er tilstrækkelig høj.

Tilskud og støtteordninger i Danmark

I Tyskland omtales BAFA og BEG; i Danmark findes andre ordninger. De vigtigste statslige støtteformer (2025/2026) er:

• Bygningspuljen (Energistyrelsen) – tilskud til bl.a. varmepumper i helårsboliger, især ved skrotning af olie- eller gasfyr. Puljen åbner i runder, og tilskuddet gives som et fast beløb pr. projekt afhængigt af varmepumpetype og boligtype.
• Afkoblingsordningen for gas – tilskud til at blive koblet af gasnettet ved skift til varmepumpe eller fjernvarme.
• Landsdækkende energisparetiltag – visse netselskaber og fjernvarmeselskaber tilbyder supplerende støtte eller rabatter.
• Skattefordele – håndværkerudgifter til energiforbedringer kan i perioder være omfattet af servicefradrag (tjek aktuelle regler på skat.dk).

Typiske tilskudsniveauer (vejledende, da satser ændres løbende):

Tiltag	Typisk tilskud (omtrentligt)
Luft-vand-varmepumpe i helårsbolig	ca. 15.000–25.000 kr.
Jordvarmepumpe i helårsbolig	ca. 20.000–30.000 kr.
Konvertering fra olie/gas til varmepumpe	Ofte højere tilskud end ved udskiftning af elvarme
Ekstra isolering, vinduer m.m.	Tilskud pr. m² eller pr. projekt via Bygningspuljen

---

Varmepumpe i eksisterende bygninger (”altbau”)

Installation af varmepumpe i ældre huse er fuldt mulig, men kræver grundig planlægning.

Typiske udfordringer

• Høje fremløbstemperaturer: Ældre radiatorer kræver ofte 60–70 °C
• Dårlig isolering: Højt varmebehov kræver større varmepumpe og mere el
• Pladsforhold: Placering af udedel eller jordslanger kan være vanskelig

Mulige løsninger

Tiltag	Effekt
Efterisolering af loft, tag og ydervægge	Sænker varmebehovet med 30–50 %
Udskiftning af vinduer	Reducerer varmetab og kuldenedfald
Lavtemperaturradiatorer	Muliggør fremløb på ca. 45–50 °C
Gulvvarme (helt eller delvist)	Giver lave fremløbstemperaturer
Hybridsystem	Lader eksisterende kedel hjælpe ved spidsbelastning

Realistiske JAZ-niveauer i ældre huse

Bygningstilstand	Fremløbstemperatur	Forventet JAZ
Urenoveret, gamle radiatorer	60–70 °C	2,5–3,0
Delvist renoveret	50–55 °C	3,0–3,5
Renoveret, nye radiatorer	45–50 °C	3,5–4,0
Renoveret, gulvvarme	35–40 °C	4,0–4,5

---

Det stærke makkerpar: Varmepumpe + solceller

Kombinationen af varmepumpe og solcelleanlæg giver særlige fordele: Den egenproducerede strøm driver varmepumpen, hvilket sænker driftsomkostningerne og forbedrer CO₂-regnskabet.

Synergier ved kombinationen

• Højere egenforbrug: Varmepumpen kan udnytte solstrøm i dagtimerne
• Lavere elregning: Mindre køb af el til 2–3 kr./kWh
• Lav CO₂-belastning: Ved grøn elproduktion kan opvarmning være næsten CO₂-neutral
• Øget uafhængighed: Mindre følsomhed over for elprisudsving

Dimensioneringsanbefalinger

Komponent	Dimensionering	Eksempel (150 m²)
Varmepumpe	Efter varmebehov	ca. 7–8 kW
Solcelleanlæg	Alm. størrelse + 2–3 kWp	ca. 8–10 kWp
Batteri	Valgfrit, typisk 8–12 kWh	ca. 10 kWh

Eksempelberegning

Forudsætninger:

• 150 m² nybyggeri, 4 personer
• 8 kW varmepumpe, JAZ 4,0
• Varmebehov: 15.000 kWh/år → el til varmepumpe: 3.750 kWh/år
• Husstands-el: 4.000 kWh/år
• Samlet elforbrug: 7.750 kWh/år

Med 10 kWp solceller og 10 kWh batteri:

• Årlig produktion: ca. 10.000 kWh/år (afhængig af tag og orientering)
• Egenforbrug: ca. 5.000 kWh/år (omkring 50 %)
• Grad af selvforsyning: ca. 60–70 %
• Nettokøb af el: ca. 2.700–3.000 kWh/år
• Besparelse: typisk 10.000–15.000 kr./år ift. ren net-el (afhængig af elpris og afregningsvilkår)

Mere om kombinationen i artiklen Typer af varmepumper og det stærke makkerpar med solceller.

---

Fordele og ulemper i overblik

Fordele

Fordel	Forklaring
Høj effektivitet	JAZ 3–5: 1 kWh el giver 3–5 kWh varme
Miljøvenlig	Ingen lokale CO₂-udledninger, særligt ved grøn el
Lave driftsomkostninger	Ved god JAZ billigere end olie og ofte også gas
Lang levetid	Typisk 15–25 år, begrænset vedligehold
Intet brændselslager	Intet olielager, ingen gastilslutning nødvendig
Mulighed for køling	Mange anlæg kan også køle om sommeren
Offentlige tilskud	Statstilskud via bl.a. Bygningspuljen og afkoblingsordninger

Ulemper

Ulempe	Forklaring
Høj investering	100.000–300.000 kr. afhængigt af type
Afhængig af el	Ingen varme ved strømafbrydelse uden backup
Lavere effektivitet ved streng frost	Især luft-vand ved fx -15 °C
Støj	Udedel/indedel kan høres, kræver korrekt placering
Krav til lav fremløbstemperatur	Ikke alle eksisterende varmeanlæg er egnede uden tilpasning
Kræver god projektering	Korrekt dimensionering og indregulering er afgørende

---

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Kan en varmepumpe betale sig i et ældre hus?

