En luft-vand-varmepumpe i et gennemsnitligt enfamiliehus bruger mellem 3.000 og 6.000 kWh el om året. Ved en elpris på 0,27 €/kWh svarer det til 800 til 1.600 € i årlige driftsomkostninger. Spændet er enormt – et passivhus klarer sig med 500 kWh, mens et urenoveret ældre hus kan kræve over 10.000 kWh.

Elforbruget er den afgørende faktor for varmepumpens økonomi. Det bestemmer, om investeringen er tjent hjem på 6 eller først på 15 år. Denne artikel viser, hvilke faktorer der bestemmer forbruget, hvordan forskellige bygningstyper og varmesystemer påvirker det, og hvor de største besparelsesmuligheder ligger.

Grundformlen – fra varmebehov til elforbrug

Elforbruget for en varmepumpe kan beregnes med én enkelt formel:

Elforbrug (kWh/år) = Varmebehov (kWh/år) ÷ JAZ

Varmebehovet er den energimængde, bygningen har brug for pr. år til opvarmning og varmt brugsvand. Årsvirkningsgraden (JAZ) beskriver, hvor effektivt varmepumpen producerer denne varme – en JAZ på 3,5 betyder: Af 1 kWh el produceres 3,5 kWh varme.

Et konkret eksempel: Et enfamiliehus på 150 m² med et årligt varmebehov på 15.000 kWh opvarmes med en luft-vand-varmepumpe, der opnår en JAZ på 3,5.

15.000 kWh ÷ 3,5 = 4.286 kWh elforbrug pr. år

Ved en elpris på 0,27 €/kWh giver det årlige omkostninger på 1.157 €. Med husholdningsel (0,36 €/kWh) ville det være 1.543 €, med egenproduceret solcellestrøm (0,10 €/kWh) kun 429 €.

Hvad bestemmer varmebehovet?

Varmebehovet for en bygning afhænger primært af fire faktorer. Klimaskærmen er den vigtigste: U-værdier for vægge, vinduer, tag og kælderdæk bestemmer transmissionsvarmetabet. Et vindue med U-værdi 0,9 W/(m²·K) taber kun en tredjedel af varmen sammenlignet med et gammelt vindue med U-værdi 2,8. Hertil kommer boligareal og bygningens geometri – et fritliggende hus har ved samme areal mere ydervæg end et rækkehus. Klimazonen spiller også en rolle: I München (dimensionerende udetemperatur –16 °C) er varmebehovet højere end i Köln (–10 °C). Og endelig påvirker brugeradfærd forbruget mærkbart – hver grad højere rumtemperatur øger varmebehovet med ca. 6 %.

Kender du ikke dit varmebehovet, kan du udlede det af det hidtidige energiforbrug: Ved et gasfyr svarer det årlige forbrug i kWh omtrent til varmebehovet. Ved oliefyr gælder: liter × 10 = kWh. Mere præcist kan det beregnes med en varmetabsberegning efter DIN EN 12831 – fx med vores varmetabsberegner.

Hvad bestemmer JAZ?

Årsvirkningsgraden er ikke en fast egenskab ved varmepumpen, men resultatet af samspillet mellem anlæg, varmekilde, varmesystem og indstilling. Varmekilden har størst indflydelse: Grundvand leverer hele året 8–12 °C, jordvarme 0–10 °C, udeluft svinger mellem –15 og +35 °C. Jo varmere kilden er, desto mindre arbejde for kompressoren og desto højere JAZ.

Den næstvigtigste faktor er fremløbstemperaturen i varmesystemet – og dermed typen af varmeafgivelse. Gulvvarme med 35 °C fremløb muliggør en JAZ på 4,0 eller højere; gamle ribberadiatorer med 65 °C presser JAZ ned til 2,0–2,5. Hertil kommer korrekt dimensionering af varmepumpen og driftsindstillinger (varmekurve, varmtvandstemperatur, rumtermostater). Detaljer herom i artiklerne SCOP forklaret og Optimering & indstilling.

---

Elforbrug efter bygningstype – den store oversigtstabel

Tabellen nedenfor viser det typiske elforbrug for en luft-vand-varmepumpe i et enfamiliehus på 150 m² – opdelt efter bygningsstandard. Værdierne inkluderer opvarmning og varmt brugsvand for en 3-personers husstand.

