Optimer egetforbrug: Sådan bruger du mere solstrøm selv
Et typisk 10 kWp-anlæg producerer omkring 10.000 kWh strøm om året. Uden målrettede tiltag forbruger husstanden kun 25–35 % heraf. Resten aftager elnettet for 7,78 cent pr. kilowatttime. Hver kilowatttime, der forbruges selv, erstatter derimod netstrøm til 35 cent – en forskel på 27 cent pr. kilowatttime, som over et PV-anlægs levetid udgør titusinder af euro.
Denne artikel forklarer, hvad egetforbrug og selvforsyningsgrad betyder, hvorfor egetforbruget er blevet den afgørende økonomiske faktor, og hvilke fem greb der kan øge det fra 25 til over 80 procent.
Egetforbrug og selvforsyningsgrad – to nøgletal, ét mål
I praksis anvendes to nøgletal, som ofte forveksles. De beskriver forskellige perspektiver på det samme forhold.
Egetforbrugskvoten angiver, hvor stor en andel af den producerede solstrøm der forbruges direkte i husstanden:
Egetforbrugskvote (%) = Egetforbrug ÷ PV-produktion × 100
Selvforsyningsgraden betragter den anden side: Hvor stor en andel af elforbruget dækkes af PV-anlægget?
Selvforsyningsgrad (%) = Egetforbrug ÷ Samlet elforbrug × 100
Et eksempel tydeliggør forskellen. Et 10 kWp-anlæg producerer 10.000 kWh om året. Husstanden forbruger i alt 5.000 kWh, heraf 2.500 kWh direkte fra PV-anlægget. Egetforbrugskvoten er 2.500 ÷ 10.000 = 25 %. Selvforsyningsgraden er 2.500 ÷ 5.000 = 50 %. Husstanden dækker altså halvdelen af sit behov med sol, men bruger kun en fjerdedel af produktionen selv.
Sammenhængen mellem de to nøgletal er modsatrettet: Et meget stort anlæg har en lav egetforbrugskvote (meget overskud), men en høj selvforsyningsgrad (stor andel af behovet dækket). Et lille anlæg har en høj egetforbrugskvote (næsten alt forbruges), men en lav selvforsyningsgrad (husstanden trækker stadig meget netstrøm). For økonomien er det i sidste ende det absolutte egetforbrug i kilowattimer, der er afgørende – ikke den procentvise kvote.
Den økonomiske logik – hvorfor hver selv-forbrugt kilowatttime tæller
Indfødetaksten for delvis indføding ligger siden februar 2026 på 7,78 ct/kWh (anlæg ≤ 10 kWp) og falder halvårligt med 1 %. Husholdningselprisen ligger derimod på 35–40 ct/kWh. Forskellen på ca. 27 cent pr. kilowatttime er den økonomiske kerne i egetforbrugsoptimeringen: Den, der forbruger en kilowatttime solstrøm selv i stedet for at føde den ind, sparer forskellen mellem undgået netaftag og den tabte indfødetakst.
| År | Indfødetakst | Husholdningselpris | Egetforbrugfordel |
|---|---|---|---|
| 2024 | 8,11 ct/kWh | ~32 ct/kWh | ~24 ct/kWh |
| 2026 | 7,78 ct/kWh | ~35 ct/kWh | ~27 ct/kWh |
| 2028 (prognose) | ~7,0 ct/kWh | ~37 ct/kWh | ~30 ct/kWh |
Tendensen er tydelig: Saksen mellem faldende godtgørelse og stigende elpriser åbner sig yderligere. For den, der installerer et anlæg i 2026, er egetforbruget allerede i dag den vigtigste økonomiske faktor – og det vil blive det endnu mere i hvert efterfølgende år.
Beregningseksempel: Produktionsomkostningerne for PV-strøm ligger på 6–12 ct/kWh. Hver selv-forbrugt kilowatttime giver en gevinst på 23–29 ct sammenlignet med netaftag. 1.000 kWh mere egetforbrug i stedet for indføding betyder ca. 270 € ekstra besparelse om året.
