Hvorfor den rigtige ydelse er afgørende

En varmepumpe på 6 kW er billigere end en på 12 kW – men passer den til huset? Svaret ligger i varmetabet (varmebehovet på årets koldeste dage). Det afgør, hvor meget varmeeffekt bygningen skal have tilført for at holde den ønskede indetemperatur.

Er varmepumpen for lille, kan den ikke følge med i frostvejr. Den elektriske elpatron (elpatron i buffertank eller indbygget) tager over – og elregningen stiger markant. Er varmepumpen for stor, vil den ofte stå og starte og stoppe (takte): Den tænder, når hurtigt setpunktet, slukker, køler af og tænder igen. Det slider på kompressoren og reducerer virkningsgraden med typisk 10–15 %.

Her gennemgår vi tre veje til den rigtige ydelse: den professionelle varmetabsberegning, tommelfingerregler og en grov vurdering ud fra tidligere energiforbrug – tilpasset danske forhold og regler.

Trin 1: Fastlæg varmetabet (varmebehovet)

Varmetabet er den varmeeffekt i kilowatt, som en bygning har brug for ved den dimensionerende udetemperatur for at holde den ønskede indetemperatur. Det er grundlaget for enhver dimensionering af en varmepumpe.

Den faglige standardvej: Beregning efter gældende normer

I Tyskland bruges DIN EN 12831 til rumvis varmetabsberegning. I Danmark anvendes samme europæiske grundlag, men indarbejdet i danske standarder og bygningsregler:

• DS/EN 12831-1: Rumvis beregning af varmeeffektbehov
• DS 418: Beregning af bygningers varmetab (dansk norm for transmissionstab m.m.)
• DS/EN ISO 6946: Beregning af U-værdier for bygningsdele (anvendes sammen med DS 418)

En normbaseret varmetabsberegning tager for hvert rum højde for:

• transmissionstab gennem vægge, vinduer, tag og gulve
• ventilationstab (naturlig og mekanisk ventilation)
• lokal dimensionerende udetemperatur (fra danske klimadata)
• bygningens placering og ønskede rumtemperaturer

I Danmark er varmetabsberegning desuden en del af dokumentationen i forhold til Bygningsreglementet (BR18) og energirammen ved nybyggeri og større ombygninger.

Tommelfingerreglen

Hvis der ikke foreligger en detaljeret beregning, kan du lave et overslag ud fra boligareal og bygningstype.

Formel:
Varmetab (kW) = Boligareal (m²) × specifikt varmetab (W/m²) ÷ 1.000

Det specifikke varmetab afhænger især af isoleringsniveau og vinduer. Nedenfor er typiske danske værdier, der tager udgangspunkt i almindelige danske byggestandarder og renoveringsniveauer:

Bygningstype (DK)	Specifikt varmetab	Eksempel 150 m²
Passivhus / lavenergiklasse	10–15 W/m²	1,5–2,3 kW
Nyt hus opført efter BR18 med lavt energiforbrug	25–35 W/m²	3,8–5,3 kW
Nyt/nyere hus med god isolering (ca. 2006–2018)	35–45 W/m²	5,3–6,8 kW
Velisoleret renoveret ældre hus	50–70 W/m²	7,5–10,5 kW
Delvist renoveret ældre hus	70–100 W/m²	10,5–15 kW
Uisoleret eller svagt isoleret ældre hus	100–150 W/m²	15–22,5 kW

Regneeksempel: Et renoveret ældre hus på 150 m² med godt isolerede ydervægge og nye vinduer vurderes til 60 W/m²:
150 × 60 ÷ 1.000 = 9 kW varmetab.

Skøn ud fra tidligere energiforbrug

Kender du dit tidligere varmeforbrug, kan du også anslå varmetabet herfra. Omregningen sker via de såkaldte fuldlasttimer – i Danmark regner man typisk med ca. 2.000 timer pr. år, hvor anlægget teoretisk kører på fuld last.

For naturgas:
Varmetab (kW) = Årsforbrug (kWh) ÷ 2.000

For fyringsolie:
Varmetab (kW) = Årsforbrug (liter) × 10 ÷ 2.000
(1 liter olie ≈ 10 kWh brændværdi)

Regneeksempel naturgas: Ved 20.000 kWh gasforbrug:
20.000 ÷ 2.000 = 10 kW varmetab.

Regneeksempel fyringsolie: Ved 2.000 liter olie:
2.000 × 10 ÷ 2.000 = 10 kW varmetab.

Trin 2: Tillæg, der skal medregnes

Det rene varmetab er ikke nok til at dimensionere varmepumpen. To ekstra forhold skal typisk med: varmt brugsvand og eventuelle afbrydelser fra netselskab/elleverandør.

Varmt brugsvand

Hvis varmepumpen også skal producere varmt brugsvand, skal der lægges et effekt-tillæg til. I Tyskland henvises ofte til VDI 4645; i Danmark findes ikke en direkte tilsvarende VDI-standard, men danske rådgivere bruger lignende tommelfingerregler.

Et praktisk niveau er ca. 0,25 kW pr. person i husstanden ved normal komfort og forbrug.

