Varme- og effektbehovsberegner

Hurtig start

Hvad beregner dette værktøj?

Varme- og effektbehovsberegneren fastlægger den normbaserede varmebelastning efter DS/EN 12831-1 samt det årlige varmebehov for boliger. Varmebelastningen angiver, hvilken varmeeffekt varmeanlægget skal kunne levere for at holde bygningen på den ønskede rumtemperatur selv ved de laveste udetemperaturer. Varmebehovet viser derudover, hvor meget energi der faktisk bruges over et år.

Hvad skal De bruge varmebelastning og varmebehov til?

• Dimensionering af varmekilde: Kedel, varmepumpe eller andre varmesystemer skal have korrekt effekt
• Dimensionering af radiatorer: Kontrollér om eksisterende radiatorer er tilstrækkelige, eller dimensionér nye
• Optimering af systemtemperaturer: Find lave fremløbstemperaturer for effektiv varmepumpedrift
• Renoveringsplanlægning: Vurdér, hvordan energitiltag påvirker varmebelastning og varmebehov
• Estimat af driftsomkostninger: Brug det årlige varmebehov til at beregne forventede energiudgifter

---

To beregningsmetoder

Valg A: Forenklet registrering (anbefales til enfamiliehuse)

Ideel til én- og tofamiliehuse. De angiver kun bygningens kubatur (længde, bredde, etager, tagform) og nogle basisparametre. Beregneren opretter automatisk realistiske rum med typiske bygningsdele.

Fordele:

• ✅ Hurtig: Kun 5–10 minutters indtastning
• ✅ Enkel: Ingen detaljeret viden om konstruktioner nødvendig
• ✅ Automatisk: Bygningsdele vælges fra katalog ud fra opførelsesår
• ✅ Realistisk: Indvendige netto-mål, skråvægge og etagedæk beregnes korrekt

3 trin til resultatet:

1. Projektgrunddata: Indtast adresse → klimadata hentes automatisk (dimensionerende udetemperatur, luftskifte)
2. Bygningsgeometri i guide (5 trin):
   • Basis: Antal etager, kælder, tagetage
   • Geometri: Længde, bredde, højder, tagform, taghældning
   • Vinduer: Vinduesareal og fordeling på verdenshjørner
   • Bygningsdele: Kontroller/tilpas U-værdier (automatisk fra katalog)
   • Færdig: Sammenfatning og generering af rum
3. Beregn og få resultatet

Hvad genereres automatisk? For hver etage oprettes et repræsentativt rum med alle relevante bygningsdele:

• Ydervægge mod alle 4 verdenshjørner
• Vinduer efter Deres fordeling
• Døre (kun stueplan)
• Gulve og dæk (med korrekte korrektionstal)
• Skråvægge (i tagetage, geometrisk korrekt beregnet)

Valg B: Detaljeret rumregistrering

Til mere komplekse bygninger eller hvis De vil definere hvert rum individuelt. Hvert rum registreres med sine bygningsdele (vægge, vinduer, døre osv.).

Fordele:

• ✅ Præcis: Hvert rum med individuel setpunkt-temperatur
• ✅ Fleksibel: Forskellige konstruktioner pr. rum er mulige
• ✅ Detaljeret: Også egnet til komplekse bygningsformer

Vigtigt ved manuel indtastning:

• Brug indvendige netto-mål (uden vægtykkelser)
• Træk vindues- og dørarealer fra vægarealer
• Sæt korrektionsfaktor til 0,0 for etagedæk mellem opvarmede rum!

---

Vigtige indtastningsparametre

Lokation og klimadata

• Adresse: Indtast fuld adresse. Beregneren fastlægger automatisk:
  • Dimensionerende udetemperatur (fx typisk mellem ca. -12 °C og -16 °C i Danmark afhængigt af lokation)
  • Anbefalet luftskifte (typisk 0,5 h⁻¹ for boliger uden mekanisk ventilation)

Bygningsdata

• Opførelsesår: Afgørende for U-værdier for bygningsdele

  • før ca. 1980: Høje U-værdier (dårlig isolering), fx ydervæg omkring 1,0–1,5 W/(m²·K)
  • 1995-2001: Mellem-niveau isolering efter daværende bygningsreglement
  • nyere byggeri (BR18-niveau): Lave U-værdier, fx ydervæg omkring 0,18–0,24 W/(m²·K)

• Bygningstype: Påvirker standardværdier (enfamiliehus, etageejendom mv.)