Typisk egetforbrug – hvad der er tilbage uden optimering
Grundproblemet ved ethvert PV-anlæg er den tidsmæssige forskydning mellem produktion og forbrug. Solcelleanlægget producerer mest strøm mellem kl. 10 og 15. Husstanden forbruger derimod mest om morgenen til morgenmaden og om aftenen efter fyraften. Midt på dagen – når produktionen topper – er der ofte ingen hjemme. Resultatet: Overskuddet flyder ud i nettet, og om aftenen trækkes dyr netstrøm.
Uden nogen form for optimeringstiltag fremkommer typiske egetforbrugskvote på 20 til 35 procent, afhængigt af anlægsstørrelse og forbrug:
| Anlægsstørrelse | Husholdningsstrøm | Egetforbrugskvote | Selvforsyningsgrad |
|---|---|---|---|
| 5 kWp | 3.500 kWh/a | 30–35 % | 40–50 % |
| 8 kWp | 4.500 kWh/a | 25–30 % | 40–50 % |
| 10 kWp | 5.000 kWh/a | 20–28 % | 35–45 % |
| 15 kWp | 5.000 kWh/a | 15–22 % | 35–50 % |
To mønstre falder i øjnene. For det første: Jo større anlægget er i forhold til forbruget, desto lavere er egetforbrugskvoten – men desto højere er det absolutte egetforbrug og selvforsyningsgraden. For det andet: Den sæsonmæssige effekt er betydelig. Om sommeren producerer anlægget tre til fire gange vinterudbyttet, mens elforbruget forbliver relativt konstant. Egetforbrugskvoten kan i juni ligge på 15 % og i december på 80 % – årsgennemsnittet er afgørende.
De fem greb til egetforbrugsoptimering
Den gode nyhed: Der findes fem velafprøvede strategier, som enkeltvis eller i kombination øger egetforbruget markant. Hver har forskellige investeringsomkostninger, effektivitet og forudsætninger.
| Tiltag | Egetforbrugskvote | Selvforsyningsgrad | Investering |
|---|---|---|---|
| Basis (uden alt) | 25–35 % | 35–45 % | — |
| + Batterilager | 60–80 % | 50–70 % | 4.000–10.000 € |
| + Varmepumpe (SG-Ready) | 40–55 % | 40–55 % | som regel allerede planlagt |
| + Elbil (PV-opladning) | 35–50 % | 45–60 % | Wallbox 500–2.000 € |
| + HEMS | +5–10 % ekstra | +5–10 % | 500–2.000 € |
| Kombination af alle greb | 70–85 % | 60–80 % | systemafhængigt |
Værdierne gælder for hvert enkelt tiltag (ikke additivt). I kombination overlapper effekterne, og den samlede effekt er højere end hvert enkelt tiltag, men lavere end summen af alle enkelttiltag. De følgende afsnit uddyber hvert greb.
Batterilager – det vigtigste enkelttiltag
Hvordan et lager øger egetforbruget
Et batterilager løser fotovoltaikkens tidsproblem. Det optager middagsoverskuddet og afgiver det igen om aftenen og natten, når husstanden har brug for strøm. Effekten er betydelig: Et korrekt dimensioneret batteri øger typisk egetforbrugskvoten fra 25–35 % til 60–80 %.
Den rigtige lagerstørrelse
Til dimensioneringen har to tommelfingerregler vist sig velegnede, og de fører til samme resultat:
- 1 kWh brugbar kapacitet pr. 1 kWp anlægseffekt
- 1 kWh pr. 1.000 kWh årligt elforbrug
Ved et 10 kWp-anlæg og 5.000 kWh årsforbrug anbefales altså et lager på 8–10 kWh. Konkret efter husstandsstørrelse:
| Husstandsstørrelse | Elforbrug | PV-effekt | Lager |
|---|---|---|---|
| 1–2 personer | 2.500–3.500 kWh | 5–7 kWp | 5–7 kWh |
| 3–4 personer | 4.000–5.500 kWh | 8–10 kWp | 8–10 kWh |
| 5+ personer eller med VP | 6.000–10.000 kWh | 10–15 kWp | 10–15 kWh |
Økonomi for lageret
Produktionsomkostningerne for lagerstrøm ligger på 15–25 ct/kWh, afhængigt af anskaffelsespris, brugbar kapacitet og antal ladecyklusser over levetiden. Så længe disse omkostninger ligger under husholdningselprisen (aktuelt 35–40 ct/kWh), er lageret økonomisk rentabelt. Tilbagebetalingstiden er 10–15 år ved en levetid på 15–20 år.