Husstandsstørrelse	Tillæg til varmt vand
2 personer	0,5 kW
3 personer	0,75 kW
4 personer	1,0 kW
5 personer	1,25 kW

Ved meget højt varmtvandsforbrug (daglige karbade, flere samtidige brusebade, spa osv.) kan tillægget med fordel øges, eller der kan vælges større beholdervolumen.

Afbrydelser fra netselskab / fleksible eltariffer

I Danmark tilbyder flere elselskaber særlige varmepumpetariffer eller fleksible elpriser. I nogle ordninger kan netselskabet i kortere perioder reducere eller afbryde belastningen (f.eks. via styring af elforbrug), typisk for at aflaste elnettet.

Hvis varmepumpen kan blive afbrudt i et antal timer i døgnet, skal huset kunne klare sig på lagret varme i konstruktioner og evt. buffertank. For at nå samme daglige varmeproduktion på kortere driftstid, kan det være nødvendigt at øge varmepumpens effekt.

En simpel beregning kan laves sådan:

Formel:
Ekstra effekt = Varmetab × (afbrydelsestid i timer ÷ 24)

Regneeksempel: Ved 9 kW varmetab og 6 timers potentiel afbrydelse i døgnet:
9 × (6 ÷ 24) = 9 × 0,25 = 2,25 kW ekstra effekt.

Moderne varmepumper med god styring og stor vandvolumen (gulvvarme, buffertank) kan ofte håndtere kortere afbrydelser uden at skulle dimensioneres ret meget større. I mange danske enfamiliehuse med gulvvarme fungerer selve bygningen som en effektiv varmelager.

Trin 3: Beregn samlet nødvendig ydelse

Når alle faktorer samles, fås den nødvendige varmepumpe-ydelse:

Samlet ydelse = varmetab + tillæg til varmt vand + tillæg for afbrydelser

Gennemregnet eksempel fra praksis

Et enfamiliehus skal have installeret en varmepumpe:

Bygningsdata	Værdi
Boligareal	160 m²
Opført / renoveret	1985, efterisoleret 2015
Specifikt varmetab	55 W/m²
Personer i husstanden	4
Potentiel afbrydelsestid	6 timer/døgn

Beregning:

Post	Beregning	Resultat
Varmetab	160 m² × 55 W/m² ÷ 1.000	8,8 kW
Varmt vand	4 personer × 0,25 kW	1,0 kW
Afbrydelser	8,8 kW × (6 ÷ 24)	2,2 kW
Samlet		12,0 kW

En varmepumpe med 10–12 kW nominel ydelse vil typisk være passende. De fleste producenter tilbyder trin som 8, 10, 12 eller 14 kW.

Vejledende værdier efter bygningstype

Bygningstype	Areal	Varmetab	Med tillæg	Anbefalet varmepumpe
Passivhus / lavenergiklasse	140 m²	2,0 kW	3,5 kW	4–5 kW
Nyt hus efter BR18 med lavt energiforbrug	150 m²	6,0 kW	8,5 kW	8–10 kW
Renoveret ældre hus	160 m²	8,8 kW	12,0 kW	10–12 kW
Delvist renoveret ældre hus	180 m²	14,4 kW	18,5 kW	16–18 kW
Urenoveret ældre hus	150 m²	18,0 kW	22,5 kW	20–24 kW

Hyppige fejl ved dimensionering

Problem: Overdimensionering

Tanken "hellere lidt for stor, så er jeg sikker" giver problemer med varmepumper. En for stor varmepumpe når hurtigt setpunktet og stopper. Kort efter falder temperaturen, og den starter igen. Dette takteri har flere ulemper:

• flere start/stop-cyklusser slider hårdere på kompressoren
• virkningsgraden falder typisk 10–15 %
• investeringen bliver unødigt høj

Inverter-varmepumper kan modulere ned i ydelse, men de har stadig en minimumseffekt. Ligger det reelle behov ofte under denne minimumseffekt, vil selv en inverterpumpe takte.

Problem: Underdimensionering

Er varmepumpen for lille, kan den ikke holde huset varmt på kolde dage. Elpatronen må hjælpe til – med en COP på 1,0 i stedet for 3–4. Hvis elpatronen kører ofte, stiger elforbruget mærkbart, og komforten kan blive dårligere.

Den praktiske tommelfingerregel

Erfarne rådgivere dimensionerer varmepumper en anelse til den "stramme" side frem for at gå for højt op. På få meget kolde dage om året kan elpatronen kortvarigt supplere – det er som regel mere økonomisk end en permanent overdimensioneret løsning.

For moderne inverter-varmepumper med modulationsområde omkring 30–100 % er det typisk fornuftigt at dimensionere til ca. 90–100 % af det beregnede varmetab.

Danske regler, standarder og tilskud – hvad betyder de for dimensioneringen?

Selve dimensioneringen følger tekniske principper som beskrevet ovenfor. I Danmark spiller lovgivning, standarder og tilskudsordninger dog også en rolle i planlægningen.