Bygningstype	Varmebehov (kWh/m²·år)	Samlet varmebehov (kWh/år)	Typisk JAZ	Elforbrug (kWh/år)	Elomkostninger (€/år)
Passivhus (≤ 15 kWh/m²)	15	4.650	4,5–5,0	930–1.030	250–280
KfW-40-nybyggeri	25–40	6.150–8.400	4,0–4,5	1.370–2.100	370–570
KfW-55-nybyggeri	55	10.650	3,5–4,0	2.660–3.040	720–820
Renoveret ældre hus (EnEV / fra 1995)	80–100	14.400–17.400	3,0–3,5	4.110–5.800	1.110–1.570
Delvist renoveret ældre hus	100–130	17.400–21.900	2,8–3,2	5.440–7.820	1.470–2.110
Urenoveret ældre hus (før 1977)	150–250	24.900–39.900	2,5–3,0	8.300–15.960	2.240–4.310

Forudsætninger: Luft-vand-VP, 150 m², 3 personer, varmt brugsvand 2.400 kWh termisk, VP-eltarif 0,27 €/kWh

Spændvidderne skyldes forskellige rammebetingelser: klimazone, vinduesandel, antal etager, grundriddets kompakthed og om varmepumpen arbejder med gulvvarme eller radiatorer.

---

Varmeafgivelsen – radiatorer, fladevarme og deres effekt på forbruget

Varmeafgivelsen i bygningen er efter klimaskærmen den næstvigtigste faktor for elforbruget. Årsagskæden er entydig: Typen af varmeflader bestemmer den nødvendige fremløbstemperatur – fremløbstemperaturen bestemmer JAZ – JAZ bestemmer elforbruget. Som tommelfingerregel gælder: Hver kelvin lavere fremløbstemperatur sparer ca. 2,5 % el. En sænkning på 10 K betyder altså 25 % lavere forbrug.

Fladevarme – det optimale

Gulv-, væg- og loftvarme har én fælles egenskab: De bruger store flader til varmeoverføring og klarer sig derfor med lave fremløbstemperaturer. Gulvvarme i nybyggeri arbejder typisk med 28–35 °C, vægvarme med 30–38 °C. Ved disse temperaturer opnår en luft-vand-varmepumpe en JAZ på 4,0 til 5,5.

Den høje strålingsandel sikrer desuden en jævnere temperaturfordeling i rummet. I modsætning til konvektionsvarme, der først opvarmer luften ved loftet, opvarmer strålingsvarme direkte genstande og personer. Det muliggør en 1–2 °C lavere rumtemperatur ved samme komfort – og sparer yderligere energi.

Konkret eksempel: Et KfW-55-nybyggeri med 150 m², gulvvarme og luft-vand-VP. Varmebehovet er 10.650 kWh/år (opvarmning + varmt brugsvand). Ved en JAZ på 4,2 bliver elforbruget 2.536 kWh/år, dvs. omkostninger på ca. 685 €.

Radiatortyper i detaljer

Ikke alle radiatorer er ens. Forskellene i konstruktion, størrelse og varmeoverføring påvirker direkte den nødvendige fremløbstemperatur og dermed varmepumpens elforbrug.

Radiatortype	Fremløbstemperatur	Varmeafgivelse	VP-egnethed	JAZ-interval
Lavtemperatur-radiatorer	35–45 °C	Stråling + konvektion, delvist med blæser	✅ Optimalt	3,5–4,5
Pladeradiatorer type 22/33 (rigeligt dimensionerede)	40–50 °C	Høj strålingsandel	✅ Velegnet	3,0–3,8
Blæserkonvektorer (fan coils)	35–45 °C	Konvektion med blæserunderstøttelse	✅ Velegnet, men hørbar	3,5–4,2
Pladeradiatorer (normalt dimensionerede)	50–60 °C	Stråling + konvektion	⚠️ Betinget egnet	2,5–3,2
Røreradiatorer (badeværelse m.m.)	50–65 °C	Overvejende konvektion	⚠️ Betinget egnet	2,3–3,0
Ribbe-/sektionsradiatorer	60–75 °C	Overvejende konvektion	❌ Ugunstig	2,0–2,5

Lavtemperatur-radiatorer (også kaldet varmepumperadiatorer) er specielt konstrueret til drift med lave fremløbstemperaturer. De kombinerer store varmeflader med en ekstra aluminium-kobber-varmeveksler, der øger varmeafgivelsen med 30–50 % ved samme byggestørrelse. Nogle modeller har en integreret blæser, der tilkobles efter behov – det sænker den nødvendige fremløbstemperatur med yderligere 5–10 K.