Til gengæld amortiserer et lager sig langsommere end selve PV-anlægget (8–12 år). Det skyldes, at lageret ikke producerer energi, men kun forskyder den i tid. Det tjener på forskellen mellem indfødetakst (7,78 ct) og undgået netaftag (35 ct) – altså ca. 27 ct pr. lagret kWh. Ved 250 fuldcyklusser om året og 10 kWh kapacitet er det 675 € besparelse om året.
Praktisk tip: For stort dimensionerede lagre er uøkonomiske – de sidste 20 % kapacitet bruges sjældent i hverdagen. Batteriet bør kunne dække et typisk aften- og natforbrug, ikke forbruget over flere dage. Lidt mindre dimensionering fører til kortere tilbagebetalingstid.
Varmepumpe som termisk lager
Den, der driver eller planlægger en varmepumpe, har en naturlig allieret i egetforbrugsoptimeringen. Grundidéen: Varmepumpen kører fortrinsvis, når PV-anlægget producerer strøm, og lagrer energien som varme i buffer- eller varmtvandsbeholderen. I modsætning til et batteri lagres her ikke elektrisk energi, men termisk – med den fordel, at enhver husstand med varmepumpe allerede råder over den nødvendige varmebeholder.
Egetforbrugskvoten stiger typisk fra 30 % til 40–55 % med en PV-koblet varmepumpe, afhængigt af varmebehov og beholdervolumen.
Praktisk gennemførelse
De fleste moderne varmepumper har en SG-Ready-grænseflade (Smart Grid Ready). Via to potentialfrie kontakter modtager varmepumpen et signal fra inverteren eller HEMS om, at PV-overskud er tilgængeligt. Varmepumpen reagerer med øget drift:
- Varmtvandsbeholder opvarmes til 55–60 °C i stedet for de sædvanlige 48 °C
- Bufferbeholder lades 2–3 K over setpunktet
- Gulvvarme kan som fladelager optage termisk energi
I praksis betyder det 1.000–2.000 kWh ekstra egetforbrug om året. Investeringen begrænser sig til kabling af SG-Ready-kontakterne og eventuelt en styreenhed – varmepumpen og varmebeholderen er allerede til stede.
Dimensionering: PV-udbygning til varmepumpe
Den, der driver en varmepumpe og endnu planlægger eller ønsker at udvide PV-anlægget, bør medregne det ekstra elforbrug. Tommelfingerreglen: 2–3 kWp ekstra PV-effekt pr. kW termisk varmeeffekt. En varmepumpe med 10 kW varmeeffekt og SCOP 3,5 forbruger ca. 2.857 kWh strøm om året – hertil er 3–4 kWp ekstra PV-effekt hensigtsmæssig.
Detaljerede oplysninger om PV-VP-kombinationen finder du i artiklen Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller. Beregningen af VP-elforbruget forklares i Varmepumpe elforbrug pr. år.
Lastforskydning i hverdagen – forbrug smart
Lægge storforbrugere i middagstimerne
Det enkleste og gratis tiltag til at øge egetforbruget er bevidst at forskyde strømintensive aktiviteter til middagstimerne, når PV-anlægget producerer mest.
De største enkeltstående forbrugere i husstanden og deres forskydningspotentiale:
| Apparat | Forbrug pr. cyklus | Driftstid | Optimalt starttidspunkt |
|---|---|---|---|
| Vaskemaskine | 1,5–2,5 kWh | 1,5–2 t | 11:00 |
| Tørretumbler | 2,5–4,0 kWh | 1,5–2,5 t | 13:00 |
| Opvaskemaskine | 1,0–1,5 kWh | 1,5–2 t | 12:00 |
| Poolpumpe | 0,5–1,5 kW (kontinuerlig effekt) | 4–8 t | 10:00 |
Alene ved bevidst timing kan man forbruge 500–1.000 kWh ekstra om året selv – med nul euro i investering. Mange apparater har en timerfunktion, der programmerer starten til middagstimerne. Den, der arbejder hjemmefra, har det særligt nemt.