Indstillinger for varmesystem

• Fremløbstemperatur (standard: 55 °C)

  • 35–45 °C: Lavtemperatur (gulvvarme, moderne varmepumper)
  • 45–65 °C: Mellemniveau (standardradiatorer)
  • 65–90 °C: Højtemperatur (ældre radiatoranlæg)
  • Tip: Brug så lave fremløbstemperaturer som muligt for bedre varmepumpevirkningsgrad!

• Sprede-/temperaturdifferens (standard: 10 K) mellem fremløb og returløb

  • 5 K: Store varmeflader, højt volumenflow
  • 10 K: Standard for radiatorer
  • 15 K: Små varmeflader, lavt volumenflow

U-værdier (varmetransmissionskoefficient)

U-værdien angiver, hvor meget varme der tabes gennem en bygningsdel. Jo lavere, desto bedre.

Typiske U-værdier til sammenligning:

Bygningsdel	før 1980	1995-2001	nyere byggeri (BR18-niveau)
Ydervæg	1,0–1,5	0,5–0,7	0,18–0,24
Vinduer	2,5–3,5	1,5–2,0	0,80–1,0
Tag/loft mod uopvarmet rum	0,8–1,2	0,3–0,4	0,10–0,15
Terrændæk/gulv mod jord	0,8–1,2	0,5–0,7	0,15–0,25

(Værdierne er typiske intervaller for danske forhold og ligger på niveau med kravene i de nyere bygningsreglementer, fx BR18.)

Ved renovering: Brug U-værdier for de renoverede konstruktioner, fx efter facadeisolering ca. 0,18–0,24 W/(m²·K) i stedet for 1,2 W/(m²·K).

---

Forstå resultaterne

Efter beregningen får De omfattende resultater i tre faner:

Fane 1: Varmebelastning (hovedresultater)

• Q̇_trans: Samlet transmissionsvarmetab gennem vægge, vinduer, døre, gulve, dæk [kW]
• Q̇_vent: Samlet ventilationsvarmetab pga. luftskifte [kW]
• Q̇_Heiz,R: Rumvarmebelastning – sum af alle rum [kW]
• Q̇_Heiz,G: Bygningens varmebelastning efter DS/EN 12831-1 [kW] → den afgørende værdi til dimensionering af varmekilde

Fane 2: Årsforløb for varmebehov 🆕

Detaljeret analyse af det årlige varmebehov baseret på reelle vejrdata (PVGIS):

• Samlet varmebehov: Årligt energibehov til rumopvarmning [kWh/år]
• Elforbrug til varmepumpe: Estimeret elforbrug ved årsvirkningsgrad (JAZ) 3,5 [kWh/år]
• Antal varmetimer pr. år: Timer, hvor der er behov for opvarmning
• Maksimalt timebehov: Højeste forekommende varmeeffekt [kW]
• Månedlig fordeling: Varmebehov, varmetimer og gennemsnitstemperaturer pr. måned
• Årsforløbsdiagram: Visualisering af time- og månedsvise varmebehov

Fane 3: Renoveringsforslag til klimaskærm 🆕

Automatisk analyse af optimeringspotentialer:

• Besparelsespotentialer: Energibesparelse og reduktion af varmebelastning pr. bygningsdelsgruppe
• U-værdisammenligning: Nuværende niveau vs. mål-niveau svarende til moderne krav (på linje med BR18)
• Prioritering: Bygningsdele med størst besparelsespotentiale fremhæves
• Beregning: Baseret på graddage-metode og aktuelle standardniveauer for danske lavenergibygninger

Vises for hver bygningsdelsgruppe:

• Samlet areal [m²]
• Gennemsnitlig U-værdi nu [W/(m²·K)]
• Mål-U-værdi (moderne lavenerginiveau) [W/(m²·K)]
• Årlig energibesparelse [kWh/år]
• Reduktion af varmebelastning [kW]

PDF-eksport 📄

Klik på "Eksportér fuld PDF-rapport" for en samlet rapport med:

• Oversigt over alle bygningsdata og varmebelastninger
• Detaljeret opdeling pr. rum med alle bygningsdele
• Årsforløb for varmebehov med månedstabel
• Renoveringsforslag med mål-U-værdier
• Ansvarsfraskrivelse og beregningsforudsætninger