Pladeradiatorer er udbredte i renoverede bygninger. Dimensioneringen er afgørende: En rigeligt dimensioneret type-33-radiator (tre plader, tre konvektionsplader) afgiver ved 45 °C fremløb markant mere varme end en kompakt type-11. Efter en energirenovering er de eksisterende pladeradiatorer ofte overdimensionerede, fordi varmebehovet er faldet – så fungerer de også med lavere fremløbstemperaturer.

Blæserkonvektorer er et interessant alternativ til ældre huse. Med aktiv luftcirkulation opnår de høj varmeydelse ved lave fremløbstemperaturer. Ulempen: De kræver en stikkontakt og frembringer en svag ventilatorstøj (sammenlignelig med et stille køleskab).

Ribbe- og sektionsradiatorer af støbejern var standard frem til 1970'erne. Deres begrænsede overflade kræver høje fremløbstemperaturer – dog kun hvis rummets varmebehov er uændret. Efter facadeisolering kan den nødvendige varmeydelse falde så meget, at selv disse gamle radiatorer kan klare sig med 50 °C.

Praktisk eksempel – samme varmebehov, anden varmeafgivelse

Følgende sammenligning viser, hvor markant varmeafgivelsen påvirker elforbruget – ved identisk bygning med 15.000 kWh varmebehov og en luft-vand-varmepumpe:

Varmeafgivelse	Fremløbstemperatur	JAZ	Elforbrug	Elomkostninger	Meromkostning ift. gulvvarme
Gulvvarme	35 °C	4,0	3.750 kWh	1.013 €	Reference
Lavtemperatur-radiatorer	45 °C	3,4	4.412 kWh	1.191 €	+178 €/år
Pladeradiatorer (rigeligt dim.)	50 °C	3,0	5.000 kWh	1.350 €	+337 €/år
Ribberadiatorer (gamle)	65 °C	2,3	6.522 kWh	1.761 €	+748 €/år

Over 20 år udgør forskellen mellem gulvvarme og gamle ribberadiatorer knap 15.000 € – mere end udgiften til en radiatorudskiftning. Planlægger du en varmepumpe med gamle radiatorer, bør du som minimum udskifte radiatorerne i rummene med det højeste varmebehov (stue, badeværelse) til større lavtemperatur-radiatorer.

---

Varmt brugsvand – den undervurderede elsluser

Varmtvandsproduktionen bliver ofte undervurderet i forbrugsberegningen. Mens den procentmæssige andel er moderat i dårligt isolerede bygninger (15–20 % af det samlede forbrug), dominerer den i velisolerede huse: I et KfW-55-nybyggeri udgør 30–40 % af varmepumpens elforbrug varmt brugsvand, i et passivhus endda op til 50 %.

Årsagen ligger i fysikken: Varmt brugsvand skal opvarmes til mindst 45–50 °C uanset isoleringsstandarden. Varmepumpen arbejder derfor med lavere effektivitet til varmt brugsvand end til opvarmning. Mens JAZ for rumopvarmning med gulvvarme kan være 4,0 eller mere, ligger den for varmt brugsvand typisk på 2,5–3,0.

Energibehov til varmt brugsvand pr. person

Pr. person og dag bruges ca. 40 liter varmt brugsvand. For at opvarme dette fra 10 °C koldtvandstemperatur til 45 °C kræves dagligt ca. 1,6 kWh termisk energi – det er knap 600 kWh pr. person pr. år, kun til varmt brugsvand (uden beholder- og fordelingstab). Inklusiv tab ligger værdien på ca. 800 kWh pr. person pr. år.