Home Energy Management System (HEMS)
Et HEMS automatiserer lastforskydningen. Det overvåger produktion, forbrug og lagerstand i realtid og styrer forbrugere automatisk ud fra PV-overskud og vejrprognose. Typiske styrefunktioner: Batterilager-styring, varmepumpe-frigivelse ved overskud, wallbox-styring og intelligent apparatfrigivelse.
Den ekstra effekt af et HEMS ligger på 5–10 procentpoint egetforbrug sammenlignet med manuel styring. Omkostningerne ligger mellem 500 og 2.000 €, idet mange moderne hybridinvertere allerede har et simpelt HEMS integreret.
Dynamiske eltariffer
Siden 2025 skal alle elleverandører tilbyde dynamiske tariffer. For PV-ejere med smart meter åbner det yderligere optimeringsmuligheder: Ved negative børspriser – som i 2025 og 2026 forekommer hyppigere – kan det være billigere at trække netstrøm og lade lageret dermed i stedet for at lagre PV-strøm. Denne strategi supplerer egetforbrugsoptimeringen, men erstatter den ikke: Grundprincippet "forbrug selv frem for at føde ind" forbliver det økonomisk vigtigste greb.
Elbil og wallbox – den fleksible storforbruger
En elbil er med 2.000–4.000 kWh årsforbrug den største fleksible forbruger i mange husstande. Den, der kan lade den derhjemme i dagtimerne ved wallboxen, forskyder en betydelig del af dette behov til PV-produktionstimerne.
PV-overskudsstyret opladning fungerer således: Wallboxen starter først opladningen, når PV-anlægget producerer mere, end husstanden forbruger. Ved enfaset opladning (1,4 kW minimumseffekt) er et lille overskud allerede tilstrækkeligt. Trefaset opladning (mindst 4,1 kW) kræver mere overskud og egner sig bedre til større anlæg fra 8–10 kWp.
Effekten på egetforbrugskvoten er +10–20 procentpoint, hvis bilen regelmæssigt holder hjemme om dagen. Ved 15.000 km årlig kørsel og et forbrug på 18 kWh/100 km har bilen brug for 2.700 kWh om året. Heraf kan 1.500–2.000 kWh dækkes via PV-overskudsopladning.
Bidirektionel opladning (Vehicle-to-Home)
Det næste niveau er Vehicle-to-Home (V2H): Elbilen afgiver om aftenen strøm tilbage til husstanden og fungerer dermed som et batterilager med 50–80 kWh kapacitet. Teknologien er i 2026 tilgængelig i de første seriebiler og wallboxe, men endnu ikke bredt på markedet. For fremtiden byder V2H på et enormt potentiale – den, der i dag installerer en bidirektionel-kompatibel wallbox, er forberedt.
Hjemmekontor-fordel: Den, der arbejder hjemmefra om dagen, og elbilen regelmæssigt holder ved wallboxen, drager dobbelt fordel. Fem timers PV-opladning ved 3,5 kW overskud giver 17,5 kWh – nok til ca. 100 kilometers rækkevidde, hver dag.
Tre praksiseksempler gennemregnet
Eksempel 1 – Lille husstand uden lager
Udgangssituation: 2-personers husstand, eksisterende hus, 5 kWp anlæg, intet lager, ingen elbil, gasfyr.
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Elforbrug | 3.000 kWh/a |
| PV-produktion | 5.000 kWh/a |
| Egetforbrug | 1.500 kWh (30 %) |
| Selvforsyningsgrad | 50 % |
| Indføding | 3.500 kWh × 0,0778 € = 272 € |
| Undgået netaftag | 1.500 kWh × 0,35 € = 525 € |
| Samlet besparelse | 797 €/a |
Selv uden lager sparer anlægget knap 800 € om året. De resterende 1.500 kWh netaftag koster 525 € – et lager kunne eliminere størstedelen heraf.