Pr. rum

• Q̇_R: Rumvarmebelastning [kW]
• Nødvendig effekt: Krævet radiatoreffekt [kW]
• Faktisk effekt: Effekt af de eksisterende radiatorer [kW] (hvis radiatorer er defineret)
• Status:
  • 🟢 Tilstrækkelig: Radiatorerne er korrekt dimensioneret
  • 🔴 For lav: Radiatorerne er for små → rummet bliver ikke varmt nok

Beregning af optimal fremløbstemperatur

Klik på "Beregn optimal fremløbstemperatur" for at finde den laveste systemtemperatur, hvor alle rum stadig opvarmes tilstrækkeligt.

Fortolkning:

• 35–55 °C: ✅ Ideelt til varmepumper (høj COP = lave driftsomkostninger)
• 55–65 °C: ⚠️ Standard for radiatoranlæg, stadig muligt for varmepumper, men i den høje ende
• >65 °C: ❌ Radiatorer for små, varmepumpedrift bliver ineffektiv → større radiatorer eller supplerende gulvvarme

Det "kritiske rum" er det rum med dårligst dækning – her begrænser en for lille radiator hele systemets mulige fremløbstemperatur.

---

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er bygningens samlede varmebelastning højere end summen af de rumvise belastninger?

Den samlede varmebelastning indeholder et tillæg (typisk 100 % på ventilationsvarmetab) efter DS/EN 12831-1 for at tage højde for opvarmningsforløb og systemtab. Det er i overensstemmelse med standarden og vigtigt for korrekt dimensionering.

Mit hus har høj varmebelastning – er det normalt?

Det afhænger meget af opførelsesår og isoleringsniveau:

• Ældre hus (før ca. 1980, uisoleret/let renoveret): 80–150 W/m² boligareal er ikke usædvanligt
• Standard nyere byggeri (fx niveau som BR10–BR15): 40–70 W/m²
• Passivhus/lavenergiklasse: <15 W/m²

Kan jeg eftermontere ekstra radiatorer?

Ja. Klik på "Tilføj radiator" i rumvisningen og vælg type og størrelse. Beregneren fastlægger automatisk faktisk effekt ved Deres fremløbstemperatur.

Hvad betyder "korrektionsfaktor"?

Korrektionsfaktoren (f_T) tager højde for temperaturforskellen til det tilstødende rum:

• f_T = 1,0: Mod udeluft (fuldt varmetab)
• f_T = 0,5: Mod uopvarmet kælder, loftsrum (halvt varmetab)
• f_T = 0,0: Mod opvarmet nabrum (intet varmetab)

Hvor præcise er de automatiske klimadata?

De automatisk fastlagte værdier bygger på geografiske data og er gode tommelfingerregler. Til officielle, normbaserede beregninger i Danmark bør De sammenholde med DS/EN 12831-1 og klimadata fra fx DMI eller andre anerkendte kilder.

---

Tips til de bedste resultater

✅ Brug realistiske input: Mål bygningen op eller brug tegningsmateriale

✅ Kontrollér opførelsesår: Matcher de automatisk valgte U-værdier Deres bygning? Tilpas ved renoveringer

✅ Vær opmærksom på korrektionsfaktorer: Etagedæk mellem opvarmede rum altid med f_T = 0,0

✅ Til varmepumper: Brug funktionen "Optimal fremløbstemperatur" – hvis resultatet er >55 °C, bør De overveje større radiatorer eller flere varmeflader

✅ Sammenlign: Beregn først nuværende tilstand, derefter efter planlagt renovering → så ser De besparelsen direkte

---

Til vejledningen om varmebelastning med formler og beregningsgrundlag →

---

Relaterede artikler

Uddyb Deres viden med vores fagartikler:

• Grundlæggende om varmebelastning: Det skal De kende
• U-værdi forklaret: Den vigtigste nøgleparameter for bygningsdele
• Forstå transmissionsvarmetab
• Reducer ventilationsvarmetab
• Kuldebroer: Identificér og undgå dem
• Gulvvarme vs. radiatorer
• Sådan tolker De resultaterne af varmebelastningen
• Renoveringsanbefalinger baseret på varmebelastning

Næste skridt: Med vores varmepumpe-beregner kan De dimensionere den optimale varmepumpe ud fra Deres beregnede varmebelastning.