Husstandsstørrelse	Termisk VV-behov (kWh/år)	El ved JAZ 2,8 (kWh/år)	Elomkostninger (0,27 €/kWh)
1 person	800	286	77 €
2 personer	1.600	571	154 €
3 personer	2.400	857	231 €
4 personer	3.200	1.143	309 €

Legionellabeskyttelse – nødvendig, men strømkrævende

Legionella er bakterier, der formerer sig i stillestående varmt vand mellem 25 og 50 °C. I flerfamiliehuse og større anlæg kræver DVGW-retningslinjerne en regelmæssig termisk desinfektion: Vandet i beholderen skal periodisk opvarmes til mindst 60 °C. I enfamiliehuse er der ingen lovpligt, men de fleste producenter anbefaler alligevel en ugentlig legionellaopvarmning.

Problemet: Ved 60 °C beholdertemperatur falder varmepumpens COP til 2,0–2,5. Mange anlæg tilkobler den elektriske elpatron, der arbejder med en COP på 1,0 – ren elsluser. Merforbruget fra legionellaopvarmningen ligger på 48–96 kWh pr. år.

Den mere effektive strategi: Opbevar varmt brugsvand ved normaldrift på 48 °C og opvarm kun én gang ugentligt i 30 minutter til 60 °C. Det sparer sammenlignet med en permanent beholdertemperatur på 55 °C ca. 15–20 % af varmtvandsstrømmen.

---

Tre praktiske eksempler gennemregnet

Teori er godt, men konkrete tal er bedre. De følgende tre scenarier dækker de hyppigste situationer – fra idealscenariet til det problematiske ældre hus.

Eksempel 1: Nybyggeri KfW 55 med gulvvarme

Idealscenariet for en varmepumpe: god isolering og lave fremløbstemperaturer.

• Bygning: 150 m², opført 2025, KfW 55
• Beboere: 4 personer
• Varmepumpe: Luft-vand, 8 kW

Post	Varmebehov	JAZ	Elforbrug
Rumopvarmning	8.250 kWh	4,2	1.964 kWh
Varmt brugsvand	3.200 kWh	2,8	1.143 kWh
I alt	11.450 kWh	3,7 (vægtet)	3.107 kWh

Elomkostninger: 839 €/år (VP-tarif 0,27 €/kWh) | Med solcelle-egenproduktion (40 %): 565 €/år

Eksempel 2: Renoveret ældre hus med pladeradiatorer

Virkeligheden for mange, der skifter fra gas til varmepumpe: Klimaskærmen er forbedret, radiatorerne er beholdt.

• Bygning: 160 m², opført 1985, facadeisoleret, nye vinduer
• Beboere: 3 personer
• Varmepumpe: Luft-vand, 10 kW
• Fremløbstemperatur: 50 °C (pladeradiatorer tilstrækkeligt dimensionerede)

Post	Varmebehov	JAZ	Elforbrug
Rumopvarmning	14.400 kWh	3,0	4.800 kWh
Varmt brugsvand	2.400 kWh	2,5	960 kWh
I alt	16.800 kWh	2,9 (vægtet)	5.760 kWh

Elomkostninger: 1.555 €/år (VP-tarif) | Sammenligning gammelt gasfyr: ca. 1.850 €/år → Besparelse 295 €/år

Eksempel 3: Urenoveret ældre hus med ribberadiatorer

Det mest krævende scenarie – her viser det sig, om en varmepumpe er det rigtige valg.

• Bygning: 140 m², opført 1968, ingen isolering, enkeltlagsvinduer delvist udskiftet
• Beboere: 2 personer
• Varmepumpe: Luft-vand, 14 kW
• Fremløbstemperatur: 65 °C (gamle ribberadiatorer)

Post	Varmebehov	JAZ	Elforbrug
Rumopvarmning	21.000 kWh	2,3	9.130 kWh
Varmt brugsvand	1.600 kWh	2,0	800 kWh
I alt	22.600 kWh	2,3 (vægtet)	9.930 kWh

Elomkostninger: 2.681 €/år (VP-tarif) | Sammenligning gammelt gasfyr: ca. 2.500 €/år → ingen omkostningsfordel

---

Korrekt dimensionering – den største løftestang

En forkert dimensioneret varmepumpe bruger systematisk for meget el. Det gælder i begge retninger:

Underdimensionering medfører, at varmepumpen på kolde dage ikke alene kan levere den nødvendige varmeydelse. I så fald springer elpatronen til – med en COP på 1,0 i stedet for 3–4. Selv hvis elpatronen kun kører få dage om året, øger det det samlede forbrug med 8–15 %, fordi netop disse kolde dage har det højeste varmebehov.