Eksempel 2 – Familie med lager og varmepumpe
Udgangssituation: 4-personers husstand, KfW-55-nybyggeri, 10 kWp + 10 kWh lager, luft-vand-varmepumpe med SG-Ready.
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Husholdningsstrøm | 4.500 kWh/a |
| VP-strøm | 3.000 kWh/a |
| Samlet forbrug | 7.500 kWh/a |
| PV-produktion | 10.000 kWh/a |
| Egetforbrug | 6.500 kWh (65 %) |
| Selvforsyningsgrad | 87 % |
| Indføding | 3.500 kWh × 0,0778 € = 272 € |
| Undgået netaftag | 6.500 kWh × 0,35 € = 2.275 € |
| Samlet besparelse | 2.547 €/a |
Kombinationen af lager og SG-Ready-varmepumpe bringer egetforbruget op på 65 %. Husstanden trækker kun 1.000 kWh fra nettet (350 €/a i elomkostninger). Den årlige besparelse på over 2.500 € amortiserer PV-anlægget på 5–7 år.
Eksempel 3 – Fuldt optimeret system med elbil
Udgangssituation: 4-personers husstand, 15 kWp + 15 kWh lager, varmepumpe, elbil (15.000 km/a), HEMS.
| Nøgletal | Værdi |
|---|---|
| Husholdningsstrøm | 4.500 kWh/a |
| VP-strøm | 3.000 kWh/a |
| Elbil | 3.000 kWh/a |
| Samlet forbrug | 10.500 kWh/a |
| PV-produktion | 15.000 kWh/a |
| Egetforbrug | 11.250 kWh (75 %) |
| Selvforsyningsgrad | ~80 % (sæsonkorrigeret) |
| Indføding | 3.750 kWh × 0,0778 € = 292 € |
| Undgået netaftag | 11.250 kWh × 0,35 € = 3.938 € |
| Samlet besparelse | 4.230 €/a |
Det fuldt optimerede system opnår over 4.200 € i årlig besparelse. Den regningsmæssige selvforsyningsgrad på over 100 % (produktion > forbrug) relativeres sæsonmæssigt: Om vinteren rækker PV-produktionen ikke til det fulde behov, om sommeren opstår der betydeligt overskud. Den effektive selvforsyningsgrad ligger på ca. 80 %.
Hyppige fejl ved egetforbrugsoptimering
Nogle tankefejl dukker regelmæssigt op i praksis og fører til suboptimale investeringsbeslutninger.
Den hyppigste fejl er et for lille PV-anlæg. Den, der allerede driver en varmepumpe eller planlægger en elbil, bør dimensionere anlægget generøst fra starten. Grænseomkostningerne pr. ekstra kWp falder med anlægsstørrelsen, og eftermontering er dyrere end at planlægge rigtigt med det samme.
Omvendt fører et for stort dimensioneret batterilager til dårlig økonomi. De sidste 20 % af lagerkapaciteten bruges sjældent i hverdagen – lageret bliver kun fuldt opladet og afladet ved ideelt vejr. Et batteri, der kan dække det gennemsnitlige aften- og natforbrug (ikke maksimalforbruget), er økonomisk optimalt.
En anden fejl er det udelukkende blik på egetforbrugskvoten. En kvote på 90 % lyder godt, men kan betyde, at anlægget er for lille, og husstanden stadig trækker meget netstrøm. Selvforsyningsgraden og det absolutte egetforbrug i kWh er mere sigende for den faktiske omkostningsbesparelse.
Endelig undervurderes den sæsonmæssige svingning. Om sommeren kan egetforbruget ligge på 15 % (meget sol, lidt forbrug), om vinteren på 80 % (lidt sol, meget forbrug pga. VP). Optimeringstiltag bør derfor sigte mod sommeren – om vinteren er egetforbruget alligevel højt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et godt egetforbrug ved et solcelleanlæg?