Ja, under de rette forudsætninger. Afgørende er, hvor lav fremløbstemperatur der kan opnås, og hvor stort varmebehovet er. Kan fremløbet sænkes til under ca. 55 °C, og opnås en JAZ på mindst omkring 3,0, er varmepumpen som regel økonomisk interessant. Hvor høje fremløbstemperaturer er nødvendige, kan et hybridsystem være en bedre løsning.

Hvor meget støjer en varmepumpe?

Moderne luft-vand-varmepumper har typisk en lydeffektniveau på omkring 35–55 dB(A). Til sammenligning ligger et køleskab omkring 40 dB(A), og almindelig samtale omkring 60 dB(A). I Danmark skal støjgrænserne i miljølovgivningen og kommunens retningslinjer overholdes, og udedelen bør placeres med hensyn til naboer og soveværelser.

Hvor længe holder en varmepumpe?

Forventet levetid er typisk 15–25 år ved korrekt installation og jævnlig service. Kompressoren er den mest belastede komponent. Hyppig start/stop-drift (taktning) forkorter levetiden, så korrekt dimensionering og god styring er vigtig.

Hvilken fremløbstemperatur er optimal?

Jo lavere, desto bedre for effektiviteten. Vejledende værdier:

• Gulvvarme: ca. 30–35 °C
• Lavtemperaturradiatorer: ca. 45–50 °C
• Konventionelle radiatorer: ca. 55–60 °C

For hver 5 °C lavere fremløbstemperatur kan JAZ typisk forbedres med ca. 0,3–0,5 point.

Kan en varmepumpe også køle?

Mange varmepumper kan køre reversibelt og dermed køle om sommeren. Luft-vand-varmepumper tilbyder aktiv køling via kølekredsen, mens jordvarmeanlæg ofte kan levere passiv køling via jorden. Kølekapaciteten er begrænset og erstatter ikke nødvendigvis et egentligt klimaanlæg i meget varme perioder.

---

Bygningsregler, energimærke og standarder i Danmark

I den tyske tekst henvises der til DIN- og VDI-standarder samt BEG/BAFA. I Danmark gælder andre, men fagligt tilsvarende regler og standarder:

• Bygningsreglementet BR18 fastsætter krav til bygningers energiramme, isoleringsniveau og installationer, herunder krav til varmeanlæg og maksimal varmetab.
• Energimærkning af bygninger er lovpligtig ved salg og udlejning af bygninger over 60 m². Ordningen administreres af Energistyrelsen, og energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G) og forslag til forbedringer.
• DS/EN ISO 6946 anvendes til beregning af U-værdier for bygningsdele (dansk implementering af EN ISO 6946).
• DS/EN 12831-1 anvendes til beregning af dimensionerende varmetab (pendant til DIN EN 12831).
• DS 469 (Varmeanlæg i bygninger) og relaterede standarder beskriver dimensionering og udførelse af varmeanlæg, herunder varmepumper.
• For selve varmepumperne gælder EU’s ecodesign- og energimærkningsforordninger, som i Danmark håndhæves af Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen. Energimærket for varmepumper viser bl.a. SCOP og energiklasse (A+++ til D).

Når du i tyske kilder ser henvisninger til f.eks. DIN EN 12831 eller VDI 4650, er de danske faglige pendanter typisk DS/EN 12831-1, DS/EN ISO 6946, DS 469 og de danske vejledninger fra SBi og Energistyrelsen.

---

Konklusion

Valget af den rigtige varmepumpetype afhænger af bygning, grund og økonomi. Luft-vand-varmepumper giver ofte det bedste kompromis mellem investering og effektivitet, mens jordvarme kan opnå den højeste effektivitet, hvor der er plads og mulighed for jordslanger eller boringer.

---

Den komplette artikelserie om varmepumper

1. Varmepumpe: Den komplette guide – du er her
2. Anti-køleskabet: Hvordan fungerer en varmepumpe? – fysiske grundprincipper
3. Komponenterne: Varmeveksler, kompressor og ekspansionsventil – komponenter i detaljer
4. Nøgletal og dimensionering af varmepumper – COP, JAZ, SCOP
5. Driftsformer: Monovalent, bivalent og hybrid – forklaring af driftsformer
6. Typer af varmepumper og det stærke makkerpar med solceller – typer og kombination med solceller

---

Kilder

• Energistyrelsen: Statistik og analyser om varmeforsyning og varmepumper – https://ens.dk
• SparEnergi (Energistyrelsen): Tilskud og støtte til energiforbedringer – https://sparenergi.dk
• DS/EN 12831-1: Varme- og køleanlæg i bygninger – Beregning af det dimensionerende varmebehov
• DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi)
• DS 469: Varmeanlæg i bygninger
• EU-energimærkning og ecodesign for varmepumper (Ecodesign-forordning (EU) 813/2013 og energimærkningsforordning (EU) 811/2013)
• Mordor Intelligence: Heat Pumps Market Report

---

Beregn din JAZ

Med vores gratis varmepumpe-beregner kan du beregne årsvirkningsgraden (JAZ) for din varmepumpe – inklusive estimerede driftsomkostninger og CO₂-besparelse.

→ Til varmepumpe-beregneren