Bygningsreglement og energikrav (BR18)

Det gældende danske bygningsreglement BR18 fastsætter:

• krav til bygningers samlede energibehov (energirammer)
• mindstekrav til U-værdier for tag, ydervægge, gulve og vinduer
• krav til installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg

Ved nybyggeri og større ombygninger skal der laves en energirammeberegning (ofte i BE18/Be10-lignende værktøjer), hvor varmepumpens virkningsgrad (SCOP/JAZ) indgår. En korrekt dimensioneret varmepumpe med høj årsvirkningsgrad gør det lettere at overholde energirammen.

Energimærkning af bygninger

I Danmark skal:

• alle nye bygninger
• eksisterende enfamiliehuse ved salg eller udlejning
• større bygninger med offentligt adgang

have et energimærke efter den danske ordning administreret af Energistyrelsen. Energimærket viser bygningens energiklasse (A2020, A2015, A2010, B, C, … G) og anbefaler rentable energiforbedringer – ofte inkl. skift til varmepumpe.

En varmepumpe, der er korrekt dimensioneret og indreguleret, vil typisk forbedre bygningens energimærke og reducere det beregnede varmeforbrug.

Standarder for varmepumper og ydelsesberegning

Der findes ikke en direkte dansk pendant til de tyske VDI 4645/4650, men i Danmark anvendes især:

• DS/EN 14511: Prøvningsbetingelser og mærkedata for varmepumper
• DS/EN 14825: Bestemmelse af sæsonbestemt virkningsgrad (SCOP)
• DS/EN 12102: Lydmåling for varmepumper

Når producenter angiver SCOP og nominel ydelse, sker det efter disse EN-standarder. De bruges også i energimærkning af varmepumper og i beregningsprogrammer til energiramme og energimærke.

Tilskud og økonomiske incitamenter i Danmark

Tyske ordninger som BAFA og KfW findes ikke i Danmark. I stedet er der andre støtte- og finansieringsmuligheder, som kan påvirke projektets økonomi – men ikke selve dimensioneringsmetoden.

Aktuelle hovedspor (status 2024/2025):

• Bygningspuljen / Varmepumpepuljen

  • Administreres af Energistyrelsen via sparenergi.dk.
  • Har i perioder givet tilskud til bl.a. varmepumper i helårsboliger, især ved skift fra olie, gas eller elvarme.
  • Puljen åbner i runder, og midlerne kan hurtigt blive opbrugt.
  • Størrelsen på tilskuddet afhænger af varmepumpetype (luft-vand, væske-vand/jordvarme), boligtype og eksisterende varmekilde.

• Afkoblingsordning for gas

  • Husstande, der skifter fra naturgas til f.eks. varmepumpe eller fjernvarme, kan i perioder få dækket gebyret for afkobling fra gasnettet.
  • Ordningen administreres via Evida og/eller Energistyrelsen.

• Skrotningsordninger og kampagner

  • Der har været midlertidige ordninger for skrotning af oliefyr til fordel for varmepumper.
  • Tjek altid de aktuelle muligheder på sparenergi.dk og hos din kommune.

• Fradrag (håndværkerfradrag)

  • Det tidligere service- og håndværkerfradrag er ændret flere gange.
  • Tjek Skattestyrelsens aktuelle regler for, om dele af arbejdet kan fradrages.

Til isolering og energirenovering (tag, facader, vinduer, gulve) har Bygningspuljen også givet tilskud i perioder. For solceller og solvarme har der været særskilte støtteordninger og gunstige skatteregler (fx nettoafregning), som løbende justeres.

Konklusion

---

Mere om varmepumper

Nr.	Artikel	Fokus
0	Varmepumpe: Den komplette guide	Overblik og introduktion
1	Hvordan fungerer en varmepumpe?	Fysisk princip
2	Komponenterne	Fordamper, kompressor, kondensator
3	Nøgletal og dimensionering	COP, JAZ, SCOP
4	SCOP forklaret	Vurdering af effektivitet
5	Beregne ydelse	Du er her

Hvis du vil kontrollere effektiviteten af din varmepumpe efter installation, finder du i artiklen Optimering & indstilling praktiske råd om varmekurve og hydraulisk indregulering. De forskellige driftsformer – monovalent, bivalent og hybrid – gennemgås i en særskilt artikel.

Kilder

• DS/EN 12831-1: Beregning af varmeeffektbehov
• DS 418: Beregning af bygningers varmetab
• DS/EN ISO 6946: Bygningskomponenter og bygningsdele – Varmeisolering – Varmeledningsevne og varmeoverførsel
• Energistyrelsen: SparEnergi – Varmepumper
• Energistyrelsen: Energimærkning af bygninger

---

Beregn varmetabet nu

Med vores gratis varmetabs-beregner kan du beregne dit hus’ norm-varmetab efter DS/EN 12831 og DS 418 – det vigtigste grundlag for dimensionering af en varmepumpe.

→ Til varmetabs-beregneren

Med varmepumpe-beregneren kan du derefter beregne årsvirkningsgrad og driftsomkostninger for din varmepumpe efter gældende europæiske standarder (bl.a. EN 14825).

→ Til varmepumpe-beregneren