Uden lager anses 30–35 % for typisk. Med batterilager og intelligent styring er 60–80 % opnåeligt. Det absolutte egetforbrug i kWh er vigtigere end kvoten: 4.000 kWh egetforbrug ved 30 % kvote (stort anlæg) er økonomisk bedre end 2.000 kWh ved 60 % kvote (lille anlæg).
Hvordan øger jeg mit egetforbrug uden batterilager?
Gennem bevidst lastforskydning: Programmer vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine til middagstimerne. Lad varmepumpe og varmtvandsproduktion fortrinsvis køre om dagen. Lad elbilen op om dagen. Alene disse tiltag kan øge egetforbruget med 5–15 procentpoint.
Kan et batterilager betale sig for egetforbruget?
Økonomisk ja, hvis produktionsomkostningerne for lagerstrøm (15–25 ct/kWh) ligger under husholdningselprisen – hvilket aktuelt er tilfældet. Tilbagebetalingen tager 10–15 år. Et lager kan især betale sig ved højt aften- og natforbrug, og når der ikke benyttes en varmepumpetarif (27 ct).
Hvor meget egetforbrug er muligt med varmepumpe?
En varmepumpe med SG-Ready-tilslutning øger typisk egetforbruget med 10–20 procentpoint. I kombination med et batterilager er egetforbrugskvote på 65–80 % realistiske. Effekten er størst i overgangsperioderne (forår/efterår), når der både er varmebehov og soludbytte.
Har jeg brug for et HEMS til egetforbrugsoptimering?
Et HEMS er ikke strengt nødvendigt, men giver 5–10 procentpoint ekstra egetforbrug gennem automatiseret styring. Særligt ved komplekse systemer med lager, varmepumpe og wallbox kan et HEMS betale sig, fordi det tager hensyn til vejrprognoser og forbrugsmønstre. Mange hybridinvertere har allerede et simpelt HEMS integreret.
Kan jeg blive 100 % selvforsynende med egetforbrug?
I praksis nej. Om vinteren rækker PV-produktionen i Tyskland ikke til en opvarmet husstands fulde behov. Selv med et meget stort anlæg, lager og varmepumpe ligger den realistiske årlige selvforsyningsgrad på 70–85 %. De sidste procentpoint kræver uforholdsmæssigt store investeringer og er økonomisk ikke fornuftige.
Konklusion
Det væsentlige: Egetforbruget er i 2026 den afgørende økonomiske faktor for ethvert PV-anlæg. Mens indfødetaksten er faldet til under 8 cent, sparer hver selv-forbrugt kilowatttime ca. 27 cent sammenlignet med netaftag. Et batterilager giver som enkelttiltag den største effekt og fordobler egetforbruget til 60–80 %. Den, der derudover tilkobler en varmepumpe via SG-Ready-grænsefladen og lader elbilen op om dagen, opnår egetforbrugskvote på 70–85 % og besparelser på over 4.000 euro om året. Det enkleste tiltag – at lægge storforbrugere i middagstimerne – koster intet og giver 500 til 1.000 kWh ekstra egetforbrug.
Planlægningen af et PV-anlæg bør altid tage udgangspunkt i egetforbruget: Hvilke forbrugere er fleksible? Hvilket lager passer til forbrugsprofilen? Hvilke fremtidige belastninger (varmepumpe, elbil) bør allerede i dag medtages i planlægningen? Den, der afklarer disse spørgsmål på forhånd, får markant mere ud af sit solcelleanlæg end med ren udbyttemaksimering.
Grundlaget for udbytteberegningen forklares i artiklen Beregn PV-udbytte: faktorer og formler. Til optimal planlægning af dit anlæg anbefaler vi Planlægning af solceller: Trin for trin. Hvordan varmepumpe og PV samarbejder, beskriver Typer af varmepumper og dreamteamet med solceller. Alt om batterilagre finder du i vores Batterilager-oversigt.
Beregn egetforbrug og økonomi nu
Med vores solcelleberegner beregner du det forventede PV-udbytte, den optimale egetforbrugskvote og økonomien for dit anlæg – inklusive lager og varmepumpe.