Overdimensionering medfører et andet problem: taktning. Varmepumpen starter og stopper hyppigt, fordi den for hurtigt leverer den nødvendige varme. Hver start-stop-cyklus er ineffektiv (starttab, afrimningscyklusser ved luft-VP), og de hyppige omskiftninger øger sliddet på kompressoren. Moderne inverter-varmepumper kan godt regulere deres ydelse ned, men også de har en minimumsydelse, som de ikke kan gå under.

Dimensionering	Virkning	Mer-elforbrug
Korrekt (95–105 % af varmetabet)	Lange driftstider, lidt taktning, optimal JAZ	Reference
20 % underdimensioneret	Elpatron i drift 10–30 dage/år	+8–15 %
30 % overdimensioneret	Hyppig taktning (3–12 starter/time)	+10–15 %

---

Elforbrug efter varmepumpetype

Ved samme bygning og samme varmesystem adskiller de tre varmepumpetyper sig i elforbrug – årsagen er den forskellige kildetemperatur.

VP-type	Varmekilde	Kildetemperatur (vinter)	Typisk JAZ	Elforbrug*	Elomkostninger*
Luft-vand	Udeluft	–10 til +7 °C	3,0–3,5	4.285–5.000 kWh	1.157–1.350 €
Brine-vand	Jordvarme	0 til +5 °C	3,8–4,5	3.333–3.947 kWh	900–1.066 €
Vand-vand	Grundvand	+8 til +12 °C	4,5–5,5	2.727–3.333 kWh	736–900 €

Basis: 15.000 kWh varmebehov, VP-eltarif 0,27 €/kWh

Luft-vand-varmepumpen har det højeste elforbrug, fordi udeluften om vinteren – når varmebehovet er størst – er koldest. Kompressoren skal overvinde et større temperaturløft. Hertil kommer afrimningscyklusser på frostdage, der koster ekstra energi. Jordvarme- og grundvandsvarmepumper profiterer af mere konstante kildetemperaturer og opnår derfor en højere effektivitet hele året.

Alligevel vælger ca. 85 % af køberne luft-vand-varmepumper – på grund af de markant lavere investeringsomkostninger (ingen boring, ingen tilladelse). Meromkostningerne på el på 200–400 €/år relativeres i forhold til de 10.000–20.000 € højere anskaffelsesomkostninger for jordvarme- eller grundvandsanlæg. Mere om omkostningerne i artiklen Varmepumpe priser 2026.

---

Sænk elforbruget – de vigtigste løftestænger

Vil du reducere varmepumpens elforbrug, bør du dreje på de rigtige parametre. Oversigten nedenfor viser tiltagene med størst effekt – rangeret efter besparelsespotentiale.

Tiltag	Besparelse	El sparet (ved 5.000 kWh basis)	Omkostning for tiltaget
Sænk fremløbstemperatur –5 K	10–12 %	500–600 kWh	0 € (indstilling)
Hydraulisk indregulering (metode B)	ca. 13 %	ca. 650 kWh	400–800 €
Deaktivér rumtermostater, brug varmekurve	op til 17 % JAZ-gevinst	op til 850 kWh	0 € (indstilling)
VV-temperatur til 48 °C (1× ugentlig 60 °C)	15–20 % af VV-andelen	150–250 kWh	0 € (indstilling)
Solceller (30–50 % egenforbrugsdækning)	Omkostning –40 til –60 %	kWh uændret, omkostninger falder	8.000–14.000 €
Natsænkning (kun ved dårlig isolering)	3–8 %	150–400 kWh	0 € (indstilling)

De gratis indstillingstiltag bør altid gennemføres først. Alene ved at sænke fremløbstemperaturen og deaktivere rumtermostaterne kan du spare 200–400 € pr. år. Udførlige vejledninger til alle optimeringstiltag finder du i artiklen Optimering & indstilling.

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget el bruger en varmepumpe i et enfamiliehus?

I gennemsnit 3.000 til 6.000 kWh pr. år. I et velisoleret nybyggeri med gulvvarme er det snarere 2.000–3.000 kWh, i et ældre hus med konventionelle radiatorer 5.000–8.000 kWh. Ifølge Heizspiegel 2024 ligger gennemsnittet på 35–39 kWh pr. kvadratmeter boligareal.

Hvad koster elforbruget for en varmepumpe om året?

Ved en eltarif på 0,27 €/kWh ligger de årlige elomkostninger mellem 800 og 1.600 € for et typisk enfamiliehus. Med solcelle-egenproduktion falder omkostningerne til 400–800 €. Til sammenligning: Et gasfyr koster ved aktuel gaspris (0,12 €/kWh inkl. CO₂-afgift) ca. 1.800–2.400 €/år.

Er elforbruget for en varmepumpe i et ældre hus for højt?

Ikke nødvendigvis. I renoverede ældre huse med tilpassede radiatorer og 45–50 °C fremløbstemperatur opnår varmepumper en JAZ på 3,0–3,5 og bruger 4.000–5.500 kWh. Det bliver først problematisk i urenoverede bygninger med høje fremløbstemperaturer over 55 °C. Her kan en delvis renovering eller et hybridsystem betale sig. Detaljer herom i artiklen Varmepumpe i ældre hus.

Kan en varmepumpe med radiatorer fungere effektivt?

Ja, hvis fremløbstemperaturen holdes under 50 °C. Moderne pladeradiatorer (type 22 eller 33) i tilstrækkelig størrelse klarer sig ofte med 45 °C. Specielle lavtemperatur- eller varmepumperadiatorer klarer det endda ved 35–40 °C. Kritiske er kun gamle ribbe- og sektionsradiatorer, der kræver 60–70 °C – disse bør udskiftes inden varmepumpeinstallationen.

Hvordan beregner jeg elforbruget for min varmepumpe?

Med formlen: Elforbrug = Varmebehov ÷ JAZ. Varmebehovet kan du udlede af det hidtidige gasforbrug (i kWh, fra energiselskabet) eller olieforbrug (liter × 10). JAZ afhænger af varmepumpetype og fremløbstemperatur. Vores varmepumpeberegner beregner JAZ efter VDI 4650 for din individuelle situation.

Kan en solcelleanlæg betale sig til varmepumpen?

Økonomisk næsten altid: Solcelle-egenproduktion koster 8–12 cent/kWh i stedet for 27–36 cent for netstrøm. Realistisk kan 30–50 % af varmepumpens elforbrug dækkes af egenproduktion, hvilket sænker de årlige omkostninger med 300–600 €. Kombinationen tjener sig hurtigere hjem end hver af de to teknologier alene.

---

Konklusion – hvad elforbruget virkelig afhænger af

---

Artikelserien i overblik

Nr.	Artikel	Emne
1	Varmepumpe: Den komplette guide	Overblik og introduktion
2	Det omvendte køleskab: Hvordan fungerer en varmepumpe?	Fysiske grundprincipper
3	Komponenterne	Varmeveksler, kompressor, ekspansionsventil
4	Nøgletal og dimensionering	COP, JAZ, dimensionering
5	Driftsformer	Monovalent, bivalent, hybrid
6	Varmepumpetyper og solcelleintegration	Typer & kombination med PV
7	SCOP forklaret	Sæsonvirkningsgrad
8	Varmepumpe priser 2026	Anskaffelse, installation, drift
9	Elforbrug pr. år	Du er her

Læs videre

Varmepumpe i ældre hus · Optimering & indstilling · Beregning af varmepumpeeffekt · Grundlæggende om varmetab

Kilder

• co2online: Stromverbrauch von Wärmepumpen
• Vattenfall: Wärmepumpe Stromverbrauch
• Heizspiegel 2024: Verbrauchskennwerte Wärmepumpen
• Viessmann: Vorlauftemperatur und Effizienz
• BWP: Wärmepumpen-Branchenstatistik 2025
• ENERGIE-FACHBERATER: Niedertemperatur-Heizkörper
• Thermondo: Stromverbrauch Wärmepumpe berechnen

---

Beregn forbrug & dimensionér varmepumpe

Med vores gratis beregnere kan du bestemme dit varmetab og den rette varmepumpestørrelse – normkonformt efter DIN EN 12831 og VDI 4650.

→ Til varmetabsberegneren

→ Til varmepumpeberegneren